Snowflakes // Valgul, Rosalia //

Rosalia stirrede ud af vinduet hos hendes forældres hus. Hun besluttede sig for at gå en lille tur ude i sneen, da hendes forældre skulle til hendes mormor og morfar længere ude på landet.
Hendes forældres hund kom glad hen med snoren i munden og logrede med halen.
"Ville du også med, hva Tally?" spurgte hun muntert og spændte snoren fast til dens sele. Hun kunne dårligt nok holde Tally tilbage, da hun åbnede døren. Hun gav den lang snor så den kunne boltre sig ude i sneen.
"Skal vi gå hen til det gamle gods?" spurgte Rosalia og kiggede drillende på Tally.
Den logrede igen med halen og de gik så derhen. På vejen fik Tally øje på en pige og en hund, og den prøvede at mase sig frem, men Rosalia holdt den i kort snor og smilede lidt.

Valgûl kiggede på Rosalia, fra en mørk afkrog, de røde øjne som små ild kugler i snevejret, han slikkede sig om munden, så han kunne få lov til at staffe sin slave, og såre en af hendes bekendte, slet ikke dårligt, det ville også være på tide at hun lærte sit plads, men det kunne vente, først ville han lige observere dem lidt. han lænede sig tilbage, og så med kolde udregnede øjne.

"Super skønt. Endelig nogle der vil besøge mig! Tak fordi Rex holder styr på den meget ustyrlige Tally der farer rundt som en sindssyg." sagde Rosalia og smilede og gik sammen med Chie. Men hun kunne dog mærke at nogen forfulgte dem med øjnene.

"Min gamle herre boede deroppe, men om han bor der endnu aner jeg virkelig ikke, søde." svarede Rosalia og fik langt om længe fat i Tally, der nu blev en anelse træt og var helt rolig nu.
"Jeg kan ikke lide det her sted Chie, så lad os komme hjem i en fart." fortsatte Rosalia og gik hurtigt videre og prøvede at få Chie med.

Hvor dum var hun egentligt, tænkte Valgûl for sig selv, på trods af hendes mange flugt forsøg, som han efter hånden fandt trælst, formåget hun altid at være dum nok til gå hen imod hans hjem igen, men måske var det psykisk, hun havde trods alt brugt meget af sit liv her. Men det kunne der tænkes over en anden gang, fløj ud fra sit gemme sted i en fart, dog kunne han ikke flyve mere, men de kunne stadig bruges til at øje farten, han var hurtigt om bag barnet, og tog hende i et politi greb, men en klo lagt over struben, på barnet, han så på sin slave, før han med iskolde ord sagde til hende. "Kom med nu, ellers er vi bange for at din lille ven her dør." han smilte ondskabs fuldt til barnet før han atter så Rosalia.

"Lad hende være! Dit gamle svin!!" råbte Rosalia og Tally gøede højt og hendes børster var rejst.
Hun var vred og irriteret over at herren var kommet tilbage.

"Du er ikke andet end en gammel pædofil mand, som sikkert voldtager små børn i din fritid, fordi du ikke har fået noget din abe!" råbte hun højt og rasende.
Hun vidste godt, at det betød lidelse for hende, men så længe at Chie ikke blev skadet, så var hun tilfreds.

Valgûl så på Rosalia under hele forvekslingen, og så ud til at ellers at ignorer pigen, han holdet på, selvom hendes stemme fik det til at flimre lidt for ham, som om en psykisk kamp var gået i gang i hans hoved, men det var han vant til med hans "gæster" så valgte blot at ignorer det. "Jamen goddag til dig også slave, og tak for kompliment det kunne godt være vi skulle tage os en snak." han sendte hende et flabet smil, før han hurtigt lod sin tunge køre over barnet kraveben. "Men vis du kommer med os nu, så sker der ikke barnet noget.. det dit valg."
Han så overlegent på Rosalia, før han følte en trang til at gå væk fra barnet, den var ikke stor, men den var der stadig, og den voksede helle tiden.

Nu kunne Rosalia snart ikke holde Tally længere, så hun fik revet sig fri, og løb rasende og knurrende hen bag Valgul og bed ham lige i røven.

"Tally!" skreg Rosalia, og Tally gav hurtigt slip, og kom luntende med halen mellem benene og klynkede. Hun kunne ikke bare gå fra Chie. Det må være en meget stor kamp hun har inde i hovedet, da hun ikke kunne styre hendes sprog, men bare hun kunne få overtalt hans hjerne om at lade hende gå, så vil alt være bedre end nu, tænkte Rosalia bekymret og holdte om Tally.

Hun kunne jo selvfølgelig bruge sin sorte kraft-kugle, men hun var bange for at ramme Chie.