◆ Let me just snatch out your inner demons (Lori)

Razor havde lidt mistet evnen til at beslutte sig hvor vidst han ville være vågen om natten eller dagen, fuld eller edru. Være til stede i denne verden eller den verden han sammen med Selene vandrede til når de lod deres gift blandes. Forrygende. Han savnede det allerede - måske han burde besøge hende senere? Først senere, lige nu havde han gang i en masse andet. Aftenen var ved at gå på held og folk der havde vandret byen tynd hele dagen med alle de aktiviteter der altid foregik om sommeren, var på vej hjem. Nogle mere heldige end andre. Razor kedede sig - aftenen betød at nattelivet begyndte. Og der var ingen bedre måde at starte sådan en nat på end at få adrenalinen til at pumpe i kroppen. Glemme livet et øjeblik mens det så let som ingenting blev taget fra andre. Der var intet som at have duften af blod omringe hans sanser.
Han var på det stadie i sit sind hvor han ikke længere bare så meget som overvejede hvad det var han gjorde. Det impulsive der førhen havde styret hans liv havde fået lov at styre igen. Tingene var på det seneste ikke værd andet end at glemme og derfor endte han med at gøre ting mange han havde i sit liv ikke brød sig om. Men det var nu alligevel en side af ham man ikke helt kunne få væk. Selvom hans job i klanen hjalp på at holde blodtørsten og trængen til at slå ihjel nede - så var det ikke nær nok til at han KUN kunne holde sig til det.

Aftenens første ofre var en mor, far og deres to børn. Han havde lyttet på deres samtale i hvad der sammenlagt måske var 20 sekunder. De ventede på faren og sønnen, som ville komme med dessert til hjemturen. Razor havde dog besluttet at det var en lidt anden vej de skulle denne aften. Der var ikke mange tilbage på gaden - alligevel havde han valgt at trække familien bare lidt længere væk end fra en hovedgade. Metoden var hvad der altid virkede - fang et barns opmærksomhed. Razor havde selv et barnligt sind så selvfølgelig vidste han hvordan man gjorde. Det havde været en let opgave. Den lille piges skrig havde vækket opmærksomheden fra moren og hun havde kort efter selv søgt ned af den gade Razor var placeret på.
" Melanie!? " Lød en angst præget kalden fra kvinden hvis fodtrin han kunne høre komme nærmere. Pigen var allerede død da moren nåede frem - hun stivnede og stirrede mod Razor som stod med datterens blod på begge hænder, et øje i hver hånd og med et grumt smil om læberne.
" And you're surpose to be her mother huh? Weren't you surpose to protect her? " Spurgte han så lidt og slikkede kort lidt blod af sin ene finger. Razors blik opfangede selv den mindste bevægelse fra kvinden så da hun rørte bare en smule på sin ene fod, var Razor hurtigt henne ved hende for at stoppe hende i at stikke af. Han greb fat i hende og lod hende dumpe op mod nærmeste mur. Hans sendte hende et uskyldigt smil.
" She wasen't in pain, if that helps? " Sagde han så bare lidt med et lille grin før han kort lod blikket flakke ned mod det ene øje han havde i håndet. Revet ud af hovedet i en øvet bevægelse. Han holdt det op foran kvindens ansigt og så lidt fra øje til kvinde og tilbage igen. " You have the same eyes.. " Sagde han så bare i en lav spindende tone. Kvinden var panisk - tydeligt i chok. Tårer trillede ned over hendes kinder, tydeligt på nippet til at bryde ud i gråd. Så længe hun ikke råbte og skreg var Razor egentlig rimelig tilfreds. Det var sjovt hvor forskellige reaktioner folk havde på sådanne ting.

Aftenen var endnu ung, og der var mange timer til solen så meget som tænkte på at komme op igen, faktisk, havde den nærmest kun lige sagt farvel til himlen. De fleste var på vej hjem fra en hyggelig dag eller aften i byens gader, og på de store torv. Men ikke denne unge dæmon. Nej! Han var derimod på vej mod et af værtshusende. Han søgte for det meste ned i denne bydel for at finde dem der skulle være ofre for hans efterhånden meget store sult.. det var blevet værre på det sidste! Han havde en næsten konstant trang til at spise. Og hans ellers meget bestemte regler om hvem og hvad han måtte spise, var efterhånden dalet lidt. Han havde ikke den samme tålmodigheden til at jage som han plejede. Han kunne for det meste godt vente længe, eller helt lade vær med at spise i flere dage, før spiste han kun når han var NØD til det. Ca en til 2 gange om ugen, og nu… nu var det næsten hverdag..
Han havde ikke fortalt det til nogle. Han fortalte Reign at han bare gik meget i byen, at han bare var ude og more sig, Han fortalte ikke at det havde at gøre med at han åd.
Sean vidste nok godt at Lori Spiste når han festede, men han vidste nok ikke hvor meget. Det var bestemt ikke en god vane, han var ude det meste af natten, kom sent hjem, og skulle så tideligt op og på arbejde. Morty var begyndt at ane uråd om at hans kære lærling var ude i noget rod.

Han gik rundt i sin ejen verden og tænkte ikke på så meget andet, end at han skulle være hurtig denne aften. Han var nød til at møde op på arbejde før i morgen, så det nyttede ikke noget at han var alt for træt. Dog var der noget der brød hans koncentration. En pige der skreg. Han så hurtigt op. Hvad var det? Det lød bestemt ikke som en pige der bare legede med andre børn eller sin forældre. Han satte farten lidt op, og gik i den retning hvor lyden kom fra.
Han gik forbi en gyde, men stoppede dog op, og gik tilbage da der var noget der havde fanget hans blik. Han så ind i gyden og fik øje på den hybrid der havde strejfet hans tanker ALT for meget på det sidste.
”Razor!?” spurgte han, og lagde mærke til ikke bare den skrækslagende kvinde, men også den lille pige der lå livløst på jorden. Han var ikke i tvivl om at det var Razor der havde dræbt hende, for han havde som andre gange valgt at beholde en souvenir! Og ganske rigtigt, i Razors hænder fandt man pigens øjne. Han rynkede brynene.
”Razor! Hvad er det du laver! Lad hende gå!” sagde han bestemt mens han gik ind mod dem. Det var ikke fordi han var bange for knægten. Han var blot et irriterende barn, men han kunne være et farligt, irriterende barn for andre hvis han kedet sig!

Razor lod hovedet glide på skrå og betragtede hver og en af de træk kvinden vred sit ansigt i hver gang Razor lavede en bevægelse. Han knurrede kort lidt af hende. " Look her in the eyes! " Hvæsede han så bare, stadig med det ene øje holdt op foran kvindens ansigt.
" Apologize for not being there when she needed you the most.. " Hans tone ændrede sig igen tilbage til den mere spindende en af slagsen. Han skævede kort selv mod øjet men rettede så blikket tilbage mod kvinden som stadig stod med øjnene hårdt lukket. Hendes hjerteslag var tydelige og gjorde hendes blod endnu mere fristende at mæske sig i.
" I... " Han blev cuttet af i sin sætning da en stemme lød - en stemme han vidst nok kendte. Et øjeblik blev hans blik mod kvinden før et suk forlod ham og han rettede blikket mod den ny tilkomne. Lori. Razor rettede sig så bare lidt op og lod hovedet glide lidt på skrå med blikket mod dæmonen.
" Well hello there. " Sagde han så bare lidt og det charmerende udtryk fik sin ret over hans ansigt. " Wanna play? " Spurgte han så bare og hævede kort lidt et bryn. Han rettede så bare blikket tilbage mod kvinden som kom med nogle ynkelige klynkende lyde i et forsøg på at sige noget. Razor stoppede bare uden tøven det ene øje i munden på kvinden før han plantede sin ene finger mod hendes læbe. " Shhh.. No one asked you. " Sagde han så bare lidt og rystede en smule på hovedet. Han sendte hende et smil men trådte så et skridt væk fra kvinden, som med det samme spyttede øjet ud og dumpede grædende ned på knæ.

" Lori.. I must say - you're a disappointing demon. Soooo soft - even that pretty face of yours has got nothing but kindness.. So unpleasant. " Sagde han så bare med et kort lille ryst på hovedet. Han rettede sig så bare lidt op før han lod blikket falde mod kvinden igen. Han skubbede hende hårdt ned at ligge med den ene fod, som var hun intet andet end en sæk rådne kartofler. Hendes forsøg på at kravle væk mislykkes. " Stay.. We're waiting for your husband - I want dessert just as much as you do. " Sagde han så bare lidt med et lille men dæmonisk smil om læberne.
" And I'm not talking about the sugary stuff - naaah.. Thats way to boring." Sagde han så bare lidt før han kort så lidt mod Lori og hævede lidt et bryn. " The face people pull when they see the person they love suffer - thats.. Incredible.. " Sagde han så bare lidt og bed sig kort lidt i læben, men det kække og alt for legesyge udtryk var der stadig. Han havde ikke planer om at stoppe bare fordi Lori valgte at bryde ind. Stod han i vejen var der bare en mere der skulle falde denne aften. Han vidste ikke hvor stærk dæmonen var, men Razor tvivlede ikke på sin egen styrke i situationer som dette.

Det var tydeligt at Loris tilstedeværelse ikke fik Razor til at tøve det mindste. Han ligefrem virkede glad for at Lori havde dumpet forbi. For så var der publikum på! Han forstod virkelig ikke den knægt. Sean havde forklaret at han kunne være utilregnelig, og at det pludselig kunne slå klik! Lori huskede godt den første gang Razor og Lorikan havde mødt hinanden, men forskellen den gang var, at Lorikan ikke så det at dræbe nogle og grave deres øjne ud som en stor ting.. død for ham var som blomster på en sommerdag.. uundgåeligt!
Men Lori, som han var i dag, var en fyr med samvittighed, og endda en del af den!
Han spænde op i læben som hybrid ungen begynde at tale om at Lori var en skuffende dæmon! Heldigvis da!
"Det tager jeg som en kompliment!" Nævnte han blot med en fast tone.
Dog ende Razors totur af den stakkels kvinde ikke. Han så ligefrem ud til at nyde det endnu mere fordi Lori var der.
Lori trådte hen mod dem "Razor lad hende gå!.. du har roligt med føde i barnet!? Hvorfor dog dræbe forældrene?" Prøvede han, selvom han godt var klar over at det sikkert ikke hjalp at prøve at tale Razor fra det.
Han vidste ikke hvor stærk Razor var. Men nu var han ikke nogle svækling selv. Dog var disse kræfter målt ved siden at folk der ikke var nær så stærke Racer, Razor her var halvt dæmon, så en hvis styrke måtte han jo beside..
Men han håbede selvfølgelig ikke at det blev nødvendigt for den at slås.

Lori havde aldrig haft det fantastisk med Razor. Han kende ham ikke til at starte med, og det havde egentlig gjordt mange ting nemmere! Det havde gjordt at Lori bare kunne afsky drengen og skabe sig en ide om hvem han var! Dog da han så havde mødt Razor... Var han blevet skuffet! Han troede han skulle møde dette monster, denne... Sindsyge dreng der på en eller anden måde havde hjernevasket Reign... Selv Sean var blevet fassineret af det kryb.. og Lori forstod pludselig hvorfor.
Men efter Reign var blevet såret gentagende gange, efter han havde siddet i lokale med både Sean og Reign der ikke kunne tale om andet end hybriden... Så var hans. Opfattelse gået tilbage til det første! Og det Razor havde gang i lige nu... Tja.. det hjalp ikke på sagerne.

Lori betragtede hvordan Razor sparkede kvindek, talte om at hendes mand skulle komme. Lori kogte inden Venedig. "Razor lad hende så gå!" Det var en klar ordre, og Lori var faktisk overrasket over den overhoved var kommet ud.

" Oh you don't know? " Spurgte han så bare og rettede blikket mod Lori med et hævet bryn. " Because it's fun! " Sagde han så bare hurtigt efter og rettede sig op. Razor slog nærmest aldrig ihjel kun for madens skyld - ofte var mad bare en bonus midt i underholdningen. Han lod hovedet glide lidt på skrå før og lod blikket glide over Lori før han så bare trak lidt på den ene skulder. Han klikkede kort med tungen før han så bare rystede lidt på hovedet. " It's not like you never killed someone.." Sagde han så bare med et lidt flabet udtryk.
" Sooo.. Unless you have something better to offer.. You might just shut your mouth, turn around and waaaalk away.. " Sagde han så bare med et lille kækt smil før hans opmærksomhed røg tilbage på kvinden. Så måtte han bare lade Lori være gennemsigtig på sidelinjen. Nu hvor han tydeligvis intet interessant havde at sige eller gøre. Alligevel var det sjovt at høre ham, se ham - forsøge at få Razor til at lade den stakkels kvinde være.

Lori kunne bede ham om at stoppe så meget han ville - det ville ikke få ham nogle steder. Valgte dæmonen at gå i vejen ville det nok bare eskalere til noget yderligere. Razor var ikke bange for at slå fra sig. Heller ikke selvom det nok ikke ville hjælpe meget på noget som helst at gøre skade på den person Reign delte hjem med. Men i sidste ende kunne han ikke være mere lige glad. Lori var dæmon - han burde kunne beskytte sig selv for de fare der nu kunne dukke op på vejen.
" Aaaaand watcha gonna do about it!? " Spurgte han så bare Lori hen over skulderen, før han hev kvinden op fra jorden i en stærk bevægelse - kun for at skubbe hende op mod muren. Hans blik fandt hendes ansigt før han så bare trak lidt på den ene skulder. Han ene hånd var placeret omkring kvindens hals og gjorde det besværligt for hende at trække vejret. Razor var underholdt. Hans sanser dansede omkring alting, synet af hendes krop i smerte og angst, lyden af hendes ængstelige hjerte der galoperede afsted i kvindens brystkasse. Duften af hendes blod der nærmest fik tænderne til at løbe i vand.
" You know.. I died once, drowned - So I get it, I know how you're feeling. Isn't it wonderful!? " Spurgte han hende så bare og det et øjeblik maniske udtryk fandt hans øjne før han så bare pressede en negl mod hendes hals, hård - det efterlod kvinden i en smertefuld lyd men Razor stoppede først da blodet fandt vej fra halsen. Hans blik fulgte den røde linje der løb ned over hendes hals og kraveben før han skævede mod Lori.
" Isn't it beautiful? Human blood - one of the most precious things.. " Sagde han så bare med et smil om læberne. " But you don't drink blood do you? " Spurgte han så bare før han kastede kvinden på jorden igen. Hun tog sig til halsen men kravlede ellers hurtigt hen til sin datter der lå på jorden. Gråden fra hende fyldte hurtigt luften og Razor tog kort en dyb indånding. " If you did I would offer you a bite.. " Han skævede kort lidt mod kvinden før hans blik røg tilbage mod Lori.

Det var svært at beskrive hvordan han følte lige nu! Han hadet det Razor gjorde og sagde mod den stakkels kvinde. Og da Razor erkende at dette kun var fordi det var sjovt, blev Loris udtryk noget mere alvorligt. Han forstod slet ikke den tankegang? Den knægt var virkelig ikke rask!
Han rynkede brynene i en hård mine da Razor valgte at sige at Lori og selv havde slået ihjel "aldrig for morskabens skyld!" lød det hårdt.
Han ville aldrig kunne sætte sig ind i den tankegang! ALDRIG!!!... Razor var alt det Lori ikke var. Vild med synet af blod, ligeglad med andres liv, komplet sindsyg! Han kunne ikke more sig mere over folk der led og kom til skade!
Lori var stik modsat. Dæmonen som så mange så, var kun en brøkdel af ham! Han var ikke det monster alle gik og troede, og han var træt at af at skulle bevise det! Selv en dæmon kunne vel have et hjerte? Noget Razor helt klart ikke ejede. At Reign havde kunne forelske sig i et monster som ham var ham en gåde! Hvordan kunne så sød en fyr falde for noget så dræbende?
Det var i hvert fald sidste gang Reign skulle give Lori dårlig samvittighed over at være nød til at dræbe.
Razor var intet andet end provokernde. Og da han valgte at tage kvinden op, knyttede Lori sine hænder "RAZOR!!... lad hende gå!" gentog han. Han ville meget nødig slås mod Razor.
Hans blik var fastlåst på hybriden som han rejste sig og så mod Lori. Han spænde i kæben, og sine næver da Razor valgte at sige at hvis Lori havde drukket blod, ville han dele med ham.
"Razor!.. lad dem være!.. for ellers bliver det mig der stopper dig!" lød det bestemt for ham. Nej han ville helst ikke slås med hybriden... men efter at havde tænkt over det! Måske ville Reign hade ham... måske ville han aldrig tilgive ham! Og måske ville Sean blive vred... men i det mindste sikrede han at denne møg unge ikke ende med at gøre skade på Reign, eller på anden måde være skyld i at der skete ham noget, og Razor ville ikke længere være Seans slave. Og han behøvede ikke at tænke over at Razor var i Seans hjem! Det hele ville i det hele taget være meget nemmere hvis Razor ikke var her mere!
Lori havde dog ikke tanker om at slå ham ihjel........ endnu.
Men blev det nødvendigt, så måtte han gøre det!

Hvad var forskellen? For mad eller morskab? Begge dele var noget man havde brug for for at overleve. Han kunne ikke lade være med at smile over det. Det var tydeligt at hvad han lavede gik Lori på - man kunne næsten se hvordan det hele kørte rundt i hovedet på dæmonen. Det var imponerende at han endnu ikke havde valgt at træde til og for alvor stoppe galskaben. Razor var lige glad - han hyggede sig. Om det så var ved at more sig ved at pine den stakkels kvinde. Eller ved at pisse Lori af. Det var tydeligvis ikke umuligt. Dæmonen virkede utrolig irriteret og frustreret allerede nu.
" Why Lori.. Tell me whyy? You don't even know her.. Or do you? " Han kneb øjnene lidt sammen et tænksomt øjeblik før smilet om hans læber så voksede gavaldigt. " Is it your mom? " Spurgte han så lidt før han rettede sig lidt op. " How wonderful that would've been... " Tilføjede han så bare lidt med et gennemtrængende grin. Han rettede blikket mod kvinden igen før han så bare gik hen mod hende.
" Leave us alone! " Bad hun i en gråd der fik det til at lyde som om hun havde slugt en rotte. Hun klamrede armene om sin datter mens hun forsøgte at skubbe sig længere væk på jorden.

" Come oooon. I'm not the bad guy - I just want a little fun. Just a tiiiiny little taste.. " Sagde han så lidt og bed sig kort i læben. Han skævede mod blodet der lå på jorden fra datteren men rettede så blikket mod moderen igen. " I rarely get to eat human - It's a delicacy, you should be honered.. " Sagde han så bare - han fandt hurtigt sin kniv frem fra sin lomme før han kort skævede mod Lori med et måske nærmest tirrende udtryk. " You can always try to stop me. " Sagde han så bare og sendte ham kort et lille sødt smil før han smuttede det sidste stykke hen til kvinden. Han greb bare fat i hendes ene ben, kun for at plante kniven i hendes leg. Bare lige for at sørge for at hun i det mindste ikke sparkede vildt med benet så han blev nødt til at give slip. Han trak hende så bare med ned af gaden mens en nynnende tone dansede ud fra Razor. Kvinden vred sig i en råben uden lige, smertefuldt og panisk - men ordene hun sagde var ærlig talt ikke til at forstå. Hun forsøgte at trække datteren med men måtte opgive efter et øjeblik. Razor spadserede kun et par meter væk før han stoppede op og rettede blikket ned mod hende.

Spørgsmålet om hvorfor Lori ville have Razor til at stoppe var både tåbeligt og irreallevant! Det var da klart hvorfor Razor skulle stoppe! Fordi hans syge lyster ikke skulle gå ud over uskyldrige børn og kvinder!
Hvis det overhoved var muligt, fik han et langt strammere udtryk da Razor valgte at spørge om kvinden var Loris mor. Bare tanken gjorde ham rasende! havde den kvinde været Loris mor, så var Razor allerede død nu!
Vreden boblede i hans krop. som en gryde der var ved at boble over! Han havde faktisk aldrig følt sig så vred, og han var i tvivl om, om han ville kunne stoppe det hvis han ville. Hans krop føltes var, og øm? hvorfor forstod han ikke!
Men det var nu ikke så meget det han tænkte over. Men i stedet.... alt andet!
Pludselig voksede der sig et dybt had til Razor, han var ikke bare vred over det han var i gang med, men over ALT!
At Denne orm havde formådet at forblinde og manipulere med Reign, nok til at sætte sine slimmede hænder på ham hans hjerte, og Sean! Han havde også smilet sig ind på ham, det var klamt!, forkert på alle måde, og Lori var træt af det!
Efterhånden som vreden voksede, ændrede hans krop sig.

De sølvgrå øjne, ændrede sig til en kræftig gul farve! Øjne der nu var fyldt med had og vrede.
Noget begynde at vokse op gennem hans trøje, pikke! Den noget markande "tattoo" ned af hans ryg og arme, begynde at poppe ud af hans hud, og danne et stenhårdt panser af pikke. Som Razor trak afsted med Kvinden blev det for meget for Lori, og han satte i løb mod Hybriden, hvis ikke Razor ville nå at flytte sig, ville Lori banke ind i ham og skubbe ham væk med al sin kræft. Han stillede sig mellem Razor og kvinden, mens hans krop stadig udviklede sig. Noget Lori efterhånden kunne mærke, en dyb knurren kom fra ham, som et dyr der havde smerter, han kom med et smertefulgt udbrud da to biler viste sig ved hans pande, og kortefter brød gennem uden, og afslørede et sæt sorte horn, der voksede op over hans hoved og krummede opad i spidserne.
Hans negle voksede ud, og lignede langt mere klør end negle. Tænderne blev skarpe og spidse, og hans muskulatur voksede til mere end det dobbelte.

De færreste ville kunne genkende Lori i denne tilstand, en tilstand han aldrig havde været i før. Men det var nu ikke noget han tænkte over nu! Derimod tænkte han kun på at slå hybriden ihjel.  "Jeg sagde du skulle lade hende være!" lød en dyb, rungende stemme. En stemme der bestemt ikke tilhørte Lori, og så alligevel.
En voldsom knurren lød dybt nede fra hans bryst, inden han satte af, i løb mod Razor, med en løftet arm, og klør der var klar til at dræbe.

Lori boblede over. Og Razor kunne faktisk ikke andet end at elske det lige nu. Synet af dæmonen - lyden af dæmonen. Som han langsomt røg længere og længere op i det røde felt. Røg længere og længere over i noget Razor nok aldrig havde forestillet sig Lori kunne komme over i. Han havde altid virket som den der perfekte søde og uskyldige dæmon der forsøgte at være god ved alt og alle og intet ondt havde i sig. Men selvfølgelig - Razor kendte alt til facader eller hvert fald kendte han en del til dem. At Lori også var en af dem der bar dem kunne vel umuligt komme bag på nogle.
Han betragtede dæmonen som han stille og roligt mistede det uskyldige udseende og hvad var det helt præcis der skete? Dæmonen inden i ham fik måske bare endelig lov at træde frem. Utroligt syn. Razor huskede tydeligt de gange Sean havde været i en transformation til noget helt fabelagtigt! Horn, klør - det gennem trængende blik fra de intense øjne. Mange ville nok stikke halen mellem benene og smutte deres vej. Men Razor var ikke typen der løb fra hvad der for de fleste kunne virke skræmmende. Han fandt det spændende - Lori skræmte ham ikke det mindste. Han var tværtimod fascinerende at se på. Pikkende - dem måtte man ikke glemme.
Razor var et øjeblik nærmest draget af synet for øjnene af ham. Nok til kun lige at nå og reagere da Lori pludselig farede mod ham med et bistert udtryk han ingen tvivl var om hvad betød. Razor havde pisset en indebrændt dæmon af og det kunne kun ende på en måde. Han havde dog ikke tænkt sig at løbe fra det - det kunne sikkert blive en sjov lille leg. Så længe han ikke skulle lade livet til kløerne på en som Lori. Det ville ikke være særlig ærefuldt.

" Holy... " mumlede han kort.. " Calm down lil' one! " Tilføjede han så bare med et grin i det han snoede sig udenom Lori første angreb i et smidig bevægelse. Nærmest i en elegant dans omkring hans krop. Han fulgte dog med i alle bevægelse dæmonen lavede og der gik ikke mange øjeblikke før han havde fat i sin kniv fra kvinden igen. Han måtte nok hellere sørge for at have bare lidt samme odds som Lori i kampen. Fyren havde jo lange knap så behagelige klør der meget hurtigt kunne finde sin vej ind i huden på Razor. Han drejede kniven rundt mellem sine fingre før han lod hovedet glide lidt på skrå.
" I'll just take that as aaaa 'no' " Sagde han så bare med et lille grin og vippede et øjeblik frem og tilbage på sine fødder - klar hvis Lori skulle angribe igen. Hvis ikke - så var der chancer for Razor godt kunne finde på det. Han havde da intet imod at skulle trykke på flere knapper. Det var vitterligt hvad der holdt ham kørende fortiden. Action, alkohol og gift. En blanding der ikke kunne andet end at skubbe verden det rette sted hen. Han sendte Lori et lille halv flabet smil. " Didn't know you had all of that! Trapped inside you.. " Sagde han så bare og hævede kort udfordrende et brun.

At Raszor undveg Loris angreb irratere ham blot endnu mere. Og selvom der var en ufattelig vrede der fyldte Loris korp, så var hans udstråling faktisk pludselig overraskende rolig.
Han vende blot rundt, kastede blikket mod hybriden med et underligt ondskabsfuldt smil. "Nogle holder det skjuldt... Andre viser det bare først når det virkelig er noget de ikke kan fordrage.. og tænk engang Razor... Den ene ting har du presteret" lød den tunge og ondskabsfulde stemme.
Han bevægede sig lidt frem og tilbage, vippede lidt med fingerne så klørende klikkede lidt mod hinanden.

Hun stoppede dog op, og så på Razor, med hovedet en anelse på skrå. De gule øjne stirrede indtenst på ham. Kniven gjorde ham på ingen måde bange, det var en kniv, og det meste af hans krop var lige nu dækket af en form for panser.
Men han gav nu ikke Razor chancen for at være den første til at angribe, i stedet satte han af mod hybriden, med klørene klar til at flænse. Dog stadig opmærksom på kniven. Skulle Razor undvig, eller forsvare sig med kniven ville Lori bruge sin arm som skjold hvor pikkende dannede et panser.

Han stoppede et par meter fra Razor, men et tilfreds smil. Lige nu var der en tanke i hans hoved, Razor skulle ikke overleve denne aften! Og selvom han vidste at både Sean og Reign ville blive vrede, måske endda hade ham. Så var han ligeglad lige nu. Skulle der en snor unge som Razor mellem dem, så kunne han lige så godt skille sig af med problemet.
Der var dog en tanke der poppede op i hans hoved da hans blik ramte blodet fra den lille pige. "Hmm forrasten Razor.. fortæl mig... Ved du hvordan Reign har det med du slår ihjel på denne måde?" Spurgte han og gik lidt rundt om Razor. "Jeg ved hvordan han havde det med at jeg gør det... Og jeg er nød til det! Han hadet det!.. den eneste grund til han accepterede det, var fordi jeg i det mindste havde samvittighed imens.. dærbte kun dem der fortjente, og for at overleve... Men du?" Han holde hele tiden øje med Razor og hans bevægelser dog mente han snakkede. "Du slår bare ihjel... Og du nyder det endda?... Han afskyer det, og samtidig også dig.. ved du godt det? ... Jeg ved det! Raign fortæller mig ting.. når altså ikke vi bare knepper" det var en klart hånelig tone der var i Loris stemme. Måske var det ikke det hele der var sandt, men det behøvede hybriden ikke vide.

" It's an honor.. " Sagde han så bare kort og bukkede kort forover i en halv flabet gestus. Ikke fordi han som sådan mente det. Jo det gjorde han. Det var en ære en at kunne pisse en dæmon af til at punk hvor de transformere. Han havde gjort det før med Sean og det var helt utrolig underholdende. Razor havde det altid bare lidt for sjovt med sådan noget. Sikkert derfor han så tit endte i situationer hvor han kunne miste livet. Om dette var en af dem? - Sikkert. Det var trods alt en hidsig dæmon han havde med at gøre og det var ikke altid det mest sikre selskab. Især ikke når deres blik ikke udviste andet end lysten til at slå ihjel. Han kendte det alt for godt fra sig selv af.
Razor havde sin hurtighed og smidighed med sig. Det var nok de største fordele han havde når det kom til at kæmpe. Han havde talent med en kniv men i den tilstand Loris krop virkede til at være havnet i - så var det ikke sikkert en kniv kunne gøre så meget. Måske han havde burde satse på at fange fyrens mellem sine tænder på et sted med hud der faktisk virkede til at være til at bide igennem. Selvom det altid ødelagde legen lidt hvis ens legekammerat var på vej til lammelse. Han lod hovedet glide på skrå før han gjorde endnu et forsøg på at snog sig uden om Lori bevægelser, denne gang dog med intentionen om at få kniven til at vride fyrens hud fra hinanden. Det gav dog lidt bag slag og Razor var den der fik en flænge hen over overarmen af en klog. Kniven brød ikke panser overfladen Lori havde fået sig, men forblev heldigvis i Razors hånd. Han sprang til side i stedet - uden at ænse sit arm et blik. En lille flænge havde da aldrig slået nogen ihjel. Han hævede et stedet kort et brun og lod blikket hvile mod Lori. " Impressive.. " Sagde han så bare kort med et lille smil før han rystede lidt på hovedet. Kniven bevægede sig lidt rundt mellem sine fingre før han trak lidt på den ene skulder.

Hvor meget Loris ord i virkeligheden faktisk rørte på alt der kunne falde sammen for Razor lige nu, så lod han det ikke vise. Han rettede sig i stedet bare op og hævede kort et bryn. " Thats just pathetic - using Reign as a weapon? " Spurgte han så bare lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Det virkede sikkert - et eller andet sted gjorde bare tanken om Reign ondt på Razor, men det var der ingen grund til Lori vidste. Hvad Lori vidste omkring hvad der foregik mellem Reign og Razor anede han ikke. Men det betød så også bare at hvad der foregik mellem Lori og Reign - for Razor var endnu mere lige gyldigt. Han kendte desuden godt Reigns holdning til Razors morderiske side - han havde følt den på egen krop og var ikke glad men havde valgt at gøre sig en smule blind på det. Hvilket Razor kun kunne være taknemmelig for.
" But lets get real. Despite my ghoulish reputation, I really have the heart of a small boy. I keep it in a jar on my desk. " Sagde han så bare med et lille grin og lod hovedet glide en smule på skrå. Han strammede grebet om sin kniv før han bed tænderne sammen og satte af mod ham. Han havde kniven godt placeret i sin hånd. Men lige før han nåede hen til Lori, sprang han i stedet mod muren - kun få at bruge den som spring bræt og lande på skuldrende af Lori i stedet. Han måtte bruge finter frem for kræfter - om ikke andet kunne han vel gøre vampyren træt. Razor form og udholdenhed var svær at holde trit med hvis han ikke havde for voldsomme skader så mon ikke han kunne trække tiden ud og bare gøre det sjovt på den måde.

Han mærkede tydeligt Razor kniv mod panseret på sin krop, godt nok havde panseret stoppet ham. Men Razor var stadig kommet for tæt på! Alt for tæt på. Det var dog Razor der var endt med en skramme, men Lori var nød til at være mere forsigtig!
Razor var helt klart ikke til at spøge med, han havde ingen grubler med at skade andre, men det havde Lori jo heller ikke lige nu. Razor reagerede præcis som Lori havde raget med da han begynde at tale om Reign. Han viste ingenting. Så enden.. følte han ikke noget, eller også skjulte han det.
Han smilede blot skævt så de skabe tænder kom til syne.
"det kunne aldrig falde mig ind at bruge ham som våben.... jeg var bare nød til at se om det virkelig var sandt at du er ude af stand til at vise følelser, og at du i virkeligheden slet ikke føler noget for mennesket" Han stillede sig parat til selv at angribe igen "det gør det kun meget nemmere at flå dig i små stykker!" konstaterede han som han krummede sine klør lidt.

Da Razor valgte at sætte af mod Lori, stod han klar. Han var dog ikke klar på at Razor ville hoppe op på hans ryg. Han forsøgte at få hybriden af sig, men til sidst fik han en anden ide. Han grab hårdt fat i Razor, og holde ham, på denne måde fast, inden han løb mod muren, vende sig, og bankede op af den, med Razor mod muren. De mange pikke på hans ryg, ville uden tvivl efterlade skrammer, selv hvis hybriden valgte at prøve på at flygte. Dog var det ikke uden men, han ville selv blive ramt på sine hænder, men chancen for at han kunne skade Raxor mere var der, og den ville han tage!

" You do know words can be used as a weapon too right? " Spurgte han så bare og hævede kort et bryn. Et våben Razor selv tit havde brug mod folk. Så kunne man kalde ham dobbelmoralsk når han fandt det belastende at andre gjorde det samme mod ham. " I don't need to prove my feelings for Reign to you. " Tilføjede han så bare kort med et lille smil om læberne. Han skulle ikke bevise det overfor andre end Reign. Hvilket var svært nok i sig selv - han havde ikke brug for folk som Lori til at snage i Razors privat liv. Han kunne stole på hvad Reign sagde til ham og hvis det var informationer der var forfærdelige var det bare ærgerligt. Han havde selv tænkt sig at snakke med Reign om det - men pt havde han slet ikke sit hoved det rigtige sted til at det ville ende godt. Det var også derfor han ikke måtte lade Loris ord påvirke. Ikke på en måde så det kunne slå hans tanker og krop ud af fokus. Det var han nok i forvejen.
Han holdt sig fast ved Loris ryg og skuldre - men skævede sig kort over sin egen skulder da muren bag ham nærmede sig kraftigt. Han nåede også kun lige at flytte sig nok til ikke at blive skadet for voldsomt at pikkende mod sin krop. Han fik sig drejet omkring på fyren og forsøgte et øjeblik at slå kniven ned i skulderen på ham for at gøre det en smule lettere. Denne gang var det hans side der ikke slap helt billigt fra mødet med spidserne. Smertefuldt men intet Razor ikke kunne håndtere eller skubbe væk som var det at falde på puder. Han havde været nok igennem til at vende smerten til noget der drev ham til mere.

" Maybe.. You just can't stand the fact that he'll never be yours. " Sagde han så kort og trådte et par skridt tilbage mens han fik skubbet sin allerede ødelagte trøje lidt på plads. Typisk. Heldigvis var det at få garderoben opfrisket engang imellem ikke et problem efter han var blevet Seans slave. Der blev ligesom sørget lidt for det. Manden kunne jo ikke have en nøgen slave på job for sin klan.
Razor vidste godt at han selv havde alle odds imod sig med hensyn til Reign. Men egentlig så vidste han godt at mennesket holdt hvert fald bare lidt af ham. Hvor tit han så kunne tvivle - så var der noget. Ellers var han nok ikke blevet hængende så længe. Razor skævede sig kort over skulderen mod kvinden og den døde datter. Det var tydeligt at kvinden efterhånden kunne mærke på sin krop at hun havde mistet en del blod. Razor blev nærmest høj på duften af det som det havde bredt sig i luften. Intet var som menneske blod. Det undrede ham stadig han kunne holde nallerne for sig selv når det kom til Reign. At han ikke havde smagt på ham for længst. Han rettede blikket tilbage mod Lori og sendte dæmonen et skævt smil.
" I'm already a tiny piece of body. Surprice me - what kind of damage is someone like you - capable of doing? " Spurgte han så bare, igen i en udfordrende tone. Razor vidste godt at han måtte ty til andet for slå Lori - dæmonens krop var lige nu noget Razor havde svært ved at bryde igennem og indtil han fandt svaghederne gemt, så måtte han bruge andre teknikker og metoder.

Hvis Lori ikke tog meget fejl, begynde Razor at vise tegn på at dette emne gik ham på! Og det var netop hvad meningen var. I virkeligheden var Lori komplet ligglad med om Razor kom til fornuft, og han mod al forventning skulle få bare det der lignede samvittighed. Men som Lori, den søde og rare Lori ville han aldrig sige ting som disse til Razor. Men nu! Nu fik det frit løb, alle sammen! Og han selv hvis Razor skulle komme til fornuft, ville det ikke ændre noget! Lori ville stadig slå ham ihjel! Stadig flå ham op hvis han kunne.
Lige nu kunne hverken Razors, Reigns eller for den sags skyld Seans følelser ikke rage ham mindre. Han hadet det lille kryp, og havde tænkt sig at gøre en ende på ham!

Hans stød mod muren havde desværre ikke den virkning han havde håbet. Planen havde været at spide knægten mod muren, men i stedet mærkede han en voldsom smerte i sin skulder da Razor formådet at få sat kniven ned mellem 2 pigge. Han fik skubbet hybriden fra sig, og tog sig kort til skulderen med en øm lyd, dog var der alt for meget adrenalin i kroppen til at han tog sig af den lille skræmme.
Han grinte lidt da Razor selv valgte at prøve at bruge Reign med Lori.
"hmm hvem er du nu der prøver at bruge ham som et våben?" spurgte han flabet og lagde hovedet lidt på skrå.
"Men der er noget du glemmer Razor.... Reign ER allerede min! Jeg bor sammen med ham, bruger tid sammen med ham, han fortæller mig alt, lige fra de små ting til de store!.. det er mig der trøster ham når han er trist, og mig der tilfredstiller ham når han er tændt... alt imens du blot er en han bruger tid sammen med, når han altså magter dig!" sagde han blot, som han grinte lidt.
"Det er mig han kommer til, også når han er træt af dig... hvilket VIRKELIG sker ofte" sagde han blot. Han tog hånden op til sit sår, og bemærkede blodet løb ret meget. Nå pyt!
Han vende de gule øjne mod Razor " sig mig Razor... hvem af os to tror du i virkeligheden han vil være mindst ked af at miste?... Hans ven som han bor hos, som er der for ham, og altid har været det? ham der trøster ham når han er ked af det, og som deler hans glade stunder med ham..... eller ham der hele tiden såre ham, gør ham fortrød, eller som han bare ikke kan holde ud det meste af tiden?... tænkt over det! Hvorfor skulle han dog vælge dig?" Lori havde ikke meget mere end lige sagt det, inden han satte mod Razor med klørene lige fremme, han gik efter den side der allerede var såret på Razor.
Kvinden fra før var desværre ikke ret meget i hans tanker. hende havde han allerede glemt! Razor var det eneste der betød noget lige nu.
Lori havde et ondskabsfuldt smil på læberne da han sprang mod Razor "Tror du selv han nogle sinde vil tilgive dig hvis du slår mig ihjel?... Jeg er derimod ikke i tvivl om han tilgiver mig hvis det er den anden vej rundt" sagde han lige inden han slog ud efter Razor.

Han så mod Razor efter slaget. "Og hvis ikke... tja... så få han i det mindste mere nydelse ud af at blive min snack, end din" sagde han og sende ham et blink med øjet.

Hvorfor gik det ham sådan på!? Det var ikke meningen at Lori skulle kunne trykke på Razors knapper. Ingen skulle kunne det. Han bed tænderne sammen. Han rynkede panden en smule - men det var også den eneste udad til reaktion han kom med - også selvom det gjorde ondt. Ordene stak i ham - han forsøgte at skubbe det væk. Men taget i betragtning af Reign og Razors sidste tid sammen ville det ikke undre nogen at det dæmonen fik sagt faktisk kunne være sandt. Razor var ikke blind - han havde bare normalt evnen til ikke at lade det gå ham på så længe det ikke blev nævnt. Men hvis fakta blev kastet efter ham som knive i hans følelsesmæssige stadie - så kunne det ikke andet end at ramme. Han knyttede kort lidt sin ene næve før han lidt diskret tog en dyb indånding. Fandt sit fokus tilbage. Lori havde ikke Reign - mennesket var sin egen herre, right? Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare fik smilet frem over sine læber og lod hovedet glide en smule på skrå.
Han ville gerne kaste en masse ord efter Lori - men han vidste at det ville give bagslag. Han ville ikke kunne holde masken hvis det var hvad han gjorde - så nu måtte han lytte. Smile. Lade som om det ikke rørte på ham. Hvilket det efterhånden ligegyldige og lidt utålmodige udtryk fortalte.
" Just for your information - I would never hurt Reign. " Sagde han så bare kort. Mange ting måtte Lori tro og gøre sig selv bedre med. Men det var ikke en af de ting. I sidste ende ønskede Razor ikke at gøre Reign fortræd - han ønskede at han var glad. Men selvfølgelig havde Razor samtidig den side af sig der var egoistisk nok til at stå i vejen for det hvis det kom ned til at Razor ikke længere skulle være en del af menneskets liv.

" He probably wouldn't choose me.. You're right about that, but choosing you wouldn't give him what he wants either. So cut it out and face the fact that you're just as dangerous for him to be around. Nothing he would ever reeeeally accept. " Han trak kort på den ene skulder før han gjorde et forsøg på at undvige Loris slag, det var også kun med nød og næppe han nåede udenom, han brugte fyrens slag til sin fordel og endte endnu engang tæt på dæmonen. Det lille luskede men flabede smil var over hans læber som kniven fik lov at finde vej ind mellem panser pikkende næsten samme sted som før.
" I'm like a stubborn child - not actually that fun to kill. " Sagde han så bare med et lille grin før han skubbede sig væk. Men kun for at angribe Lori et øjeblik efter igen. Det tog ikke mange bevægelser før han var henne ved dæmonen. Giften fra hans spyt var over kniven efter at tungen havde fået lov at smage på det dæmon blod han nu ellers godt vidste ikke smagte specielt godt. Han forsøgte dog alligevel at plante den i siden på Lori i sit mindre angreb. Dog stadig opmærksom på at skulle kunne komme udenom eventuelle bevægelser eller slag fra Lori.

Razors påstand om at han aldrig ville skade Reign fik blot Lori til at fryse.
"Men det gør du Razor!... Hele tiden, om ikke fysisk, så psykisk!.. er du klar over hvor mange gange jeg har måtte trøste den fyr?"
Måske var det sandt at Razor ikke havde intentioner om at gøre skade på Reign, og det var heller ikke sikkert han havde gjordt det. Men han havde såret Reign, et par gange! Men det var ikke hvad pointen var. Men det behøvede Razor jo ikke at vide! Han behøvede ikke at vide at Lori lige nu, blot var den perfekte løgner. Razor vidste ikke hvad der foregik når Lori og Reign var alene. Og det var kun et plus lige nu. Razor kunne snildt tro at Lori og Reign talte om alt, for han kunne jo ikke vide det! Og Lori havde da heller ikke tænkt sig at lade Razor tro andet.
Da Razor valgte at kaste tingene den anden vej, var det blot et smil der var at finde hos Lori.
"Jeg ved jeg ikke kan give ham det han bør have, men o det mindste er jeg tættere på end dig!.. jeg har ingen intarasse i at få mere med Reign... Jeg har der imod blot en større interesse i at DU ikke får mere med ham!" Konstatere han blot.
"Se det i øjnene Razor... Det eneste du er for Reign, er en belastende, opmærksomhedskrævende klods om hans ben! Du er det der ulækre klister man bare ikke KAN få af skoen... Noget kloster der efterhånden har fået Reign til at overveje helt at smide de sko ud!" Det var et klart og tydeligt fordømmende smil der var hos Lori. At Reign havde kunne se noget som helst i det slimede insekt var ham virkelig en gåde, men igen... Reign var en fyr der tit lod følelserne løbe af med ham. Og han tvivlede på at han virkelig ville bruge rasten af sine dage sammen med en som Razor.

At Loris angreb i stedet ende med endnu et knivstik i hans skulder var ikke planen. Og han var efterhånden ved at blive godt rasende over det lille kryb. Så da Razor valgte at angribe endnu en gang, lod Lori det ske, lige indtil Razor rent faktisk var centimeter fra at stikke kniven i hans side. Han grab drengens hånd hvor i kniven var, og hamrede sit hoved mod hybridens. Med de hårde horn, nikkede han knægten en skaldet, og klørene kom frem klar til at flå drengen bug op.
Det ville blive en fryd at se livet forsvinde fra øjnene op den unge! Alle hans problemer ville være løst når først det kryb var sprættet op!

Skulle drengen med forventning undgå hans klør, og undslippe gravet om hans håndled, ville Lori være på vagt. Drengen var ikke til at spøge med. Og han havde ikke tænkt sig at lade ham vinde! Armen gjorde ondt, men det var ikke noget han bed mærke i, jo der var smerte i hans krop, men vreden overskyggede det.
Han så på Hybriden.
"Sig mig Razor! Hvordan skulle et insekt som dig overhoved kunne gøre NOGLE lykkelig?.. for du ved godt det er det han ønsker at være? Fri fra bekymringer og angst, noget du konstant påføre ham!" Sagde han med et næsten sadistisk smil.

Blodet var efterhånden begyndt at forlade hans krop i store mængder, og jo mere han bevægede sig, jo værre blev det panseret passede på ham, det meste af vejen, men der var ikke noget der fik ham til at heale hurtigt nok til at såret lukkede sig.
Det ville tage dage, men i denne form skænkede han ikke dette en tanke.
Alt i alt kunne man sige at dette ikke var Lori. Han vidste hvor meget Reign holde af den dreng, og at miste ham på den her måde ville knuse ham.. det vidste Lori. Men lige nu, skænkede han ikke det en tanke. For hans skyld kunne både Reign og Sean rende og hoppe! De kunne rende ham hvis de ville slå hånden af ham for dette.
Et næsten ondskabsfuldt smil bredte sig på hans læber "det må være trist at vide, at den du holder af, i virkeligheden ser dig som en stor belastning, i virkeligheden er bange for dig, og i virkeligheden bare gerne ville have du lader ham være i fred!.. ganske vidst har han opføgt sig igen.. men det er jo kun fordi han er bange for du vil skade nogle han virkelig holder af!" Lød det hånligt fra ham.

Måske han bare burde begynde at nynne en sang inden i sit hoved i et forsøg på at lukke alt det Lori sagde ude. For et par uger siden ville det ikke have rørt ham det mindste - men lige nu var det som at sidde fast i en busk med alt for stædige torne der kun gravede sig dybere og dybere ind under huden på ham for hver bevægelse. Razor var aldrig helt nået til at det punkt hvor han slet ikke kunne lide Lori - eller hadede ham. Tanken om at Reign boede sammen med fyren havde sandt nok ikke været rar - men han havde alligevel givet Reign et sted at bo efter det uheld med hytten Razor i sidste ende var skyld i. Så det havde jo været godt - men lige nu? Lige nu var der intet godt ved det, der var absolut intet ved Lori han brød sig om. Havde det ikke været for de ord han blev ved med at kaste efter ham, så ville Razor have fundet kampen sjov og underholdende. Men selv det var blevet trukket ud i sandet.
Hans angreb fejlede og i stedet for at få kniven boret ind i Lori endnu engang måtte han selv ligge krop til at få nikket en skalle. Noget der slog hans fokus ud af den et øjeblik som rystelser blev sendt gennem hans kranie og fik det til at danne små sorte prikker for hans syn. Heldigvis ikke nok til at han ikke var klar på at fjerne sig for Lori kløer. De ramte ham - efterlod et ok mærke som hurtigt farvede trøjen i en mørkerød farve, men ikke nok til at gøre en skade der ville gøre ham ude af stand til at kæmpe videre.

Han fik vredet sig ud af det tætte hold han havde på Lori - ud af rækkevidde for de kløer der alligevel var skarpe nok til at pløje igennem hans hud hvis det var hvad han fik muligheden for. Razor slap en arrig knurrende lyd og lod blikket hvile mod Lori - et dæmonisk og vredt udtryk. For Razor var legen.. Kampen blevet noget mere alvorlig og der ville nok ikke gå længe før han selv ikke ville holde sig det mindste tilbage. På trods af at det var en ven af Lori og Razor kendte reglerne omkring ikke at såre dem mennesket holdt af. Men lige nu var det faktisk lige gyldigt. Lori var en parasit på hans sind og det var sådanne ting man skilte sig af med.
" Maybe you don't even know Reign that well.. " Sagde han så bare lidt - stadig med en bister knurrende lyd. Han satte så bare af igen. Kniven var stadig godt placeret i hans hånd som han nærmede sig Lori. Opmærksom på alle bevægelser dæmonen lavede også selvom slaget mod hovedet havde sat sine spor på hans fokus. Han hakkede ud efter Lori med kniven, først mod fyrens ansigt i forsøg på at ramme ham, kort efter blev kniven sendt retur og svinget ned over brystet på fyren. Razor var vred - men stadig med sine teknikker i orden. Stadig med opmærksomheden mod alt hvad Lori eventuelt kunne finde på at gøre.

Han bed kort tænderne lidt sammen. " He only gave you a changeon friendship because of that stupid act you pulled in the beginning. Not knowing that fact that you're a demon not just a human. So naive.. " Han klikkede kort med tungen - kun for at angribe igen. Denne gang med intentionen om at få slynget Lori ind imod muren ved at være på hans skuldre og trække ham rund på den måde. Razor tvivlede ikke på sin styrke når det kom til kamp. Heller ikke selvom hans syn var ude af fokus og blodtabet efterhånden havde taget til. Lori fortjente ikke at slippe godt fra noget som helst og lige nu var det vrede der drev Razor frem - irritation og arrighed. En farlig blanding. Et bistert lille bæst på snippet til at miste kontrollen. " Foolish and pathetic! " bed han så bare spydigt et par sekunder efter.

Det var tydeligt at høre at dette emne påvirkede Razor, han var begyndt at blive mere påvirket end det sikkert var meningen! Og det morrede Lori. Det var intet sjovere end en modstander der var mentalt i ubalance fordi han tænkte på alt muligt andet! Lori havde ikke tænkt sig at lade Razor slippe, ja nogle af tingene havde været lørn, men største delen var sande. Den opfattelse han havde fået af Razor, havde aldrig været behagelig... i virkeligheden talte Reign faktisk aldrig om Razor med mindre der var noget glat!?
han havde aldrig fortalt om Razor på en positiv måde? så hvad skulle han ellers tro, ind at Razor havde en eller anden sær magt over Reing?

Razors angreb var heftigt, og det var tydeligt at jo vredere han blev, jo vilderede blev hans angreb også! Og det var jo kun logisk. Lori nåede heldigvis at undvige, det var dog kun med nød og næppe at Razor ikke nåede hen og snitte ham i brystet. Havde ramt ham der ville hans bryst være blevet revet op. Et sår han ikke havde råd til. Han var begyndt at mærke blodtabet! og hvordan hans krop reagerede på det her! hvordan hans krop valgte at blive svagere.
"måske var det patetisk.. men det ændre stadig ikke på at han stoler nok på mig til at leve i mit hjem.. jeg mener... tror du han noglesinde kunne overveje det med dig? at bo sammen?" spurgte han så på Razor med et spørgende udtryk.

//sorry for længden

Han strammede grebet om kniven mens den knurrende lyd der forlod hans krop tog til. Han havde fået nok. Lori var som gift der trængte ind til det inderste og det var der ingen, absolut ingen der skulle have ret til at gøre. Razor blev mere og mere hidsig for hvert ord der forlod dæmonens mund. Om det var fordi der var noget om det der blev sagt, at det faktisk var sandt. De hårde fakta der gnavede sig ind i sjælen. Eller om det var Loris ego der skulle bankes ned - at Razor havde et behov for at bevise det modsatte. At slås mod dæmonen gjorde det nok ikke. Men lige nu var det den eneste måde Razor kunne komme på at få det ud han havde i kroppen. Det var jo ikke ligefrem fordi en alvorlig samtale over en kop te ville gøre så meget i dette tilfælde.
" Waaaauw Lori - Ain't you the perfect son in law.. " Sagde han så bare i en glubsk brummen før han rystede lidt på hovedet. " But you know what.. I don't give a rat's ass. You can't hurt me. " Hvæsede han kort efter. I det mindste kunne han overbevise sig selv om at det var sådan det var. Han gad ikke lytte mere på Lori - slet ikke. Dæmonen irriterede ham grænseløst og nu var det slut.
" Your words means nothing! " Han satte af igen og sprang mod Lori. Denne gang ikke med kniven som sit fortrukne våben - han blottede rækken af tænder der hungrede efter at bore sig ned i huden på bæstet foran sig. At se Lori følelsesløs på jorden. Et perfekt offer, ude af stand til at forsvare sig selv. Det var præcis hvad han fortjente. Han vred kort nakken i en arrig bevægelse før han skubbede dæmonen tilbage, hvis altså han kunne komme til for de spidse pikke på fyrens krop. Hvis ikke - så var det lige meget. Om han skadede sig selv i processen for at skade Lori. Det gjorde ikke noget.

Der var noget ved det hele der var fantastisk - at han formåede at holde sig i kontrol. Dæmonen inden i ham måtte være tilfreds, den fik åbenbart nok af sin blodlyst stillet ved dette og havde ikke behov for at træde ud over Razors fornuft - det klarede han helt fint selv. Lysten til at dræbe lå fint i overfladen og styrede ham afsted mod Lori. Måske ikke i topform på grund af de slag dæmonen allerede havde fået ind - men han holdt sig ikke tilbage. Han sendte et slag efter Lori - brugte kniven som beskyttelse mod pikkende der havde taget vejen ud fra dæmonens hud. Undveg Lori ville Razor simpelt bare prøve igen - hvor end han kunne komme til. Om det hele så skulle afgøres på at han en skulle gøres træt. Han satsede dog på at før eller siden kunne komme tæt nok på til at sætte tænderne i dæmonen. Kvinden og barnet var væk. Hun havde sikkert formået at trække sin datter med ud på en anden vej. Men det betød ikke de var alene, hvert fald ikke meget længere - der kunne høres folk ude på hovedgaden komme nærmere. Ikke fordi Razor tænkte meget mere over det. Han kunne altid smutte væk op over bygningerne hvis det pludselig så sort ud.

//It's okay cc;

Razor var i virkeligheden slet ikke til at spøge med! Han var en aggressiv lille fyr, og Loris ord havde kun gjort ham mere aggressiv! Men det var nu ikke noget Lori tog sig så meget af. Han var ikke bange for at Razor ville ende med at dræbe ham, slet ikke. Hvorfor skulle det lille væsen overhoved være i stand til det? Da Razor valgt at sige at Loris ord ikke betød noget, grinte han blot lidt. ”nej.. det kan jeg fornemme” sagde han med en tydelig sarkasme i stemmen.
Razor udviste klare tegn på at det her irriterede ham forfærdeligt! Razor begynde at lave disse uoervejede angreb, faktisk…. Så angreb han bare for at angribe.
Da Razor satte af mod Lori, nåede han dog at undvige, og han undrede sig over hvor den sære biden pludselig kom fra?! Hvorfor ville knægten pludselig til at sætte tænderne i ham, i stedet for kniven? Det ville da være så meget nemmere med en kniv?

Razor angreb nu mere og mere, og efterhånden undveg Loi kun med nød og næppe de mange angreb, han fik da slået fra sig nu og her, men fik dersværre ikke nogle ordenlige slag ind. Det lille kryb var hurtigt, og det var svære at ramme ham end Lori havde regnet med. Men han var ligeglad! Så måtte han høre hybriden træt!
Selvom det efterhånden var ham selv der var ved at være træt og afmagtet. Han havde mistet meget blod, og denne form tog meget på hans energi! Han vidste dog intet om hvordan han kom ud af den igen!
Han hørte folk der kom næmmere. Men ærligtalt… så hørte han ikke rigtig efter lige nu! Hans tanker var kun på Razor, og han havde ikke tænkt sig at lade krybet gå bare fordi der kom nogle usle og hjælpeløse mennesker mod dem. Hvad ville de gøre? De kunne jo ikke slå ham ihjel, og prøvede de?! Så ville han dræbe dem!

//sorry for længden

" Just shup up already! " Hvæsede han og stoppede kort op et øjeblik. Lod blikket falde over Lori før han kneb øjnene lidt sammen. Han var ikke træt - ikke udmattet, kun fra det blod han havde mistet. Razor havde efterhånden trænet sig selv til at trække på selv de mindste depoter i hans krop når det kom til energi. Med det han havde været igennem i sit liv, ville dette være som at knuse huset på en snegl. Let som ingenting. Det der kom i vejen var hans evne til at tænke klart med alle de ting Lori havde formået at få sagt. Det gik ham på - rev i hans indre og fik lysten til at gemme sig væk frem. Heldigvis var den lyst ikke større end den han havde for at gå lov at rive Lori fra hinanden. Muligheden var blevet serveret foran ham. Dæmonen havde tabt tråden til sin menneskelighed - det var noget alt ved hans udseende lige nu talte for! Så Lori ville ikke kunne tale sig fra det.
Razor var hidsig - hans angreb fortsatte. Så hurtig han nu end var på fødderne og så hurtig han nu end kunne undvige de slag Lori forsøgte sig med. Fyren fik ram på halvdæmonen flere gange. Razor tænkte simpelt ikke nok i sine angreb til at undvige lige så meget som han i sidste ende gerne ville. Han havde ikke meget taktik i sine bevægelser, simpelt reagerede og agerede han på impulser og den arrighed der sprang rundt i hans krop. En knurrende lyd forlod hans krop da en fremmed stemme lød fra længere nede af vejen. En mand var nået frem og så ud til at ville bryde ind i den kamp der foregik. Han nåede dog ikke nærmere end et par enkelte skridt før han havde en kniv boret ind i panden. Det var Razor der havde kastet den. Godt nok var han ude af fokus, men ramme det kunne kan. Lori vandt dog hurtigt hans opmærksomhed igen så snart der ikke var mere larm og indvendinger fra den døde mand.

" You could've just let me play a little longer.. Maybe you now know - not to interupt me at dinner time. " Sagde han så bare i en knurrende tone før han satte af fra jorden og sprang mod Lori. Han bed ud efter ham igen. Denne gang havde han ikke kniven - men det var også lige gyldigt. Han kunne sagtens klare sig uden. Han forsøgte at bide Lori hvor der ikke var pikke i vejen. Om han så skulle bore ansigtet tæt mod fyrens hals så var det hvad han ville gøre. Det var vel egentlig halsen han i sidste ende gik mest efter. Missede han igen ville han træde væk for at prøve igen få sekunder senere. Han vidste at giften ville virke - det måtte den gøre. Den havde slået Sean ud engang. Mon ikke Lori så også ville blive påvirket?.. Han var selv svær at gøre træt. Det at Lori selv var svækket af blodmangel drev Razor til at yde lige det ekstra for forhåbentlig at få bugt med bæstet. " Next time.. just go home.. " hvæsede han kort, dog med et ledt men stadig vredt udtryk og smil.

Det var tydeligt at se hvor uovervejet Razors angreb var, det ene efter det andet, hvor knægten bare gik amok. Det var tydeligt at se ting Lori havde sagt havde virket! Det havde ødelagt Razors fokus! Og det var det vigtigste. Dpgkulle han også holde bedre øje med knægten nu hvor han bare svingende om sig med kniven.
Dog gik der ikke længe inden begge fyres opmærksomhed landede på en mand der troede at han ville kunne stoppe denne kamp!
Men før Lori kunne nå at reagere, og få manden væk lå han død på jorden med en kniv i panden.

Han så mod Razor med et vredt blik. "Virkelig!?" Dræbte han virkelig en mere?! Lige her mens de var i gang med at kæmpe netop af den grund.
Han så mod Hybriden der nu kom farrende mod ham med sin mund på hvid gab, og med sine tænder blottet.
I ren rafleks tog han sin arm op foran sig så .Razor kunne bide i den! Han ville nok ende med at bide ned i nogle af piggene. Dog mærkede Lori stadig en sviende smerte i sin underarm da Razors tænder borede sig i gennem den smule blottede hud.
Han knurrede og fik slået knægten væk fra sig, og tog sig lidt til armen. Hmm et overfladisk sår! Det ville næppe stoppe ham!
Han vende blot blikket mod ungen, inden han for mod ham for at angribe. Der var dog noget der fik ham til at stoppe.
En smerte der skød op i hans arm, og en form for lammelse i armen.
Han så uforstående ned på sin arm, og tog sig til skulderen da han kunne mærke at det blev værre, og at det spredte sig!

Hvad var det der foregik!? Hans krop svigtede ham! Den begynde så småt at lukke ned. Han hev lidt efter vejret, så det blev sværere og sværere at stå på benene.
Han så op på Razor. "Hvad har du gjort ved mig dit lille monster!?" Knurrede han vredt. Inden han sank i knæ, han holde sine hænder mod jorden foran sig, hans krop rystede og gjorde alt for at holde sig oppe.
Men lige meget hjalp det! Hans krop begynde langsomt at ændre sig. Ændre sig tilbage til den rigtige Lori. Hornene trak sig tilbage, sammen med klørende, og pigge panseret. Han kollapsede mod jorden med et opgivende støn. Han lå der og hev efter vejret. Og nu kunne man virkelig se de store flænger i hans skulder.
Han vende blikket op  mod Razor så godt han kunne.
"Nårh?!.. skal du ikke dræbe mig?" Spurgte han mens hans stemme varklede mellem at være denne tunge og rungende stemme til Loris lyse og blide klang. Han sukkede rundt, og jamrede lidt som han begynde at mærke smerten for såret. "Reign tilgiver os Aldrig..... Hvis vi dræber hinanden.. og heller ikke Sean" erkende han, inden bedøvelsen tog helt over, og han lukkede sine øjne tungt i, som han mistede bevidstheden.

//Out.
Håber det er okay

Razor tog sig ikke det mindste af Loris problem med at der blev slået endnu en ihjel. Det var trods alt hvad fyren lavede til hverdag. Han slog ihjel, skyldige som uskyldige - alle der så underholdende ud eller kom i vejen for hans planer. Han havde i de øjeblikke ingen nåde for noget eller nogen. Ingen empati eller bare det der lignede. Hungrende efter blod. Hans nuværende humør hjalp ikke på det. Lori havde trukket ham ud i en bane han ikke var vandt til at være i og det fik det hele til at køre hurtigere rundt i hovedet på ham end egentlig meningen.
Heldigvis havde han fået fat - ikke meget, men nok til at få giften i dæmonens blodbane. Det virkede. Det overraskende egentlig ikke Razor - havde Lori været vampyr havde det nok overrasket - men det var han ikke. Så det at hans gift havde en effekt var bare perfekt. Han bed kort tænderne sammen i en svag knurrende lyd mens et mindre hånende udtryk fandt sin vej hen over hans ansigt. Sådan at se dæmonen blive mere og mere svagelig - falde tilbage i sit menneskelige - ynkelige ydre og svækkes mere og mere for sine kræfter. Hvad var mere tilfredsstillende end det? - Jo.. Det faktum at det var Lori - som for et øjeblik siden havde haft munden fuld af nåle han så fint havde spyttet på Razor. Nu var han selv på vej i knæ - mere fysisk end psykisk men det var lige meget. Razor var den der havde føringen over situationen og kunne se sit bytte ryge i jorden.

Han havde ikke tænkt sig at dræbe Lori - ikke når han vidste at det kunne undgås og kampen kunne stoppes selv hvis den ikke gjorde. Der ville nok gå noget tid før dæmonen var helt klar til kamp igen og på den tid ville Razor være længe borte fra denne plet af byen. Højst sanssynligt hjemme igen. Hans blik gled over Lori før han så bare rystede lidt på hovedet.
" No mather how tempting it is to actually kill you - well.. There's no fun in that. I would probably lose way more than I would gain from it. We share friends you know.. " knurrede han så bare lidt før han kort rystede en smule på hovedet.
" Killing you wouldn't do me any favors - at least not long term.. " mumlede han så bare lidt før han lod blikket ryge ned af gaden. Han ænsede ikke Lori flere blikke. I stedet rettede han sig op og trådte ned af gaden. Væk fra deres lille kamp plads og liget fra manden. Kvinden og barnet var væk - man han kunne ikke være mere ligeglad. Han ville mest gerne bare hjem lige nu. Lappes sammen så svimmelheden over tabet af blod ikke blev værre.


//Out cc;

Det var helt super duber! ^^