The Gathering (Shifty og John Clancy)

(mig, Shifty og John)

Sted. Det selv bygget hus Nggung lavede til Shifty.
Tid. Midt om natten.
Vejr. Helt klar himmel hvor man kan se alle stjenerne og månen.
Område. Huset står midt i træ åbningen og udover høje træer og buske.


Nggung er gået tilbage til hans selv lavet hus som han lavede til Shifty inden hun forsvandt. han har ledt efter hende i snart et halvt år.
Nggung går rundt om huset, han har ikke selv været hjemme i 3 måneder og alle de gamle minder dukker op, de hvor de byggede det sammen og den glade tid indtil hun forsvandt lige pludseligt.
Han kom om til hoveddøren igen og faldt sammen på hans knæ fordi han kom til at tænke på hvor ond han havde været mod hende. mens han lå der på knæ, tænkte han på da han kyssede Kasandra. han havde også givet op. hvilket var grunden til han var kommet tilbage. så nu sad han bare der og sad lige så roligt.

Shifty havde gået rundt over alt, hun havde været rundt i skovene, byerne osv. men hun fandt aldrig Nggung.
Hun var ved at opgive håbet om at finde ham, hun var blevet ødelagt fuldstændig, folk troede flere af gange hun var skitsofren, fordi hun kunne være den søde pige den ene dag, og den drablige pige den anden.
Hun havde dog fundet familie mens Nggung var væk, men hun havde aldrig mistet savnet til ham.
Hvad skulle hun gøre...
Hun gik mellem træerne bag huset og gik i sine egne tanker, og ville endelig ikke hjem igen.

skygger af mennesker. det var alt han nogensinde så. rotter der fulgte efter en rottefænger lige ind i en fælde lagt af dem der ikke fulgte piben. han gik ikke langs stierne han trådte de små blomster i stykker. de var døde på denne tid af året. han var ikke alene. de var fire der sluttede sig til ham to i lilla en i rød og en i sort. ham i den røde jakke så på frem "har i aldrig undret jer hvorfor vi er her" manden i lilla sukkede "nu begynder han igen" kvinden i sort så på ham "du har spurgt om det så længe vi har kendt hinanden" hun gav ham et slag i baghovedet dog ikke hårdt men godt nok til at han kunne mærke det "vil i så stoppe det der nu" han vendte sig rundt og de stoppede "Wyoming du har selv valgt at være her, Texas du lyder som en lille pige og med mindre du gerne vil have jeg sender dig i skammekrogen" de nikkede kort "undskyld John jeg prøver bare at løfte humøret lidt" Wyoming gav et lille smil fra sig "jeg væder en guld mønt på at jeg kan ramme mit eget projektil med to forskellige pistoler" de grinte lidt "senere Wyoming" de fortsatte den samme vej mod en lysning.

Mens Nggung sad der så han ind i huset. han så billeder af Shifty stå ved hans side, han tænkte på at Shifty kun havde været en drøm. han tænkte på om de stunder han havde haft med hende over hoved havde været sande. om de over hoved havde været rigtige.
Nggung rejste sig op og gik ind i huset for at få et chok af alt det rod der var i huset. alt det støv og spindelvæv der var i huset, "kunne det virkelig være så lang tid siden at jeg har været hjemme?" tænkte han. han gik hen i skabet og hentede sit afstøvning værktøj og gik i gang med gangen.

Shifty stod bag huset og kiggede mod jorden, da hun hørte døren gå i *hvem er i huset* tænkte hun, kunne det være nggung der var kommet tilbage eller var der en der manglede husly og gennemroedet huset.
Uanset hvad hvis det var en fremmed skulle vedkommende ud med det sammen.
Hun listede forsigtigt mod døren, og åbnede den lidt mens hun så efter vedkommende, men sammetid hørte hun stemmer lidt fra lysningen, så hun gik ind og lukkede døren og glemte kort om vedkommende i huset, og holdte øje med stemmerne i skoven.