I like fire! - Micah (privat) XXX

Han kunne godt høre og mærke hvor meget drengen måtte kæmpe for ikke at larme alt for meget efter han fik besked på det... Men det at han lyttede efter allerede, det beviste jo bare at det her rigtigt nok havde været den mest effektive metode han kunne have fundet på. Intet folk havde funde tpå dengang han selv var slave, havde virket ligeså godt på ham som det her lod til at virke på Jozaf! Så det kunne være det bare skulle være fremgangsmetoden? True ham med endnu en sådan omgang hvis han ikke opførte sig ordentligt? Det mått ehan jo bare vente og se... Ellers havde han en helt del andre metoder at pine ham på. Selv dette kunne han gøre mere forvirrende for knægten hvis han gad, men han gad virkelig ikke til at bruge sin evne igen, så han lod være.. For nu.

Selvfølgelig hjalp intet knægten prøvede på - et menneskes styrke mod en vampyrs? Selv det mest veltrænede menneske mod den mest utrænede vampyr ville ikke have nogen som helst chance. Så selvfølgelig havde Jozaf ikke en skid at skulle have sagt, Micah's hænde rblev hvor han ville have dem, som han stødte hårdere og hurtigere, lod et par støn slippe over hans egne læber som han endelig selv nåede til enden af det hele, og kom indeni knægten. Han holdt derefter stille et par sekunder, nød følelsen der havde spredt sig i kroppen, før han endelig gav slip og trak sig, kom op at stå igen og strakte sig en smule før han så på Jozaf igen. Allerede nu var der blå mærker efter hvor hans hænder havde holdt fast, og der sev blod både fra menneskets røv, og fra de to bidemærker... Ikke den store tvivl om hvad der var sket, der. Et selvtilfredst smil gled over de fyldige læber som han nød synet. "Så... Er du færdig med at være så 'vild og utæmmelig'? Eller skal du have endnu en omgang med det samme, hmm?" spurgt ehan så, med et løftet øjenbryn, og armene foldet løst over kors, stadig komplet nøgen og uden at bekymre sig over præcis dén del.

Den store lyst til at springe op og smaske Hr. Snow en på hovedet, var der ikke! Der var ingen ting! Der var helt tomt! Det eneste der var, var smerterne og følelsen af blod der løb ned af hans ben! Han kunne ikke finde ud af sig selv! Det hele var væk! Der var ingen tanker ingen ting! Han lå blot der på sengen og grædende hulkede og hviskede ” plz” flere gange men ligelidt hjalp det. Hans stemme var nærmest sat på repeat ” plz” det var det eneste der kom ud af hans mund imellen gråden og hulkende, meget lavt. Tydeligt opgivende. Hans krop var ikke længere spændt op, han var faldet sammen velvidende at dette nok ikke ville blive den første og sidste gang!

Det var som om at en eller anden var inde i Jozaf hjerne og slukkede for muligheden for at tænke og fokusere på noget som helst! Det hele begyndte at snorre rundt for ham. Jozaf måtte lukke øjnene, da han var helt sikker på at han ville besvimme vis de blev holdt åbne. Dog kom et ret højt skrig som stødte hårdere og hurtigere ind til han kom i ham! Det fyldte så meget! Det gjorde ondt! Hvad var det? Han mærkede hvordan Hr. Snow holdte sig stille i ham, i et lille bitte sølle forsøg på at rykke sig blev hurtigt opgivet det gjorde for ondt.

Jozaf mærkede godt hvordan Hr. Snow begyndte at trække sig fra ham! Dog var han ret sikker på at Hr. Snow bare gjorde for at tage tilløb til et hårdt stød! Han kneb øjnene hårdt sammen og tårerne forsatte med at springe ud af hans øjne. Han lå helt stille og ventede, lige indtil Hr. Snow Sagde noget til ham, han var ikke helt tæt på ham? Han kunne i hverfald ikke mærke ham mod son røv. Orderne blev spillet i hans hjerne igen og igen Er du færdig med at være så 'vild og utæmmelig'? Eller skal du have endnu en omgang med det samme, Jozaf lå fuldstændig stille hvis det ikke var fordi man kunne se han træk vejret hurtigt over lidt for overfladisk kunne man godt tro han var død. ” Ja” Sagde han stille svagt og tydeligt bange! Alt hvad der hed mand omkring Jozaf var VÆK! Som i virkelig væk!. Han kiggede ikke på Hr. Snow, han ansigt var vendt i sengen.

Micah havde taget den helt stille og roligt med langsomt at trække sig ud af knægten igen, komme op fra sengen, tog sin tid om at strække sig, og tog et af de nærmeste klæder - fra skabet i rummet - til roligt at tørre sig af med mens han hørte den svage hulken der stadig kom fra Jozaf, det der ord der nærmest var sat på repeat. Det lod da vist til at det havde virket endnu bedre end han havde håbet på at det ville, sådan som han var nærmest helt gået i stå der, hah! Mon ikke det så lærte ham at han ikke skulle lægge sig sådan ud med en vampyr, eller i alt fald en så mentalt ustabil som Micah selv var, så styret af sine impulser og instinkter.

Han stillede sig hen foran mennesket som han fik fremsagt sit spørgsmål... Og smilede skævt som han hørte det svage svar, den tydeligt bange dirren i hans stemme. Smilende satte han sig ned på hug og rakte ud for at lægge sin hånd under Jozaf's hage, løfte hans ansigt så de så hinanden i øjnene igen. "Og gider du så gentage det, lidt højere? Vil du lytte efter nu? Er det slut med at arbejde imod mig, hmm?" hans øjne fastholdt Jozaf's, nægtede at lade hans blik gå før han havde fået det svar han ville have, den overgivelse han gerne ville se fra den lille spradebasse. Først når han fik den ville han give slip igen, for derpå at gå hen og langsomt begynde at tage sit tøj på igen, stille og roligt, øjnene stadig meget fokuserede på hans nyeste lille slave.

En han var sikker på han nok skulle få meget sjov ud af... En type som ham kunne bruges til utroligt mange ting, især når han først var knækket. Han var absolut ikke sikke rpå at det her var nok, men for lige nu, så var det. Hvis han blev for uregerlig havde han trods alt både dette våben, men også mange andre i sit arsenal, som nok skulle kunne gøre det af med al modstand hos ham...

Jozaf lå på sengen, han liv var ødelagt! Alt hvad der hed mand der var i ham var revet ud af ham! Han lå der på sengen og hulkende panisk, bange for at han bare holde en pause for at forsætte om lidt, han ventede bare på det hele. Han var sikker på det ikke var slut! Han kunne ikke holde sammen på sig selv, han krop begyndte at ryste af angst og smerter. Han prøvede at få styr på sin vejrtrækning som blev meget hurtig og overfladisk. Han mærkede Hr.Snow hånd under hans hage, han ville ikke kigge på ham, hans øjne var helt røde samt huden omkring var helt rødt. Han ville gerne fjerne ansigtet og kigge væk. Skubbe ham væk, rejse sig og sætte i flugt, men hans krop ville ikke, han kunne ikke styre den! Han hørte igen Hr.Snow spørgsmål.

Det at skulle få orderne ud af munden, få kroppen til at reagere som hans hoved gerne ville, var mere eller mindre umuligt ”Ja” fik han fremsagt stille, men hans stemme var fyldt med frygt, gråd og alle de ting. Han prøvede at krybe sammen i foster stilling men hans krop var så øm og hans røv gjorde så sindsygt ondt! Han mærkede en ny omgang tåre begyndte at løbe ned af hans kinder.

Jozaf så bedende på på Hr. Snow, hvad han helt præcist bedte om, vidste han ikke. Måske det at han gerne ville have smerterne og tankerne samt oplevelsen taget ud af hans tanker, ud af hans krop til at de aldrig havde været der, og at han aldrig havde prøvet det før. Han havde nok ikke været som han havde været tidligere, hvis han vidste at han ville ende med det!! ” hvorfor?” spurgte han mega stille og panisk.


// sorry for kort svar

Micah rettede stille og roligt på sit tøj, før han havde gået hen til Jozaf og sat sig på hug foran ham for at få sig et ordentligt svar. Han ventede tålmodigt på at mennesket atter fik nok styr over sin krop til at svare ham, og smilede svagt da han fik det svar han ønskede. Perfekt. Så nu havde han skam fået sig endnu en dejlig tille slave... Og en han havde på fornemmelsen nok skulle sørge for at gøre præcis hvad han sagde, i alt fald det næste stykke tid her. Det skulle nok blive interessant... Men han ville stadig have Høg til at gå rundt med ham de første gange han fik lov til at komme udenfor, selvfølgelig. Altså, efter Micah selv havd ehaft ham med sig ud eom natten et par gange. Selvfølgelig overlod han ikke en ny slave til en af de andre slaver lige med det samme, især ikke når han havde været så vild en spradebasse som han havde været for blot et kvarter siden.

Hans øjne fulgte stille de tårer der gled ned af Jozaf's kinder, observerede ham bare stille for nu. Altså, indtil han blev spurgt om hvorfor han havde gjort dette, hvortil han først bare løftede det ene øjenbryn som for at sige 'virkelig? spørger du mig virkelig om det?' før han sukkede og rejste sig op. "Fordi det virker, selvfølgelig. Det var på høje tid jeg viste dig præcis hvor din plads er her i huset." sagde han roligt, og så derefter på mennesket med et hårdt, bestemt blik. "Hvilket, selvfølgelig, er under mig. Du er også under både Spurv og Høg. Hvis du viser dig som værende en virkelig god slave... Uvurderlig, endda... Så vil der være belønninger. Jeg er ikke urimelig. Du får ros når du gør noget godt... Og afstrafning når du gør alt det, du ikke burde gøre. Forstået?"

Hvorfor var han sådan? Altså så kold og ligeglad! Hvordan kunne et menneske være sådan? Åhh ja han var jo trosalt ikke et menneske! Men alligevel! Han havde en masse vrede og frustrationer inden i sig, men de turde ikke komme ud. Han lå forsat der på sengen, det lykkes han endelig at så krybet sig sammen i foster stilling, han kunne godt mærke hvordan blodet var begyndt at størkne på hans lår og omkring hans røv. Han prøvede virkelig at ignorere det faktum at han lige var blevet voldtaget AF EN ANDEN MAND!
Tårerne ville ikke stoppe, de forsatte dog mere stille og roligt. Han kunne ikke kontrollere noget som helst mere! Han ville kigge væk, men det var som om hans krop ikke ville reagere på hvad han ville, han foratte derfor med at kigge noget underdanigt på Hr.Snow orderne der kom fra ham efter han havde spurgte hvorfor han havde gjort det han havde gjort. Han kunne endelig fjerne blikket fra ham, han lignede en der tydeligt lige nu var underdanig ” Ja Sir” Sagde han stille uden at kigge på ham.
Han følte sig virkelig ulækker! Han ville virkelig gerne have et bad! Hvis det var muligt! Men turde han spørge? Faktisk ikke helt, han var bange for at han måske ikke måtte stille spørgsmål? Han var under Hr.snow og under de to andre? Spurv måtte være kvinden, det mente han i hverfald! Hendes som han havde betroet sig til, hende som han havde fortalt en masse ting! Som bare var sat til at blive hans ven for at få informationer til Hr.Snow. Han hadede sig selv for at være faldet for det! Men hvordan skulle han havde vidst det? Det var jo ikke lige frem fordi hun havde skiltet med at hun var slave for Hr.Snow.
Forsøget op at komme op at sidde opgav han ret hurtigt! FORFANDEN! Det gjorde jo forhelved ondt i hans røv! Og hele krop! ” Må jeg ikke nok få et bad?” Spurgte han stille? Han skulle vaske sin krop! Han følte sig brugt og ulækker!

Micah's blik forblev stille og roligt, rykkede sig ikke så meget som en centimeter fra mennesket som han rykkede på sig - rimelig årvågen stadig, skulle lige være helt sikker på at han ikke pludselig fik gode idéer igen. Det var umådeligt tydeligtat han ikkeselv tog det så tungt at han lige havde krænket Jozaf på nok den værste måde man overhovedet kunne, for... Ja, det var absolut ikke første gang han havde gjort dette. Det var bare ofte at han samtidig drak af personen så de var døde når han var færdig med dem, men Jozaf her ville han jo meget gerne holde i live, med alt det potentiale der lå i ham som Micah's nye slave.

"Godt så..." sagde han også bare roligt, med et skævt smil der trak i de fyldige læber, gjorde hugtænderne synlige igen for blot et kort øjeblik, før han rejste sig op igen og strøg en håndgennem sit hår, for at holde det væk fra sit ansigt som han så ned på den helt brudte knægt, der fortsat bare lå der og græd, og som efterhånden var godt sølet ind i blod, i alt fald bagtil.

Han løftede let et øjenbryn da han hørte spørgsmålet, og stod og overvejede det et godt, langt øjeblik. Fortjente han virkelig det? Skulle han ikke lige få lov til at ligge der en smule længere og virkelig mærke godt af hvad der var sket inden han ville vise ham den venlighed? Tja, det var lidt svært at beslutte sig. Så han smilede fortsat bare til Jozaf, omend smilet var ekstremt koldt i det. "Hmm... Mener du virkelig du har gjort dig selv fortjent til det, med så meget du har kæmpet imod mig? Du fortjener da slet ikke et bad endnu, gør du?" spurgte han, og lagde armene over kors, ventede på drengens svar før han ville beslutte sig helt om hvor tingene gik hen herfra.

Det blik som Micah havde på Jozaf var ikke et blik man ville blive mere rolig af! Forfanden han skræmte ham sådan virkelig meget! Jozaf ville gerne sige så mange ting og gøre så mange ting! Men han turde forfanden ikke! Han hårdeskald havde fået et ordenligt knæk, og endda hans mandighed var blevet brutalt revet fra ham op ingen ting! Jozaf slog blikket væk og drejede hovedet! Han ville ikke kigge på ham, han lå helt stille selvom han rigtigt gerne ville have smerterne væk og følelsen af at være så ulækker som han var lige nu var virkelig ubehageligt.

Hvorfor var han gået over til hans hjem! Hvorfor havde han sat ild til laden? Hvorfor var han så dum! Alt var ødelagt! Han fik ikke sin frihed tilbage, det havde han opdaget, han var jo ikke lige frem dum på det område! Men hadet til sig selv var ikke mindre af at Hr.Snow lige havde revet alt hvad der havde noget med at være mand ud af sig! Blikket blev dog endnu engang vendt tilbage på Hr.snow som han talte om, om han havde gjort sig fortjent til det. Tårerne var havde været stoppet for en kort stund trillede igen, han kunne ikke holde sammen på sig selv! Han var bange, han hjerte var nærmest på vej ud af brystkassen på ham, for hvad mon han kunne finde på, Jozaf skulle gøre for at gøre sig fortjent til at få et bad? Han turde næsten ikke spørge, men han havde virkelig ikke modet til at sige eller gøre noget. ” jeg beder dig, jeg trænger virkelig Lykkes det ham svagt og bange at sige. Han ville gerne vaske alt væk fra ham! Hele kroppen skulle have en god omgang! For at vaske alle tegn på at Hr.Snow havde rørt ved ham! Jozad forsøgte at komme ud af sengen for at komme op og stå, men fordi han lå med ansigtet mod Hr.Snow, var det den vej han skulle ud af sengen, for han ville ikke kunne vende sig rundt og kravle den anden vej ud af sengen. Hans forsøg var tydeligt smertefulde selvom han prøvede at skjule det.

Micah stod blot der og ventede på menneskets svar, som han let havde armene over kors. Smilet dukkede dog stadig op på hans læber, selvom han indvendigt nok lidt rulled eøjne af ham. Seriøst? Get over it already! Hvis han fortsatte med at være ulydig længere henne i forløbet skulle det trods alt nok ske igen. Så hvem vidste, måske ville Jozaf blive ligeså vandt til det som Micah var blevet dengang han var menneske... For en af gangene, hvor han bare havde været helt normal slave, va rhan pludselig blevet solgt videre som sex slave, og ja, så ændrede ens liv sig jo helt brat atter en gang. Det var sådan noget der opbyggede karakter! Eller, det var i alt fald det der havde været skyld i at Micah opbyggede den kolde, kyniske facade der med årene var blevet mindre og mindre facade, og langsomt blevet hans egentlige personlighed. Det var vel en forsvarsmekanisme som alle andre.

Micah sukkede af hans ord, og gik hen for at sætte en fod i hans side, skubbe ham tilbage ind på sengen som han var på vej ud af den. "Det der... Var ikke nok. Absolut ikke. Tror du virkelig det er nok bare at spørge pænt? Hmm? Nej, nej. Fortæl mig hvad du vil gøre for at få det bad. Se om du kan find epå et tilbud der tiltaler mig. Lad mig høre hvor opfindsom du kan være. Kom så... I mennesker plejer sgu at være hurtigere til sådan noget her end så mange andre. Hvis du ikke finder på noget, så kan du bare få lov til at ligge her i dit eget blod indtil jeg måske, måske ikke, gider at sørge for du får et bad." tonen var hård, kold og kontakt, uden nogen rigtig følelse i sig, lidt som om han kedede sig over ham, men samtidig ville have at han var helt sikker på hvor hans plads i huset var. Hvilket selvfølgelig var allernederst i hierarkiet... Hvis han blev bedre til den her 'leg', kunne det dog være at han ville komme længere op i det. Men det måtte tiden jo vise... Hvor godt han kunne indordne sig ville afgøre hvordan hans fremtid ville være. Hvis han var god, skulle han nok få belønning... Men hvis han enten var så stridig som før, eller så apatisk som nu? Ja, så ville det nok kun gå ned af bakke for ham.

Jozaf vidste godt at han ikke havde nogen chance, han ville aldrig blive fri igen, aldrig, desværre. Han mærkede godt Hr.Snows fod i sin side som han blev skubbede tilbage igen, han kom med et ømt støn, det havde gjorde en del ondt bagi og op langs hans krop. Han bed hårdt tænderne sammen og prøvede at holde sig så stille som muligt. Det havde åbenbart ikke hjulpet Jozaf at spørge pænt, men hvad havde han forventet? At han bære ændrede sig og ville give Jozaf lov til at alt muligt? Nej Jozaf vidste godt at Hr.snow på ingen måde var dum efter at havde været her siden han havde sat ild til hans lade, men gik den, så gik den. Det gjorde den dog desværre ikke. Han lukkede øjnene som han godt hørte hvad Hr. Snow sagde, man kunne godt se på Jozaf at han tænkte, og at han prøvede at tænke hurtig, han var bare ikke den bedste til at tænke hurtig.

Han så lidt efter op på ham, ” Hvis de lader mig komme i bad hver dag og få lidt god mad hver dag, må de gøre lige hvad de vil ved mig og min krop hver dag” Sagde han og så på ham, han håbede han ville godtage den, selvom han ikke havde ladet sig i sinde at Hr. Snow nogen sinde ville komme tæt på hans krop eller hans bagdel igen. Men hvor længe ville han kunne kæmpe imod ham? Ikke mere end højst et par minutter, hvis det kunne gøre det. Hr. Snow var vampyr, han var sindssyg stærk og ikke mindst hurtig.
håbet om at han en dag ville kunne slippe væk her fra og aldrig skulle se ham igen, var forsvundet det var det for længst. Han havde startede med at tænkdt at han ville rejse sig og forsøge at banke Hr.Snow men blev enig med sig selvom det bare ville være at lege alt for meget med sit liv, han havde fået tæsk af ham engang og havde ikke den store lyst til at skulle prøve det igen. Det var derfor han var kommet med dette forslag i stedet, dog med en del bagtanker, men det skulle han ikke vide.

Micah observerede ham blot, ventede på hans svar... Og at dømme efter hvordan smilet på hans læber blev meget bredere end før, og han fjernede sin fod fra Jozaf's side, så var det vist en tilbud der tiltalte ham en hel del. "Virkelig, siger du det... Altså, et bad hver dag kommer ikke til at ske. Selv Spurv får kun et hver anden dag. Men to gange om ugen kan jeg gå med til, måske 3 hvis du er rigtig god i den pågældende uge. Men du kan få samme gode mad som de andre, ja." sagd ehan så, før han vendte sig om og gik hen til et skab der stod i hjørnet af rummet, åbnede en låge og derefte ren indvendig skuffe.

Han trak et sort læder halsbånd med en lille, men godt solid lås ud derfra. Derefter gik han hen til Jozaf, og før knægten fik en chance for at reagere på det, fik han sat halsbåndet fast omkring hans hals, og låst det, så han ikke bare lige kunne få det af igen. Sådan... Markeret som den slave han nu var, Micah's ejendel. Uden nogen videre rettigheder ude i byen, uden at Micah gav dem til ham først, altså.

"Såådan... Den klæder dig nu meget godt," sagde han så med et skævt smil, før han gik hen og låste døren op. "Følg med mig. Så skal du nok få det bad du så gerne vil have." sagd ehan så roligt, og begyndte med langsomme skridt at få ud af døren og ned af gangen, som han tydeligt forventede at Jozaf lydigt ville følge efter ham. Hvis han ikke gjorde... Så skulel han nok også blive straffet godt for det.

Jozaf så på ham, det var ikke helt til at finde ud af om han kunne lide det, før hans smil blev bedre og han fjernede sin fod fra hans side. Orderne han kom med passede Jozaf ret godt, så det var ikke så svært, han smilede for sig selv inden i sig selv mens hans blik var usikkert som Hr.snow han satte sig op, det gjorde virkelig ondt at sidde på hans røv efter den behandling som Hr.snow havde givet ham. Jozaf prøvede at biden smerten i sig, men det var svært så det var tydeligt at det gjorde ondt på ham som han sad der med benene ud over kanten på sengen. ” Tak Sir” Sagde han stille, det var svært at se hvad han lavede for han sad med ryggen til ham, og at bevæge sig var ikke en ting han ville gøre for meget af da det gjorde mega ondt at bevæge sig.

Halsbåndet så han inden Hr.Snow gav ham det på, han ville have gjort modstand hvis han ikke lgie havde været i gennem det han havde været igennem. Han sad bare stille og sagde ikke noget, kiggede trist ned i gulvet selvom han allerede var i gang med at ligge planer i hovedet. Han var bare ikke sikker på at det nogen sinde ville blive til noget, altså planerne, for han havde lige givet Hr.Snow en tilladelse til noget som Jozaf aldrig nogensinde frivilligt ville have givet. Han var slet ikke i tvivl om at Hr.Snow kunne finde på syge ting. Særligt ikke efter at han havde voldtaget ham. Orderne om at halsbåndet klædte ham meget godt, fik ham til at væmmes af Hr.Snow men han sad stille uden at sige noget. Først da orderne om at han skulle følge med kom fik han med besvær og små smerte støn rejst sig fra sengen. Han havde svært ved at gå på grund af smerterne men også fordi blodet var størknet og det nev i hans hud. Derfor gik han heller ikke særlig hurtigt, men han fulgte efter ham. Han så frem til at komme i bad et dejligt varmt og afslappende bad og få vasket sig!

Micah stod fortsat der med sit glade,skæve, omend måske også en smule kolde smil, som tankerne farede rundt i hans hoved, med hvad han kunne finde på med mennesket her, nu de havde indgået den aftale her... At virkelig frivilligt give Micah lov til at gøre hvad end han fik lyst til med dig, var nok ikke lige det klogeste valg man kunne foretage... Men det var så heller ikke klogt at stritte imod når han ville noget med dig, så det gik med ud på ét. Du slap for én type problemer men gik til gengæld selv frivilligt ind i løvens hule.

Hans øjne fulgte Jozaf som han fik sat sig op og rejst sig, og han nikkede let ved knægtens ord. Sikke nogle dejlige manerer han alligevel kunne udvise, så snart han fandt ud af hvem der virkelig bestemte det hele her. Halsbåndet der blev sat på ham var at virkelig høj kvalitets læder, blødt mod huden men stadig tykt og solidt så man heller ikke bare lige kunne bryde de top med ren råstyrke... Medmindr edu måske selv var vampyr eller blod dæmon, så var det ikke lige det sværeste at bryde det op hvis du bare spiste ordentligt.

"Hvis du kunne gå uden alle de små ynkelige klynk, kan det være du får et varmt bad og ikke et koldt et," sagde han så roligt som de gik ned af gangen, efter han havde hørt alle de små smerte klynk somknægten havde rejst sig op fra sengen for langsomt at gå efter ham. Han havd ejo ikke lovet hvilken temperatur nogle af badene ville have, kun at mennesket ville få dem - det var så dejligt med sådanne små loopholes. Han fik ledt Jozaf ned af gangen og ind i hvad der tydeligtvis var det badeværelse slaverne brugte - der var et større træ badekar i midten af lokalet, og, ja, da 'rigtige' toiletter var møg dyre, så var selve toilettet mere eller mindr een spand i et hul i jorden, dog med låg på så det ikke stank helt vildt.

Jozaf kunne på ingen måde lidt Hr.snow smil eller stemme, det løb bare koldt ned af hans ryg hver gang han så hans smil og hans ord kom ud af munden på ham. Han fulgte efter Hr.snow men det var tydeligt at han havde svært ved at gå lige så hurtigt som Hr.Snow og at det som sagt gjorde ondt på ham. Orderne om at han skulle være stille for så kunne det være han kunne få et varmt bad og ikke et koldt et. Hvad mente han med det? Aftalen var et varmt bad, det var jo derfor han havde givet sig, og givet det forslag? Hr.Snow kunne vel tænke så langt som at det skulle være varmt bad. Godt nok havde han ikke nævnt et varmt bad, men Hr.snow var vel ikke dum? Hvem gi frivilligt i koldt bad? I hverfald ikke Jozaf. Selvom hans bade de sidste par år faktisk havde været koldt vand. Han havde da bare håbet på at Hr.Snow bare kunne være lidt venlig og give ham et varmt bad, tankerne om det varme bad fik ham til at slappe mere af i kroppen. Det lykkes Jozaf at holde de ynkelige klynk inde, men hans måde at trække vejret ind og ud, havde da stadigvæk tegn på at det gjorde ondt på ham.

Da de kom ind på badeværelset blev han faktisk ikke skuffet, sådan så det jo ud hos de fleste, han havde jo været hjemme hos folk før. Så der var ikke noget nyt i dette. ” Jeg beder om lov til at få et varmt bad Sir” Sagde han stille og så bedende på Hr.snow, så meget bedende som det var muligt for ham. Han ønskede virkelig meget at komme i et varmt bad, for så ville han nok kunne slappe lidt mere af i sin krop, hvilket var noget han virkelig trængte til mente han selv. Han begyndte at tage sit tøj helt af, sådan at han stod splitter nøgen for Hr.Snow. Det var ikke lige frem særligt behageligt, men heldigvis kunne han tage tøj på igen når han havde været i bad, hvilket var noget han så frem til.

Det var tydeligt at Micah var godt tilfreds med de lavere lyde og hvordan han lydigt fulgte efter ham, uden at han havde sagt et ord om det... præcis sådan det helst skulle være, jo! Men netop fordi han havde været så dejligt lydløs - eller, næsten, for du kunne i virkeligheden aldrig være helt lydløs overfor en vampyr, i alt fald ikke hvis du havde et bankende hjerte eller nogen vejrtrækning - sågav Micah et enkelt, højlydt pift som de gik forbi køkkenet på vej derhen, og Høg var straks gået igang med at få vand i den store gryde, ind over ilden.

For ja... Det kunen godt være at Jozaf tænkte at det var en selvfølge at badet skulle være varmt, men med en så manipulerende af natur som Micah, så skulle man virkelig passe på med hvilke ord man brugte. Alt der blev sagt, og især alt der forblev usagt, blev brugt til hans egen fordel så meget som det overhovedet kunne. Så hvis du ikke specificerede at badet skulle være varmt når aftalen blev indgået? Ja, så var det absolut ikke automatisk inkluderet. Så skulle man opføre sig ekstra pænt.

"... Det skal du nok få. Du var jo så dejligt stille." sagde han blot til knægtens anmodning, med den svageste antydning af et smil om læberne. Normalt ville han kunne være ond nok til at gå på at han ikke havde sagt hvor varmt og så gå med vand der klart var alt for varmt, men okay, måske ikke lige gå så hårdt til værks indenfor den første uge. Det skulle nok komme senere hen. Giv ham en lille gulerod for endelig at lytte, og så så vi tiden an. Lidt efter Jozaf havde strippet sig selv helt nøgen igen, kom Høg ind med den kæmpe gryde kogende vand, der blev hældt ned i karret først. Han skyndte sig tilbage i køkkenet, og kom i løbet af lidt tid med to grydefulde koldt vand, til at udjævne temperaturen med, så vandet vel nok var omkring de tredive grader. Micah blev dog stående ovre ved døren, lænet op af væggen, med armene over kors.

Jozaf som stod nøgen og holde sine hænder på sit underliv for at skjule hans lem og med vilje stod med ryggen til Hr.Snow. Han havde ikke lyst til at Hr.Snow skulle stå og glo på hans nøgne krop og få gode ideer når han var kommet op af badet. Han sagde ikke noget, men stod og afventede at der ville komme vand i karet sådan at han kunne komme ned i vandet og slappe af og få vasket sit grundigt! Han skulle vaske sig så meget, at han ikke længere ville have følelsen af at Hr.Snow rørte ved hans krop. Bare tanken om det gav ham kvalme men da han stod med ryggen til lykkes det ham at skjule at han væmmes ved det Hr.Snow havde gjort ved ham og hans krop. Da det kolde vandet var kommet i karet kravlede han med besvær i karet, og satte sig ned, vandet var virkelig varmt men også dejligt, det fik hans krop til at slappe mere af. Der gik ikke længe før han tog sæben der havde ligget på en lille hylde i toppen af karet inden han gik i gang med at vaske sig grundigt. Da begyndte tårerne endnu engang at trille, han var ødelagt indeni, han var ulykkelig, men han prøvede at græde så stille det var muligt. Samtidig med at vandet var ved hans røv det sveg og gjorde mega ondt. Særligt da han begyndte at vaske sig der, da han havde vasket sig grundigt. Sad han kort og bare prøvede at slappe af og få styr på sig selv igen, det var ikke nemt men han prøvede. Han veg ikke Hr.Snow et eneste blik, benene blev bukket og armene lagt omkring dem og hovedet vendt ned og med lukkede øjne som tårerne bare trillede og små hulk kom fra ham.

Han havde ikke lysten til at stå op af vandet, det fik hans krop til at slappe af og det var dejligt. Heldigvis var vandet ret varmt og der ville gå et godt stykke tid før det ville blive koldt. Bare Hr.Snow ville gå og lade ham være i fred bare i lidt tid.

// sorry længden

Micah ventede blot på at badekarret blev fyldt, og tog ikke øjnene væk fra knægten så meget som ét sekund. Ikke tale om at han ville slippe ham af hans syne lige nu - måske et godt stykke inde i badet, men ikke i starten, absolut ikke. Han sagde ikke noget, stod bare lænet op af væggen nær døren, armene over kors. Der var ingen vinduer i rummet - kun holdere til lys på væggene, hvor lysene var blevet tændt så mennesket også kunne se noget herinde, og ikke kun Micah. Han blev jo trods alt nødt til at sørge for at knægten kunne se bare en smule, i alt fald nu han fint havde underkastet sig efter hans sidste straf. Det kunne godt være han troede han ville få samme straf hvis han gjorde noget galt igen - men nej, Micah var skam kreativ. Han havde mange forskellige straffe planlagt, nogle der måske i starten ikke lød helt forfærdelige men som i længden ville blive det, og andre der lød forfærdelige at udstå bare i fem sekunder.

Han så på som knægten fik sæbet sig ind, øjnene fulgte hver evig eneste bevægelse, også da han begyndte at vaske sæben af senere hen. Det var nok et godt kvarter inde i badet at han pludselig piftede, og snart kom Høg tilbage. Han hviskede noget til ham, for lavt til at Jozaf ville kunne høre det, og gik derefter ud af rummet, og låste døren efter sig, så Høg nu var den der stod og holdt vagt, holdt øje med den nyere tilføjelse. Imens gik Micah hen til værelset hvor han opbevarede tøjet han brugte til sine slaver, og fandt et sæt frem til Jozaf. Det var uden langde kraver, så slave halsbåndet altid tydeligt kunne ses, og det var med fuldt overlæg. Folk skulle skam kunne se hvem der var hans slaver, og hvem der ikke var. Hvilket mindede ham om... Der manglede jo én ting for at dethele egentligt var klart. Så med etskævt smil på læberne gik han ind i stuen, og lagde noget ind i den tændte pejs, før han gik tilbage til rummet med tøjet, låste sig ind, og gennede Høg ud.

Da Jozaf var færdig med at bade, gav han ham et 'venligt' smil, og pegede på tøjet. "Kom i tøjet. Vi har en sidste ting vi skal ordne." og så snart mennesket havde gjort som han bad ham om, førte han ham ind i stuen igen... Hvor hans tredie slave, hans Ghoul, stod og stirrede tomt ud i luften. Det var så praktisk at kunne give telepatiske ordrer til det ghoul, så det kunne ordne ting for ham uden han behøvede gå hen til det og give ordrerne, først!

Hvorfor skulle han bare stå der og glo på ham. Kunne han ikke bare få lov til at være i fred, han havde ikke sinde at stikke af eller andet, faktisk var han ret sikker på at han ikke engang ville nå ud af rummet her før Hr.Snow ville være der og fange ham igen. Men faktummet at han stod ved væggen og holde øje med ham, prøvede han virkelig at lade som om ikke var der. Men det var på ingen måde rart, angsten var i ham og panikken for hver gang han rørte på sig , mærkede Jozaf hans hjerte næsten hoppede et par takker over.

At Hr.Snow piftede gik der panik i Jozaf man kunne både se det og høre på Jozaf. Da manden kom ind til dem og Hr.Snow valgte at hviske noget til manden, kunne han ikke høre hvad det handlede om, men faktisk havde han ikke den store lyst til overhovedet at vide hvad der blev sagt. Som Hr.Snow gik slappede Jozaf noget mere af, hvilket var rart, dog var vandet ved at blive koldt. ” Kan jeg ikke få lidt mere varmt vand?” Spurgte han stille og så på manden. Dog kom der ingen svar, det virkede faktisk ikke til at han kunne høre ham, men det kunne han nu nok.

Da Hr.Snow igen kom ind i rummet og Høg forlod rummet, Jozaf så på tøjet som Hr.Snow havde med ind, lignede faktisk noget der ville være rart at have på. Som Hr.Snow kom tæt på ham og lagde tøjet på gulvet, kunne man godt fornemme panikken i Jozaf. Men da der ikke skete noget prøvede han at slappe af igen, ordene som Hr.Snow kom med, fik Jozaf til at sukke tungt. Han ville gerne blive her i vandet og gerne med noget mere varmt vand, for det var rart at sidde og slappe af i vandet. Tøvende rejste han sig, det kunne godt ses på ham at han havde ondt, men ikke lige så meget som før. Han kom ud af badet, tog håndklædet og fik tørrede sig inden han langsomt tog tøjet på. At der var en sidste ting de skulle have ordnet var ikke noget der faldt i god jord med ham, han tænkte på diverse ting der kunne ske med ham, ingen af dem var nogen han havde lyst til at der skulle ske med ham.

At være kommet i tøjet, var alligevel rart, for så var han ikke nøgen overfor ham, og derfor var der mindre mulighed for at han kunne finde på at gøre noget mod hans krop engang til. Han havde på ingen måde lyst til at skulle genopleve det der var sket. Bare tanken om det kunne få ham til at gå i panik. Da han var klar valgte han at følge efter Hr.Snow ind i stuen, han opdagede der lå noget i pejsen med en langstang og et håndtag. ” Du gør det ikke!” Sagde han og så på Micah, han trådte et par skridt bagud for at have afstand til Micah. Det at Micah var vampyr og var 1000 gange hurtigere end Jozaf, var ikke noget han tænkte på lige nu, lige nu handlede det om at han ikke ville ham brænde ham. Han havde godt set slaver før og de fleste havde også et brande mærke men alle var forskellige. ” Du får ikke lov” Sagde han og kiggede sig rundt i rummet, flugten! Det var den eneste mulig, han skulle bare løbe hurtigt nok, så havde han et godt forspring. Han fik øje på døren ud af stuen, det lignede den førte ud til en gang og så derfra ud. Men han kunne ikke vide det, men han tog chancen vendte rundt og satte i løb. Han prøvede ikke at fokusere på smerterne bagi, som var ret store som han løb. Men han var nødtil at skulle væk fra Hr.Snow, faktisk vidste han ikke engang hvad hans rigtige navn var.

Micah kunne ikke være mere ligeglad medhvor meget Jozaf nok godt ville have ham ud af rummet. Det var kun når knægten sov at han kunne forvente at blive ladt alene et stykke tid, i alt fald mens han var ny i huset. Ingen grund til at risikere noget. Ikke at Micah ikke hurtigt kunne finde ham igen, især så tæt som han nu trods alt havde været på ham, så havde han da allerede indprentet hvordan knægtens præcise lugt var... Så det, plus hurtigheden og styrken han havde? Ja, mennesket slap aldrig fra ham igen. Aldrig. Ikke medmindre han valgte at give slip på ham... Hvilket han på nuværende tidpsunkt ikke kunne forestille sig nogensinde ville ske. Så Jozaf måtte bare se at vænne sig til det her, makke ret og komme ind på linje med de andre. Så skulle han trods alt nok blive belønnet for det.

Smilet var igen kort på hans læber efte rhan havde piftet efter Høg, udelukkende fordi han hørte hvor hurtigt og panisk hjerteslaget hos det kære menneske blev, før han altså gik ud af lokalet og fik hentet tøj til ham. Høg havde ikke engang kigget på Jozaf, heller ikke da han blev spurgt om Jozaf måtte få mere varmt vand - for det med at tale når han ikke havde fået lov til det af Micah, velvidende om hvorgod hørelse vampyren havde? Ja, det lagde Høg sig skam ikke ud med. Det turde han simpelthen ikke. Han havde fået nok afstrafning i de første måneder til hurtigt at lære alt gik så meget nemmere når man blot gjorde hvad vampyren sagde man skulle.

Da Micah var kommet tilbage med tøjet ventede han blot på at Jozaf fik det på, før han førte an ind til stuen. Som han næsten også havde forventet, gik drengen da også i panik så snart han så metallet i pejsen, det der skulle give ham Micah's mærke, mærke ham som Micah's personlige ejendel, som de andre slaver i huset. "Åh jo, dét kan du lige tro jeg gør," sagde Micah blot roligt, med et svagt smil på læberne. Han havde ikke ytret så meget somét ord højt, men alligevel så i det Jozaf vendte om for at sætte i løb mod døren, tog Ghoulet et par skridt derhen, spærrede døren så Jozaf løb direkte ind i ham i stedet,som Micah gik hen til pejsen og roligt togmetallet ud derfra,kiggede på spidsen - jotak,den var skam rødglødende nok til at det fungerede. Igen uden et ord ytret mellem dem bøjede Ghoulet sig let ned mod Jozaf, og tog et hårdt tag i ham - så fast og hårdt at det afslørede, at det skam heller ikke var et menneske man havd emed at gøre her... Hvis ikke ansigtet afslørede det, altså, da hætten faldt af og man kunen se det ikke var meget mere end et animeret lig, fuldkomment under Micah's mentale kontrol.

"Normalt ville jeg kun gøre så man lige præcis kan se det... Kun holde det der et par sekunder, måske op til fem..." sagde han roligt, med et bredt, sadistisk smil på læberne. "Men siden du prøvede at flygte igen... Så lad os holde det der lidt længere, skal vi ikke?" han gik hen til ham, og da han var tæt nok på, tog han fat i noget af det længere hår på toppen af Jozaf's hoved, for at tvinge det forover så han kunne presse det rødglødende brændemærke mod basen af hans hals, hvor han holdt det i nok tyve, måske endda tredive sekunder, ligeglad med al lyd og bevægelse Jozaf lavede, før han tog det væk igen og trådte tilbage.

Jozaf havde ikke lige frem forventet det der skete, hvordan kunne hans slave være så hurtig og så stærk? Han gjorde tydeligt modstand og ville gøre alt for at komme fri, men manden var sku fandme så stærk. Han endte på gulvet og blev holdt fast. Tårerne stod ud af ham, han skreg og gjorde alt han kunne for at komme fir, men det var ikke muligt. Hætten af mandens hoved faldt ned, han så hans ansigt det var klamt og ulækkert. ” NEJ NEJ NEJ DU MÅ IKKE!” sagde han og så Hr.Snow som han kom gående imod ham med det glødende stykke jern. Det var svært for Jozaf at røre sig ret meget, han blev ved med at skrige med et lille håb om at nogen ville høre ham på tidspunkt og komme og hjælpe ham, selvom han godt vidste det på ingen måde ville ske.
Han var bange, bange for at han skulle dø, særligt fordi han kunne se hvordan jernet var glødende. ” please vil du ikke nok lade være!” Sagde han grædende som var han et lille barn. Han kunne ikke bevæge hovedet ret meget som Hr.Snow tog fat i det. Han mærkede jernet mod hans nakke det brændte hans hud og det stak langt væk af brændt hud, skrigene var kun blev højere og hans modstand mere, det lykkes Jozaf at komme til at sparke Ghoulet med sit ene ben, sådan at Ghoulet væltede og slap taget i Jozaf. Smerterne var stor og han var helt ude af den, der var ingen tvivl om det. Som Hr.Snow fjernede jernet fra hans nakkede havde han sagt til sig selv at han ville springe på Hr.snow og banke ham, men han turde ikke, han kom op på alle 4 og kravlede panisk og grædende væk fra Hr.Snow og Ghoulet og endte over i et hjørne af rummet han kryb helt sammen og beskyttede sit hoved med armene, selvom hver eneste bevægelse han lavede gav ham store smerter i nakken. ” vil du ikke nok lade mig være” sagde han bedende og grædende. Det var tydeligt at brænde mærkede havde gjort noget med Jozaf, han kunne ikke helt selv forklare hvad det var, men han var panisk.

Micah havde bare sukket let som Jozaf selvfølgelig stadig prøvede at kæmpe imod, omend uden held, for virkelig... Et menneske, slippe fri af en ghouls greb? Held og lykke. Den lyttede trods alt kun efter Micah, han var den eneste grund til at ghoulet overhovedet var her, nu han havde skabt det. "Åh, så hold dog kæft og tag det som en mand," knurrede han bare irriteret som han fik fat i knægtens hoved og tvang det forover for at give ham brændemærket. Lugten af den brændte hud rørte ham heller ikke det mindste, men hvorfor skulle det dog også det, når det heller ikke havde gjort det da han havde brændt meneskets hånd da han fandt ham i færd med at sætte ild til stalden?

Han kiggede dog lettere overrasket efter Jozaf som han fik sparket sig fri fra ghoulet, ogkravlede væk fra dem. Et skævt, sadistisk smil spredte sig dog på hans læber ved drengens ord, og selvom han gav slip på jernet han lige havde mærket ham med, så betød det skam ikke at han var færdig med ham. "Lade dig være? Det er vist lidt svært når du er min nu, er det ikke? Uanset hvorhen du går vil folk kun se en slave. Både halsbåndet og mærket giver det væk at du er min ejendom. Så du kan ligeså godt vænne dig til at du kommer til at se mig hver evig eneste dag fra nu af."

Micah gik roligt hen til hjørnet Jozaf havde krøbet sammen i, og rakte en hånd frem for at tage et fast og lettere hårdt tag i Jozaf's kæbe, et skævt smil stadig på hans egne læber, bredt nok til at der var fuldt udsyn til hugtænderne. "Og du kommer især til at vænne dig til én ting. Nemlig det her." sagd ehan så helt roligt før han uden problemer trak drengen tættere ind til sig, og satte tænderne i hans hals, dog ikke lige så brutalt som de andre gange, som han blot tog nogle mundfulde, ikke meget mer eend en halv liter fra ham, før han trak sig tilbage igen. Det var udelukkende en magt fremvisning - endnu et minde til knægten om hvor hans plads var. At han kunne reduceres udelukkende til føde hvis Micah besluttede sig for det.

Det var ikke lige frem fordi det var det nemmeste i verden at tage det som en mand. Enhver ville skrige og være bange og prøve at komme væk fra en der ville brænde en, eller bare gøre en skade. Det havde føltest som en evighed som han blev brændt, og det derfor prise han sig lykkelig som det var færdigt og det lykkes ham at komme fri var grebet. Han var ikke den hurtigste i verden som Hr. Snow var, men han var glad for de ikke havde fulgt efter ham for at holde ham fast igen. Smerten var så voldsom, som om det stadigvæk brændte ham. Han prøvede at få styr på sig selv igen og stoppe med at tude, det var ikke det nemmeste.
Blikket blev vendt mod Hr.snow som han kom over imod og han hørte også hans ord, det var tydeligt at se frygten i hans øjne, så meget at han ikke kunne tale. Man kunne se en form for underdanighed i hans øjne, som Hr.Snow greb ham om kæben, panikkede hans krop men han gjorde ingen modstand. Frygten stod ud af hans øjne, han ville gerne slå blikket væk og ned men det var svært fordi han holde fast i ham. Ordnerne om at han ville kunne til at skulle vænne sig til en ting fik hans hjerte til at slå hurtigere og panisk. Som Hr.Snow kom tættere på ham og satte sine tænder i hans hals, det gjorde ondt og han var skide bange for at der ville ske det samme som da han bed ham første gang. Han små hulkede og turde ikke at gøre modstand, ” Undskyld Hr. Snow” Sagde han stille og bange som Hr.Snow stoppede med at drikke af ham. Han kunne godt mærke at han blev en smule svimmel og det hele drejede en anelse rundt for ham. ” jeg gør det ikke igen, det lover jeg” Sagde han stille og kigge nervøst på ham. ” Hvad med at gøre så han ikke siger noget foreløbig Master? Det gør det måske nemmere?” blev der sagt til Micah. Jozaf havde godt hørt det, men turde ikke sige noget i mod det, han sad helt stille i hjørnet.
Der kunne høres en hestevogn udenfor huset som var kommet kørende ind på gårdspladsen. Jozaf kiggede op på Micah, og gjorde tegn til at ville rejse sig dog valgte han at blive siddende i hjørnet uden at sige noget, armene blev lagt omkring hans ben.

Det kunne godt være at det Jozaf tænkte nok egentligt var rigtigt, men tænkte en psykopat som Micah sådan? Nej. Absolut ikke. Han havde nok været ikke mere end 13 år siden han sidst havde tænkt sådan. Han havde været godt forskruet i sit hoved i over ti år allerede da han blev forvandlet til vampyr, så selvfølgelig havde hans skift af race kun forskruet ham endnu mere, og gjorde det komplet umuligt for ham at se tingene på samme måde som alle andre. Ikke at han ikke kunne sætte sig ind i folks tankegang - det var han rent faktisk utroligt god til, for det var det der gjorde at han så nemt kunne manipulere med folk, forudse hvad deres reaktioner nok ville være, og handle ud fra dét. Det var det der gjorde det så nemt at lade som om han var langt flinkere end hvad han egentligt var, når han var ude i offentligheden, og hvordan han så kunne skifte som havde nogen trykket på en kontakt så snart du havde han alene, væk fra offentligt skue.

Derfor var det sadistiske smil på hans læber også et der blev godt og grundigt selvtilfredst da han trak sig tilbage fra Jozaf igen, og en smule af knægtens blod gled ned langs hans hage, før han langsomt, roligt, slikkede sig om læberne som han hørte hans ord. Også det at han ikke havde kæmpet imod biddet, eller mens han drak, det sagde også et og andet om den frygt og respekt mennesket nok havde for ham nu, efter han havde oplevet hans iltre temperament flere gange. For de fleste var en enkelt gang nok, men det krævede åbenbart tre gange for knægten her... Alle gode gange tre.

Micah kiggede op og over på Høg da han talte, og rystede selv blot en smule på hovedet, hvorefter Høg igen holdt mund, som Micah gik hen til det ene vindue der kunne se ud til gårdspladsen, da han ikke forventede nogle... Men det så også bare ud til at de skulle videre igen, d ehavde vel kommet lidt for langt og måtte vende om. Det skete jo for alle indimellem. Kun godt for dem de ikke hørte noget, for så havde de skam ikke overlevet denne nat. Derefter vendte han sig om, og gik tilbage til Jozaf. "Kom så. Rejs dig op. Det er ved at være sent... Så du skal tilbage til dit værelse. Vi er færdige for i dag."

Jozaf var virkelig bange, han havde opgivet håbet om nogensinde at komme væk, blive fri og få sit liv tilbage. Men hvilket liv? Var det et liv at leve på gaden, ikke være sikker på hvornår man får sit næste måltid mad, hele tiden at skulle flygte fra vagterne og holde øje omkring sig hele tiden. Var det bedre end det her? Han havde tag overhovedet, han fik mad, det var nok ikke det lækreste mad, men det var mad, havde fik en seng at sove i, rent tøj. Det kunne kun være bedre, han blev enig med sig selv om at dette ville være langt bedre end at forsætte det liv han havde levet på gaden. Det kunne godt være at han ville være slave resten af sit liv, men igen meget bedre end det han kom fra.
Han vendte blikket op til Hr.Snow, han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre. Selvom tanken om at dem som kom i hestevognen ville redde ham, var han ligeglad faktisk ville han ikke reddes overhovedet. Det galt bare nu om at vænne sig til sit nye liv, derfor besluttede han sig for at rejse sig fra hjørnet. Ihærdigt prøvede han at skjule at han faktisk var angst, men ikke så meget for om Micah ville gøre ham noget, men fordi han gerne ville sige noget til Hr. Snow han vidste ikke om dette ville være en god ide. Dog nåede han ikke at sige meget inden Hr. Snow snakkede til ham, blikket blev vent ned i gulvet. Det svært for ham, han vidste at hvis han ikke sagde det rigtigt, ville han måske misforstå ham. Men hvorfor så ikke bare sige det lige ud? Han bed sig nervøst i underlæben, han var ret sikker på at Hr. Snow sagens kunne se på ham at han gerne ville sige noget, men ikke turde. Han fik bidt sig lidt for hårdt i læben så der kom et lille hul og et blod kom ud, han skyndte sig at slikke det væk i håbet om at Hr. Snow ikke bare ville springe på ham.
Han kiggede kort op, på en underdanig og bange måde, blikket blev vendt over på ghoulet og Høg inden det blev vendt tilbage til Hr. Snow ” Jeg vil gerne sige noget Sir” sagde han stille men fulgt efter Hr. Snow. For fanden Jozaf! Hvorfor kunne du ikke bare sige det, det var sku ikke så svært, men det var det faktisk særligt fordi han ikke vidste hvordan Hr. Snow ville reagere. Igen bed han sig stille i læben, han kunne stadigvæk smage, smagen af blod i hans mund. ” Jeg gir op, jeg overgiver mig. Det her liv er langt bedre end det jeg havde før. Hvorfor jeg først indser det nu, skal du ikke spørge om. …. Tja jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg siger det her” Sagde han og stoppede med at gå, blikket var vendt mod Hr. Snow men blev hurtigt slået ned i gulvet. Hans hænder rystede af nervøsitet, han prøvede at skjule det for Hr. Snow ved at holde hænderne ned langs siden, så det ikke ville være så nemt igen at se han rystede. Hr. Snow ville uden tvivl kunne høre på hans stemme at han var bange, den skælvede ret meget.

Han havde godt set blikket Jozaf gav ham som han vendte sig om mod ham igen, men han vidste ikke helt hvad han skulle tænke omkring det. Han håbede bare at knægten dog havde forstået sin lektie nu, og fremover kunne vise at det her ikke blot var spild af tid for Micah, for hvis det viste sig at være det? Tja, så ville han blive reduceret til et måltid, og intet andet. For godt nok havde Micah potentielt uendelig tid, men han gad stadig ikke spilde den på unødvendige ting - såsom en slave der aldrig ville fatte pointen om at deres liv ikke var deres eget længere, men et Micah styrede nærmest alt i.

Et svagt smil trak op i hans ene mundvig ved måden mennesket brat kiggede ned i jorden da han talte til ham - se, dét var den rigtige form for underdanighed han gerne ville se. Perfekt. Han kunne ganske rigtigt godt se at knægten godt ville sige noget, men så måtte han jo bare selv pippe op om at han godt ville have lov til at sige noget, og så skulle de nok tage den derfra. Det var ikke fordi han irrettesatte så snart man talte... Nej, man fik da lov til at spørge om man måtte sige noget, i al fald. Så Micah selv kunne bedømme om han gad høre det eller ej. I al fald begyndte han at gå ned af gangen, tydeligt forventende at knægten fulgte efter ham. At han havde bidt hul på sin læbe kunne han kun alt for tydeligt lugte det sekund det skete, og han skævede til mennesket over sin skulder, så godt hvordan han selv hurtigt slikkede det væk. Nå, var man nervøs for at hvert evigt eneste syn af blod ville gøre at vampyren sprang på en? Hahahah. Nej, Micah havde skam god kontrol over sin blodtørst. Det var med fuldt overlæg at han lod den overtage indimellem, det var ikke fordi han ikke kunne kontrollere den hvis han gad og så en grund til det.

"Hmm?" sagde han så roligt, afventende, som svar på at Jozaf endelig fik sagt at han gerne ville sige noget. Så fint som han havde taget det sidste, skulle han da have lov til at tale. I alt fald for nu. Det han sagde, kom en smule bag på Micah... Men fik ham samtidig til at lyse op i et smil, selvom Jozaf ikke kunen se det lige nu, da de stadig roligt gik ned af gangen, og Micah derfor havde sin ryg til ham. Glimrende, godt at han havde indset det her nok alligevel var bedre end meget af livet ude på gaden. "Betyder det så også at du rent faktisk vil høre efter og gøre som jeg siger? Jo bedre du opfører dig, jo bedre får du det her. Du kan få bedre mad. En bedre seng. Lov til at komme ud af huset - med mig, Spurv eller Høg. Og andre ting. Alt efter hvor godt jeg synes det går."