Det store efterårs-bal! (Fælles fest-emne)

Josette sukkede lettere opgivende. måske skulle hun blot have blevet ved Ramsay eller taget ham med? Ikke at så store selskaber ligefrem måske var ham.Josette begyndte at gå videre rundt og stoppede op ved maden. Let tog hun et jordbær, og bed det over på midten imens de blå øjne spejlede sig rundt i selskabet. Elly var gået over til den maskerede kvinde. Assorian var med sin 'veninde'. Desuden havde hun ikke ligefrem tid til at diskuterer sin familie med en fremmed menneskepige, eller jo hun havde tiden men hun ville ikke. Let spejlede hun rundt efter underholdning. Det ville ikke gå godt, hvis hun begyndte at små kede sig. Måske skulle hun blot have overtalt Caroline til at tage med? En herre præsenterede sig for hende, og bød hende op til dans. Hvis det ikke havde været for at nedlægge hendes kedsomhed, havde hun afslået - men hun kunne ligeså godt få det bedste ud af det. Da dansen var slut, søgte hun imod folk hun kendte. Det vil sige Sean holdt hun sig tæt på, men alligevel ikke til at det var klæbende. De blå øjne lå imod ham og hans omgivelser.

Efter at have stået lidt og drukket af sit glas rødvin, og betragtet hvordan folk var så småt begyndt at danse rundt med ledsagere, stod Cimberlie blot med et lille smil på læben, selv gik hun ikke så meget op i at der ikke var nogle mænd, som havde budt hende op til dans, dog havde det været elegant, og smukt især når hun bare lignede en skønhed rammet ind i is, glitter, og udstråling. Hendes blik faldt så hen mod en stemme, den samme stemme der tilhørte herren der før havde lavet en velkomsttale. Hun rettede blikket på ham, og betragtede ham lidt med øjnene før hun så tog imod hans hånd”En ære at møde dig Sean McGivens, jeg må indrømme jeg har hørt om dig ja”sagde hun og tog en tår af rødvinen igen. Så holdte hun blikket på ham lidt, før hun fik øje på nogle af de andre gæster igen, der var sikkert en blanding af lidt af hvert, dog var det altid dejligt ingen var kommet op at slås eller noget. Man kunne godt have forstillet sig det ville ske, eftersom det sjældent skete at så mange racer, var på et sted.”Jeg synes om dit sted her, det har sin egen skønhed og charme”sagde hun så, og lod sit blik glide lidt rundt, her var virkelig smukt, helt betagende, og udsmykningen endnu mere smuk. Mens hun ventede på svar fra Sean, valgte Cimberlie at vende kroppen lidt hen mod bordet med mad bagved hende, nu var hun da begyndt at blive lidt sulten.

Så hun snuppede et jordbær, dyppede det ned i en skål med chokolade, og puttede den i munden, smagte virkelig godt. Hun så tilfreds ud, og når der var mad på bordet, var det synd hvis der var ingen der spiste af det, så hun kunne ligeså godt gå i gang. Så vendte hun kroppen hen mod Sean igen, og kiggede hen mod dansegulvet, gad vide om hun bare skulle tage en dans for sig selv, så behøvede hun da ikke stå her helt alene. Dog kunne hun se nogle få mænd kigge i hendes retning, men det var også som om de havde planer om at spørger en af de andre kvinder som var her. Skulle ikke være nogen overraskelse de andre så også godt ud. Så gik hun nogle få skridt forbi Sean”Jeg håber da du nyder aftenen”sagde hun og sendte ham et gengældt flirtende blik over den ene skulder. Så satte hun kursen hen mod trapperne der var tæt på dansegulvet, og muligvis måske hilse på lidt flere gæster.

Han havde hilst på Cimberlie - uden at få hendes navn - og havde været tæt på at invitere hende på en dans. En selvvalgt dans, for en gangs skyld, men kvinden kom ham i forkøbet og forlod ham. Hans blik gled over buffetten ved siden af ham. Nu gik kvinderne også fra ham...Havde han mistet sit touch? Måske var hele festen en dårlig ide. Han ville nok snart trække sig tilbage og lade resten af festen udarte sig, som den ville. I det mindste så det ud til at andre havde en fornøjelig tid. Folk der kom og gik. Han kunne ikke finde Maeve i nærheden, måske var hun i køkkenet og kommanderede rundt med nogle igen? Et svagt smil gled over ham. Han havde bedt hende om at nyde aftenen, men hun følte nok et ansvar. Og uanset hvor smuk hun var, ville han ikke lade hende vinde offentligt. Hun tilhørte trods alt hans husholdning, der ville bare opstå uro om unfair spil.

Apropos. Han ville udtrække en vinder. Han forlod bordet og gik over til musikken. Da musikken stoppede, begyndte de dansende også at stoppe op. Folk vendte sig mod Sean, der med armene i luften, endnu en gang tilkaldte folks opmærksomhed. Denne gang var det senere på natten, mørket var tungt udenfor og den kølige luft ville være i kontrast til den varme i balsalen. Selv havde han det varmt, men masken forblev på.
"Folkens! Beklager at forstyrre jer!" Bemærkede han og sendte folk et stort smil for galleriet. Siden hvornår gad han ikke fester, især sine egne, der kunne have betydning for ens sociale status og rygterne i byen?
"Det er tid til at udvælge en vinder af udklædningskonkurrencen!" Der lød lyde af spænding og flere så rundt på hinanden, som de tog deres sidste gæt til hvem der ville vinde, inden det ville blive annonceret.
"Konkurrencen er svær! Der er ufattelige flotte skikkelser til stede i dag, endda visse jeg endnu ikke har gættet identiteten på -" Hans blik gled over mod kvinden, med den hvide maske, et øjeblik.
"- Men spørgsmålet er ikke om man er iklædt en flot kjole til aftenens fest, men mere om man er oprigtig udklædt."
Han havde leget med tanken om at trække kvinden, i den hvide maske, frem foran alle. Måske endelig få afsløret hendes identitet. Men nej...Han ville langt hellere nyde mystikken, der endnu en gang havde en dragende effekt på ham.
"Min bedømmelse er altså baseret på de folk, der er oprigtig udklædt. På en udklædning, der passer vedkommende. På originaliteten, på realismen. Og ikke mindst, et billede på en kvinde efter mit hoved og mine idealer. Må jeg bede Josette om at træde frem?" spurgte han og afslørede dermed navnet på vinderen. Uden tvivl folk ville snakke om dette bagefter - han vidste der var forskellige reaktioner på Josettes vilde personlighed og ikke mindst hendes udklædning, med det størknede blod.
"Må jeg præsentere vinderen, Josette! Præmien vil bestå i en lille gave i form af penge, men også æren i at må give Ruby of life distriktet et nyt navn, helt efter eget valg" Hans smil voksede. Nu opstod der først oprørt snak i mængderne. Nogen var overraskede, chokerede, forvirrede. Nogen var opstemte eller klappede af vinderen. Men ingen turde stå frem og udfordre Herskerens beslutning eller han måde at drille sin befolkning på. Ruby of life var distriktet for de rige, de adelige og der havde været en opblomstring af mørkets væsner i den bydel, efter Sean havde overtaget byen. At give det et andet navn - efter Josettes eget valg - ville være som et repræsentere Josette som en æresborger, give en fremmede en ukendt form for magt og ikke mindst røre ved traditionerne og vanerne.
Det ville skabe meget røre. Alligevel stod Sean og smilte blændende til folk.

"Jeg vil gerne takke for jeres deltagelse. Og ikke mindst vil jeg takke flere kvindelig og mandelige skikkelser, der er exceptionelt udklædt." Hans blik gled rundt til de personer, han netop roste. Cimberlie - kvinden hvis navn han ikke kendte. Til kvinden, med den hvide maske, hvis mystisk langt overgik om hendes udklædning virkelig var kunstnerisk. Til Elly, til Maeve. Til hans ven, Assorian, og hans veninde. Folk, der havde haft nogle udsøgte udklædninger. Ja, konkurrencen havde været svær. Men nu ville han nyde folks forargede eller forvirrede ansigter. Magten som en hersker var sandelig udsøgt. Synd han nok snart ville give den fra sig.


//Nu er der ikke flere "aktiviteter" i skal vente på. I kan selv vælge om i vil deltage i emnet eller ej, fortsat. Så længe i husker at oute, vel xD
Det er stadig tilladt at oprette emner mellem jer selv, hvis i vil lave noget "efter ballet"-agtigt. Jeg vil blive ved med at svare, til den sidste gæst er gået.

Midt under dansen havde Autumm fået det dårligt, af årsager Assorian ikke helt kendte til. Han eskorterede hende det meste af vejen, men hun insisterede på at han skulle blive tilbage og få det sjoveste ud af aftenen – Det skulle hun skam ikke ødelægge. Men af ren gentlemands instinkt, havde han alligevel sørget for at hun kom ind på værelset og ikke bare dejsede om på vejen. Da alt det var ordnet, kunne han atter vende tilbage til festen. Et stort smil var over hans læber mens han glædeligt hilste på de gæster som kom op til ham. Nogle havde rørende ord til deres nye general. Det var dog mærkværdigt, for man ville ikke lige frem tro at Assorian kunne være glædelig.
Men han havde trods alt fået sin datter tilbage, fået den mest fantastiske ikke-kæreste-endnu men snart kæreste og så var han general? Kunne livet være bedre? I disse mørke tider skulle man jo holde fast i de gode ting der var sket. Så dømt under omstændighederne, ville Assorian ikke lade gamle sure minder ødelægge festen for ham! Hans blik faldt over mod Sean et par gange. Det var også vigtigt at holde øje med at Sean hyggede sig. De var trods alt mates og Sean havde ikke andet end at være der for ham gennem alt i den tid de havde været venner. En sand ven.
Talen om vinderen begyndte. Assorian greb et glas med noget hvidvin inden han rettede sin fulde opmærksomhed mod Sean. Josette. Det var ikke fordi han ikke kunne lide hende, men mindet om hende kom altid tilbage når han så på hende, sådan ubevidst. Men de var venner nu. Assorian havde jo også Autumm. Han havde ikke tid til at vælte sig i kærestesorger. Og når han alligevel tænkte på hende, mon hun så lå og sov lige nu? tænkte han roligt for sig selv. Klapsalver begyndte og Assorian lagde sit glas fra sig for at klappe med – kort og fornemt. Talen sluttede og folk begyndte stille at vende tilbage til deres snakken og dansen.
Den mystiske maskerede kvinde fangede hans blik. Han havde godt bemærket hende et par gange før, men Autumms skønhed havde alligevel fået ham til at skubbe tanken væk om at undersøge det nærmere. Ikke at Assorian var ude efter hende. Det var bare som om at der var noget genkendeligt ved hende. Auraen gav væk at det var et andet skyggevæsen. Kunne det være Moon? Hun havde fortalt Assorian at hun ville dukke op i aften, men indtil videre havde hun været fraværende. Hvis han skulle være ærlig så kunne det måske godt ødelægge hans fest hvis hun var forsvundet igen. Han stod måske lidt for længe og summede i sine egne tanker.

Som tiden gik blev det tid til at Sean skulle finde en vinder. Let stoppede hun op og kiggede mod Sean. Hendes hage var løftet op i stolthed, selv før hendes navn lød fra Seans læber. Et skævt smil sneg sig op på hendes læber. Let trådte hun frem, han spurgte trods alt ret pænt. Det gode ved Josette var hun ikke tænkte over om de andre mente hun var den rette eller ej. Hun havde været stolt over sit værk, så lidt positiv energi ramte hende da ved at vinde. Lettere overrasket dog positivt overrasket hævede hun et bryn. Direkte at give byen Ruby Of life Distriktet et nyt navn. Det kunne hun ikke vente med. Naturligvis skulle hun give det en tanke eller to før hun bestemte noget - men Josette var kendt for sin kreativitet - dog på andre punkter end lige dette. Josette kunne lide folks reaktioner, nogle glade, andre mindre glade. De forskellige følelser folk tydeligvis bar ved denne nyhed. Dagen imorgen ville blive sjov. Først finde ud af byens nye navn, tankerne var allerede igang. Kort var der et lidt lumsk smil på de fine læber, før Josette gik imellem mængden af mennesker igen.

Da Sean så nævnte hvem der vandt, klappede Cimberlie blot i hænderne med et smil på læben, personligt havde hun slet ikke noget imod Josette, og hun havde kun kort mødt hende til festen jo, men hendes udklædning var kreativt lavet, og at hun vandt pågrund af de grunde Sean fortalte kunne hun godt forstå, hun havde fortjent det. Efter at have klappet stille i hænderne, undrede hun sig over om hun skulle få lidt at spise, og måske noget mere at drikke, men tankerne måtte vente lidt. Det var efterhånden også på tide at få sig en dans måske, lige siden hun ankom til festen, havde hun slet ikke fået sig en dans endnu, og det var ikke fordi der var nogle fyrer eller personer hun ikke ville danse med, hun ventede vel blot på en skulle spørge hende. Hendes blik var slået fast på Josette lidt, derefter fik hun øjnene på Sean, og sendte ham blot et bredt smil, og så besluttede hun sig for at betragte de andre gæster som var her, sjovt at hun faktisk slet ikke havde hilst sådan rigtigt på de andre endnu men mon ikke det måske kom, eller også så var det ikke så vigtigt. Hun var ikke virkelig desperat efter at snakke med alle gæsterne, selvfølgelig var der nogle man hilste op faldt i snak med, men det var også fint nok. Cimberlie fik sat tiaraen lidt bedre på hovedet, så den ikke sad skævt eller noget, enlig var hun tilfreds over hendes egen påklædning, det var bare som om hun følte sig tilpas, og hjemme i det på en måde. At få nogle blikke her og der gjorde heller ikke noget, det betød vel bare man havde gjort noget ud af sin påklædning, og det. Efter at have stået der lidt og klappet af vinderen, og lyttet til talen, begyndte hun at tænke på om hvad mon var bedst at gøre nu.

Var det mad, eller måske var en dans måske passende, hun havde haft en lille fornemmelse at der måske var nogen der havde lyst til en dans med hende, men det kunne også være hun havde været for hurtig til at gå væk fra de mulige bud. Det vidste hun ikke, og måtte blot vente, dog nød hun at være her til festen, det var hyggeligt, og sjovt på sin helt egen måde. Cimberlie fik øjnene hen mod bordet med drikkelse og mad, altså det kunne vel ikke skade en lille bid, eller en tår vin inden man skulle få fødderne ud på dansegulvet. Men det ville også være træls hvis der nu var en der ville byde hende op til dans. På en anden side, så skulle det ikke stoppe hende fra at snuppe en tår at drikke, og måske en bid mad. Så hun vendte rundt på hælen og satte kursen hen mod bordet hun før havde været ved, tog sig en lille bid mad, og en tår vin og smilte nydende af smagen af den gode vin, og maden*Se det her er lækkert, ikke tale om det skulle stoppe mig fra at få noget at drikke især når man jo er til fest*tænkte hun blot, og stod lidt og kiggede rundt, mens hun indimellem tog en tår af vinen. Hun kiggede så ned ad sig selv, enlig var det sjovt hun ikke havde en ledsager til festen her, men på den anden side var det også fint nok, hun klagede ikke over det, når man fik blikke her og der.  En smuk is dronning lignede hun og det ville på en måde være underligt hvis hun slet ikke fik sig en dans, ligesom de der eventyr hvor en prinsesse dansede med en prins, blot var det ikke sådan virkeligt det ville hun ikke tro hvertifald. Dog kunne man ikke vide jo, og hun lod så sit blik falde hen mod Sean igen og Josette, og satte vinen fra sig på bordet, hendes kurs var sat mod dansegulvet.

Ja nu var det hvist tid til en dans, om hun skulle danse alene eller med en, uanset hvad ville hun nyde musikken og bare hygge sig så meget hun kunne. Cimberlie kunne næsten altid finde på et eller andet det var ikke svært, og når man tænkte på noget andet hvem ville ikke danse eller hygge sig med en vampyr, de var jo dejlige væsner syntes hun selv. Der var da sikkert også flere gæster der sikkert smagte godt, men det var ikke lige det hun gad gøre, ikke til denne fornemme og elegante fest her. Det ville ødelægge det sjove jo, eller ikke men hun valgte ikke at gøre det, og stod nu ved dansegulvet, kiggede på de dansende og smilte for sig selv over det.

Tiden fløj afsted, selv hvis man ikke lige snakkede med nogen hele tiden, så foregik der så meget at kedsomhed slet ikke meldte sig på noget tidspunkt. Og hvis den alligevel kom snigende - så var der stadig det gigantiske buffet bord at rende hen til og få stillet sukkertrangen, eller trangen til bare et eller andet at tygge på. Det var vel bedre end at sætte tænderne i gæsterne - selvom det nu kunne være meget sjovt.
Dog måtte han indrømme at tingene godt måtte tage en drejning, kunne det virkelig passe at en flok mørke væsner til et bal, ikke var tilladt bare en smule unødvendig brutal opførsel? Måske - men Razor var trods alt en regel bryder. Dog ville skæbnen noget andet, for lige i det han faktisk skulle til at gøre præcis hvad han var blevet bedt om ikke at gøre - havde Sean igen noget at sige. Den mand kunne tydeligvis fange alles opmærksomhed på få sekunder - imponerende. Han lyttede da selvfølgelig også selv efter hvad der blev sagt - og blev efterfølgende mere klar til at nyde resten af aftenen eller natten - i selskab med alle disse væsner.

Han fangede dog Josette med sit blik kort efter, hun havde trods alt vundet kostume konkurrencen, hvilket kun gav mening - hun var trods alt ret fantastisk at se på, gennemført. Han skævede kort lidt rundt, men trissede så bare hen bag hende og tittede kort hovedet frem efter at have vandret der et par sekunder. " Congratz Killer beeeee! " Sagde han så bare med et lille grin, og var to sekunder efter foran Josette, dog med ryggen mod den retning benene egentlig førte ham hen - medmindre selvfølgelig der var grund til at stoppe op. " I guess you actually kinda earned that - even more if.. " Sagde han så lidt og bed sig kort i læben. Kun for at lade blikket glide op mod Josettes ansigt og tiltede hovedet en anelse på skrå.
" I mean - If things got a liiiiiittle bit more messy.. " Sagde han så bare lidt og et sødt smil bredte sig over hans læber - men et blik der modsagde alt det søde viste sig i hans øjne. Der havde været ro og mag over tingene alt for længe. Det var lige så det stak helt ud i fingre spidserne for at få lov at lege lidt. Om det så foregik indendøre eller udenfor - det var helt ligegyldigt. Men Josette plejede ikke at sige nej til sjov.

Tingene vendte tilbage til deres tilstand. Nogen var allerede i gang med at takke for i aften - mest dem, der kun var mødt op i et håb om at vinde konkurrencen. Andre, der endnu var klar på mad, drikkelse og dans blev. Han havde efterhånden hilst og småsnakket med en del af gæsterne, hvilket gav ham mere tid til sig selv. Og mere tid til at ønske festen snart ville stoppe...
Den deprimerende tilstand havde ikke forladt ham. Også selv om han ikke lod folk mærke det. Hans blik gled over til den ukendte isdronning, der gik lidt for sig selv. Han havde været tæt på at byde hende op og småsnakke med hende, men hun havde selv gået fra hans selskab og han ville ikke blive efterladt på den måde en gang til. Der fandtes flere, der ville kæmpe for hans selskab. Og det var der stadig, men han ønskede ikke tilfældige adeliges selskab, så han undgik det elegant, ved at gå rundt i rummet og lade høflige ord falde til folk hist og her.
Han havde egentlig også forventet en større reaktion fra Josette. Nok var hun stolt, men ikke så meget som et ord. Nej, måske var dette slet ikke så prisværdig en fest eller også lod han sig optage af detaljer.

Han så sit snit. Han smådansede sig ind i mængden af dansende folk. Lod som om han skiftevis dansede med den ene, så den anden. Kun hans hånd endelig kunne lægge sig om armen på den ukendte kvinde, med den ødelagte hvide maske og han kunne påkalde sig hendes opmærksomhed, som han i samme bevægelse inviterede hende til at danse lidt med ham. Han sendte hende et stort smil, uanset om hun tog imod lokkemaden eller ej.
"Et mysterium. Det gør dig nok den mest tiltrækkende i aften. Og du ser hele tiden ud til at undvige mine forsøg på at komme tættere på" bemærkede han roligt. Jo mere han kiggede på hende, jo mere genkendelig virkede hun. Men...Fra hvor? Præcis hvor?


//Maeve har ikke svaret mig i et stykke tid nu, men tænkte folk nok ville have deres helligdage for dem selv. Nu tillod jeg mig at føre emnet videre

Efter en ret så lang pause fra festen var Assorian nu klar til at komme ind til festen og det så ud til, at ballet var begyndt men han lagde dog mærke til, at Sean havde fundet en partner, som så ret så bekendt ud men han tænkte, at det nok bare var ham, selvom han lige ville holde et skarpt øje med hende og med det sagt, tilkaldte en af sine skyggevæsener og fik ham til at skygge pigen. Nogen piger kom og tilbød Assorian at danse, men han ville nu meget hellere se på, det var ikke lige ham det danse pladder. Assorian gik udenfor og kiggede op mod himlen, han savnet Moon mere og mere og ville bare have hende til, at komme hjem så han kunne høre på hendes irriterende lalleglade pladder, hvor var hun dog. Han stod derude i lidt tid før han tog valget og gå ind igen til de andre, han gik forbi drinksene og tog et par med i hver hånd og gik og drak af dem, Autumn lå stadig inde på værelset og havde det skidt og han kunne ikke gøre så meget, da han blev nødt til at være ”social” talt i gåseøjne selvom han ikke gad det, så han stod og bare smilet og holdt øje med den besynderlige pige, som Sean dansede med han kunne mærke, at det snart var tid til kåringen af det bedste udklædning, som Sean, heldigvis, stod for.

//undskyld for det korte svar.

Hans blik hvilede på kvinden og for et stund tillod han sig at glemme gæsterne og bare nyde øjeblikket. Man måtte vel nyde sin egen fest, måtte man ikke? Nu havde han også været vært. De fleste ville sikkert også snart gå alligevel, måske ville de feste videre i byen eller måske ville de hjem. Eller måske havde de en forrygende aften med en specielt udvalgt partner. Når det kom til stykket var han nok ligeglad. Han ville selv gå alene op til sit værelse, præcis som han plejede. Måske skulle han selv gå ud i byen og finde lidt selskab? Lidt at spise, om ikke andet?
Han smilte, mens hans hjerne kæmpede for at sætte det hele sammen. Noget ved hende virkede bekendt. Noget ved hendes udseende og hendes stemme...hvor var det nu? Han følte det lå lige på tungen, men han kunne bare ikke få det frem!
Over hende skulder så han Assy en gang i mellem, men hans ven kunne nok undskylde ham at danse med de tilstedeværende kvinder. Når det kom til stykket var Sean den klassiske kvindebedårer, hvis han ellers gad.
"Hmmmm"
Han brummede let og svang kvinden rundt i et dansetrin, inden han tog det som en undskyldning for at holde hende lidt tættere. Han havde ingen plan om at slippe hende, før han var tættere på hvem hun var. Og netop da lænede hun sig fremefter og hviskede til ham. Han følte sig så tæt på et svar...Så tæt...Huske hende...
Og pludselig lå svaret der. Som havde han endelig grebet skyggen, der vandrede rundt i tågen. Som reaktion klemte han hende ind mod sin krop.
"Det er svært, når du sådan gemmer dig" svarede han lavmælt. At han stod så tæt og dansede med en kvinde skaffede ham nogle jalousifyldte blikke fra andre kvinder til festen. Blikke Sean ikke bemærkede lige nu og selv hvis han havde, ville han være ligeglad. De var trods alt alle steder.
"Men jeg tror...Jeg har en god fornemmelse. Du har været væk længe" Han vidste Assorian savnede hende. Hvorfor så hemmelighedsfuld? Hvor havde hun været? Det var sandt, da havde været sammen. Men i takt med at Caedmon var forsvundet, var hun også og han havde ikke set hende længe. Ikke fordi der var noget mellem dem, andet end kødets tiltrækning.
"Nogen ville blive meget glad for at se dig igen" Han nikkede svagt over mod Assorian, der stod i udkanten af festen.

Pludselig kom nogle snigende op bagved hende, med hovedet stukket tittende frem. Razor - selvfølgelig. Et smil blottede sig på Josettes ansigt.
"Well thank you." Svarede hun og vippede hovedet på skrå. "It was really fun to make this. That I can say." Tilføjede hun med en lettere sadistisk latter, som Razor kendte alt for godt. Nu havde hun holdt sig i sit gode skin hele aftenen - men der var ikke mere end få skridt før hun kunne vende hele situationen om til noget mere sjovt. Eller i hvertfald Josettes form for sjov. "If what?" Spurgte hun og så en anelse udfordrende imod Razor - hvad havde drengen i tankerne? I mean - If things got a liiiiiittle bit more messy.. Let nikkede hun - Razor talte uden tvivl Josettes sprog - og hun elskede når folk gjorde det.
"I guess we miss something at this party.. a little more chaos and a little blood." Sukkede hun let og kiggede rundt. Så faldt hendes øjne på et menneske. "What about her?" Spurgte hun Razor, og kiggede analyserende på menneskepigen, også over på Razor.
"Do you think pain can kill a humanbeing?" Spurgte hun undrende Razor, normalt lod hun sine ofre dø af blodmangel eller lod dem blive kvalt i deres eget blod. Smerte alene, havde hun ikke prøvet sig frem til endnu, men natten var ung - og med Razor var alt muligt. "What do you say? Wanna make a little mess?" Spurgte hun legende og øjnene mindede nu mere om et legesygt barn. Razor vidste da lige hvordan han skulle bringe de bedste sider frem af hende.

Razor nikkede bare en enkelt gang, der var ingen tvivl om at noget manglede. Heller ikke selvom mange andre nok ville have en anden holdning omkring det. Bare i det hele taget være uenige - knap så tilfredse med hvad det kunne udvikle sig til. Konsekvenserne af rod var altid endnu en ting der gjorde det meget sjovere til at begynde med. Og Josette var jo den perfekte at opsøge hvis man ikke gad gøre et show ud af det alene.
Han lod blikket flakke samme retning som kvinden før han lod hovedet glide lidt på skrå. " A simple little human.. Wonderful. " Sagde han så bare med et lille grin. Mennesker var sjove. Razors holdning til mennesker havde sandt nok ændret sig en smule med tiden - men det betød ikke at alle andre mennesker end Reign ikke kunne være ynkelige væsner kun egnet til legetøj.

" Pain indeed is capable of killing a simple human being. But it has to be magnificent and beautiful, flawless and yet filled with unpleasent moment.. - Tear dropping with a hint of relief.. Suffering is key. " Sagde han så bare lidt og bed sig kort i læben. Helt uden at blikket forsvandt fra mennesket Josette for kort tid siden havde plukket ud af mængden.
" Yes..! Real messy. Let me think for a second. No, no need for thinking - only doing.. Lets go! " Sagde han så bare hurtigt og forsvandt blandt folkene. Dog stadig med et halv blik rettet mod Josette, som også lige fik et halv kækt men lusket smil med på vejen. Alt imens resten af hans opmærksomhed var rettet mod mennesket, som under alle omstændigheder ikke måtte eller kunne slippe for den skæbne der nu var blevet bragt på bordet.
" Bloody chaotic.. " Et lille grin forlod hans læber og han snog sig mellem et sæt dansende væsner. " Mmm.. This is going to be all artsy and amazing.. " mumlede han lidt for sig selv og endte tæt ved mennesket hvor han stoppede op. Smilet vendte tilbage over hans læber - egentlig var der mange ting han kunne ligge ud med at gøre - men det galt om at vælge det rette øjeblik.

//Da folk holdt op med at svare, erklærer jeg emnet for afsluttet.