Inner demons - Niylah

af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 1:38

S: Vest ashen wood, the black hounds; Niylahs tronrum
T: Først på morgenen
V: Udenfor er der solskin og skyfrit.
P: Beskrives
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

Daggry. Selvfølgelig sad hun ved Niylahs tronsal helt henne ved nærmeste vindue. Benene svunget udover kanten til karmen, så hun kunne mærke den kolde morgenbrise på de nøgne ben. Odette var hun beklædt i en top og et par shorts - og håret var sat op i en fletning der sikkert ville få det kraftige hår til at krølle umådeligt senere på dagen. Lige nu sad hun egentlig blot og nød morgensolen. Det ville være før eller tæt op af at hun ville se Niylah, hun besøgte aldrig sin mors gemakker - for hun ville ikke forstyre hendes lille sammenspil med Caleb. Ganske rigtig snakkede Odette ikke med nogle fra flokken udover sin mor, men hun var meget god til at iagttage og det havde ikke taget hende længe at lærer navnene bare ved at lytte. Hun var som en lille fugl der sad oppe i træet og kiggede på, også fløj hun når hun havde hørt nok. Odettes hoved gav ingen mening, overhovedet ingen mening. På den ene side ønskede hun at være her og lærer det hele at kende - og den anden kaldte hende til den modsatte ende af skoven. Var det så skidt at ville være begge steder? Ærligtalt var det nok kun Isabelle der holdt hende mod den østlige del, men hun kunne heller ikke bare efterlade Isabelle? Odette sukkede dybt for at håbe tankerne ville falde til ro. Hun havde et problem, og det var at finde ud af hvor hun egentlig hørte til hende. Fordi, hvis hun hørte til her - så krævede det en del ikke af instinkt at hade alle. Og hvis hun hørte til hvor hun egentlig var vokset op - så krævede det hun lagde dette bag sig og fuldførte sin mission. Ingen af delene virkede som en mulighed lige nu, og hun fik ladet tankerne ud ved at sætte neglene i håndfladen - smerten hjalp på at tænke på noget andet. Bare i lidt tid. I hvert fald til hun hørte døren gå op og hun skyndte at svinge benene op på selve karmen af vinduet. Hun var ved at få styr på de forstærkede sanser, bare lidt - hun var i hvert fald ikke i tvivl om at det var Niylah der kom ind i sin tronsal.
"Goodmorning," sagde hun svagt men stadigvæk overraskende varmt. Odette var kendt blandt sin tideligere gruppe til at være den optimistiske og altid positive. Også selvom tingene måske var lidt mærkelige lige nu, så valgte hun at prøve at forholde sig positiv - bare lidt. Det kunne ses på hendes attitude at hun var glad. "Did you sleep well?" Spurgte hun tilføjende måske egnetlig også blot for at starte en samtale med sin mor. Niylah var trods alt den eneste person som hun faktisk talte med inde i flokken.

af Gæst Søn 30 Jul 2017 - 21:27

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en simpel lang kjole [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har ingen sko på
- Smykker + Hår + Make-up Hun har et smykke mellem sine øjenbryn (et tegn på hendes magt) [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hendes hår hænger løst, uden de helt store fletninger. Det hænger hen over hendes ene skulder. Hun har ikke sit sædvanlige krigs make-up på.
- Andet Hun har to tatoveringer, en op langs hendes rygsøjle og en anden på hendes højre overarm [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Man kan derudover se en masse ar på hendes krop.

Det var en tidlig morgen, og de fleste lå og sov. Selvfølgelig var der vagter, som vandrede rundt og sørgede for at alt var sikkert. Havde de ikke været der, ville fjender have nemmere ved, at komme ind og hvis alle sov, var det det jo næremst som en tag selv buffet. Niylah havde selv været vågen i et par timer, det første stykke tid havde hun brugt på at betragte den sovende Caleb, men efter noget tid tog hun et bad og fandt noget tøj frem. Måske var det ikke det sødeste, at efterlade Caleb i sengen, således når han ville vågne op, ville han finde en tom seng. Hun var dog sikker på, at han sagtens ville kunne finde vej ud af hendes seng igen.
Hun bevægede sig stille gennem gangene, og de få gange hun havde mødt en vagt, ville de enten bukke og sige Heda, eller blot sige Heda. Selv sendte hun dem et enkelt nik, før hun gik videre. Der var så stille, hun næsten kunne høre sit eget hjerte banke. Hun var ganske afslappet klædt, og selvom hun ofte fremstillede sig selv som en stærk leder, kunne hun sagtens fremvise sig selv, i kjole som den hun i øjeblikket havde på.
Da hun kom ind i sin tronsal, var det første hun opdagede Aiyana, eller rettere Odette som hun hellere ville blive kaldt. Det var endnu mærkeligt, det at vide hendes datter, den person hun troede havde været død i så mange år, rent faktisk havde været i levende live og nu med et var en del af hendes liv igen. Der var derfor mange ting, som hun endnu skulle vænne sig til. Om ikke andet da hendes kære datter snakkede til hende, smilede hun blidt "Well Good morning my dear" sagde hun blidt og bevægede sig hen imod Odette, hvor hun derpå satte sig ved siden af hende. Da der blev spurgt ind til om hun havde sovet godt, kørte hun noget hår om bag øret "Yeah I was sleeping okay, what about you my dear?" spurgte hun med et smil på læberne

Inner demons - Niylah

Inner demons - Niylah

Sv: Inner demons - Niylah