En blind forvirret.

Hun sænkede hovedet lidt og trådte et enkelt skridt frem. "Hvor er garantien på at jeg
overlever?" Spurgte hun besejret. Hun fortsatte med at gå, til hun stod overfor ham.
Hun kendte ik nok til vampyrer til at ville tage en åben kamp imod en frivilligt. *Hvis jeg
overlever så ved jeg hvad jeg skal arbejde på.* tænkte hun bittert. Hun kiggede på
ham og blev skræmt af den måde hans øjne skinnede på og hun blev nød til at kigge
væk. Hun så hans hånd, som stadig var rakt ud mod hende og tænkte det bedst hvis
hun tog den, så hun rakte sin hånd frem mod hans og tog den. Hun mærkede hans
kolde hud og der gik en gysen gennem hende, da alle hendes sanser reagerede og
hendes instinkter fortalte hende, at hun skulle flygte.

Hånden lukkede sig om hendes lille fine hånd Hun var nu i hans
magt. og han trak hende med et ind til sig imens han lagde sin
hånd/arm rundt om hendes talje så hun ikke ville kunne friste sig
fri. "Tja, der er ingen garanti" hviskede han da hun nu stod så tæt
på ham at det ikke behøvede at være højere. hans tænder blottede
sig igen for hende, denne gang tættere og mere farlige i hendes nærhed.
Hvis det var hun nu var engel ville hun måske svagt dufte døden over
ham, den var kold og nærmest som en druknings fornemmelse.

Hans kolde hånd lukkede sig om hendes og det føltes som om kulden bredte sig, fra
hendes hånd, til resten af hendes krop. Hun mærkede ham trække i hende og hun
havde ik lige været klar, så hun snublede i sneen, men genvandt dog hurtigt balancen
da han lagde sin arm rundt om hendes talje. Hun mærkede svagt den kolde, døde
aroma, som hun havde hørt fra andre engle af, at vampyrer har. Hans tag var hårdt
og det gjorde lidt ondt i hendes højre vinge. Hun prøvede på at få rettet lidt på den,
så det ik gjorde ondt, men hans greb var for stærkt. Hun mærkede hans ånde da han
hviskede og hendes hjerte sprang et slag over. *Hvad har jeg rodet mig ud i?* Hun så
ham blotte sine tænder og frygten tog til i styrke. Hun fik en svag følelse af at drukne i
fornemmelsen af død og kulden der kom fra ham, simpelthen fordi hun var så tæt på
og det hjalp ik på hendes nuværende situration.

Han holdte hendes stramt som var han bange for at tabe hende på
jorden og hun skulle gå i stykker. Han lægnede hende bldit tilbage
så hendes brystkasse pg hals blottede sig, det var en underlig langsom
blid bevægelse ville de fleste mene, Men vampyren bevægelser var langt
fra tilfældige. Selvom Demetri stadig var hvad man kaldte en ung vampyr
havde han alligevel mange år på bagen. Hans mund kom ned til hendes
krave ben og han kyssede det blidt.

Hun mærkede hans arm omkring hende og hun kunne mærke den styrke han brugte til
at holde hende på plads. Hun vidste at der ik var nogen mulighed for at rive sig løs
eller kæmpe sig fri, da hun knap nok kunne bevæge sig. Hendes hånd var dog fri, men
der var ik meget den kunne gøre ved den situation hun var i. Hun kunne mærke at han
tvang hende bagover, og der løb en gysen gennem hele hendes krop da hun mærkede
kulden ramme hendes hals og den smule af brystet som før var beskyttet af vingerne.
Ud af øjenkrogen så hun hans mund nærme sig hende og hun mærkede at hendes
hjerte begyndte at hamre panisk og frygten træde til. Da hun mærkede hans læber
mod hendes hud, lige over kravebenet prøvede hun igen på at rive sig løs, dog uden
mere held. Hun brugte sin venstre hånd, som var fri, og fik sneen til at forsvinde under
ham. Hun håbede lidt på at det ville fjerne hans balance nok til at hun kunne komme
væk. Nu var det ik fornuften der styrede mere, nu var det instinkterne der tog over.

Sneen gjorder intet for hans balance da han havde stået der i noget tid og presset den fast under sig. Han slap hende i det samme, eller rettere nærmest, smed hende
ned i det kolde sne der nærmest ville føles varmt imod hans hud. Han så på hende
med rolige øjne, der igen var blide som et barns, "Engel, giver dig en chance for
flygt nu, og hvis ikke du tager den...må jeg selv sætte en stemning op" imens han
havde sagt al dette havde han sat sig på hug foran hende.

Tania kunne mærke, at hendes anstrengelser var spildt og hun sukkede opgivende.
Hun regnede ik med at hun ville komme levende ud af dette og var rigmelig overrasket
da han smed hende fra sig. Hun lande på hænder og fødder og kiggede over skulderen
for at se hvad han havde gang i. Hun rejste sig op og stod med siden til ham, ville ik
helt vende ryggen til ham, men ville gerne lave et flygt forsøg alligevel. Hun hørte hvad
han sagde, men hun troede ik rigtig på det. Hvad ville han få ud af at lade hende gå?
Hun tog et sidelæns skridt, så der kom en større afstand mellem dem og holdte hele
tiden øje med ham. hun svang sine hænder over til siden og knyttede hænderne.
Sneen samlede sig omkring Demetris fødder og den forvandledesig til is. Hun vidste ik
hvor lang tid det ville holde og hun bredte sin vinger og lettede fra jorden. Hun var
stadig faret vild, og vidste ik hvilken vej hun skulle flyve for at komme væk, så hun fløj
bare op ad i håb om at ville se en udvej.

I det samme hun fløj op blev isen for Demetris fødder knust i stykker
han forsvandlede sig i det samme til en stor rovfugl, der, med det samme
fløj op og begyndte at angribe Tania, med sine skarpe klør, så blod begyndte
at løbe, ørnen skreg noget enkelte skrig, for den fløj lidt væk fra hende og
igen slog til med sit blodige angreb,

Hun hørte isen blive knust og hun kiggede og så ham forvandle sig til en ørn. Hendes
øjne blev store af forskrækkelse og nåede ik at reagere før ørnen havde angrebet
hende. Hun gispede da hun mærkede en brændende smerte i sin skulder, som var
begyndt at bløde efter angrebet. Hun lagde en hånd over såret og kiggede over på
ørnen. Det havde hun ik forventet og da den kom mod hende endnu engang samlede
hun sine vinger ind til sig og lod sig falde ned mod jorden. Hun mærkede vinden rive i
hendes hår mens hun faldt og lige inden hun ramte jorden bredte hun vingerne ud og
stoppede faldet. Hun kiggede op mod ørnen og forbandede natten.

I det samme nærmest oppe i luften forvandlde han sig til sig selv. Han landede
med en typisk lethed på jorden skønt det var i 3 meters højde han var faldet.
PÅ hans hænder havde han blod og han slikkede det af med en vældig nydelse.

Han kiggede bare på englen som så ud som en anden vredes vulkan, han havde
lyst til mere af hende. Hendes blod var så lokkende, han havde lyst til hende, se
livet forlade de iforvejen blege kinder, og lade det sorte hår der ellers kunne være
en vampyrs blidt falde igemmen hans blodige fingre.

En følelse af kærlighed kom nærmest igennem ham, men det var blodet der talede
for Demetri elskede alle sine offre, dog ville ingen kunne forstå den kærlighed
som han følte.