Vampires... I fucking hate those fang freaks \\Aramantha

Hun var begyndt at blive lidt irriteret over alle hans meninger om hendes liv selvom de var rigtige behøvede hun altså ikke at få dem af vide på en gang men sådan var det vel, hun fortjente det sikkert også efter alle de år med at dræbe folk bare for at få mad.
Kunne hun ikke bare låne hans fuckin' pistol hvad havde han imod at hun dræbte sig selv, ville han måske selv gøre det, det kunne komme an på en prøve
"Spar mig for din lange tale om mit ynkelige liv og plant en kugle i mit hoved og end det her"
hun var ikke sikker om hun faktisk ville det her men der var ingen vej tilbage nu hun havde rent faktisk lige spurgt ham at dræbe hende og måske var det også det rigtige hun havde jo tråds alt det lidt dårligt over hun havde givet forbandelsen videre til Arason og Julianne.

Castle altså... sådan en lille stemme i hoved havde den voldsnarkoman bare ikke, og da hun sagde hun ville skydes ville han da ikke få et blødene hjerte, han havde et had til dem for at tage Oliver fra ham, og selvom han altid lige ville teste dem pågrund af Camille, så var Castle ikke en helt, han var en mand der gjorde noget godt ved at udøve ondskab på daglig basis, og slet ikke fordi han rent faktisk ville gøre noget godt, eller ondt for den sags skyld, han var bare hævngerrig. Men han forstod godt pigen, hvis han havde stået i hendes sko havde han taget en gun i munden og sagt forvel til verden, det var bare ikke det værd at leve som et monster.
Han lagde uden tøven pistolens kolde metal løb på hendes nøgne pande, og pressede det tunge løb pirrende mod huden, også lagde Castle den nådesløse finger på aftrækkeren.. også.. BANG.. en kulge fra en sniper riffel gennemboeret et vindue, og uden barmhjertighed fløj ind i Castles arm som en tohånds økse der bliv slået på noget så nemt at gennemboere som varmt smør. Castles krop bliv kastede til gulvet af det enorme tryk fra våbnet. Castle var en trænet jæger, og fik hurtigt med det ene ben væltet et bord, og kravlet bagved, og lå tæt på gulvet i forsøg på ikke at blive ramt.
Fem hjemmelavet gas granater fløj i samme øjeblik som skuet ind i vinduet, og fyldte rummet i røg relativt hurtigt, og hvis Aramantha ikke flyttede sig fra døren hurtigt og tog dækning inden i kroen, sammen med alle andre der desperat prøvede at finde et gemme sted, ville hun få en kugle i ryggen af samme slags som Castle har, for det var sådan kugler manden med rifflen brugte.

Hun lukkede øjne da han trykkede hans pistol mod hendes pande, hun var da taknemlig over han ville gøre det men lidt nervøs var hun da over om det skulle gøre ondt, hun pressede øjne hårdt sammen da hun hørte et bang, hun stod helt fast til gulvet men hun kunne ikke mærke noget, hun åbnede det ene øje halvt og så manden der var ved at skyde hende ligge nede på gulvet, hun løb væk fra døren og lagde sig ned på gulvet som han også gjorde.
Hun kravlede hurtigt under et bord og lagde sig ned igen og kiggede på hvad der skete, hun havde fuldstændig glemt hvad hun havde gang i lige før

Fuck..fuck..fuck..fuck. Castle havde ikke sin gode skyde arm mere, kuglen havde gjort tilstrækkeligt skade til han umuligt ville kunne lege action helt med den i en nær fremtid, hvis han overhoved ville det nogensinde. Men som en præst ville sige, det er derfor gud gav ham en ekstra, så Castle lagde pistolen i den venstre hånd og prøvede at få overblik over situationen, men med alt den røg, og lyden af gentagende skud fra riflen som tog ud folk i kroen, som var de fluer der var oppe mod en fluesmækker. Castle havde ingen ide om hvem havde pissede af.... eller jo... men han vidste ikke hvem det var lige nu. og efter at have bandet og sagt en masse grimme ord, slog han sin trænet overkrop over bordet, og lavede et rolle mod et bord et andet sted for at bruge røgen til sin egen fordel, selvom det gjorde det umuligt at se en skid og skabte mere kaos end en atom krig, så kunne det skjule ham selv.. begrænset. ham derude havde selvfølgelig nogen syns fordele med det rette udstyr.
Det slog klik for Castle som en stikkontakt der bliv tændt, han havde været i alt for mange ild kampe, men han opdaget pluseligt noget... han kendte den sniper riffle, en Blaser 93 Tactical, han kendte kun en der brugte den model, og chancen for nogen her brugte den udover den ene person, var samme sandsynlighed som at finde en regnsky i ørkenen. Men hvad fanden skulle Prist lave levende, sidst Castle så ham var han ved at rådne på et fortog, og selv prist var levende, hvad fanden skulle det skyderi så til for? Castle tænkte de tanker igen og igen til lyden af de mange skud, og for det utrænet øjet kunne se ud som om han var gået ned med stress og givet op, men rent faktisk udover at tænke på Prist, sad Castle og talte skudene affyret, så han vidste hvornår skytten skulle sætte nyt magacin i.

Aramantha kiggede rundt omkring koren men det var umuligt at få øje på nogen for alt den røg eller så var der bare ikke flere tilbage, hun sad med benene trukket op og holdte om den og så bare på, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, skulle hun springe på personen som skød efter dem i kroen eller skulle hun bare blive under det bor i sikkerhed indtil videre, hun valgte at blive hun ville alligevel blive skudt så mange gange så hun umuligt kunne overleve, hun trak sig lidt længere tilbage men stødte så ind i noget, hun kiggede bag ved hende og der lå en mand skudt og død på stedet, hvem var den person som skød og hvad ville han... Bare ødelægge denne kro.
Aramantha kiggede rundt igen og fik øje på den mand som skulle havde dræbt hun for ikke så lang tid siden, han sad bare der og gjorde ingen ting, havde han givet op det kunne det godt ligne, men det kunne han ikke han var den eneste der havde en pistol som bare kunne have en lille chance for at dræbe den mand eller stor.
Hun havde lyst til råbe 'hvad fanden han ventede på' men hun gjorde det ikke det ville bare afsløre hendes gemmested og der havde hun det ret fint med at være indtil videre