Bring the pain ~Blair~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var sen eftermiddag, og solen var gemt væk bag nogle ret truende tordenskyer. Skyerne havde tømt sig for vand for godt en time siden, og på de smalle grusstier var der vandpytter rundt omkring nogle dybere end andre. Dråber hang på træernes grønne blade, samt bare lugten af regn hang tykt i luften..
Med elegante skridt gik hun hen af grusvejen, skridt for skridt ud af vejen. Ved Ashen Wood Forest omkring hende. Grå som aske var den, og ganske mystisk. En anden vampyr i nærheden fik Caroline til at rette opmærksomheden forud, og hun løftede på hovedet. Det blondte hår fuldte yndefuldt med en lille hovede bevægelse, Caroline tog en dyb indånding og mærkede hvordan regnens duft lagde omkring hendes næse med det samme hun trak vejret ind.
Hun gik hurtigere imod færten, og opdagede snart en genkendelig skikkelse. Blair, vampyren Caroline havde forvandlet en af de dage hun havde kedet sig. Hvad lavede Blair her vidste Caroline ikke, for Caroline anede knapt nok hvorfor hun selv var herude. Et par grene knækkede inde i skoven, og nogle fugle fløj fra det nærmeste træ som var der noget farligt på vej. Caroline fjernede blikket fra Blair og rettede det imod lyden af grenene som knækkede, og de skridt der kom nærmere imod dem.

Blair vidste ikke hvorfor hun gik der helt alene. En grund var vel, at hun ikke havde nogen at være sammen med, en anden var at hun ikke gad mærke alle andres følelser. Det var utrolig trættende, hun så hen på Caroline der gik længere fremme. Hun tog et skridt mere og hun havde brugt sin fart til at løbe hen foran hende. Hun lagde hovedet på skrå og så smilende på hende. "Hej." Hun virkede ikke voldsomt glad for, at se hende igen. Men Blair kendte ikke Caroline særlig godt, så hun kunne ikke virke vildt glad for det. Hun så hen imod skoven da nogle grene knækkede, men hun var bare ligeglad. Det var bare et dyr, dem var der nok af overalt. Hun lagde armene over kors. "Længe siden." Hun smilede stadig.

Caroline havde intet imod Blair, det var bare den lyd som havde fanget hendes opmærksomhed så grundigt. Caroline rettede dog blikket imod Blair igen, og nikkede som et hej. Caroline havde rent faktisk ledt efter Blair, for at se hvordan hun klarede sig igennem vampyr tingen. Men havde ikke fundet hende, og nu når Caroline ikke ledte efter Blair så fandt hun hende. Caroline lagde hovedet en tak på skrå.
"Ja det er ganske længe siden, må jeg sige." Svarede Caroline og smilede skævt ikke fuldkommen sandt men heler ikke helt falsk. Caroline's følelser var blandet, ligenu var hun rolig. Bare afslappet, hun tænkte ikke rigtigt over sine følelser..

Blair kunne godt se på Caroline, at hun ikke virkede helt tryg. Som om hun var opmærksom på noget andet, det gjorde at Blair også vendte opmærksomheden imod busken. Hun kunne nærmest fornemme der var noget, men hun vidste ikke hvad det var. Det gjorde også, at hun vendte opmærksomheden imod Caroline igen. Hun smilede, det var så tæt på oprigtigt som det kom fra Blair. Hun smilede til tider oprigtigt, men ikke særlig tit. Hun lagde armene over kors, ikke for at virke vred. Bare for at gøre noget med dem. Hun nikkede til hendes ord. "Hvordan går det?" Hun var ikke sikker på, om hun ville fortælle om hvordan hun selv havde haft det. Men hun kunne vel lige så godt, inden Caroline begyndte og spørge. "Jeg har selv været væk, jeg turde ikke være tæt på folk når jeg ikke havde styr på mine ting. Men jeg har nogenlunde styr på det nu. Jeg har ikke den samme blodlyst, og min styrke og fart er næsten under kontrol."

Caroline prøvede ikke at virke ligeglad, hun vidste ikke helt hvordan hun skulle opføre sig i Blair's selvskab. Caroline havde trods alt faktisk ledt efter Blair for at hjælpe, men det så ud til at det var bedre end Caroline havde forventet. Hun kiggede på Blair og nikkede.
"Det går vel fint, det lidt blandet." Svarede Caroline for at være høflig, nu når man blev spurgt kunne man ligeså godt svarer. Caroline kiggede på Blair igen med et smil på læben.
"Ja det kunne jeg allerede fornemme da jeg så dig igen, jeg havde ledt efter dig. Men fandt dig aldrig." Tilføjede hun stille og rettede blikket imod busken. Da en gammel kvinde trådte ud, hun var krumrygget, samt havde hun sat sit gråhår op i en knold. Hendes ansigt så dog ret så skræmmende ud.
"I burde ikke være ude her i nat. Skoven er ekstra farlig ved denne blodmåne, i burde gå inden månen viser sig." sagde hun advarende, men Caroline himlede bare med øjnene. Det var længe siden hun havde lyttet til den form for advarseler. Og hvis der skulle ske noget, kunne hun udemærket forsvarer sig selv.

Blair ville ikke findes, det var også derfor ingen kunne finde hende. Hun nikkede til Carolines ord og overvejede lidt hvad hun skulle sige. Men da en gammel kvinde kom frem for busken og advarede dem om blodmånen så Blair undrende på hende. Hvorfor skulle de frygte en måne? Og en skov? Hun så på Caroline og håbede på hun vidste hvad der skete. Blair ville dog ikke rigtig tro på det, men hun vidste ikke om hun skulle tage advarslen alvorligt. "Hvad sker der ved blodmånen?" Hun håbede lidt at Caroline havde en idé, men ligemeget hvad det var, kunne de sikkert godt klare det, de var jo vampyrer, nogle af de mest udholdende racer.

//Undskyld længden.//