Hey ther //Valgul//

S: The Forest Of Mother Nature, The Forest
T: 21:51
O: træer og en lille sø
V: Klart, fuldmåne


Det var en klar aften. Månen var fuld, og skinede kraftigt. Det var rimlig varm i vejer, en helt perfekt aften til en lille gåtur, så Sivir var taget ud i skoven på en tur. Hun havde ikke andet at lave en aften som denne.

Hun fuldte en lille sti, og kom til en lille sø, hvor hun lage sig ned på søbreden for at kigge lidt på stjernene. Henes tanker begyndte at flyve lidt rundt. Hun tænkte på alt muligt, men til sidst kom hendes tanker ind på hendes familie som hun hadede. Hun tænkte på hvor dumme hendes mor og far havde været, og på sin søde lille bror som hun dog stadig elskede. Hun savnede ham så forfærtelig meget, men hun gad ikk tage hjem til sine forældre for at se ham igen. Hun var bange for at de ville låse hende inde.

Valgûl havde gået i flere timer nu, uden held med at finde et legetøj, og var efter hånden rimlig sur over helle situationen.
Vejret hjælp ikke noget, mange ville kalde sådan en lys nat dejlig, selv hade han det, der var som nogen havde ødelagt et perfekt billed for ham, natten skulle være mærk og ond. han overvejede næsten at vende om, indtil at så en skikkelse gå ude i skoven, et morderisk smil spredte sig over hans læber ved synet.
*Måske er natten ikke tabt endnu!*
Han smeltede sig sammen med skyggerene og bevægede sig tættere på væsnet, indtil at han så hvad det var, det lignede et menneske han gik tættere på indtil han ikke var meget mere end ti meter fra hende, han ville først observere hvad det var før han gik i gang besluttede han sig.

Efter lidt tid rejste hun sig op, for der var ingen grund til at lige her og grupple. Hun begyndte at gå langs den lille sø, men besluttede at hun hellere ville løbe søen rundt, så hun begyndte at løbe. Hun vidste at det ville komme til at tage lidt tid, men hun var ligeglad, for hun havde ikke andet at foretage sig.