Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» SIRTIMM ~ Who are you
Today at 2:26 by Sierra

» fraværtråd ~ Raven og Eliza C.
Today at 0:04 by Lori

» The Ring Is Caling
Yesterday at 23:54 by Ardal

» Fredsommelig ~ Kira
Yesterday at 23:24 by Fenrer Leidolf

» Sensommer minder (fortids emne)
Yesterday at 22:33 by Claan

» Will you be my new playmate? - [Natalie emnesøgning]
Yesterday at 21:58 by Emanuel

» Første dag i byen (Razor)
Tors 19 okt - 22:20 by Fenrer Leidolf

» Første dag på nye stier.
Tors 19 okt - 20:39 by Fenrer Leidolf

» The big adventurequest ~Assorian's fællesemne
Tors 19 okt - 19:52 by Gautham

Top posting users this month
Gil
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Fenrer Leidolf
 
Jazmin
 
Gautham
 
Vetis
 
Jake
 
Razor
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151077 indlæg in 7783 subjects

Hold The Door- Alexander

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Hold The Door- Alexander

Indlæg by Gæst on Tirs 28 jun - 20:30

S: Ashen Wood Forest - Øst - ikke så langt væk fra byen
T: Tidlig eftermidag
O: Skov
V: Solrigt
P: Hun har været i ulveform, så intet.
Emne til: @Alexander


Drømmen havde ledt hende her. Niylah var syg. Tatia og Wade stod for at passe på stedet. Desuden gjorde de det også bedre end hende, eller var det blot hendes dårlige selvværd der talte for hende? Raksha havde tilladt sig at tage en løbe tur for sig selv. Ulveformen var hendes største befrielse, udover når hun blot lagde og puttede sig ind til Rhaella. Det med Niylah havde taget overraskende hårdt på Raksha, for hun anede ikke, hvordan hun skulle håndtere sådan en situation. Så en løbe tur alene var lige hvad hun havde brug for. Dog i sine egne tanker kom hun frem til det sted hendes drømme den eneste uges tid havde jaget hende hen. Hun skiftede form og rejste sin nøgne krop op fra jorden. Let førte hun en hånd igennem sit hår. Byen var ikke langt væk herfra, og hun mindes ikke at kunne huske, at have været så tæt på overhovedet før. Let trådte hun tættere på et træ. Et træ fra hendes drøm. Det var præcis det træ, hun var så sikker. Let drejede hun blikket om til siden og kiggede. Hun tog en dyb indånding og fik færten af omgivelserne, præcis i samme sekund som en pil fløj igennem luften og ramte hendes ene lår bagfra. Raksha fik et chok og trak sit egentlig rolige ansigt tilbage i smerte. Hun greb fat i pilen og trak den ud. Så drejede hun sig om og de krystal blå øjne glødede fartruende. Såret healede dog pænt hurtigt og det var ikke til at se at der havde været en skade, hvis man så bort fra blodet.  Raksha kunne intet dufte eller hører, hvilket irriterede hende - eller jo det kunne hun godt, men det føltes som en summen for hendes ører, som noget der bevægede sig hurtigere end hendes dyriske instinkter kunne sætte en finger på. Derfor blev hendes iagttagelser til et par hurtige ryk med hovedet. Panikken spredte sig i hendes krop, og i det hun ville skifte form ramte noget hende - det slog hende hårdt ud, og derved ramte hun jorden. Inden hun fik helt ud kunne hun hører hvisken.
"Rhaella.. Wade.. " Var de sidste ord hun hviskede inden lyset gik ud for hende.

Lyden. Den eneste lyd hun kunne hører lige nu var, hvor kraftigt hendes hjerte hamrede imod brystkassen. Så slog hun øjnene op i et gisp. Rummet var ikke specielt stort. Hendes hjerte bankede voldsommere og voldsommere for hvert sekund. Hun var blevet klædt i en sort kjole. Ikke særlig detaljeret eller noget. Så landede hendes øjne på en fyr i hjørnet. Øjnene rettet imod hende. Raksha følte sig truet. Det var tydeligt på den måde hendes vejrtrækning kunne ses tydeligt, hun var stresset. Ikke noget hun tacklede specielt godt.
"Who are you?" Spurgte hun, kort og præcis. Hun prøvede at tage øjnene fra ham, men de landede der alligevel til sidst. Hvorfor? Det anede hun virkelig ikke. Raksha gik hen imod døren for at se om hun kunne se noget, for hun ville ud. Raksha kunne ikke få forbindelse til sin ulv. Hvilket gjorde hun panikkede endnu mere. "What did you do?" Udbrød hun lettere frusteret og kunne mærke sine hænder begynde at ryste voldsommere og voldsommere. Det var panikken og nervøsiteten. Uroen i hende på baggrund af ulven der blev sat i panik.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hold The Door- Alexander

Indlæg by Gæst on Tirs 28 jun - 21:15

"Skazhite yeshche ​​raz, chto vy mechtali o Sasha (Tell again what you dreaming about Sasha)" det havde været en gentagende drøm, en drøm hvor han så en kvinde, en skov også en ulv. Han kunne ikke forklarer det, men han havde en underlig fornemmelse med den "Eto bylo tak zhe, kak i lyuboy drugoy dramovom dyadya, kak tot, kotoryy ya imel vchera i za den' do etogo (It was just like every other dram uncle, like the one I had yesterday and the day before that)" forklarede han for anden gang denne dag. Han forstod ikke hvorfor hans onkel havde denne interesse for hans gentagende drømme, normalt talte de aldrig så meget sammen, medmindre selvfølgelig han ville have ham til noget. Om ikke andet fandt Valery ikke kommentaren god nok, hvilket Alexander fik af føle i form af et slag over hovedet "YA grustno govorit' rebenok (I sad talk child)" brummede han irriteret. Han havde egentlig aldrig brudt sig om Alexander, han havde kun taget ham ind på grund af potentialet i drengens evne. En så hurtig som ham, det kunne jo altid være brugbart og specielt med de ønsker han selv havde.
Et suk passerede Alexanders læber, og han sænkede sit blik "khorosho, ya byl odin v lesu . Eto temno , i vse, chto ya mogu videt', eta zhenshchina . U neye temnyye volosy , a potom vdrug ya vizhu bol'shoy volk . Ona bol'no, no lechit bystro. Eto vse, chto ya pomnyu (okay, I was alone in the forest. It's dark and all I can see is this woman. She has dark hair, and then suddenly I see a big wolf. She's hurt, but heals fast. That is all i remember)" forklarede han. Hvor interessen kom fra, vidste han ikke og derfor kom hans onkels næste reaktion meget pludseligt "Davayte v etot les! (Let's go to this forest!)" udbrød han og rejste sig. Alexander betragtede ham nysgerrigt, men sagde dog intet. Han havde igennem mange år lært ikke at sige sin onkel imod, hvilket ofte kun førte til en del smerter. Et tydeligt minder havde været da han som 13-årig var gået udenfor, og her havde trodset onkels regler. Oplevelsen udenfor havde været fantastisk, og dog havde straffen nok i sidste ende ikke været det værd.

Skoven havde været som i drømmen, alt var som taget ud af hans hovedet. Nysgerrigt trådte han frem, men det var også her ulven kom ud af skoven. Han sendte et forvirrende blik imod sin onkel, som her fyrrede pilen af sted imod ulven, dog denne gang stod der ikke en ulv, men en nøgen kvinde. Han var normalt ikke en person som nød vold, men oftest var han tvunget ud i det af sin onkel, så han så ikke denne handling som værende god. Dog som hun rev pilen ud og såret her healede, mindede det ham igen om drømmen og herunder den store ulv "Poymat' yeye Sasha (Catch her Sasha)" i det hans onkel sagde dette, fik han også et slag over skulderen, højst tænkelig som straf for ikke selv at havde tænkt tanken "Ispol'zuyte vashu skorost' (Use your speed)" beordrede han, og som onkel ønskede løb han med en direkte overnaturlig fart imod hende. Han kendte deres rutiner, og vidste derfor hvad han skulle gøre. Han skulle forvirre hende, og her ville onklen så slog hende ud.
Planen gik perfekt, hun blev forvirret og som hun blev slået ud, var det selvfølgelig hans job at bære hende hjem. Her blev han beordret til at lægge hende ned på hans værelse, hvorfor det netop skulle være hans værelse, vidste han endnu ikke. Den manglende viden var vel også skyldet, han ikke engang vidste hvem denne kvinde var. En ting var dog sikkert, han følte sig forbundet til hende, som kendte han hende og dog kunne han ikke finde ud af hvorfor. I hans øjne var hun en fremmede, og dog var en hun en fremmede han følte, han havde manglet hele sit liv. Han lagde hende blidt på sengen, hvor en tjenestepige her gav hende noget tøj på. Blidt vaskede han blodet væk fra hendes pande, og derpå stilte han sig hen i hjørnet og kiggede imod hende. Det var hans job at sikre hun vågnede op, og herpå skulle han rapportere det til sin onkel.

Selve værelset var kedeligt, det var simpelt og dog bar det så mange historier. Historier man ville kunne gætte sig frem til, specielt hvis man blot tog sig tiden til at betragte rummet. På væggene var der revner, hvilket var fra de utallige gange hvor han havde trænet, træning der ofte førte til brækkede knogler eller ødelagte ting. Sengen var metallisk, men dog med en blød madras, pude og dyne. Generelt var der ikke mange ting, dog kunne man se en stor metal dør, en dør som kun kunne åbne udefra. Dog var der et form for tale andlæg, hvor han kunne give beskeder til sin onkel. Selve lokalisationen for værelset, var i kælderen, så talerøget førte hele vejen op til stuen.
Da hun endelig gav liv fra sig, hævede han øjenbrynet og betragtede hende nysgerrigt. Han havde tidligere hørt hende hviske nogle navne, dog kendte han dem ikke, så han lagde ikke mange tanker ind i dem. Han sagde intet i starten, men betragtede hende dog fra mørket i hjørnet. Dog til sidst trådte han frem "I did not do anything to you, yet my uncle gave you something, which calms the wolf inside of you" forklarede han, og her ville det første mange lægge mærke til være hans accent. Han bar en stærk russisk accent, hvilket gav hans stemme en anden klang. Da han så samtidig heller ikke talte russisk i øjeblikket, var hans toneleje anderledes i forhold til der. Derudover trak hans r'er også ud, og de rullede nærmest på hans tunge. Han gik imod hende, og dog stoppede han op knap under en meter fra sengen "Who are y....no I should no be asking you this, Uncle said to tell him you were awake" med disse ord sagt, vendte han om for at gå imod talerøret.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hold The Door- Alexander

Indlæg by Gæst on Tirs 28 jun - 21:49

Han svarede hende overraskende nok på spørgsmålet. Let løftede hun hagen op for at se en del højere ud, og mere stolt. Trods alt var hun datter af Niylah, ikke biologisk, men stadigvæk datter. Svaghed ville ikke gavne hende i denne situation, gentog hun i sit hoved. Eller prøvede.
"Why would he do such thing?" Spurgte hun stille overraskende nok stille. Raksha prøvede at forholde sig roligt. Danne relationer uden at fortælle meget var en ting hun var blevet bedre til. Overraskende meget. Når man ledede krigerne i flokken var det også godt at være skarpt stillet den vej. Han kom imod hende, hvilket fik hende til at trække sig tilbage i ren refleks. Den tydelige muskulatur da hendes arme spændtes. Hun var van til at bruge dem, men alligevel var det ikke for overdrevent.  Spørgsmålet. Spørgsmålet han kort var ved at stille hende, men stoppede. Hun spærrede øjnene op da han vendte sig for at gå. Raksha overraskede sig selv ret så meget, faktisk tænkte hun slet ikke over sine handlinger før hun fortog dem. Hun lænede sig frem og fik fat i hans hånd. Så trak hun ham tilbage af. Let kiggede hun ham i øjnene og så bedende på ham.
"Please..." Sagde hun med bed sammen. "Don't tell him." Tilføjede hun. De mørke øjne så noget så bedrøvede ud og strejfet af frygt. hvorfor hun turde at være så åben overfor ham var et andet godt spørgsmål. Grebet var stærkt, men ikke for at skade ham. Raksha fik rejst sig op, men slap ikke hans hånd. Af en eller anden grund så føltes det rigtigt. Ikke på den måde, som når hun var med Rhaella - men det var lidt som det hun søgte når hun fulgte Wade. Hvilket kom bag på hende. Let bed hun sig i læben, og tog ikke øjnene fra ham.
"I'm Raksha." Sagde hun så. Så tog hun en lille dyb indånding af ham, ret ubemærket. Så trådte hun et skridt tilbage og sank en klump. "You knocked me out. How? How did you do it, I didn't even see you." Spurgte hun tilføjende. Forvirringen blomstrede sig op i hendes ansigt.

"I don't want to be here." Sagde hun så og ansigtet ændrede sig ret kraftigt. Fra bange til mere handlekraftigt. "And I don't care how many people I shall kill to get out. I will get out. One way or another." Tilføjede hun og det var tydeligt i hendes øjne at hun mente det. Raksha havde ikke sagt, hvornår for det vidste hun ikke. En kriger bekymrede sig ikke om ting de ikke forstod - og hun havde ikke nok muligheder til at gennemtænke en mulig flugt, men tankerne var rettet derimod. Og så snart hun kunne få et glimt af andre rum, ville hun kunne danne nye muligheder. Noget havde hun da lært over den seneste tid, det var, at hun kunne gennemføre det her også gå i panik senere.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hold The Door- Alexander

Indlæg by Gæst on Tirs 28 jun - 22:14

Han trak på skulderne "I do not know, uncle often do strange things and you seem important to him" han vidste ikke hvorfor, men hvad angik det beroligende, var det sikkert i håb om hun ikke ville forvandle sig. Dog var hans ord sande, han vidste ikke den præcis grund og kunne derfor kun have teorier omkring det hele. Han vidste ikke hvorfor hun var vigtig for ham, onklen havde det ofte med aat gemme vise detaljer væk, hvilket gjorde Alexander ikke altid bar den store viden til en hel del ting. At hun trak sig tilbage, overraskede ham ikke, han havde selv reageret sådan da han var yngre. Oftest var det hans reaktion på mødet med sin onkel, eller når hans onkel var sur og han vidste han ville få tæsk. Så hendes reaktion gav god mening, dog havde han på ingen måde forventet denne reaktion fra hende. Så da hun greb fat om hans hans hånd, stoppede han op og rynkede brynet. Han vendte sig igen imod hende, og som hun bad ham om ikke at sige det til onklen, nikkede han blot. Han vidste ikke hvorfor, men et eller andet i ham, ville faktisk heller ikke fortælle det, men derimod blot holde det hemmeligt til senere.
Normalt gik han ikke imod sin onkels ord, mest af alt fordi han kendte resultatet og havde følt det imod sin krop mange gange, dog for hende fik han lysten. Han ville ikke have sin onkel skulle gøre hende ondt, hvorfor kunne han dog endnu ikke forklarer. Som hun med et præsenterede, rynkede han brynet men nikkede blot igen. Han skulle selv til at præsentere sig, da hun kom med det store spørgsmål "I didn't knock you out, Uncle did. I only distracted you" forklarede han og dog gav han ikke et svar på hendes spørgsmål. Hans onkel havde ofte kaldt ham en mutant, så at fortælle om sin evne var ikke just noget han gjorde. Det var en ting der blev brugt, men ikke noget man talte om med andre....eller han havde faktisk ikke nogen at tale med, for han kom jo aldrig udenfor.

Det var næsten beundrende, at så hvordan hun ændrede sig fra bange til stærk. Man kunne svagt se trækkende ændre sig i starten, og som hun sagde ordende skete forandringen hurtigt. Han tog ikke hendes ord som en trussel, mest fordi han selv havde forsøgt at flygte, dog aldrig med stor held "I tried a couple of time, but uncle often gets angry and then he lets Dimitri handle the situationen" Dimitri var en stor mand, med en evne inde for at stjæle livsenergi, det var noget som kom tilbage og dog var det ufattelig smertefuldt. Efter et møde med ham, var man enten død eller ufattelig svag "Dimitri steals your energy away, leaves you back weak. I remember him doing it one my when I was eight, it is painful" han havde endnu ikke fortalt meget omkring sig selv, så dette var vel blot et lille kig ind på hvad der var sket ham. Han var normalt ikke typen til at snakke om sig selv, så hellere holde det tæt på

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hold The Door- Alexander

Indlæg by Gæst on Tirs 28 jun - 23:04

Hun så forvirret på ham og vippede hovedet på skrå. Han forvirrede hende blot.
"Well. I still didn't see you." Pointerede hun og trak let på skulderen. "and that was awesome." Komplimenterende hun med et kort skævt smil. Raksha var mester i at vide, når et emne ikke var vigtigt længere - trods alt, var hun ikke en kvinde med mange ord - men hun var også van til, at når et emne var færdig omtalt, så var det færdig omtalt. Så det indstillede hun sig hurtigt efter.
Det næste han fortalte hende måtte hun indrømme, fik hende til at løbe koldt ned af ryggen. Hun havde prøvet noget lignende. Være magtesløs, ligge ved bevidstheden uden at kunne bevæge sig. Raksha havde prøvet det før.
"Well,  being shot several times is painfull too. Just not being able to move. And you can see the hunters in the forest slay the ones you love." Hun var ikke længere berørt af det. "Real pain is emotional pain." Det var i hvert fald hvad Tatia sagde, Raksha troede hende dog - på at den fysiske smerte kunne fortage sig, men den følelsesmæssige var svær ikke at reagere på når den først havde plantet sig i en.
"But I must say.. the not being able too move part was.. yeah.. but your story sure sounds like it hurt much." Tilføjede hun. For hun ville ikke sige, at det ikke kunne gøre ondt. For hun havde da oplevet smerte der gjorde ondt, det var dog mest når hun var i panik at hun oplevede smerten som noget negativt - i kamp i rette miljø, der var hun ikke ligefrem bange for at komme til skade. Sjovt som tingene ændrede sig.  Det var underligt for hende at indrømme, at hun søgte for at finde ud af mere omkring ham.

Alt hun virkelig ønskede lige nu var at komme ud. Få noget frisk luft. Denne her indelukkethed gjorde hende utilpas og svimmel. Det var tydeligt på hende at hun langtfra følte sig rask. Det var et andet miljø end skoven, selv en idiot ville kunne regne ud, at det påvirke hende. Til sidst måtte hun derfor sætte sig ned igen.
"I hate the air here.. it is so.. " Hun rynkede på næsen og kørte en hånd igennem sit hår. "When the door opens, please let me run. All I want to do is go home. My mom is very sick, and my brother will worry a lot about me." Even tho he might even know that I'm gone... Tanken gjorde alligevel lidt ondt, og den var automatiseret i hendes hoved til at gøre hende en smule usikker. "My girlfriend is waiting for me. And she needs to know that I'm okay. I need to see her." Tilføjede hun en anelse desperat men stadigvæk holdt hun hovedet koldt. Så trak hun på skulderen.
"Okay... then.. let me talk to him. I can't sit here all day."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Re: Hold The Door- Alexander

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum