And who? ~ Naya

Sted: Market i Firewood Villagde.
Vejr: Solskin over alt.
Omgivelser: Mennesker, boder og dyr.
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Tamara stod foran vasken i hjemmet. Endnu engang havde hun fået besked på at lave dem mad. Det skulle der selvfølgelig også ryddes op efter. Hun stoppede pludseligt med hændernes bevægelser i vandet. Hun var træt. Udmattede over hendes moder og ikke mindst broder der hundsede med hende hver evig eneste dag. Ikke et eneste sekund fred var der at finde. Hun sukkede og skubbede tanken væk. Hun kunne intet gøre, før hun havde penge nok til at flygte eller flytte som andre ville kalde det. Dette var et rent fængsel. Hun kunne høre en stemme oppe fra broderens værelse. '' I'm hungry! '' I en hurtig bevægelse fik Tamara tørt sine hænder af og fundet noget mad frem i køleskabet. '' Witch food? '' Hun råbte op til ham. Hun havde ikke energi til at bevæge sig derop til ham. '' Just something woman! '' Hun sukkede roligt for sig selv og fik hurtigt fumlet noget mad sammen til ham. Ikke få sekunder efter stod maden foran ham. '' Now go, stupid. '' Det var typisk. Ingen ordenlig tone kunne føres i huset til hende. Hun bevægede sig ned og hev sin frakke over skuldrene. '' I'm gonna get some more food to you two... '' Hendes moder stemme gik igennem diverse rum '' Hurry! '' Tamara smækkede døren i bag sig.

Der gik et stykke tid før hun stod foran market. Hun skulle finde noget mad, men var det virkeligt hvad hun havde tænkt sig? Næppe. Hun smilede for sig selv, og lod blikket falde på diverse steder med smykker og våben. Selvom hun ikke var kampklar var det alligevel hyggeligt og se hvilket ting folk brugte. '' Oh, it's nice. '' Hun stoppede hurtigt op foran en bod med en masse smukke smykker. En halskæde fangede hendes opmærksomhed. '' How much? '' Hun lod blikket ramme kvinden bag ved. '' 10 gold. '' Tamara's blik var ikke ligefrem det gladeste. '' I don't have that much.. '' Hun smilede til kvinden og forlod boden. Trist nok.. [/color]

Hendes blik rettede sig imod stemmen der var rettet imod hende. Hun havde ret i det hun sagde. Hvis man virkelig ønskede noget, så fik man det en dag, blot man kæmpede nok for det.
Hele Tamara's krop vendte sig imod kvinden. Hun var smuk. Det røde hår passede perfekt til hendes hovedfacon. Dog havde hun først lagt mærke til den nedringet trøje. Måske var det en del udfordrende at bære den slags tøj et sted som dette. '' I don't know.. Maybe because my whole life and right now, i'm living in a true hell.. '' Hendes blik bevægede sig ned imod jorden. Ønskede hun virkeligt at fortælle om sin familie? Selvom de behandlede hende som en tjeneste pige og ikke et familie medlem, ønskede hun dem stadig i sit liv inderst inde. Hun ville blot have de ændrede sig. '' Your right. I have a job.. But I'm not earning that much money right now. '' Hendes blik fandt hurtigt tilbage til kvindens ansigt. '' But, can i ask about your name? I'm Elly. '' Hun fik et smil plantet på hendes læber. Det var en svær ting at få frem på Tamara i løbet af dagen, typisk fordi hun arbejdede og derfor ikke havde grund til det.
Hun rakte roligt sin hånd imod hende for at hilse. Naturligt nok ville de fleste mennesker gøre sådan for at hilse på deres med-mennesker og det var netop også det Tamara gjorde.
'' Are you from here? '' Hun var ikke selv herfra, men ønskede dog at flytte væk. Væk fra den familie hun var blevet født ind i. Måske ville de indse hvad de havde gjort og derfor ændre sig en dag. Hun rystede tankerne væk. Det var ikke hvad det handlede om lige nu. Nu handlede det blot om at lære den kvinde at kende.

Tamara var langt fra vant til at tale med folk. Hele hendes liv, fra hendes fødsel og op til nu havde hun altid været vant til hun var indespærret i huset. Livet med andre mennesker, var blot noget hun kun oplevede i få minutter af gangen. Enten hvis hun skulle hente nogle madvarer eller hvis hun fik en smule fritid for sig selv, hvilket ikke var tilfældet her. ’’ Yea, sure you are. ’’ Hun smilede en anelse for sig selv. Selvfølgelig var hun ikke spor ked af det. Tamara havde aldrig været specielt god til at aflæse folk og hun havde bestemt heller ikke tillid til nogle. ’’ Maybe or maybe not. ’’ Tamara’s blik sagde noget helt andet. Måske ville hun få det en dag, måske ville hun aldrig. Det kom an på så mange ting. ’’ Maybe. Awesome name. ’’ Hvad skulle hun egentlig sige til kvinden her? For det første kendte hun ikke spor til hende og for det andet var hun en vildt fremmede person der blot havde taget sig til at tale til hende ’’ Your twinborther? What’s he’s name? I live with my mother and brother. Not nothing to say hurra too… ’’ Hendes blik fandt hurtigt jorden. Det var virkeligt intet at råbe hurra for. At blive holdt i sit eget hjem, af sin egen familie som husholdsker. Som en sølle tjeneste pige. Hendes værelse bestod heller ikke af ret meget. Blot en seng, et klædeskab og et spejl. ’’ No. Not really.. I do’snt know the town here.. I’m always home.. ‘’ Hun sendte et enkelt smil til Naya men rettede blikket tibage til hende, da hun nævnte at lysere dage ville komme, blot man gik tættere ind I helvede. Måske havde hun ret. Måske ville der en dag ske noget nyt godt i hendes liv?
Inden Tamara havde set sig ordentligt om havde hun fået plantet et kys på Nayas læber. Måske var det blot tanken om en andens nærvær der havde tændt hende. Hun så nervøs ned i jorden. ’’ I’m so sorry… ’’ Hun vendte sig om og var parat til at gå. Selvfølgelig ville hun ikke tale til hende mere. En fremmede havde lige kysset hende?

Hendes broders navn. Ville Laurel virkelig bryde sig om, at hun talte om ham inde  i byen? Ikke at han rigtig kom herud, men hvor intet vover intet vinder.
"His name is Laurel." Svarede hun på det første af hvad Elly spurgte om. Dog valgte hun ikke at spørge ydeligere ind til Ellys familie, det virkede som noget der krævede en del mere tillid end en fremmed kunne give. Let trak hun på skulderen over Elly ikke kendte til nogle specielle ting i byen.
"That sounds a little bit boring... sad." Mumlede hun lettere lavt for sig selv. Ikke dømmende dog. Alt andet end det. Naya var naturlig ikke dømmende for andre end de flokke i skovene, som prøvede at komme i alliance med hendes alfa. Der var en eller anden mærkelig forbindelse mellem dem, som Naya var en anelse nysgerrig omkring. Af alle fremmede i denne by, havde hun valgt at gå i dialog med Elly. Noget ændrede dog hurtigt Nayas tanker ved at sende dem i et kort limbo, før hun havde registreret hvad der var sket. Et kys havde været placeret på hendes læber, og var fjernet igen før hun nåede at gøre noget overhovedet. Lettere overrasket blinkede hun med øjnene, og lyden af Ellys undskyldning lød som fjerne ekko i hovedet på Naya. En naturlig del af Naya var at tænke alle givende situationer igennem før hun tog en handling, men her havde hun knap nok tid til at tænke over fordele og konsekvenser. Dog vidste hun, at hun havde brug for at blive set af andre end sin flok. Set af et menneske. Allyson havde forladt hende for længe siden nu. Det var vel på tide at komme videre, det behøvede ikke at være noget seriøst, men de havde vidst begge brug for at være omkring nogle som kunne se dem.
"Stop.. don't go. You don't have to say sorry." Fik Naya så endelig taget sig sammen til at sige, og luntede let efter Elly. Så greb hun efter Ellys hånd, for at få hende til at vende opmærksomheden over på sig.
"You took me by a surprise. It's nothing to say sorry about." Tilføjede hun og sendte Elly et smil. "You mind kissing me again.. it was nice." Spurgte hun en anelse nervøs.

Tamara så hende i øjne, da hun fortalte hendes broders navn. Laurel, hvilket var et yderst smukt navn, som Naya’s navn også var. Hun sendte hende et kæmpe smil. Det var på tide at åbne sig op for et menneske. Dette her var chancen. Det her var muligheden for hende at skabe et bånd for en anden person, selvom hendes moder eller egen broder for den sags skyld ville bryde sig om det. ’’ It’s a pretty name. Like yours. ’’ Man kunne tydeligt se hvordan smilede vokset op omkring hendes kinder.
Hun nævnte hurtigt det lød kedeligt blot at være indespærret i hendes eget hus. Selvfølgelig var det kedeligt, men havde hun virkeligt at valg selv? Havde hun det, var hun flyttet for længst, men sådan hang verden desværre ikke sammen for Tamara. ’’ You sound sweet. Thats why i’m telling you a secret. My real name is Tamara. But I’m calling my self Elly in town to remind my father. ‘’ Hun smilede forsigtigt til hende og lagde mærke til hendes blik, der omfavnede hendes øjne efter kysset. Typisk. Måske havde det været yderst dumt at kysse hende. Det havde været en dum ide. Et dumt valg hun havde taget, men det havde føltes rart.
’’ Ofcourse i have.. I’m kissing a stranger. ’’ Hendes blik faldt ned imod jorden, men rettede sig hurtigt bag om imod Naya. Naya havde grebet fat i hendes håndled. Sødt nok og som en normal anden teenager tøs med sin første forelskelse vendte hun sig tilbage. ’’ I’m still sorry. ’’ Det smil Naya sendte hende varmede om hjertet og fik hende hurtigt til at sende et smil tilbage. Mente hun virkeligt det der var kommet ud af hendes mund der? Ønskede hun virkeligt et kys mere? Hun smilede roligt for sig selv og rykkede sin krop tættere på. Kysset skulle være perfekt og selv Tamara aldrig havde kysset nogle anden end Naya nu, måtte hun jo lærer det.
Hun lagde hurtigt hendes hænder omkring Nayas hofter og trykkede hende tæt ind til sig. Uden at sige noget, plantede hun let og roligt hendes læber imod hendes. Den varme fornemmelse ved to mennesker være sammen blussede op i dem begge.
Måske ville det her vise sig at være den del der kunne ændre alt. Lyset i hendes tunnel i mørket.

(Kan jeg mærke romantik? )