The mysterious ocean, it saves more than just water. Maybe even sirens? //Panthera//

S: Aquener
O:Sten, hav. Ingen mennesker i syne. Kysten-
T: Sent på aftenen, hun fuldmånen og stjernerne der lyser på himlen.
V: Dejlig lunt.

Der sad hun i måne skindet, klassisk bag den store fuldmåne. Hun sad på en stor klippesten med sin lange elegante havfruehale i havets saltevand. Hendes hår dækkede ned over hendes bryst. Hun sad og reddet det igennem. Der var ikke en eneste lyd, udover en enkelt. Lyden af de stille bølger der gled op ad kysten ikke så langt fra hende
Månens stråler ramte hendes hud og oplyste at der sad en kvinde ude på en sten i det dybe vand. Et hvert normal væsen, ville have været strandet. Men hende og hendes artsfælder sad altid rundt omkring. Men denne nat var det kun hende. De andre var på jagt ude på havene, ude at lede efter væsner de kunne æde.
Den smukke bølger kærtegnede strandsandet igen og igen..

" øv vand det er da sygt" mumlede hun kiggede bølgerne og månen som spejlede sig i vandet. Pan havde haft frygt for vand, drog ville hun ikke erkende at hun bange for vand eller hverken kunne svømme, så stranden havde virket som dumt sted for en vampyr som led meget af vandskræk. Hun bed sig svagt læben imens surt sparkede til nogle af de sten. Pan anede ikke hvorfor sat sin ben her så tæt på noget afskyede mere end alt andet, desuden var der ikke levende sjæl her eller det troede hun noget fangede hendes øje det lignede ihvertfald en person med fiske underkrop. Hun skulle drog ikke nærheden af vandet så ville hun heller død en ekstra gang. Drog gjorde hun ikke opmærksom på sig selv. Hun hadede det nu hvor var alene kunne lige så godt slappe af satte sig sandet i skrædderstilling lukkede sine øjne, men det enste hun kunne høre var vand, vand og atter vand.

Avalon fik øje på en kvinde, hun så bange ud.
Var hun bange for havet? Dette fantastiske hav, Avalon forstod hende ikke. For hun elskede at være i det salte hav, dog sprang hun ned i det brusende hav og svømmede ned i havet. Hun kom op med hovedet lidt længere henne, meget tættere imod kysten.
Hun var nysgerrig på kvinden. Bølgerne fik hende til at komme nærmere kysten, hendes øjne strålede af nysgerrighed.

Pan lod som ingen ting faktisk havde hun ikke set at vedkommede med firske hale dimsen var tættere på, men det behøvede hun heller ikke hun fornemmede det tydeligt. Med de lukkede øjne lignede faktisk en der sov, meen det gjorde jo så ikke helt aligevel

// undskyld mega korte svar, men tror snart jeg skal i seng for mega træt//

Vandet brusede op og ramte kvinden.
Men gik op ad kysten, og fik på sine menneske ben. Det var ikke alle faktisk var der ikk mange som havde set en sirene. Der var selvfølgelig myter, og gamel overtro.
Lyden af vandet som brussede op ad kysten. Det var virkelig en vidunderlig lyd.

// Det helt iorden, er også trær.//

Pan åbende irrreteret sine idet hun så på skabningen foran hende blottede hun advarende hendes tænder det var ikke hende man skulle spøge med hun var et levende helvede. Pan trak vejret dybt lugten af hendes blod fasinerede hende hun vidste drog at man skulle passe på derfor satte hun bedre til rette. Hun nikkede svagt som en eller han form for hilsen. Pan betragtede hende med et køllig blik og havde bestemt ikke løst til samværet med denne vandtes skabning.