i am but a shadow i the crowd //josefine//

S: firewood park
T: 23.00
O: et stort ege træ og en lille legeplads
V: stjerne klart
P: en sort heldragt med hans normale påklædning inden under som består af en tshirt, et par cowboy busker med et enkelt hul på knæet

hvis man så mod tag ryggene kunne man skimte en skygge der bevægede sig hen over dem, op ned fra side til side og nogen gange igennem. han hoppede ud fra det sidste tag i rækken og grb fat om en gren i det store træ der stod i firewoods park. han tog hans heldragt af, lagde det i en taske sammen og smed den i en nært liggende flod og lod den flyde væk.

Johan som han hed hoppede ned fra grenen mens han holdt godt fast i hans taske og åbnede den. der lå for flere poser bugnende med guld i denne taske samt hans to armbryste og en beholder med en nerve gift i et sikkert glas der ikke kunne slås i tu ikke et dårligt bytte i aften han så op og kiggede lige op mod hans sjæledr mordekai der cirklede over ham du kan godt komme ned nu jeg har ikke brug for mere rekononsering Mordekai svævede elegant ned og landede på hans skulder lige efter at han havde fået sin sædvanlige læderjakke på.

en ung pige kom stille og roligt gående, hun havde en smuk halskæde på i guld, og en pæn kjole på, hendes hår sidder smukt hun havde været til en fest, som selv hendes kæreste ikke ved hvor hun var,

en gik stille og rolig afsted og satte sig under et træ og smilede stille og slappede af med et smil på sine læber og ser ned i jordern, ''hvorfor er jeg så nervøs for at give ham den gave'' hviskede hun stille for sig selv...

Johan så ned og så en pige komme gående. noget guld fangede hans øje ,han satte Mordekai ned, holdt godt fast med benene om grenen og lod sig svinge ned. i en bevægelse fangede han halskæden "jeg takker" han svang op på grenen igen og sendte Mordekai af sted og hoppede selv ned fra træet "den skal nok indbringe noget i bloodrage village"

han dinglede halskæden fra en finger. han smed halskæden ned til det andet der var i tasken "lad værd med at følge efter jeg ville nødigt dræbe et kønt ansigt" han begyndte at gå i mod den nærmeste udgang af parken og begyndte at løbe lige så stille.

hun blev til en drage og overfaldt ham og fik fat i tasken og gik sin halskæde fra ham, ''lad den være fat det!'' sagde hun vredt og så på dem og slappr af og ser ned i jordern og tog den på og blev menneske igen og slapper af med et smil...

"whoa rolig" han stillede sig op "jeg har aliggevel nok bytte til en hel uge på de fineste kroer" han gav et lille fingerkys og løb den modsatte vej og hoppede op i træet igen. han stoppede lige før han hoppede op i træet vendte han sig om "for resten hvis jeg var dig ville jeg høre sælgeren om kvaliteten. nikkel er ikke så kostbart" han satte af og hoppede op i træet og lagde sig op af stammen.