you see, you saw, you fall, your hurt ~Meriko~ and now you bleeding. . .

Meriko kiggede stille efter ham med store trist øjne og snøftede højt igen og løb stille efter ham og krammede ham bagfra "Ved du siger jeg svag og har gjort noget dumt men du skal vide at jeg stadig elsker dig lige så højt som jeg altid har gjort men du har jo aldrig ville have mig derfor har jeg fundet en ny" Hviskede hun stille ved hans ører og gav hurtigt slip på ham da hun kom i tanke om hvor sur han endelig var lige nu og hun vidste at hvis hun vlev ved ville han gå afmok på hende.

// Det gør ikke noget for har selv ikke særlig meget krea //

Han mærkede et skub bag sig og dog nåede han og få ballance. Meriko holdte blidt om ham imens hun viskede i hans øre. Det gjorder ondt på ham. Det at hun sagde at hun elskede ham, at hun altid havde gjort, men at han ikke ville have hende. Han ville altid have været hos hende, men hvordan kunne han det når de begge forsvandt fra hinanden nogen gange. I det hun slap ham vendte han sig med en hurtig bevægelse, "Lad mig så helved være" Sagde han og skulle til at slå hende med knyttet næve men stoppede sig selv med at skrive fat om sit håndled. Han så arrigt på hende, "Forsvind Meriko" Han han brustede i ren arrighed så man nærmest kunne se at hans temprement snart ville løbe over. I det samme forvandlede han sig til en krave....Og lettede mod himlen, han skulle væk nu, væk fra hende, væk fra alt. Kraven fløj ud i skoven og forsvandt tilsidst.

Meriko kiggede med stor tåre fyldte øjne og kiggede bare på ham og kunne ikke forstå hvorfor han var så sur på hende? Han havde jo aldrig selv fortalte hende at han elskede hende så det var derfor hun regnede med at han ikke elskede hende på nogen måde. Hun faldt ned på sine knæ og tog sine hænder op til sine øjne og begyndte bare at græde over det hele fir det var jo Demetri hun altid ville have haft men fik ham aldrig og nu var han pisse sur på hende og ville havde hun skulle flytte med det samme. Hun rejste sig op og rettede hurtigt sin make-up og tørrede sine tåre væk.
Hun brugte sin vind til at komme hurtigt til Demetri hus og gik stille og roligt op på sit værelset og forventede ikke at der var nogle i huset så hun begyndte stille og roligt og finde sine tasker frem.

//out//

// out //

//Tak for emnet //

// selv tak :-) //