You have lived in a dream, and now you must awaken \Tristan\

Lokation: Asmodeus middel strøelse hus i den lille lands by
tid: sen nat
omgivelser: hans meget rodet stue

Asmodeus havde endelig fået mandens nysgerrighed frem, og den havde Asmodeus ventede et stykke tid på at få tændt, men nu kunne han også se det som ild i den unge mands øjne.
Asmodeus var meget taknemlig for den fremmede mand havde reddet ham fra dragen tidligere på dagen, men selvom den unge mand ikke kendte Asmodeus, så var Asmodeus helt klar over Mandens navn var Tristan, for Asmodeus kendte tristans far, og så snart at Asmodeus havde fundet sin hals kæde han havde holdt sikker i alle de år, for at have den nu, ville Asmodeus fortælle tristan noget som nok ville ændre alt for den unge mand..men…hvor var dxxen fandes halskæde? det kunne den gamle mand ikke helt huske.

\\you said right now xD\\

//Fint fint xD //

"Ja... vad venter du på?! Du kan ikke bare stoppe mit i en fortælling!" Udbrød Tristan pludseligt efter et par sekunder hvor den gamle mand havde set tænksom ud.
"Hvad sagde du jeg var igen?" Fortsatte han forvirret og gned sin ene hånd som var blevet lagt i bandager efter deres måde med dragen. En grimasse da han kom til at røre et ømt sted.
Det var en lang historie om hvordan han var havnet her.. Ikke at den var så vigtig.. Det var noget med en drage og en flabet gammel mand med et glemsomt sind.. Som nu synes at kende ham?

//Der var jo ikke meget at bygge op på så kort blev dte xD //

Asmodeus gik rundt som en forvirret kanin, og kiggede under alle hans parpier og nedskrevne noter, i håbet om at finde det han ledte efter. *Hm.. måske skal jeg have påske salat til aftens?..* Asmodeus stoppet som var han død af hjerte stop, og kiggede some en zombie ind i væggen i nogen meget korte sekunder, før han igen kom til sig selv. Asmodeus drejet hovedet mod Tristan, og havde helt glemt hvad han enlig ledte efter. Asmodeus ligende noget fra en komedie film, mens man kunne se han prøvet at huske hvad han ledte efter inden han kom til at tænke på aftens mad. Asmodeus hørte Tristan stemme, og fik Asmodeus til at få et sæt gennem kroppen som han så tit gjore, når han bliv taget i at tænke, og svaret "verdens bliver et bedre sted, min fødselsdag, dit hår bliver vasket.. jeg venter på mange ting, men din utålmodigehed er ikke en af dem Mr Cambell"
Asmodeus hørte hvad tristan sagde bagefter, hvor på Asmodeus peget ned på det beskidte gulv under tristan fødder, og sagde "tydeligvis et menneske ligende væsen, med tyggegummi hår, en tålmodighed som en si, og en som kan lide at bade i gammel fiske suppe, som er den kaldt under dine fødder.. enjoy yourself" Asmodeus, fik et lille smil frem, før han igen gik forvirret rundt efter halskæden, problemet var bare, at nu vidste han ikke længere hvad han ledte efter-

Tristan trippede hen over gulvet et par gange. Det var tydeligt at se at Asmodeus ikke havde den fjerneste ide om hvad han lavede eller hvor han skulle lede. Et kort sekund kunne Tristan næsten have svoret at den gamle mand allerede var på vej ud i køkkenet for at lave mad.
Tristan bed sig i knoen og stoppede op på stedet. Det hjalp ikke at traske rundt. Han sukkede højlydt ved den gamle mands ord. Var det 83 gang allerede hans hår var blevet nævnt? "Jeg undskylder min utålmodighed, men det er ikke hver dag man finder ud af at ens liv er en løgn" Svarede han stadig utålmodigt og begyndte selv at kigge sig omkring som vidste han hvad han skulle lede efter.
Han kiggede ned på sine fødder med et "Adddd...." da gammel fiskesuppe blev nævnt.
"Lad mig hjælpe, hvad leder vi efter?" Fortsatte Tristan hurtigt og kiggede op på Asmodeus igen. I et hjørne af den lille hytte havde han stillet sine ting bestående af en stor rygsæk, en guitar i sin taske og et lille bur med katten Luck. Katten synes at kigge efter Asmodeus med store øjne og en gang imellem miavede den også utålmodigt.

Asmodeus gik åndeløst rundt som et lille barn der var på vej til julemandens hus. hans blik kørte rundt i rummet som om han rent faktisk havde den fjerneste ide om hvad ide ledte efter.
Asmodeus lagde en hånd i skægget, og nusset de gamle spidser tankeløst, *måske skulle man gå tidligere iseng iaften.. ej tag dig sammen din tosse* Asmodeus stopept med at gnide hans skæg, og prøvede opgivende at slå armene ud til siden, men hans gamle skuldre sagde bare et højt knæk, og han faldt som altid bagover af overraskelse, og sagde som altid "så gammel er jeg heller ik", da han var faldet ned på røven, og kiggede med trætte øjne på tristan, og begyndte hans store ´undskyld tale´ da han enlig så katten. og for første gang siden dragen løb Asmodeus. han havde en halv retaderet måde at løbe på lige der, da han lod overkroppen være vandret gennem luften, og mvar ved at falde ver andet skridt, og da han satte sin fod ned i en gammel muggen stegepande, faldt han med næsen ind i tristans rygsæk. nogen små lyde kom fra den gamle mand, og rejste sig usikkert op som hans krops holdning nu en gange var.han kigget lidt forvirret på tristan, med et ´hvad var det nu jeg skulle?´ blik, for Asmodeus havde med blikket væk fra katten, og det dramatiske slag til hoved igen glemt hvad hans havde i tankerne. han lagde hånden ned på burdet uden at vide havd det var, og kiggede ned, og fik store øjen af at se katten. "Nu kan jeg huske det!!", han virket helt lalle glad, og skulle lige til at sige det var godt da han tog hænderne til hovedet, og sagde "ups... Nu jeg huske det. øhm... håber ikke du har noget mod at se endnu en drage idag?" sagde han med en lidt undskyldende tone.

Tristan havde efterhånden trippet rundt længe for at finde ud af hvad det var han skulle finde, men efter at have indset at det nok ville være umuligt og finde noget man ikke vidste hvad var, sukkede han opgivende og satte sig ned i nærmeste støvede stol med ansigtet begravet opgivende i hænderne. Dette var bare .. skønt.
Han blev bragt tilbage til virkeligheden da der lød et 'bump' og han kiggede hurtigt op. Den gamle mand var væltet ned på gulvet og Tristan skyndte sig hen og satte sig på hug foran ham.
"Er du okay?" Nåede han at sige inden manden allerede var sat af i løb efter den anden ende af rummet.
Forvirret... Det var det man kunne sige han var lige nu. Lige pludselig synes den gamle mand at huske.
Tristan fik hurtigt sat af efter nissen igen da han faldt over noget der lignede en gammel stegepande og væltede ned i hans taske..
"Pas på!" Udbrød han og var henne for at hjælpe den gamle mand op.
"Du kan huske det?!" Tristans ansigt lyste op, men det blev kort efter erstattet af et nervøst blik..
"Endnu en drage?.. Hvorfor har jeg på fornemmelsen at du ender med at få mig slået ihjel?" Sagde han og smilede halvt. "Lad os nu bare komme afsted!"

Asmodeus havde stadig lidt ondt i hans gamle hoved efter daten med Tristan rygsæk. Asmodeus satte sig ned på det støvet beskidte gulv, og prøvede at samle tankerne, mens Tristan begyndte at snakke om bare at komme afsted, Asmodeus kunne ikke forstår hvordan den padehat havde luft i lungerne efter alle de år, *let´s go get eaten by a dragon.* Asmodeus rystede på hovedet, og kigget på Tristan, og sagde med sine gamle hæse stemme, mens han gentagende gange hostede på grund af støvet i huset. "du har ret" ´host´ "måske invitere den os på kaffe og ka" ´host´ "kage".
Asmodeus kiggede med et flabet smil på Tristan med sine gamle læber, men også et venskabt glimt i øjet. "du er meget som din far.. Jeg.." Asmodeus stoppet sig selv, og rejste sig stille op ved at støtte sig op af væggen, og kiggedet verdens udfordrene på Tristan. "håber fandme den kaffe er varm.. kom" Asmodeus lagde en hånd på dør håndtaget som han lige før havde brugt til at rejse sig. og åbnet døren, og begyndte at gå udenfor.

Tristan stoppede med sin bekymring og kiggede nu bare dumt på den gamle mand.. Sure thing.. Han kunne ikke huske farven på hans eget hår, men at være flabet - det kunne han !
Han svarede ikke på det første, men hans øjne blev store da han fulgte efter nissen ud af døren.
"Du... Du kendte min far??" Spurgte han nysgerrigt og løb op på siden af den gamle mand.. Han havde nævnt at hans 'forældre' ikke var de biologiske.. Men at han skulle kende hans rigtige far var noget nyt..
"Hvor skal vi hen? Eller har du allerede glemt det?" Sagde han til sidst og løftede prøvende et øjenbryn. Det skulle ikke overraske ham.

\\Jer og jeres emneri xD ja okay, I give in.. Jeg begynder at emne ordenligt igen \\
Asmodeus havde hørt Tristan spørgsmål, han var ikke døv, men spørgsmålet om tristan far fik bare Asmodeus hals til at krøbe sig samme, og man kunne tydeligt se den lille ansigts sammentrækning der var omkring emnet, der viste det ikke var noget han havde lyst til at snakke om nu. Asmodeus lukkede sine gamle øjenlåg, og prøvede at få den kvalmende fornemmelse af dårlige minder ud af hovedet. Asmodeus havde intet mod Tristan far, tværtimod. eller ivertfald ikke den gang. Asmodeus kunne mærke hans hals føltes som en ørken ved tanken om manden.
Asmodeus stoppet kort op over det med at have glemt hvor de skulle hen, og lod en spinkel pegefinger blive løftet, og sagde med et sarkastisk tonefald "Jeg har ikke glemt det!" han prøvede at virke meget seriøs, men vidste ikke helt hvordan det gik, og drejet sig så mod retningen mod den lille træ port der var udgangen til byen. og begyndte at gå. Asmodeus håbet lidt på at have fået Tristan til at tror han havde glemt det igen, men han var langtfra den bedste bluffer, på ingen måde, så han regnet ikke med det.
Asmodeus drejet sig mod Tristan, og sagde "Dragen vi sk..åh nej" Asmodeus så over Tristan skuldre, og så en høj skaldet mand iført læder beskyttelse på bryskassen, med et ar på panden, og et par pose middelalder bukser. Asmodeus prøvede at gøre sig lille, men før han kunne nå at håbe manden ikke så ham, hørte man mandens grove store hule stemme "hey..vent" hvorefter manden begyndte at gå hurtigt mod Tristan og Asmodeus.

//YES ! Fuck jeg er god !! //

Tristan så godt sammentrækningen i Asmodeus ansigt og det gjorde ikke hans nysgerrighed mindre på nogen måde. Istedet gjorde det ham mere plagende. "Du skal ikke undvige mit spørgsmål.. jeg har ret til at vide hvem han var skulle jeg mene!" Udbrød han og kiggede fast på Asmodeus.
Han sukkede da den gamle nægtede han havde glemt det, og alligevel virkede helt lost.. Dette skulle aldrig gå godt.. Men han måtte finde ud af det! Han kunne mærke spændingen og nysgerrigheden, blandet med angsten stige op i ham.. Hvad ville de finde?
"Hey...vent" Lød det bag ham og Tristan snurrede rundt og lod sine øjne vile på den nyankomne.. Han kiggede forvirret og spørgene på Asmodues da han rømmede sig og pegede åbenlyst på manden. "Hvem er det?"

Asmodeus stod sådan lidt åndeløs og kiggede på den store mand der var på vej hen til dem, og man kunne mærke på Asmodeus at han skulle lige til at sætte benene i bevægelse da Tristan uden tanke peget på manden. men Asmodeus bliv stående hvor han var og sagde lavmelt "En af Dé Minions røv slikkere".
Asmodeus lagde en hånd ned i tasken som hang ned af hans side, og holdt blikket på den store mand der gik i hastigt tempo mod dem. Asmodeus kiggede kort mod udgangen af byen, og drejet sig derhen imod, da han ikke ønskede at det til at ske i byen.
Manden bag dem gik nu lidt langsommere, nok fordi han var med på udenfor byen delen, som næsten kunne smages i luften som en utalt aftale.
Asmodeus gik ved siden af Tristan, mod udgangen, hvis Tristan altså gik med.
"Dé Minon har noget mod min ´dårlige vane´ med at snakke mod slavehandel, og tror den narehat bag os er kommet for at vise organisations utilfredshed"

Tristan fulgte bare efter og anede ikke hvad en 'minions røvslikker' var... Han kløede sig forvirret i baghovedet og kiggede et par gange tilbage.
"Slavehandel? Går de ind for det?... " Fortsatte han og stirrede rimlig åbenlyst på manden over skulderen. Han smilede en smule og kiggede hurtigt på den gamle mand igen.
"Rettere ind at flygte, hvorfor ikke vise dit svar på deres utilfredshed, med en lettere ... fod i hans ansigt..." Tristan smilede lidt bredere og slog en næve ind i en udfoldet håndflade.
"Jeg vil gerne tilmelde min egen fod personligt til jobbet hvis det skulle være.." Tilbød han til sidst og kiggede på skæg nissen igen.

Asmodeus nikkede til Tristan forespørgsel om slaver, selvom Asmodeus syntes Tristan nogen gange skulle have et slag med en ´hint skovl´ for at forstå ting nogen gange, så var han da ellers en meget forstående person... eller nej.. men han prøvet da tænkte Asmodeus.
"Ikke bare går indfor det, hvis der er slavehandle et sted, har Dé Minon deres klamme mærke på vert eneste hjørne og røvbalde. de kalder sig bare Dé Minion organisation, men hele deres omsætning er bygget på slavehandle og privat nedgørelse af slaver, så nogen omtaler dem som hvad de er...slave handlere"
Asmodeus kiggede sig ikke over skuldren for han vidste at den grimme mand stadig var bag dem, hvorfor skulle han ikke være det? og hvis han ikke var passede det Asmodeus godt alligevel, for han sku alligevel denne vej ud af byen med Tristan.
Asmodeus begyndte at grinde så hans skøg næsten hoppede af, da Tristan begyndte at snakke om at tæve manden. Asmodeus var enig med Tristan... fod til ansigt. dog havde han ikke glemt hans aldre, og den gjore det umuligt for Asmodeus at kunne lege action film helt og lege med den store bredskuldret mand med læder beskyttelse. men mån ikke man kunne finde på noget andet end en fod til ansigt? Asmodeus smilte kort, og svaret "Din fod er nu deltager i ansigts mos konkurrencen, vi skal dog lige udenfor byen først"
Asmodeus tog en brun bog op af den løs sidende taske. den havde en sort læder rem rundt om bogen i en spænde som holdt bogen lukket. det brune var også læder, som var fin lavet, så overfladen var ret beroligende at røre ved. han gik med bogen i sine to hænder, og lukket tasken igen.

Tristan smil blev bredere imens han gned sig i hænderne. "Skønt.." Mumlede han tilfreds. Det havde været evigheder siden han sidst havde været ude i en slåskamp... Og man måtte jo holde det ved lige. Selvom havenissen måske ikke længere havde alderen til at hoppe rundt, så nød han selv i situationen at lege action helt, fordi han kunne.
Byen forsvandt så småt omkring dem imens de gik. Et nysgerrigt blik på den læder indbåndede bog.
"Hvad er det for en bog?" Spurgte han og nikkede ned til bogen.
Han havde ikke kigget tilbage længe... Om manden mon stadig fulgte efter? Han havde lidt glemt det... Lige nu ville han bare have opklaret sit liv. Få den viden ud af Asmodeus om hans far og ham selv.

Asmodeus fik en lille trækning på de gamle læber da Tristan gned sig i hænderne, og sagde lavmelt skønt. Asmodeus kunne se en del af hans far i ham, og det gjore Asmodeus både stolt, glad og urolig.
Asmodeus vidste ikke helt hvordan man skulle fortælle Tristan om hans far?, men det var hans ret, og Asmodeus ville sige det.. en dag.
Asmodeus havde ønsket sig selv lidt yngre, så han kunne gøre andet end at gå usikkert som en eller anden social taber, eller svag form for krøbling, men de tider var forbi, og Asmodeus måtte lade Tristan være den øretøv udbyende, ellers endte det sikkert bare med Asmodeus ville ødelægge sin egen rygrad af at et slagsmål, hvis bare manden bag dem kiggede på ham nærmest.
Asmodeus kiggede ned på bogen da Tristan spurgte ind til den, og han fik en lille grimasse, og svaret med et selvfedt smil "notater". Asmodeus holdt en lille pause, og forsatte "En del viden om drage kultur, og gamle legender og myter, men der er også noget mere.. praktisk"
Asmodeus satte første fod udenfor landsbyens træ port, og retttede blikket mod den lange lande vej, også tilbage på det store brød ikke langt fra dem, også tilbage på vejen, og begyndte at gå lidt længere hen af vejen, og sagde "Håber det her virker.. følg med"

Tristan prøvede at prikke til bogen, men hev hånden til sig igen. Han ville ikke vide hvad den gamle mand ville gøre hvis han rørte bogen.
Endelig var de ude af byen. En landevej udformede sig foran dem. Byen var nu bag dem og de var klar til at begive sig afsted...
Bag dem gik manden med hastige skridt og Tristan skævede til nissen ved siden af ham. Hvad gjorde de med slavehandleren? Manden sagde ikke så meget, men hans blik kunne føles i nakken.
"Hvorfor siger han intet?" Viskede Tristan utålmodigt og trippede lidt op og ned imens de gik. Hans fod kløede efter et godt spark og manden bag dem var ikke en dårlig målskive.
"Vent... Hvad virker?" Sagde han forvirret og satte tempoet op i takt med den gamle mand.

Asmodeus lod bare fingerne køre hen af bogens brune læder, og begyndet stille og roligt at tælle stille ned fra 12 ver gang hans højre ben ramte jorden mens han gik.
han lod en lille spinkel finger blader i den store bog, med en næsten rytmisk præcision mens han fandt den rigtige side med øjne lukket fuldt koncentret på hans nedtælding.
Asmodeus svaret ikke på Tristan spørgsmål, men da han nået til tre i hans nedtælding, stoppet han, og åbent øjnene for at se på Tristan. "Han hedder Temrix, og er skadet på venstre skuldre, og hans syn på venstre øje er også uden effekt selvom det ikke kan ses på ham.. når han kommer herhen vil han starte ud med at flyve vanret gennem luften efter dig. når det sker så flyt dig, og sørg for han ender hvor du står lige nu. forstået?" Asmodeus øjne bliv nu mere livs fulde, og han rettede ryggen lidt op, og havde ikke tid til at forklare hvor han vidste det fra, for manden var kun fem meter fra dem, med et mårettet blik mod Tristan.

Tristan sagde ikke noget da Asmodeus begyndte at tælle ned. Han kiggede lidt underligt, men sagde ellers ikke noget. Istedet lyttede han interesseret til de underlige ting der blev sagt.. Hvordan kunne han vide sådan noget? Der var ingen rationel forklaring medmindre de kendte hinanden, men det virkede ikke sådan.. Der var ingen forklaring.. Medmindre..
Længere nåede han ikke inden en lyd bag ham fik ham til at snurre rundt. Fyren havde allerede sat af efter ham og Tristan havde omtrent 3 sekunders reaktionstid.
Lynhurtigt før han selv nåede at tænke over det var han trådt et skridt til venstre - til mandens blinde side - Og fået fat i hans dårlige skulder hvorefter han af voldsomt kraft slyngede ham ned i jorden hvor han før selv havde stået. Det var sjovt så meget skindet kunne bedrage når det kom til kræfter.
Selv i chok kiggede Tristan hen på den gamle mand... Havde var elv overrasket over hvordan han havde reageret fuldstændig efter Asmodeus' oplysninger..
"Øhh... Ja..." Sagde han til sidst og kiggede ned på manden igen. Hvad ville oldingen gøre nu?

Asmodeus åbende den store bog på den side hans finger havde hvilet på.
den store mand havde ikke nået at kunne gøre noget på hans vej gennem luften da han opdaget Tristan havde flyttet sig var det forsent, og før han kunne tænke videre fik han en utoppelig smerte, da Tristan far hans blinde vinkel rev ham ned i hans skadet skuldre, og overraskelse, hurtigheden, og skuldrens gennemborende smerte fik ham til at falde til jorden som et lille barn der bliv tabt af sin mor.
uden af stand til at nå at tænke sig ydligere om, så den store mand sig til siden, i det sammen som Asmodeus nedtælding ramte nul. og støvet af sandkorn under manden bliv fejet væk som var de fortryllede, og man kunne nu se at manden lå i midten af et symbol.
( [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.] )
som var riset ned i jorden med et skarpt objekt, hvorefter der tidligere var dækket med sand fra lande vejen.
Asmodeus lukkede sin bog igen, og kigget igen med sine gamle trætte øje på tristan. og sagde som altid hæst "hvor kom vi fra?" man kunne misfortå Asmodeus til at tror det var badass sagt, men han lavet ikke sjov eller var flabet nu, han havde faktisk glemt hvad det var de skulle.
Manden lå som tappet på jorden fra energi, og hans krop lå som en klud i midten af symbolet med lukket øjne. han tark stadig vejret kunne man se på de tunge åndedræt.
Asmodeus gned sig i panden, og lod en hånd køre ned af hans skærg før han så sagde "nu kan jeg huske det!, vi skal denne vej" Asmodeus drejet sig om, og begyndte at gå ned af landevejen.

Tristan havde trådt et skridt tilbage og han spærrede overrasket øjnene op ad sandet fejede sig væk under manden og han lå som en kludedukke slynget og bundet til jorden.
Tristan blinkede et par gange og kiggede måbende fra manden, til Amodeus og tilbage. "Hvad i alverden var dog det??" Spurgte han og kløede sig i baghovedet. Som altid svarede den gamle mand ikke. Tristans blik ændrede sig fra overrasket og til irriteret ved oldingens næste ord.
"Hvor kom vi fra?!" Han skulle lige til at hæve stemmen. Endelig havde han fået den gamle knold til at huske også havde han glemt det igen, men han nåede ikke at gøre noget inden den gamle mand igen var på vej. Et lettet suk.
"Hey bedste.. Jeg fik aldrig den historie hvor du kendte min far fra?" Spurgte Tristan bag Asmodeus og løb op på siden af ham igen.

Asmodeus gik med bilkket rettet mod den åbne fredfulde himmel, mens en lille barne agtig melodi med tre meget simple takter undslap hans sind, da han begyndte at nynne ud til den friske luft.
Asmodeus stoppet kort op, og satte sin taske ned på den groset og sandet landevej.
Asmodeus kiggede kort til siderne, og svaret jo sjovt nok ikke op Tristan spørgsmål til sin far, Asmodeus svaret bare med at gabe, og sætte sig på jorden for at finde plads til sin bog nede i tasken igen.
Asmodeus brugte nogen sekunder, men svaret så med blikket ned i tasken, og hans opgave med at finde plads. "Din far.. Var en stolt mand. han havde ambitioner, men"
Asmodeus stoppet, og kigget mod landevejen, da et kæmpe vindpust der kørte ned af vejen som en ustoppelig kraft, væltede ham omkuld, og hans gamle krop bliv skubbet en meter tilbage før han ramte jorden så lang han var. \\tristan bliver også ramt af det, og han vælter som minimun nok, men det er helt dit valg \\
man kunne se over deres hoved en Servus Caelo drage, der baskede med sine vinger for at holde sig i luften, før igen begyndte at flyve, men denne gange satte den sig solidt på vejen mellem dem og landsbyen.
Asmodeus ømmede sin gamle krop.

\ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] \ drage racerne

Efter at have kendt Asmodeus i snart et døgn begyndte man at vænne sig til at skulle vise den gamle mand tålmodighed. Derfor havde han eller ikke sagt noget da gammelnissen ikke svarede omkring hans far, han vidste det ville komme lidt forsinket.
Da han endelig svarede formede et smil sig om Tristans læber.
"Ambitiøs.. " Gentog han og tænkte på sine forældre i hans verden... Meget var han i tvivl om nu.. Om de overhovedet var de biologiske, og om de vidste noget til alt det Asmodeus havde sagt.. En ting var sikker... Selvom de ikke altid havde været de bedste forældre, så ville han altid se dem som værende hans forældre.
"Mine forældre i... Min verden... var også meget ambitiøse..." Svarede han da Asmodeus stoppede.
Mere nåede der ikke at blive sagt inden et voldsomt vindpust slog imod dem. Tristan så først som i slowmotion hvordan den gamle mand blev slynget bagud, inden han selv nåede at reagere var han også blevet slynget bagud. Han landede lige ved siden af Asmodeus, men trillede en ekstra meter og kom med det op på at knæ at sidde, imens han ømmede sig.
"Av for fanden.." Hostede han og kiggede op. Hans blik blev stort... Endnu en drage... Dens hvide skæl glimtede i lyset fra himlen imens den stirrede fast på dem.
Tristan var hurtigt helt på benene og var løbet i retning af den gamle mand for at glide ned ved siden af ham.
"Hey! Olde ! Er du okay?!" Udbrød han og skimtede nervøst til dragen.

Asmodeus lagde en hånd på hovedet med den vision om at få hovedpinen fra stævne mødet med jorden væk.
men sefølgelig hjalp det jo ikke en pind, og han måtte bare kiggede omtåget på Tristan, og prøvede at få et par ud ud gennem hans læber, men det hjalp intet, og han måtte anderkende han intet ord kunne få indført pågrund af det hårde slag til hans gamle knogler og lemmer.
Asmodeus prøvede at sinalere noget med øjne, men han kunne ikke holde dem åben længe nok, og lod trætheden over mande ham, da han ikke kunne mere uden at få slappet lidt af.
Dragen gik med langsomme skridt mod Tristan og Asmodeus, mens dens grønne gennem borende øjne var som lænket til Asmodeus og Tristan på skift.
Dragen stoppede fem meter fra dem, og studerede dem med et velovervejende blik før den store mund åbnede sig.
"Mr Wonder.. en overraskelse. æren er helt på deres side."
Dragen lod sine store vinger foldes ind langs dens ryg.
Asmodeus åbnede øjne, og prøvede nu at få nogen ord indført igen, og sagde hæst, mens hans arm var peget i retningen af hans taske der var ramt lidt væk fra ham, da han flyv gennem luften "ta..k..n"
Dragen kiggede afventede på tristan, og sagde intet.

Tristan kiggede fortvivlet på den gamle forslåede mand. Ville han klare den? Tristan lagde en finger på hans puls.. Den virkede stabil.. Han skulle nok klare den.
"Asmodeus, kan du høre mig? Slap af et øjeblik.." Sagde han beroligende til den gamle mand og rejste sig op og kiggede bestemt tilbage dragen. Han var ikke ligefrem bange for den.
Han gispede da dragen sagde hans navn og lagde hovedet på skrå... Hvad skete der her... Han havde aldrig mødt den før og den kendte hans navn...
"Du kender mit navn...?" Sagde han overrasket og gik lidt frem imod dragen. Han så tilbage på Asmodeus der rørte på sig og kiggede hen på tasken. Ville han have den ?
Tristan gik diskret frem imod tasken imens han holdt blikket fast på dragen.
"Lad os nu så hvilken side æren er på skal vi?" Svarede han med et flabet smil og sparkede diskret tasken hen til den gamle mand. Han stod nu selv lige foran dragen.

Asmodeus tog sin beelskede taske til sig, og begyndet at rode den igennem med den ene arm, som han havde kraft til at løfte.
Dragen havde ingen direkte føleser i ansigtet, og virkede ikke til at være overreasket over Tristan frem provokerende falbethed, men fik en lille trækning i dens stor mund, og gik et skidt tættere på Tristan, og var nu kun fokuseret på ham.
Dragen rystede den store overkrop i et langsom bevægelse, men efter grimassen den lavet imens, var det vist for dens led, og ikke som en fysisk trussel, men så igen, det var få menneske og væsner der kendte til dragers adfær og tegn i geneale træk.
Dragen rettede igen blikket mod Tristan, denne gang havde den dog taget skuldre pladene lidt ned, for at virke mindre.
"En lille bemærkning. de fleste drager vil ikke kalds for de eller du, Mr Wonder. tiltal med navn eller handling, thi det er den eneste sandhed en mund kan beskrive med. de kan kalde mig Thefi."
Dragen studeret tristan kort og forsatte "Æren af bekendtskab er et tretydigt begreb, som deles mellem indivder der har fælles interesse og visoner. så de kan pakke deres mors velformulerende tunge væk Mr Wonder, vi er alle lige stillet væsner der indånder samme luft"