Water ... The beautiful water, nothing can destroy this, or ... //D12//

Han kiggede ned i jorden og tænkte sig om.
Ikke andet?
"tjoh," sagde han og prøvede at komme i tanke om noget. "Jo!" Han kiggede op igen, med lysende øjne. "Kirt,"
Han smilte forsigtigt. Hans herre havde givet ham et menneskenavn, for en sikkerheds skyld. Hvilken sikkerhed andede han ikke.
Med en fornem bevægelse, bukkede han foran hende, som hun havde nejet foran ham.
"Kirt til deres tjeneste," sagde han og kiggede op på hende, med et spørgende blik, for at få at vide om han nu gjorde det rigtigt. Det var en underlig måde mennesker hilste på hinanden på.
Hvorfor skulle de være til deres tjeneste?
Han lod hende trække ham med sig og smilede, da hun sagde at hun ville finde noget andet tøj til ham. Uniformen var ubehagelig at have på, når den var våd, så han tog glædeligt imod tilbuddet.

''Kirt...''
Hun tykkede lidt på navnet.. Hun synes nu mere det lød som bær end et navn. Hun kunne ikke lade vær med at komme frem ed et lille smil da han bukkede for hende, og sagde nogle ord. Normalt hilste hun ikke på nogen, så hun var ikke engang selv sikker på om man gjorde det på den måde. Det gjorde man hvert fald for et par hundrede år siden.
Efter lidt tid var de nået frem til en kro, en dårlig en af slagsen, men af en eller anden grund var der fyldt helt op. Hun slap ham og løb så det sidste stykke hen til døren. Inden hun gik ind kiggede hun tilbage på ham og smilte lidt. Da hun tog det første skridt ind i kroen, var det som om at hun blev ramte af en kæmpe mur af røg, og en hel masse forskellige lugte... Den dunkle belysning fik stedet til at se lidt bedre ud, end det højst sandsynligt gjorde når lyset var tændt.
Hun så nogle trapper henne i et hjørne og satte straks kursen der hen, i håb om at Kirt blot fulgte med hende.
Nogle mænd og kvinder stirrede lidt mistroisk på hende da hun gik gennem lokalet og op af trappen.

Han kiggede på hende og kunne ikke lade være med at smile, da hun nu så meget sød ud når hun smilte.
De gik i et stykke tid, indtil de kom til en kro. Den var ikke særlig fornem, men hvad så, det var en kro. Hun slap ham et kort øjeblik, for at gå hen til kroen og åbne døren. Hun sendte ham et kort smil, før hun gik ind i kroen, der var tågede af røg fra folks cigaretter.
Med en bestemt bevægelse, fulgte han med hende ind i den lugtende kro. Alle væsnerne i dem, betragtede dem med et alvolrigt og mistænkeligt blik. De var vidst ikke van til at se andre end dem selv. Især ikke ham. En ung mand der gik rundt i en uniform, der var våd og klistrede sig til hans krop.
han ignorede deres mistroiske blikke og fulgte med Aliyah op af trappen uden tøven. Det undrede ham, hvorfor de kiggede så mistroisk på hende. Hvad havde hun mon gjort?

De fleste som sad inde i den kro kendte godt Aliyah, og de vidste at hun ikke lige var den person man kunne stole på. At hu gjorde alt for at hjælpe sig selv, også var ligeglad med hvem hun ville komme til at såre for at op nå det hun nu ville. Dem som sad nede i kroen havde alle sammen begået den samme fejl, at stole på hende. Men et af de kvindelige væsner der sad der nede var en vampyr, en vampyr som havde gjort det samme mod Aliyah som hun havde gjort mod hende. De havde begge stolet på hinanden, men til sidst kom der krig mellem dem.
Der var selvfølgelig stadig nogen dernede som ikke kendte hende, som hunn stadig kunne narre.
Hun åbnede døren ind til et badeværelse og gik ind, det første hun fik øje på var en kvinde og en mand. De havde slet ikke opdaget hende da de havde alt for travlt med hinandens ansigter. Hun sukkede kort og sagde så endelig noget.
''Ud..''
De vendte hurtigt blikket over mod hende og rejste sig så og gik. ''Æhm... Sæt dig bare et sted, så kommer jeg om lidt.'' Et halvt smil kom frem på hendes læber mens hun gik ud af døren.
Inden manden var gået helt ned greb hun fat i hans arm, kvinden havde ikke opdaget det og gik derfor bare videre.. I forhold til stedet var mandet fint klædt på, og denne her mand kendte hun ikke så hun kunne velg odt bruge ham til noget. Hun tog fat i hans skuldre og pressede ham op mod væggen. Da det larmede meget nedenunder ville ingen kunne høre hans skrig hvis der endelig skulle ske ham noget ondt.
''Hvis du bare smider dit tøj nu... Så sker der intet okay?''
Et lille smil kom frem på hendes læber mens hun trådte et skridt bagud. Manden sendte hende et klamt smil, da han ikke havde så mange tænder igen..
''Vi kunne os bare gå ind på et værelse nu min skat?'' brummede manden. Han var fuld, det kunne hun tydligt mærke på ham, men der gik ikke langtid før han havde smidt det yderste af sit tøj.
Hun tog fat i hans nakke, smed ham ind i et værelse og låste døren efter ham. Hun samlede derefter alt tøjet op og gik ind på badeværelset med det.
''Til dig fra mig''
Hun kastede tøjet over mod Kirt med et lille smil på læben.

Et blik fra en ung kvinde fangede hans opmærksomhed. Hendes øjne lyste af vrede og skuffelse, da hun så Aliyah. Han kunne mærke den dystre stemning i blandt dem. Kvinden var en vampyr. Det kunne han se på hende. Det lumske glimt og lugten af tørt blod var ikke til at tage fejl af.
Han kiggede kort på kvinden, inden han fulgte med Aliyah helt op af trappen. Det glimt i øjnene var skræmmende, på sin egen måde.
Aliyah viste ham ind på et badeværelse, hvor to mennesker havde travlt med at gøre noget med hinandens ansigter. Det undrede ham over hvad de lavede, men han gad ikke at undersøge det dybere.
Han satte sig på toiltet, der havde brættet slået ned, for at vente og se hvad hun ville gøre. Selvom det ikke var den bedste kro, havde den et ufatteligt rent badeværelset. Der duftede af sæbe og damp, som havde nogen lige været i bad og brugt en masse varmt vand.
"Til dig fra mig," lød Aliyahs stemme.
Inden han nåede at reagere havde hun kastet noget rent tøj efter ham. Han var dog hurtig nok til at gribe tøjet, der kunne minde om det manden fra før havde på.
"tak," sagde han og begyndte at spænde sin uniform op.
Han vidste ikke at der var noget galt i at klæde om foran hende. Det var vel bare en menneskekrop, præcis ligesom hende?
Toppen af hans uniform var nu spændt op, så han stod i bar overkrop overfor hende.

Først var hun ikke helt sikker på hvad der skete, eller jo, men hun var ikke sikker på hvad hun skulle gøre. Han tog bare sit tøj af, foran hende! Hvad havde han gang i! Kendte han slet ikke til noget af menneskets skikke? Hun havde lidt for travlt med hendes egne tanker, og inden hun vidste af det stod han i bar overkrop overfor hende.
Hun stod lidt og betragtede ham. Han var velskabt det måtte hun ærligt indrømme. efter hun havde stået lidt i sine egne tanker rystede hun hurtigt hovedet og vendte sig om. Hun var ikke sikker på om hun skulle gå ud, eller bare blive der. Døren stod stadig åben, hun valgte så at lukke døren men blive derinde.
''En advarsel ville havdet været god..''
Hun grinede lidt, hun følte sig ærlig talt lidt underlig at stå der og grine til en dør..
''Du skal nok vide at man ikke går og smider tøjet for alle og enhver!''
Det troede hun ellers at alle voksne vidste... Eller.. Hvor gammel han nu var.

//Undskyld ventetiden, og det korte indlæg! :I//

Han satte hovedet på skrå.
Hvad var problemet? Det var da bare en menneskekrop, præcis ligesom hendes egen? Dog havde bemærket at der var forskel, men han vidste ikke at de ikke måtte se hinandens kroppe.
"Det beklager jeg," sagde han og fokuserede nu på den nedereste del af sin uniform. "Jeg vidste ikke at det var fokert," Han kæmpede med at få sit bælte op.
Ud af øjenkrogen, skimtede han hende et blik. Det så sjovt ud, sådan som hun stod og kiggede ind i døren, for at ikke se på hans krop.
Han smilte skævt og stod nu helt nøgen på det lille badeværelse. Uniformen smed han på gulvet og tog fat i det andet tøj hun havde fundet til ham.
Med rolige bevægelser, fik han bukserne på og den inderste trøje.
"Jeg har tøj på nu," sagde han og kunne ikke skjule det drilske i sin stemme.
Jakken der hørte til tøjet, tog han også på.
Det var underligt for ham på en behagelig måde. Uniformen havde aldrig været særlig behagelig.

//Det er helt i orden //

''Det er heller ikke forkert, det bare..''
Hun havde lidt håbet på at ordene ville komme til hende, men selvfølgelig gjorde de ikke det. Nej hun skulle jo selv til at tænke..
''Folk viser normalt kun sine kroppe når enten de skal have sex, voldtaget, eller at de virkelig elsker hinanden.''
Det var hvert fald det som hun forbandt nøgenheden med.
Hun vendte sig om da han havde fået sit tøj på.
''Godt så! Hvad vil du så nu? Vi har hele natten til rådighed, og jeg har ikke andet at lave end at følge efter dig..''
Et halvt smil kom frem på hendes læber mens hun gik tættere hen på ham.
''Dit tøj? Skal du bruge det igen, eller kan det godt bare blive smidt ud?''
Det så ikke særligt behageligt ud, så hvorfor skulle han dog ville have det på igen? det han havde der var både nogenlunde fint og behageligt for sådan en som ham. Han var stor.. Eller stor i forhold til hende.

Han tog våbenbæltet fra sin uniform af og spændte det fast om livet på ham selv.
Nyt tøj eller ej, han gik ingen steder uden sine våben.
Han vendte sig om imod hende, med et spørgende ansigt..
Alle disse ord hun sagde.
Sex, voldtægt og elske?
Hvad betød de helt præcis?
Han samlede sin uniform op og kiggede på den, med et spørgende blik. Der skete vel ikke noget ved at smide den ud, mon ikke hans herre havde en anden.
"Det ved jeg ikke," svarede han og kiggede på hende med sine mørke øjne. "Hvad kan vi lave?" Han kiggede ned på uniformen og hen på hende igen. "Vi smider den bare ud," Han sendte hende et smil og kiggede sig omkring efter et sted hvor han kunne efterlade den.
En kurv over i hjørnet fangede hans opmærksomhed. Der var der da et fint sted. Med faste skridt gik han hen og puttede den i kurven.
Han rettede endnu engang sin opmærksomhed mod Aliyah. Et smil voksede på hans læber, da han bemærkede at hun faktisk var en del lavere end ham selv.