Fire with Fire - River

Navne bragte hende her. Caroline... Thunder. Hun havde slået det sammen til sidst, og ledte efter en Caroline Thunder. Dog diskret. Det var forskelligt, hvordan hun prøvede sig frem. Dog denne aften. Sad hun inde på den nærmeste bar, og satte sig på barstolen, imens de store blå øjne kiggede opmærksomt og lysende rundt. Det mørke hår var sat op i en høj hestehale, og i ført et par sorte jeans samt en hvid top, med en læderjakke over sig. Så lignede hun måske ikke ligefrem en sød engel. Men det var hun trods alt. Dog med personlighed. Ayah bestilte intet at drikke, hun var her for informationer. Dog havde hun bemærket vampyrerne omkring hende. En lidt længere henne med øjne som kunne finde på at stikke hende til døde. Engleblod var jo som slik for små børn. Ayah kiggede på bartenderen.
"Kan du fortælle mig lidt om, hvor jeg kan finde nogle fra Thunder slægten her omkring?" Spurgte hun med et venligt smil på læben. Dog så hun en anelse dramatisk ud. Mikayla og Ayah kunne ligne hinanden på øjenfarven, og deres dramatiske træk i ansigtet. Men samme far havde de trods alt ikke, kun moder delte de. Og på nogle punkter var man slet ikke i tvivl om, hvor de lysende blå øjne stammede fra.
Nogle med god hørelse blev opmærksomme og søgte hendes selskab. Hun kunne mærke deres ånde som små nåle i nakken på hende.
"Kan jeg hjælpe jer med noget?" SPurgte hun og drejede hovedet til synet af to vampyre der viste voldsomt tænder.
"Hvad vil du med Thunder familien?" Spurgte den ene legende og lod en finger strejfe heneds hage. Dog slog Ayah den væk.
"Blot nysgerrig." Svarede hun simpelt igen. "Jeg leder blot efter Caroline Thunder. Intet mindre." Ærligtalt, var hun nok bange for at møde hende. Hvis hun var den hun troede hunvar. Ikke kun hendes mor, men også det monster hun havde hørt så meget om. Hun kendte hende ikke, derfor dømte hun ikke på historier og rygter.
"Det var en skam.. du kommer nok aldrig til det." På de ord gabte vampyren op og satte tænderne i hendes nakke. Et gisp gav det sig fra hende, imens hun dog prøvede modsat andre, at slå ham og få ham væk fra sig. Men med den anden som hjalp til fra den anden side, virkede det nærmest umuligt.

Tiden var inde til, at gå ud og handle nyt whiskey, hvilket førte ham hen til en bar. En bar hvor de fleste kendte ham og vidste hvad han skulle have.. Et nik fra ham og bartenderen var omme bagved, kun for at finde det himmelske væske kaldet whiskey. Ventetiden blev brugt til, at se sig omkring, da man aldrig kunne vide om der skete noget interessant omkring ham. I en verden hvor det overnaturlige herskede, kunne man altid regne med lidt spænding, lige rundt om hjørnet. Og når man snakkede om solen, skinnede den kraftigere end nogensinde. Han bemærkede godt nogen nævnte en hvis Caroline Thunder... Og denne nogen var en engel, sød og uskyldig sad hun der, imens en vampyr begloede hende med sulten i sine øjne. Det der var mest skræmmende ved det hele var nok, at hun intet anede om dette, hun havde ingen anelse om at lige om lidt kunne hun blive føde. Hvor meget han så end hadede, at hjælpe folk, så spurgte hun efter Caroline Thunder, Mikaylas mor. Han var nød til at gøre et eller andet, hvem kunne vide om hun var familie eller ven til de to stædige tøser?
Ligeså hurtigt som vampyren havde sat tænderne i nakken af hende, rev River ham væk og sparkede ham derefter i maven. Den sultne vampyr måtte indrømme sig uforberedt og falde til jorden.. River så om på englen, sendte hende et skæv grimasse og rakte hånden frem. "Jeg kender denne Caroline," Bag hende kom bartenderen frem og rakte ham whiskyen. Hurtigt tog han imod den og smilede igen til englen.. "Kom med," Han gjorde et nik imod udgangen.. De måtte se at komme videre før vampyren tog hævn.

Faktisk havde hun en kniv i sin støvle.. men den ville nok ikke hjælpe meget lige nu, ville den? Ayah mærkede hvordan tænderne blev flået ud af hendes hud, da en anden kom til dagens redning. Hun nikkede og fulgte så med ham. Vampyre og engle. Ikke ligefrem venner af fødslen eller noget. Men han vidste noget. Hvilket fik hende til at ville bare prøve at stole på at hans intentioner var i orden. Hun havde stadigvæk fast i hans kolde hånd. Af en eller anden grund var hun derved sikker på, at hun kunne holde tempoet.
Kulden var ingen tvivl om, at han var vampyr.
Han kunne både ville have hende for sig selv, men også faktisk ville hjælpe hende. Natten var ung endnu. Alt kunne ske. Både godt og ondt.
"Hvad ved du omkring hende?" Spurgte hun så efter de havde løbet lidt og hun havde fået pusten.
Hun kørte en hånd henover håret og blinkede imens et par dybe indåndinger blev taget. Hun var ikke ligefrem nervøs anlagt over dette. Mere spændt. Nysgerrig.
Ayah burde være bange... burde hun ikke?

Siden hvornår var han begyndt at hjælpe engle? Som sagt var de ikke andet end en lækker drink, udover Josh som smagte af chilisovs, det blod brændte virkelig ens tunge! Men nok om det, lige nu skulle han forklare hvem Caroline var for denne skønhed også kunne han komme videre i livet. Og med videre i livet mente han, at han kunne komme hjem og drikke whiskey, samt spille guitar. Nu når han så på det, så havde han egentlig et meget kedeligt liv! Meget ensformet, måske han havde brug for et eventyr...
Han kiggede en ekstra gang på det kønne ansigt og bed sig i underlæben. Mon tøsen her kunne føre ham til et eventyr?... Nah! Han åbnede sin whisky flaske, ved at sætte tænderne i proppen og hive den af. Hurtigt spyttede han den ud igen... Charmerende..
"Jeg ved at hun engang var vampyrernes leder," svarede han og tog en tår af whiskyen. "Men nu, kender jeg hende som mor til min ex. kæreste. Hvilket er ret så tydeligt da de begge er stædige som i an.." Lige i det sekund bemærkede han Ayahs øjne. De lignede fuldkommen Mikyalas og de øjne glemte han ikke så let. "Du skulle tilfældigvis ikke være i familie med dem, du har deres øjne," Han så spørgende på hende og tog en ny tår af whiskyen.

Det var heller ikke fordi, at lytte til en vampyr var alt hun orkede i livet. Men på et eller andet tidspunkt, så ville hun vel skulle finde sig et nyt mål i livet, og på en måde ønskede hun at lade det få ende og komme videre, men hunvar også bange for at komme videre. Da han spyttede proppen til sit alkohol ud på jorden, tvivlede hun straks på, at han faktisk kunne hjælpe hende, men så vendte alt på en sølvtallerken. Vampyrenes tidligere raceleder. Det vidste hun allerede. En morderisk person blandt andet derfor hun ikke var helt sikker på, at møde hendes kød og blod ville være en god ide. Så begyndte han at snakke om hans eks kæreste som var datter.. vent havde hun en søster?!
Ayah spærrede de blå øjne op da han kommenterede det.
"Faktisk, så det derfor jeg går rundt og stemmer dørklokker. Jeg leder efter min familie. Intet mindre. En kedelig strejfer fra Sunfury City." Svarede hun og trak let på skuldrene.
Faktisk var Ayah ganske uskyldig.

Takket være den fantastiske whiskey kunne han ignorere den dejlige duft af hendes blod. Hun havde det bedste blod af dem alle, jomfru og engel. For en vampyr ville det svare til en stor bøf for varulve! Det var fantastisk! Han satte hovedet på skrå og betragtede hende. Det lå vist til, at være køn i deres familie, eftersom englen her var en skønhed og det samme galt Caroline. Mikayla… Mikayla var nok den smukkeste af dem. Alt ved hende var… Han rystede på hovedet og tog en tår af sin whiskey.
Latterlige tanker, ikke til at styre, selvom man så gerne ville.
Han sendte overraskende Ayah et venligt smil. Så hun ledte efter sin familie? Havde hun aldrig mødt dem? Sjovt nok ville han heller end gerne hjælpe hende… seriøst, hvad var der lige sket med ham? For blot fem år siden, ville han have forsøgt, at drikke af denne engel.
”River,” sagde han med sin varme stemme og rakte hånden frem. Den hvor whiskyen ikke var i selvfølgelig. ”Navnet er River, jeg vil føre dig til Mikayla,” Han blinkede kækt til hende. ”Uden nogen hage,”
De altid så lette vampyr bevægelser, svang rundt med whiskyflasken, for derefter at vende ryggen til hende og begynde at gå. Forhåbentlig kunne han finde frem til Mikayla… Caroline derimod var en anden sag, han havde ingen anelse om hvor hun var! De havde ikke set hinanden siden den dag med varulvene… Måske han skulle fortælle blondie, at hendes datter var i live, det ville sikkert kaste lys over tingene.
”Så… hvordan kan det være, at du ikke har mødt din familie før?” spurgte han og rakte hende whiskyen, hvis hun nu var ligesom sin søster og elskede det. Man kunne jo aldrig vide vel?

Octavia løftede hagen lidt. Hun kunne godt lide hans navn. Hun nikkede da han sagde, at han ville føre hende til Mikayla. Det gjorde hende lettere nervøs, hvilket kunne høres på hendes hjerte rytme. Octavia hævede let på et bryn. "Uden hage? Er det ikke altid dem som har en hage på tingene der siger det River?" Spurgte hun med en lille drillende klang over stemmen. Hun åndede let ud.
"Navnet er Octavia." Sagde hun så og lagde let hovedet på skrå.
Hvorfor hun ikke kendte hendes familie. Det ville hun egentlig også gerne vide. "Tro mig.. det vil jeg også gerne vide. De gav mig væk da jeg var lille. Siden har jeg ikke kendt til dem... Min mor.. min adoptiv mor.. I guess.. hun sagde hun reddede mig fra nogle eksperiment forsøg.. det derfor jeg ser ud som jeg gør idag.." Svarede hun. Det var mærkeligt, hvis hun kunne være så gammel her, uden nogen grund. Det var nu hendes adoptiv mor som havde stået for det hele - hvilket Octavia selvfølgelig hverken kunne huske eller se.
"Jamen lad mig se min såkaldte søster." Smilede hun spændt. Da han rakte hende whiskyen tog hun imod den og løftede flasken mod sine læber og tog en slurk. Hun rynkede let på næsen over den stræke smag. "Gross.... Love it" sagde hun og gav ham flasken igen.