Wake up and live //Sean//

O: Bænke, træer.
T: Middags tid.
V: Lidt sol, køligt.
P: En sort top med en skjorte over, og et par jeans. Med sorte støvler.

Rosey sad på en bænk og kiggede på det smukke træer. det var tydligt at efteråret snart var overe og ville efterlade os tilbage med en kold vinter. Vinden rev bladene af træerne, og lod dem danse rundt omkring de forbi passerende. De landede på jorden i store bunker, som børn og barnlige sjæle ville elske at springe rundt i. Rosey var højelver også kendt som en lyselver. Hun var en typsik livlig pige, som elskede aat fjolle rundt.
Hun smilte da bladene dansede rundt om hende, hun elskede det. Hun elskede bare når tingene var så livlige og sjove.

for Sean var dagen ikke så sjov. I hvert fald ikke sjov nok, til at han grinte af den.
Vejret var køligt, men for en gangs skyld lod skyerne solen skinne lidt.
på denne dag havde han nogle almindelig jeans og en sort skjorte på, som var åben oppe ved halsen. Over sig havde han sin jakke, en sort en. Den var åben.
Det mørkebrune hår strittede let, en let vind legede med det, da han gik langs stien i parken.
Denne by...Havde altid været speciel, for Sean. Herfra kom nogle af de interessante folk som regel og han var kommet til at holde lidt af byens finurligheder.
Han lod blikket glide over træerne, hvor dem der stadig havde blade, havde nogle flotte farver. Resten stod nøgne og kolde rundt omkring og mindede en om at det snart var vinter.
Sean begav sig længere ind i parken. Her var lidt flere folk end normalt, nok fordi solen havde dristet sig til at skinne lidt. Men hvad han lavede her viste han faktisk ikke...
Han var kommet til Firewood village, fordi han havde mindst fjender her. Og han trængte til at slappe af og bare...tænke. Der var sket mange ting og han havde stadig ikke besluttet sig hvordan han skulle tage det hele.
Derfor gik han nu også tankefuld gennem parken.

Rosey fik øje på en ung mand, som gik tankefuldt rundt.
Som om han ikke helt vidste hvorfor han enlig var her. Rosey kiggede nysgerrigt på ham, han var ganske køn. Hvilket fik Rosey til at blive ved med at kigge på ham, hans mørke hår strittede lidt, men vinden nød at lege med det. Vinden lejede også med Roseys lange mørkebrune hår, det mindede lidt om bølger som ude på de dybe mørke have.
Hendes lyse blå øjne skinnede næsten kraftigere end solen. De var meget smukke, det var Rosey enlig bare. Men det var ikke noget hun pralede med. At være smuk var noget de fleste var.

Han så op, da han mærkede den underlig fornemmelse af, når nogen så på en. Han fik øje på en ung kvinde, som sad og studerede ham fra en bænk. Hans blik gled over hende et øjeblik. Hun var ganske køn, men igen, det var de fleste jo. Dog betød det ikke at han ikke satte pris på det.
Han valgte at gå derover. Simpelthen fordi hun sad og så på ham.
han stoppede op, da han var nået over til bænken, han sendte hende et lille smil og gjorde en gestus mod bænken og den ledige plads ved siden af hende.
"Noget imod jeg sætter mig?" smilte han

Han kom imod hende, Rosey smilte da han smilte.
"Jo da selvfølgelig."
Svarede hun meget blidt, og hendes stemme lød som en engel.
Hun smilte til ham, og lod en enkelt hånd kører igennem sit mørkbrune hår.
Vinden nød at flitre det rundt, Rosey grinte blot lidt af det.


/Sorry min krea er ikke lige i top /

Han satte sig ned og så lidt på hende.
"Jeg kunne næsten ikke undgå at bemærke, at du så mod mig" smilte han, som om det skulle være en undskyldning for at snakke med hende. Hvilket det i dette tilfælde jo også var.
"Mit navn er Sean, hvad er dit?" den måde vinden legede med hendes hår, tiltrak ham nærmest. Hun var køn, især som hun sad her.

Hun kiggede ham i øjne, og smilte søødt.
"Mit navn er Rosey, rart at møde dig Sean."
Hun nikkede venligt, og lagde sine hænder på sine lår. Hun åndede lettet ud, og kiggede ham dybt ind i øjne, han var ret køn. Meget køn, hun bed sig forsigtigt i læben. Det var et rent tilfælde de sad og snakkede, men et godt tilfælde.

Han så i hendes øjne, nogle yderst kønne øjne som sikkert tiltrak sig en del opmærksomhed. Han var åbenbart heldig i dag...Måske.
Han smilte lidt til hende.
"Rosey..." han smagte lidt på¨navnet.
"Som Rose...Og sikke en lighed" svarede han, ment som i at de begge var kønne at se på.
"Hvad laver du her? Hvis jeg må spørge..." Mest et forsøg på at få en samtale i gang.

//Forsætter emnet når jeg lige er kommet til mig selv. Og har 100% styr på hende//

//Tænker også at dette emne næsten ikke bør fortsætte, da hun jo ikke er...Rose mere, som Sean mødte hende. Om vi bare skal sige de små snakkede og skiltes? Vi kan tage et nyt emne når du har tid og lyst? //

JA det lyder godt vil gerne have et nyt emne, vil du så lave det;)