The Adventure Of The Dragon Hunters - Episode Et; The Gathering

Når den brændende sols orange skær kærtegner den sovende mørkeblå himmel, og dens snorkende lyde fra den milde blæst kaster sig indover ens ansigt, og lader ikke et eneste område uberørt af denne særlige natur melodi, som er skabt af kun de skønneste rytmer, som den sjælsomme nattehimmel havde at byde på. man kunne høre hvordan landsbyens lyde så svagt og lavmeldt bliv givet fra livs, og den rolige kendte stilhed gennem landsbyens larm død, bliv mere og mere udbredt gennem de små og smalle gader der lå gennem de mange små landsby telte og bygninger.
Inde på den halv fyldte kro det brændende træ, sidder en kutteklædt ældre herre, med nogen gennemborende brune øjne, med et blik som to gamle hårde sten der lå tungt i landskabet, og et langt skæg. den gamle mand så spinkle og svag ud, og efter alle de gange han måtte hoste eller tage sig til sin gamle ryg, var det ikke svært at gennemskue han nok ikke var i sin bedste alder. der sad han, gemt væk i den store grå kutte og hætte, skjulte hele hans krop, og hvis man søgte hans ansigt, ville man se ind mod et uendeligt mørke, et tom og gusten skygge, som havde alt lys flygtet fra indersiden af hætten, og efterlod manden i totalt mørke, og hvis ikke man vidste bedre, ville man sige et overnaturligt mørke, så sort en farve som kun magi ville kunne skabe.
ved sammen bord, foran den gamle mand, sad en ung og veludrustet yngre mand, han havde en sort ærmeløs T-shirt på, og nogen lange praktiske militær bukser, som gik ned af mandens veltrænet ben, rig på fortællinger om jagt, og kamp. ned af den unge mands ene arm, var en drage tatovering, som han bar med stolthed, og viste uden tøven eller skam frem. den unge mands hår var kort og sort, som en kul farvet græs mark, og kort i siderne, når det var sat op som det var. et tæt siddende skæg stuppe, dækkede hans hage, og det var næsten usynligt, så tæt det var, men med de tydelige sorte hår, var det som en maskulint fakrum at det var tilstede. Den yngre mand havde et par store bjerg betræder støvler til sin disposition på fødderne, og et par overarme i samme kaliber som hans flabet upoleret ego.
Den yngre mand sad med et glass øl foran ham, mens de ældre herre havde anskaffet sig et glass med vand, helt normalt koldt kedeligt vand. Den yngre mand havde et navn sagt til væsner inden et nyt luft hul var skabt i deres kranium. navnet var Castle, den ældre mand havde stadig ikke opgivet sit navn.
Castle lod sit blik glide fra sit glass med den gule øl væske, og med en hånd på det blanke glass, og en hånd på sit jagt belte om hans liv, lod han sine rolige og selvtillidsfyldte øjne ramme den gamle mand, og sagde "Victor" Den gamle mand, rettede sin gamle og trætte nakke mod Castle for 18 gang iaften, og med en svag hæs stemme, fortalte han "if you have the devil on your tail, you better run like hell.. if you have Victor on your tail, you might as well roll over and die." den gamle mand lod en næsten skelet tynd hånd røre ved sit glass og med rystende hænder fik ført glasset op til munden, og satte det ned igen, og forsatte i samme dunkle tonefald "If I may be so bold good sir, I would say, he could kick your ass any day of the week." Den yngre mand lænede sig frem med et intimiderende blik, og sagde så med en tung, men stadig velovervejet stemme "Your insults waste my time...I don´t like having my time wasted" med det lænede han sig tilbage, og kiggede ind i det stearin lys, som var det eneste der oplyste deres ansigter i middelalder natte mørket. skæret fra lyset gav små cirkler af lys på deres ansigter, og Castle lod nogen tanker glide ind i sit sind, inden han igen, drejet hoved mod den gamle mand, og sagde "Who else did you have in mind" Den gamle mand som stadig havde det tommehul hvor andre har et smukt ansigt, kiggede lidt ud mod de andre i kroen, mens hans lavmeldte stemme sagde hæst "Mr Castle.. I must confess, I have never heard of any legend, or fairytale that can be compared to the stories going around town, about ..." Den gamle mand lænede sig indover bordet, og hviskede med dyb æresfrygt hendes navn "Zefira" blikke fra de mange andre gæster samlede sig rundt omkring deres samtale, som fluer om en gløde lampe, da Zefiras navn bliv nævnt, som et hjemløst barn fik opmærksomhed trukket til sig, når det stod foran et kamera hold. Castle kiggede med et strengt og provokende blik rundt, som en gal vagt hund, go det fik folk til at vende tilbage til deres egne små samtaler. den gamle mand kiggede kort rundt, og sagde "Without doubt, you must have heard about her. none know where this mystery girl came from, but one day out of the blue, the word about her spread like a village fire." Den gamle mand lænede sig tættere på Castle "She is trouble. there is this guy talked bad about her, dont know what he said, but the following morning, he was blind, deaf, and had lost the ability to speak." Castle fik en rynken på panden, døv, blind, og ikke kunne tale, det måtte da være et helved at leve på den måde.. men så igen, Castle havde aldrig været den store fan af rygter "What else?" Den gamle mand lænede sig lidt tilbage, og forsatte "If anyone could make me piss myself.. twice.. it would be her. I have with my own eyes seen her once, is was buying a slave.. a dark elf, and I tell you.. the dark elf was like a wild beast, that in secounds turend into a five year old little girl on sight of Zefira, my guess is, that there is more to miss Zefira, then just the pretty face "
Castle tog ingen chancer med en drage, og hvis den her Zefira tøs kunne påvirke kampen, skulle hun med. Castle nikkede diskret til den gamle mand, som et tegn på han gerne måtte forsætte til næste person. Den gamle mand trak lidt på sine gamle skuldre, og lod en svag ryst glide ud på den anden side af sine læber. "Meriko. she controls fire like a kid controls a toy soldire. and if anyone can get you sorry action-man ass out of the frying pan, and keep that little pretty arm of yours, from becoming bacon to that dragons morning eggs. it is her." Castle trak på skuldrene, han fik ikke noget ud at være flabet mod den gamle mand, det ville bare spilde deres tid, han skulle blive færdig inden de aftalte væsner kom til kroen som aftalt.
Den gamle mand tog sit lidt tid, og indrømte så "I cant tell you much about this next one.. Inais was recommended by a friend of mine. I know she is a being of shadow, but other then that, you just have to wait and see" Castle havde ikke meget tiltro til mandens evne til at invitere folk, så hvorfor have mere eller mindre til en af hans venner. holdet lød fint, og mon dette skyggevæsen havde noget positivt at gøre for sagen, om ikke andet som madpakke til dragen hvis alt gik galt.
Castle kiggede lidt væk, han var tæt af at skulle se ind i det kolde mørke i den gamle mands hætte, og studeret istedetfor folkene i kroen, men den gamle fik lov at forsætte "Josefine, a fine young lady, rumor has it, that she is victors sister. I have heard some badass tings about her" Castle kiggede, og da han ikke hørte flere navne gik han udfra det var de sidste, og kastede så et blik mod den gamle mand igen, og spurgte "you are not comeing right?" Castle skulle lige være sikker, han ville ikke have en gammel kul sort tosse kasse komme med på drage jagt. "No, I am not"

Selv ikke den kælende vind, formåede at skjule lyden af de let traskende skridt, der efterhånden kvalte den resterende afstand hen til kroen; Det Brændende Træ. De lyse skindsko, trådte ovenpå gruset og vejene, som var personen der bar dem lavet af fjer. Den sædvanlige dumpende lyd, af faste sko, var ingen steder at sporer. Men selvfølgelig var det også en usandsynlig let beklædning, der stort set ingen unødvendig larm kunne påtage sig. En god note, hvis man skulle på jagt? Den overraskende tykke kongeblå kappe, fløj lige præcis så let over jorden, at den undgik at blive alt for beskidt. Kappen var trukket godt omkring den uskyldigt feminine udseende krop, som et slags beskyttende lag. Hætten var trukket godt op, og dækkede for det blege ansigt, så kun de sædvanlige blodrøde læber stak frem. Dem som ellers var placeret med et smil. Denne gang var de foretrukket i en alvorlig mine, der fik det ellers så blide ansigt, til at virke langt mere modent. Det orange skær, fra den nedgående sol, ramte nogle af de løse røde lokker, der afslørede hårets frie tilstand. Hovedet blev kort løftet, og de lysende øjne, fokuserede sig på kroen foran hende. Kortvarrigt standsede den kvindelige skikkelse op, for at vurdere situationen. Brevet havde udtrykt mildt men klart, at hendes tilstedeværelse var ønsket. Men hvem kendte hende, som hun ikke selv kendte? Hvem ønskede en fremmedes hjælp? En fremmede der knap vidste hvem hun var? Med et dybt sukkede, forsøgte hun at spytte al nervøsiteten fra sig. Brevet i den venstre blege hånd, gav en let knasen fra sig, da det blev knuget om. Blikket blev fast, og fødderne begyndte igen deres vandring. Det lette puf fra igangsætningen fik skubbet kappen nok tilbage, til at den gulvlange kridhvide sommerkjole blev blottet. Stoffet var let, og blødt som dun. Halskæden der hang omkring halsen, kunne næsten matche kjolens hvide skær, inden den igen blev gemt væk, under den mørke kappe. Med en elegant hånd, rakte hun frem, og skubbede døren op. Den kvindelige skikkelse, indtog straks en spejdende position i døren. Med strålerne fra den nedgående sol, skinnende omkring sig, og den milde vind blafrende med kappen, lignede hun næsten en gudinde, der lige var landet fra himmeriget selv. De krystalklare øjne, blev eftertænksomt vendt mod hver en krog af kroen. Brevet havde forklaret hende, hvad hun søgte. Og ganske rigtigt. Dér, ikke langt fra, hvor hun stod i døren, befandt hendes mål sig. Kutteskikkelsen som var beskrevet, og en fyr, der så ud til at kunne knække hende på midten, ved ét forkert ord. Hun sank en enkelt gang, før hun med rank holdning trådte væk fra døren, og lod det let bumpe i. Flere af hovederne i kroen vendte sig, og så efter hende, da hun ganske stilfærdigt vandrede ned mod bordet. Jo nærmere hun kom, jo større blev hendes overraskelse. Kutteskikkelsen var ikke meget at råbe hurra for. Grå og trist, og med et ansigt så mørkt, at hun frygtede at blive væk, hvis hun søgte mod det for længe. Og den anden.. Så åben og alligevel bestemt i sin fremtoning. Hun fik lyst til at vende om, ved førte rigtige øjekast. Egentlig lignede han mere en form for soldat, der havde en smule for lidt af lave. En der søgte på eventyr. En der søgte.. Hende? Hvis brevet talte lige så sandt som det fremstod, var det dem der søgte hende. Eller i hvert mindst en af dem. Med yderste forsigtighed, standsede hun foran bordet, og rømmede sig så svagt som muligt. Stadig med den brændende fornemmelse af flere blikke der hvilede på hende, stak hun en hånd frem fra den mørke kåbe. Det krøllede brev dukkede øjeblikkeligt op, da den blege hånd, løsnede sit tag. "I am so very sorry to interrupt this wonderful little company. But I think someone is seeking me?" Der var intet hån, hovedmodig eller selvtilfreds over stemmen fra den ellers så 'stolte' kvinde. Tværtimod virkede hun som en lille pige, på sin første skoledag, der skulle præsenterer noget foran hele skolen. Stadig bevist om at 'eleverne' holdt øje med hende, rømmede hun sig endnu engang. "If it helps anything, I can tell so much; I am Zefira." Stadig afventende viftede hun roligt med brevet i den slanke hånd, alt imens den anden søgte op, og trak hætten ned. Hele det næsten hjerteformede hoved kom helt til syne. Den røde manke bølgede smukt og skinnende omkring de tildækkede skuldre, alt imens de få farve såsom øjnene og de røde læber, næsten lyste op mod den hvide hud. En overdrevet perfektion sås tydeligt hos kroppen. Ingen ar, ingen fejl, ingen akne. Som fremtryllet af elvere, og renset af elvere. Ganske langsomt tog hun mod til sig, fandt en stol ikke så langt derfra, og placerede sig selv på stolen, mellem de to mænd. Langsomt skubbede hun brevet frem på bordet, så der ikke ville være tvivl om, hvad der blev talt om. "I think ‘this’, belongs to one of you." Et yndig men tilfreds smil, spillede nu om læberne på den 'lille pige'. Ret så sikker i sin sag, havde hun nu fundet sine mænd.

Vinden i kappen på den unge mand der red lige her gennem skoven fik det til at ligne han lavede en rift i tidens stof. Han stoppede lige uden for det brændende træ og tøjrede hans hest til posten og strøg lige ind af bag indgangen. Grunden til dette var et mistænkeligt brev der var kommet for et par dage siden. Manden slog hætten op om hovedet og tog sin vandre stok med krystal kraniet der var et arve stykke og satte sig ved et bord. Af bygning var han en kæmpe, han målte 1,90 meter og var meget muskuløst bygget nok til selv at få den slemmeste ork til at krybe op under skørterne hos sin mor igen. Psykisk var han en hver skakspillers værste mareridt flere landsbyer havde flået sig selv fra hinanden på grund af hans indblandinger.

Han lyttede godt efter hvad alle snakkede om i kroen men så lagde han mærke en nævnte hans navn og meget smigrende endda ”arh bloody hell if you like me so much then make a fan group or somthing” han sagde det med sin meget tykke britiske accent ” i mean even the biggest machines in the world don’t need that much grease you poof” han spyttede på gulvet og fangede et ondt blik fra bartenderen ”Victor van Tenebris at your service. Doctor and in the weekends your worst nigthmare now what was so important that you needed me out here for” Han trak en stol hen til den gamle man dog den unge mand“so what was all the buzz about. This better be good I’m a busy man”

Han stillede sig op da Zefira kom ind af døren ” well hello young lady we haven’t met in a while” han kyssede hende på håndryggen ”the chaps here where about to tell me what this is about” han kendte alt til pigen tja han havde selv fået hende og ham selv ud af the caves of sand på en kæmpe edderkop.

Det ikke så meget nede på jorden da alt vinden var hevet op af for denne kvinde kunne styre vinden lige som hun havde lyst til ligesom hun kunne med sin ild evne. Hun brugte sin ene hånd til at holde sig oppe mens hun stille tog brevet op sin lomme fra sine sorte stramme læder bukser. Hun læste stille hvad der stod i det og forstod ikke hvorfor der var nogle der skulle bruge hende. Måske var det nogle der vidste hvem der havde slået hendes familie ihjel? Hun vidste det ikke men tog nu alligevel der hen. Hun lænede på taget af kroen og rettede lidt på sin top. Man kunne nemt se hun var dæmon da hun gik i tøj som en hver mand ville falde for men lige i dag havde hun faktisk taget en top på som der ikke var vildt meget nedringet som det ellers altid var. Man kunne da se hendes lidt hende bryster men hun havde nu også svært ved lige at skjule dem. Hun hoppede ned lige så elegant og gik stille af døren. Hun kunne hurtigt mærke øjne på sig men var nu rart ligeglad. Hun så hurtigt en lille forsamling der var kommet over ved et bord og gik stille der over. Hun stillede sig lige ved siden at castle og slog men fald hånd ned i bordet og kiggede lidt rundt "Hvad fanden vil i med mig?" Sagde hun lidt småt vredt. Hun rettede sig op igen og tog en smøg frem og tændte den med sin ild evne og kiggede lidt rundt på de andre "I er da en søgelige forsamling må jeg nok sige" Sagde hun lumsk mens hun tog et rug af sin smøg og pustede røgen ud over dem og kiggede på den gamle mand "Hvorfor er det lide at i har brug for mig var?" Sagde hun lidt mere roligt den her gang men hun var pist over at have modtaget sådan et brev om at skulle mødes her og til hvad? Hun kiggede stille rundt og flere snakkede om hende og mange sagde kvindens navn. Meriko. Hun var klar på alt men hun vidste ikke hvorfor hun skulle være her? Hun kiggede ned på Castle og grinede lidt lumsk og brugte ham som armlæn da hun lår rart ligeglad her i dag.

vinden blæste mod den unge piges hår, det lyse hår fløj omkring hendes hovede, hun tog hætten op på sin storte kap der gik ned til føderne, hun kom ind af døren og så rundt og kiggede rundt hun så med det samme sin bror, hun hørte også der blev sagt hendes navnt, hun gik hen og krammede sin bror. ''hey victor'' hviskede hun stille og så de andre.... ''jeg r josefine van tenebris'' sagde hun og stod ved sin brors og smilede og så på på de andre og slapper af og satte sig ned og så på sin bror, ''længe siden victor'' sagde hun..

En svag stilhed kastede sig indover Castle som en fri løbende ulv i den kølige eftermiddags brise, en indre fred, kun efterfulgt af den evige rovdyrs lyst, som gravede sig dybt, og boet i selv de fjerneste afkroge af denne mand. Castle lod de køligt overblik øjne ligge sig på manden der kom gående som den første, og nikkede anderkende, så dette var Victor, han ligende mand der var 100 kilo ren arrogance, men fyren skulle nok få rigeligt med mulighed for at vise sine færdigheder, det var jo ikke en tur ned til bageren på fem minutter, nej, en drage var ikke en søndags morgen aktivitet, så ingen tvivl om at der kom noget praktisk på bordet, fra alles side, ellers skulle han nok personligt hænge det svageste led op i sine tær, ved hjælp af nogen stramme læder snore, og rive huden fra kødet med en dåse åbner. svaghed så han hårdt og kynisk på.
Den gamle mand lod det tomme mørke blive peget mod Victor, og efter nogen dybe indåndinger, sagde han med samme pirrende hæse stemme som rev man to skarpe stål knive over hinanden."Mr Tenebris it is a great honor." den spinkle skelet ligende hånd, bliv peget mod en nærstående stol "Please, sit down and..." den gamle mand bliv afbrudt, af Castle tunge stemme "Stick your fine attitude up where the sun dont shine, old man" Castle skulle til at lade en regn af ord ramme ned over en stakkels gamle mand, og sætte hans frie tunge på plads, men som i et enkelt hjerteslag, bliv Castle gjort stille som havde en kaliber 45 revolver fundet sig vej til hans pande, da han så mod døren, og den smukkeste kvinde kom gående ind, den hvide kjole piskede mod hendes hud som vindens guddomlige kærtegn, og Castle som ellers aldrig fandt sig tiltrukket af nogen tilfældig kvinde, fik næsten lyst til at spise en ord bog, bare for at slutte hans målløshed. hendes hud så blød og afrundet, uden fejl eller mangel, det var som en afspejling af sindest inderste begær, som var hun skabt af elvernes mest gådefulde og mystiske magi. Castle stoppede sin tavshed, og lod sine øjne skælve færdig ved synet af denne skønhed, da hendes navn bliv sagt, og skyllet sig indover kroen som en bølge af vand på en sand strand. Zefira. så det var den omtalte skønheds droning,
det så ikke dårligt ud, han havde et bjerg af en mand, der kunne ligge arm og styrke som castle selv, og med en action man som Castle var det ikke tit han fandt sådan slags, og udover det, havde han Zefira, som sikkert kunne lidt mere end bare at se godt ud.
Castle lod sine arme glide overkors, og gjorde klar til hele den store snak, som skulle afsløre deres formål, men inden et ord kunne komme fra hans adskilte læber, slog en kvinde ud af det blå ned i bordet, som havde hun vundet i lotto.. flere gange i træk. og sagde til ham, som havde hun faktisk værdi, hvad... arh. det var Meriko, hm, Castle kunne alderde ikke lide hende, hvis hun ikke slappede lidt af, ville det næsten være barmhjertet at adskilde hendes hoved fra skuldrene for at spare hende lidensen af dragens tænder.
Da hun brugte ham som støtte, rettede Castle alt sin opmærksomhed til hende, som havde hun et ´slå mig ihjel´ skildt siddende på ryggen. Castle var for rebelsk til nogen skulle bruge ham som støtte, og Castle rejste sig op som et tårn der spirret frem af jorden, og stod få centimeter fra Meriko, da hun jo havde lænet sig op af ham, og lod sit maskuline og faretruende bryst være så tæt mod hendes krop, der ingen luft var mellem dem, men inden Castle fik gjort mere, kunne man høre et brag af torden og lyn ild i et spildt sekund udenfor, efterfulgt af den gamle mands stemme "Castle!" Castle satte sig ned, og hvis Meriko lænede sig tilbage,ville han puffe hende væk, hvis ikke, ville han bare holde sin kæft om det, og prøve at huske de var på samme side.
Den gamle mand opdage Josefine var kommet, og sagde så til dem alle sammen "Miss Tenebris, Mr Tenebris, Miss Zefira, Miss Meriko. What my brute friend here, was trying to say; We need people with unique set of skills. people daring, and brave enough, to do something, none has ever done before.. capturing, or kill the most fearsome of all the worlds creations. a dragon.. and I am not talking about some kind of discount piss poor Draconia.. no, I am talking about a real dragon.. Who are in, and who of you are out?"

\\Jeg skrev til de to andre, men har ikke fået svar, selvom beskederne står som læste, så ved ikke om vi skal forvente svar fra kate, og ham der vampyren eller ej. men ville ikke vente fem dages tid med at finde ud af det ^^ hvis de vil, kan de jo bare hoppe ind på et senere tidspunkt, man behøver jo ikke være med helt fra starten af emnet \\

Pigens ildrøde hår flagrede i vinden, og piskede mod ansigtet, hun var på vej til en kro, da pigen havde fået et brev, og blev bedt om at komme til kroen.
Pigen standsede foran kroen, og kiggede på døren, spekuleret på om det nu var en god ide at gå ind, hun kiggede sig bagud, gammel vane, og smækkede så dørende op så det gav et smæld, pigen kiggede rundt i kroen, og hendes øjne standsede ved et bor, hvor den hun søgte sad og nogle andre, pigen gik hen, tog en stol fra et andet bor, og satte den der, det var plads og satte sig så på stolen, i det en kold stemme forsvandt fra hendes læber "Mit navn er Kate, og der er sendt bud efter mig" hun kiggede på alle der sad på bordet, med et koldt blik.
Hun gled sin hånd gennem hendes ildrøde hår, og lagde det så på hendes skuldre, og kiggede skifte vist på alle der sad ved bordet, der var ingen hun kendte.

Overraskelsen, eller rettere, chokket, over at se Victor her, lammede hende et kort øjeblik. Tavst blev hun stående, som en yndig porcelænsdukke, og så til mens han kyssede hendes hånd. Selvom hun allerede vidste, hvad Victor egentlig gemte bag den menneskelige facade, afslørede varmen fra hans kys ham blot endnu engang. Varmen bredte sig i kroppen, og fik musklerne til at slappe af igen. Bevist om, at alle i nærheden sad og gloede på dem, fik hun hurtigt nejet artigt, hvorefter hun hilste; "Well, hello Mr. Tenebris. What an honor it is, to meet you again. I am very thankful, of your help last time. It warmed my heart, many nights, to think of your generous soul. " Et blændende smil blev sat op, blot for at skjule usikkerheden. Selvom hun stolede på Victor, var Nggungs advarende ord ikke blevet glemt. Men i dette selskab, kunne det vel næppe gå helt galt. Vel? I øjeblikket, hvor Victor forklarede hende tingene, nikkede hun som tak, og fandt sin plads. Mange minutter varede det dog ikke, før det gik op for hende, og sikkert også flere andre, at dette ikke var en lille picnictur mellem gode venner. Hele forsamlingen, selv kvinderne der var i overtallet, virkede skræmmende for Zefira. Mange af dem, Castle inklusiv, som var den første hun havde spottet, virkede som en slags professionelle .. jægere? Uvis om, at hendes navn var blevet nævnt ikke mange sekunder før hun trådte ind af døren, stirrede hun rundt på den store forsamlingen. De dådyrlignende krystaløjne, viste ikke ligefrem velbehag, over at være så fremmede i et selskab som dette. Selv, Victor med sin lillesøster virkede mere rå end hende! De andre piger turde hun dårlig nok se på. De udstrålede selvtillid, måske lidt for meget, og overskyggede hende på flere måder. Det gav da også et forskrækket spjæt i hende, da denne Castle ud af det blå, tårnede sig op over bordet. Selvom hele hans fremtoning virkede og duftede så menneskelig, virkede han mere dyrisk end mange andre mænd hun havde mødt. Stærkere, og mere rebelsk. Helt igennem unik. Og uanset, hvor meget han skræmte hende med sin imponerende højde, og overdrevede arme, kunne hun ikke lade være med at synes en lille smule om den måde, han havde set på hende, da hun kom ind. Den gamle mand, lod til at have styring. Forfjamsket satte Zefira til rette igen, og førte en hånd op til sin halskæde, og gav sig til at stryge en slank pegefinger over stenen. I et kort øjeblik lod det faktisk til at have en beroligende virkning på hende, inden hun kastede blikket mod den kutteklædte, der nu for alvor begyndte at snakke. "A… A dragon?" Kunne ikke holde tilbage, da missionen var blevet fortalt. Så mange spørgsmål, billede og følelse dukkede op i hende. Helt ude af kontrol til at beherske dem, fortsatte hun ivrigt og en kende nervøs. "If I may ask, what is the meaning by capturing a dragon? Is it for science, or just for killing it? I am.. A huge ‘fan’ of these lovely creatures. I will have to say, that I cannot help, if it is just for kill." Med et dybt suk afsluttede hun sætning, og lagde armene beroligende om sig selv. Hvis de andre synes at hun virkede barnlig, måtte de ude om det. Drager var ikke til, blot for at blive slagtet. De havde en stor plads i hendes hjerte. En kærlighed til dem, der havde været med hende fra første dag. "And again, if I may ask. Why did you call me, for this? Just look around! As you can see, this table is filled with hardcore hunters, fighters or whatever they are! I have barely lifted a sword, in my entire life!.. I am not sure, how to fight or protect. So tell me, wise old man; Why me?" Ubevist skævede hun kort mod Castle. Nysgerrig efter at se om hans imponerede blik, ville falme nu, hvor den kønne pige, blot viste sig svag og ubrugelig.

Victor smilede så de filede tænder kunne ses ”the plesure is mine, i don’t really do anything else than build on my house rigth now” han satte sig ned igen og kiggede hen mod Josefine og den anden pige der kom ind af døren han vendte sig mod Josefine ”no no and no. You go home rigth now young lady” han satte sig dog igen da den gamle mand sagde noget om drager ”i’m in its getting pretty boring to build but killing a dragon is not a thing you just do. we capture it” han trak en tegning over dragens anatomi ud på bordet ”you see a dragons view is limited if we can get in a blindspot then its defenceless” han tegnede en kegle og lavede en halvcirkel ”the tail is also a hazard” han lavede en lille kegle ”this is your best spot of attack” han foldede tegningen sammen.

Han lagde mærke til hvordan deres lille gruppe blev større og større ”what did you invite half of the underworld here” han så rundt på de ny ankomne. Han kunne lugte dæmoner mennesker og Draconianere men det var nok ham selv og Josefine ” i thougth that we kept this a small operation” han lænede sig tilbage i stolen. Han rejste sig op ”i need this for my journal everybody name and specialeties we will start with you” han pegede mod dæmonen og så på hende med de skarpe reptil agtige øjne.

Meriko kiggede stille rundt og lagde mærke til at de blev flere og flere og hun sukkede bare højt af det for hun vidste ikke hvem nogle af dem var for nogle overhoved. Hun grinede da Castle rejste sig op og stillede sig helt op ham. Hun tog bare et sug af sin smøg og pustede røgen ud i hovedet på ham og rystede stille på hovedet over ham "Jeg er ikke bange for et lille menneske som dig" Sagde hun lidt hårdt.
Hun kiggede lidt rundt igen for at se hvem der snart var her. Hun kunne genkende menneske lugten men den anden kunne hun godt ikke og det var hun ikke så glad for. Hun kiggede stille på en mand der begyndte at snakke og han pegede på hende. Hun sukkede stille og kiggede bare på ham "Hør her jeg siger intet før jeg ved hvem i er og hvad for en slags race i er" sagde hun stille og tog et sug til af sin smøg og slappede bare af i kroppen.
Hun kunne faktisk ikke lide at være sur men hun vidste jo ikke hvem de var og hvad de kunne eller ville med hende. Hun var endelig meget sød når hun vidste hvem folk var.

Josefine så vredt på sin bror og sukkede, ''tror du virkelig du kan få mig til at smutte hjem, aldrig i livet, det her vil jeg være med til, jeg vil gerne kunne gøre ting uden du er efter mig'' sagde hun med et alvorligt blik og en stille stemme, hun smilede for sig selv og så på okay mange personer der kom, hun smielde blidt, hun så rundt og så op på sin bror og grinede da han troede han kunne bestemme over hende...

Castle havde skam tænkt sig at skære halsen over på den uforskammet dæmon, eller knække hende tværs over midten som tændstik i en skruetvinge. men her var ikke stedet, nu var ikke tidspunktet. Castle hørte Meriko snakke, og afbrud hende efter hun ordet ´hvem´, og sagde med dyb stemme, selvom hun forsatte med at snakke "hvis prinsesse ´puder numse´ har problemer med selskabet, kan hun gå ud af døren." Den gamle mand skulle til at rejse et ord i Merikos forsvar, og det kunne man se på den løftede pege finger, men Castle rettede bare en hånd på bagsiden af den gamle mands baghoved, og af brutal magt slog hans spinkle kranium ned i bordet, men gav hurtigt slip, og inden de andre begyndte at ville slås offenligt, og skabe flere problemer for dem alle sammen, end de havde brug for, skiftede han fra magt til ord, han var skam ikke bange for dem, eller for vagter, men hvis den her samkomst skulle blive til noget, ville en udveksling af gensige knytnæver være en dårlig ide. men selvom Castle brugte ord, var hans tone til den gamle mand stadig skarp, "Remember your place" Castle prøvede at slappe en, et talent, han endnu ikke havde lært at beherske.
Man kunne se hvordan blods dråber faldt ned fra det tomme mørke i hætten, og lande ned på bordet, mens den gamle mand lænede sig tilbage. Den gamle mand sagde ikke noget til det, han lagde blot sin hånd ned på bordkanten, og man kunne se hvordan de små næseblods dråber bliv tiltrukket af hans hånd, og kørte af sig selv over bordet, uden at efterlade et blodspor, og da de lå i hans åbne håndoverflade, lukkede han hånden, og lagde sine arme ned af siden, og kiggede mod Zefira. "Would you be so kind to help a old man on his feet?" den gamle mand kiggede kort på Victors tegning, og sagde intet til den, men man var ikke i tvivl om han så den, for han kiggede et par sekunder på den, mens hans udstrakte lange arm, prøvede at få en person til at hjælpe ham på sine ben, så kan kunne komme over til baren, hvilket han ville gå hen til, hvis nogen hjalp ham, hvis ingen gjrode, ville han rejse sig med besvær, og gå derover af sig selv.

ups, glemte at skrive engelsk i den ene af hans sætninger.
vil ikke svare imorgen, eller overmorgen. men er måske på iovermorgen men kun for pm

i må hygge jer!

Hun trak let på skulderene af, Victors ord, med sit bedårende åbenhjertede smil. Hvad kunne hun sige? At hun var overrasket over manden, hvis skikkelse både havde reddet hende, og ifølge rygterne knust flere byer end hun kunne tælle på to hænder.. nu byggede huse? Verden gav ingen mening mere. Men, hvornår havde den nogensinde det? Ikke ét eneste sekund, ifølge hende. I hvert fald ikke i hendes verden. Skiftevis fulgte hun, hvordan samtalerne fordrejede sig. Sjovt nok, selvom hun fulgte nysgerrig med i Victor's forklaring, og hans afbildning af dragen, var det som om hun allerede dybt inde, vidste at det kunne da kun være dét! Men alligevel skræmte punkterne hende. Som et slags ømt minde inde i hende, der forsøgte at grave sig endnu længere ned i mørket, og skjule sig endnu dybere. Frustreret slog hun øjnene væk fra tegningen, og lagde mærke til det fortsættende skænderi, mellem denne 'dæmon' og denne... rå voldsmand? Helt sikker på, hvad han var, kunne hun ikke blive med sig selv. Men alligevel chokerede det hende, noget så dybt, da han pludselig vendte vreden mod manden, og hamrede hans hoved ned i bordet. Dér satte hun grænsen. Hænderne blev fast sat i bordet, med et mindre smæld. "Enough! I think this man.. Or you two, called us together to speak. Speak about the dragons." Alt imens hun snakkede, til dem alle sammen faktisk, havde hun rejst sig op, og var ovre hos manden. Forsigtigt greb hun om den hånd, der ikke havde lukket sig om blodet, og hjalp ham roligt på benene. ".. Not to punish him, for his wise words. I know you want action, sir. But we all have to stay alive, if this is going to success." Henvendte hun direkte til Castle. Selv uvidende om, hvor al den pludselige ro kom fra, fortsatte hun over mod baren med den ældre mand. Meget galant, og alligevel forsigtig. Det var utroligt, hvordan hun var gået fra at være en 'mor' der skældte Castle ud som et andet lille barn, uden nedladeheden selvfølgelig, til nu at sørger for manden som en skrøbelig vase. Hendes fokus var konstant opmærksom på ham, og deres omgivelser. Men hun regnede med at manden, eller mændende, bag sig havde fået deres lektie. Men dog også Meriko, og Josfine. Hun standsede stille op ved baren, og stod stadig nær manden, for at være der til de ting han nu behøvede. Med et mildt smil placeret så yndig, på det ellers før oprevede ansigt. Dem der havde haft heldet, og øjnene med sig, ville måske have bemærket den form for susen der gik gennem hende, ved ordet 'stop'. Som en anden sjæl havde passeret hende, i netop det øjeblik, og havde givet hende styrken til at stå frem. Hendes øjne var altid varme. Hjertesmeltende. Men i øjeblikket havde de kunne koge enhver mand ihjel, der blot så direkte i dem. Kunne det vel føles som? "Anything else you need help with, good old man?" Forsøgte hun stille, og skævede bekymret ned til den blodfyldte hånd.

Helt i orden! Så ses vi der, ballademager!

Victor rejste sig "just register yourself in the book and then i make Josefine bring it to me" han lagde bogen "i will see you soon but i really have to get going" han så rundt" and you sweet heart" han så på den unge dæmon der sad i hendes stol "you better wach your back it is not gonna be pretty if you see me before the hunt" hans gule øjne var klare og fulde af foragt for den lille pige figur "to all of the others of you i will see you at the hunt" han vendte sig mod bartenderen "oh and do a double bandage of that he has punktuered something and if you need more help just seek my klinik han vendte på stedet og gik ud af døren og steg op på hans sorte hest og red mod Bloodrage village.

Meriko kiggede med store øjne på Castle da han smadret den gamles mands hoved ned i bordet og blev godt sur på ham for det var bare noget man ikke skulle gøre. Hun kiggede på ham og knurrede hårdt af ham og måtte vilrkelig aslappe af for ikke at bruge sine evner på ham for det ville ikke være så kønt lige her. Hun kiggede stille efter den gamle mand og kvinden da de gik og vile være sikker på at han var okay og vendte blikket mod Castle igen og kiggede vredt på ham "Hvad fuck tænker du lige på?! Hann er jo bare en en gammel mand for helvede!" Sagde hun vredt til ham.
Hun kiggede på Victor og sukkede højt af det og rettede sig lidt op "Det må i alle undskylde at jeg har være så sur men jeg kan ikke stole på folk som jeg ikke ved hvad hedder eller er eller hvad de kan" Sagde hun med en sød og venlig stemme og man kunne se at hun mente det for hun havde helt lyse øjne som der bare skinnede så smukt. Hun kiggede stille rundt på dem alle og nejede lige så stille "Mit navn er Meriko og jeg er Dæmon og jeg kan styre ilden og vinden og hvis det ikke er for meget men så vile jeg gerne vide lidt om jer" Sagde hun lige så høfligt og kiggede over mod den gammel mand igen og smilede sødt til ham. Hun sukkede stille og vidste at hun var nød til at være mere høflig hvis hun skulle vide noget om dem men der var en hun ikke ville være sød mod mere og det Castle! Han kunne da ikke bare slå en gammel mand.

\\Nogen der har hørt fra Josefine? vil hun svare? xD

//Måske slæbte Victor hende med sig? xD Jeg har ikke hørt fra hende, men frygter lidt at hun ikke har tænkt sig at svare foreløbig.. o_O

\\Ville folk have noget mod en max antal dage man må lade de andre vente (medmindre man kan give en grund, som ferie ekseomple) for ellers kan denne intro, tage laaang tid

//Ok jeg er lidt forvirret er der en rækkefølge eller skal man bare skrive når man har noget? Undskyld jeg ikke har været på længe, men har haft travlt i skolen og her hjemme//

//Castle; Jeg synes det lyder som en god plan. Jeg ønsker ikke at springe nogen over, men der kan pludselig godt gå virkelig lang tid. Har du en idé til max. antal dage?

//Kate; Vi skriver stadig med rækkefølgen, som du kan se ^^

\\Det vil jeg ikke bedømme, jeg er så dårlig til at huske at svare, jeg ike syntes jeg skal have en stemme i det xp men hvis du har en tidsperiode støtter jeg den

//Aw.. Du er da dygtig? xp Men jeg tænkte på måske.. 3-5 dage? ^^