i know who you are but do you Know me//Arwa privat//

S kroen det brænde træ
V snestorm
O en masede folk der sidder og stå i kroen
Tid irl
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Arason sad ved et bordet han ventet på at en bestemt pige skulle
komme der ind han havde set hende arbejde før så det var for at aftale eller
sætte hende til testen om hun ville blive en del af hans clan og dem der havde den
før han smilte for sig selv og tømte sin krus med øl han havde fået noget blod fra en der gerne ville gi ham det så han havde takket ja og så meget blod havde han hellere ikke tagede fra ham

Arwa kom ind i krostuen, der var mørkt, skummelt og fyldt med mennesker. Hun stod og tænkte lidt over, hvem det var der villle mødes med hende. Hun gik op i baren, og bestilte en ingefærøl. Den varme drik duftede krydret og sødt på en gang, og rev i hendes næsebor. Hun smilede let, da hun så en mørkhåret skikkelse. Hun tog en slurk af koppen, uden at lade blikket vige fra den fremmede..

han kiget op på hende der holde øje med
ham han smilte for sig selv og kiget så på hende for at gi
hende tegn til og komme ned til ham fordi han ville tale med
hende om det inden han gik op og bedte om en ny øl hvor han bagefter
sætte sig i det bagste hjørne igen

Arwa smilede let, da hun så hans tegn. Hun nikkede let, næsten umærkeligt, med hovedet, som for at vise, at hun forstod ham. Nærmest svævende dansede hun ned mod hans bord i hjørnet. Krudset med den varme, krydrede øl holdt hun i den ene hånd, og hendes pung i den anden. For hun vidste godt hvilke typer der kom på 'Det brændende træ', de var ikke lige hæderlige alle sammen..

han gave hende tegne til og side ned på ved siden
af ham imens han kiget op på hende og det enste mand kunne
se var hans øjne der kiget på hende undersøgende han smilte for sig selv
imens hans blå øjne skinte hende for hvordan hun så ud han ville bagefter fortælle
hende om prøven

Arwa nikkede let, og næsten umærkeligt, af hans gestus. Hvorefter hun fulgte hans forslag, dog med en underlig følelse i maven. Hendes øjne flakkede nervøs, og gled hen over de mange mennesker, for at tjekke, om der var nogen hun kendte. Selvom hun forsøgte, at være rolig, havde hun en nagende følelse af, at nogen fulgte efter hende. Hun gned sine hænder let mod hinanden, skjult af kappen...

"har du høret om the shadow clan før" sagde han og
smilte roliget til hende inden han kiget på hende "mit naaven er Arason
wolfwind" sagde han og smilte til hende i det han trak hans hætte ned og
kiget smilende på hende

Arwa rørte lidt rundt i drikken, som efterhånden var blevet kold, med den ene finger. Derefter nippede hun til drikken, mens hun lod øjnene hvile på ham. ,,Ja.'' sagde hun - et kort og præcist svar, som hun altid gav alle. Et smil trak i mine mundviger, da han sagde sit navn. *En vampyr som hedder Wolfwind?* tænkte hun, da smilet blev bredere, og hun rystede næsten umærkeligt på hovedet. ,,Arwa Egilsdatter'' hun sørgede for, at tale klart og tydeligt, for at undgå misforståelser. Hun skubbede kappens hætte tilbage, for at få bedre udsyn...

"det er mig en fornøjlese at møde dig må jeg kalder dig Araw"
svarde han og sende hende et lille smil hun
var da meget flink han smilte af det og kiget så på hende igen
"jeg har hørte nogen fugle synge om at du stjæler" svarde han med en hvisken
til hende

,,Det er du velkommen til." sagde Arwa, og nikkede afmålt, mens hun så ham an. Hun gjorde et let kast med hovedet, så de bløde lokker faldt om på hendes ryg. Hun bøjede sig ind over bordet, da han hviskede noget til hende. Hun skulle til, at nikke, men opbestemte sig. ,,Stjæler og stjæler" mumlede hun, og forsatte ,,Jeg tager blot ting, som tilhører de forkerte mennesker". Hun nikkede kort af sit eget svar, som for at bekræfte sig selv i det..

"ja er du frisk på en prøve for så kan du
måske komme med i the shadow clan" svarde
han og smilte drillende til hende inde han sætte
sig ret op igen

Arwa løftede det ene øjenbryn, og fik lette rynker i den blege pande. ,,Tjooh.." mumlede hun, og lænede sig længere ind over bordet. ,,Jeg er frisk." hviskede hun, og rakte hånden frem, for at give håndslag med ham. Så aftalen var besejlet..

han nikkede og tog sin højre
hånd ind så de gav hånd han smilte
nu måtte han bare finde en opgave til hende en
der var lidt svær//undskyld for det korte indlæg//

Arwa tog hans hånd, og klemte kort. Derefter så hun afventende på ham, mon han vidste hvem hun var? Hun rystede umærkeligt på hovedet af sine spørgsmål, og sænkede kortvarigt blikket. Hun tømte kruset, og skævede til sin taske, som stadigvæk var ved hendes side. Hvilket var lidt af en under..

"nå kan du se ham manden der er der over ham med pungene og nøglen han
har en værdifuld halskæde på sig kan du fjerne den fra ham uden han opdagere det
og så kan du beholde alt det andet" svaarde han og sendt hende et smil

Arwa lyttede opmærksomt til ham, da han forklarede opgaven for hende. Da han var færdig nikkede hun indforstået, og slog hætten op over hovedet. ,,Hvornår begynder jeg?" spurgte hun, og lod blikket hvile på ham...

"nu" sagde han og smilte til hende i det
han lænde sig bagud han smilte og holde øje
med hvad hun nu gjorde han smilte selv og vente

Arwa nikkede og smilede skælmsk. Hvorefter hun rejste sig, og gik op imod baren med sit krus. Hun sendte manden med hals kæden et langt blik, inden hun drejede hovedet mod krofatter, og mumlede et eller andet til ham.. Ud af øjenkrogen, så hun at han rejste sig fra bordet. Han var på vej op mod baren! I den ene hånd havde han et krus, som nok skulle være undskyldningen, for han lille tur her hen.

Arason smilte og lænde sig tilbage imens
han nydt og se hvordan hun klarde sig
han smilte for sig selv han trode ikke hun kunne tag den fra ham
//undskyld for det korte indlæg//

Den store mand lænede sig op af bardisken. Hun lagde mærke til, at han betragtede hende. Hun sendte ham et skælmsk smil, hvilket fik ham til, at lyse op. Hun vidste hvordan man håndterede den type mandfolk, hvis man overhoved kunne kalde dem mænd. For med ølmave og ølskum i sit fuldskæg, så så de ofte ret ynkelige ud. Hun vente blikket væk fra ham, og gjorde tegn til bartneren. Han stille med det samme en drink frem til hende, men da hun ville betale, stillede den store mand sig imellem, og sagde ,,Den her skal jeg nok give snut". Hans øjne var let slørede, og hans stemme var grov. Det var tydeligt, at se, hører, og lugte!, at han havde fået en hel del indenbords. Hun nikkede både som et ok til ham, og som tilfredshed, da han gjorde det hun forventede. ,,Tak" sagde hun lavt, og sendte ham endnu et blændende smil, da mønterne kom på bordet...