We are not that bad! ~ Reign

Tid: Tidlig aften, ved fuldmåne.
Vejr: En let brise ind imellem, men ellers roligt.
Omgivelser: Træer, andre dyr og væsner der end ville bevæge sig rundt i skoven. Den mørke himmel, der tydeligt viste aftentid.
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten.
Emnepartner: @Reign

Katherines åndedræt var tungt. Hele hendes krop var øm af udmattelse ved brug af evnen. Hver enkelte skridt hun tog, besluttede sig blot for at gennembore hende af smerte. Et enkelt skrig hist og pist, fik formanet sig ud af hendes mund. Hendes slidte bukser, samt top hun havde på, var et tydeligt bevis på ren udmattelse. Sko? De var forsvundet under turen.
Det havde været lang tid siden hun sidst havde forvandlet sig til en ulv. Hendes sande form.
Hun rystede en smule på hovedet, da et tydeligt minde fra hendes barndom, dukkede op. Hun huskede tydeligt hvordan at det var unaturligt ikke at være ulv under fuldmåne. Det var deres naturlige form. Katherine var altid blevet skældt ud af flokkens ledere ved brug af hendes evne. Problemet var blot, at Katherine var blot et barn da hun forvandlede sig første gang. Smerterne var større end et bid fra en vampyr. Men tankerne om hendes fortid var også rare at tænke tilbage på. Hendes fader var der, og trods hendes mor havde forladt dem begge, havde de alligevel formodet at opbygge et godt faderdatter bånd til hinanden. Der var ikke mange ting de ikke fortalte hinanden.
Katherine slap kontrollen over evnen. Et stor skrig løb ud over læberne på hende. Det var netop de smerter hun havde håbet på ville forsvinde, eller måske været forberedt. Hendes arm bevægede sig i en retning der langt fra var naturlig for et andet væsen. Forvandlingen var hård, men ikke speciel lang. Den var blevet mindre jo ældre hun var blevet, og jo mere hun havde forvandlet sig før.
Tøjet på hendes krop spredte sig i alle retninger. Det der engang havde været stof var nu i atomstykker.
En let knurren kom fra hendes indre ulv, da hun endelig var færdig med forvandlingen.

Katherine vendte næsen i retningen af en bestemt lugt. Lugten af menneske. Var de på jagt igen, eller ønskede de blot at genere den fredelig natur endnu engang? Man kunne tydeligt se hvordan hendes næse rettede sig imod lugten. Måske havde det været det rigtige valg at forvandle sig netop denne aften. Nu havde hun muligheden for at kunne forsvarer sig selv imod hvad end hun var oppe imod.  
Hendes små poter formodet at bevæge sig imod lyden og lugten af dette menneske. Lydene af bevægelserne fra det, var stort nok til den ikke kunne skjule sig.
En knurren formandet sig ud af ulvens næb. Den stod præcis foran mennesket, parat til at forsvarer sig selv, hvis den gjorde noget. Katherine kunne altid forvandle sig tilbage til et menneske, men dog uden tøj på kroppen. Det var gået i stykker under forvandlingen, uheldigvis.
Knurren forsvandt dog hurtigt, imens den lille ulv satte sig ned på alle fire. De gyldene øjne var tydelig at se i nattens begær. Og det smule lys der kom fra hytterne der lå rundt omkring, var også nok til at se formen af en ulv. Knurren fra den gav heller ej ingen tvivl. Hun ventede blot på menneskets træk.