I still know what the pain is... ((Nille))

Kroen stod tom, eller næsten tom. Efter sidste aftens store volsomme mord. Lig lå på jorden helt tomme i øjne, et dødt blik som fik stedet til at ligne noget fra den værste gyserfilm. Lyset var gået, i det let mørke rum. Og glas lå smadret på de bordeauxe træbræder, som var bordeauxe . Ligene lå på jorden, andre sad ved de borde de sad ved på deres sidste dag i livet. Marmor hvide i huden, som tegn på hjertet ikke bankede.
Alle som var i live havde forladt stedet, sårerde var omkommet af smerte og blodtab.
Natalie lå såret på gulvet bag baren, hun kunne mærke smerten i det skud sår hun havde i siden og i det ene ben. Det havde blødt siden igår aftes, og snart ville hun være nød til aat lade livet.. Deværre med Natalie ville ikke miste hendes liv, hendes familie og venner.. Natalie måtte bide tænderne sammen for at overleve denne aften.. Mørket sænkede sig over Underworld, og stilheden.. Og den klamme lugt af død og gammelt indelukket blod bredte sig. Natalie var alene, og uden at ville inrømme det så var dette meget uhyggeligt.. Hun kunne ikke bevæge sig ligenu.. Men ingen ville betræde dette sted, og risikere endnu et angreb..

//Jubiii //

BlackStars vinger var smukke mens de fløj... Et tegn på at han faktisk VAR en pegasus! Hun var så glad for ham... Og det var gensidigt. Nille havde set folk flygte fra Kroen Det Brændende Træ, og nu ville hun undersøge det. BlackStar fløj igenmen en sky, og Nille sad på hans ryg. Han havde aldrig sadel eller hovedtøj på. Nille havde en sort jakke på med hætte som hang ned af ryggen, sort tank top indenunder, sorte bukser, og sorte converse sko. Jakken var lynet op, og hendes hår var i en fletning. Nilles øjne glimtede af og til. BlackStar fløj ned af mod kroen, og landte fint. Han foldede vingerne sammen, og travede det sidste stykke derhen. Nille havde en daggert i lommen med skede på, for en sikkerheds skyld. Nille svang sig elegant ned af BlackStars ryg, og klappede ham hurtigt beroligende på ryggen. Hun efterlod ham ude foran kroen, og gik ind. Hun åbnede hurtigt døren, og gispede højlydt da hun så alle ligene... Mon der var nogle overlevende? Hun trak hætten over hovedet, og kiggede så rundt. En vejrtrækning... Men hvor kom den fra? Hun gik hen forbi alle ligene, og hen mod baren. Hun satte sig på hug, og kiggede. "Det er okay... Jeg gør dig intet..." Hviskede Nille beroligende. Personen så bekendt ud... "Natalie." Hviskede hun overrasket.

Døren åbnede sig, den havde Natalie ikke set komme. Hendes hår sad lidt foran hendes ansigt, da hun kiggede lidt op. Hun sank en klump, og et tungt vejrtræk.
En hvisken lød stille i igennem kroens hjørner som ekko.
"Nille?" Svarede hun med en stemme, som kunne skære andre i hjertet. Natalie kiggede op på Nille, hvad lavdede hun dog her?!
Natalie ømmede sig af smerte, men kæmpede for at sætte sig op.
"H..Hvad laver du dog her?" Svarede hun selvom det var meget svagt.
Hun bed tænderne sammen..

Nille holdte blidt Natalie nede...
"Jeg er her fordi jeg så alle folkene flugte fra kroen... Bare rolig hvis der kommer nogen fortæller Star mig det." Sagde hun beroligende. Natalie så virkelig hærget ud... Nille tænkte sig hurtigt om.
"Lig stille." Sagde hun hurtigt, og kiggede rundt. Hun rejste sig, og gik hen til en af dem der var døde, og rev nogle strimler af hans tøj af.
Hun gik tilbage til Natalie, og forbandt hendes sår med det, men inden da pillede hun forsigtigt kuglerne ud.

Natalie skar lidt ansigt da Nille tog kuglerne ud, hun var van til smerte. Hun rynkede lidt på næsen, af de 1 dage dødes tøj skulle dæke hendes sår. NAtalie var ikke typen som var sart men hun var ikke megeet for det, Natalie smilte skævt til Nille. Nille prøvede at berolige hende, men Natalie var ikke typen som heller gik i panik over smerte.
"Tak," Svarede hun stille og åndede lettet ud.
Natalie satte sig helt op, og bed sig lidt i kinden.
"Jeg klare den, nå sket noget spændende?" Spurgte hun stille men glad som sædvanligt.

Nille rullede kærligt øjne af Natalie. Den pige ændrede sig aldrig! Det var derfor Nille elskede hende! Altså som ven...
"Har du ikke set dusør plakaterne fornylig Natalie? Og ja... Jeg har fået mig en ven... En bevingede ven." Nille blinkede drillende til Natalie.
Hun kiggede sig omkring... Og hørte så BlackStars stemme. "Vi må ud. Star har set en flok mænd der var på vej herhen." Advarede Nille, og rejste sig. "Kan du gå?" Spurgte hun.

Natalie tænkte sig om, hun havde vist dræbt eller truet et par som havde sat nogle plakater op af Nille. Natalie rejste sig forsigtigt op, og kiggede på Nille.
"Ja, og jeg kunne skyde dem!" Svarede hun med en glad stemme, og kiggede på Nille med et hævet bryn.
"Ja det kan jeg da hører?" Svarede hun drilsk igen, da hun hørte en vrinsken.
Natalie samlede sin pistol op fra bardisken, hvor hun havde tabt da hun blev beskudt.
Mænd var på vej, Natalie havde lyst til at skyde dem ned.
"JA, jeg har set nogle dusørplaktater, men du har tid til at forklare alt når vi kommer væk herfra!" Svarede hun hurtigt.

Nille nikkede forstående.
"Vi flyver på Star. Han er en hurtig og modig pegasus... Kom!" Sagde Nille, og begyndte at gå ud af kroen. Hun var sikker på at Natalie fulgte med hende. Hun kiggede rundt, og så mændene der var på vej... "Lort." Hviskede Nille. Hun begyndte at gå i en anden retning, og var stensikker på at Natalie fulgte med. Hun fløjtede højt, og kiggede rundt for at se om BlackStar havde hørt hende... Ja det havde han. Han kom flyvende ned fra en bygning, og landede tæt ved dem. Nille løb hurtigt hen til ham, og svang sig op. "Hop op!" Nille rakte en arm ned mod hende, da BlackStar var høj.