You're different - Caroline

Nicolas nød at se hende smile. Den glæde hun udviste ved et smil var noget han håbede at se mere af. Han så hende i øjnene da hun også gjorde. Hendes ord overraskede ham ikke, han tog blidt fat om hendes hage. "Det ved jeg ikke." Han havde lagt mærke til at hun så på hans læber. Den lyst hun havde til at kysse ham følte han også, men han prøvede så vidt muligt at skjule det. Nicolas førte hans hånd op på hendes kind og kærtegnede hendes kind med hans tommelfinger i blide strøg. "Vil du have min hjælp?" Han holdte hans blik rettet mod hendes. Det var utroligt at en person kunne få ham til at blide blød i nærheden af hende. Han var ikke svag, han nægtede at være svag. Men det var Caroline gjorde ham. Hun fik ham til at bekymre sig om en anden end sig selv.

Han løftede hendes hage, kærtegnede hendes kind. Det fik hendes hjerte til at hamre volsomt, så hun kunne næsten ikke følge med.
"Måske hvis man må." Svarede hun ham bare og løftede lidt drilsk på brynene, men slappede hurtigt af igen. Hun kom til at bide sig selv lidt i underlæben, selvom han havde sagt hun ikke skulle. Men det var en vane når hun var lidt små nervøs, og ligenu var hun forvirret over hendes følelser havde fordoblet sig så meget indeni hendes krop. Caroline kunne ikke lade hver.. Hun nåede ikke at stoppe sig selv før hun lod sine læber hamme hans.. Ganske blidt og uskyldigt.

Nicolas kom med en blanding af et dæmpet grin og et fnys. Selvfølgelig måtte hun spørge ham om hjælp, han ville også gerne hjælpe hende. Men kun fordi det var hende, hvis det havde været en anden ville han have skulle have noget til gengæld. Men han kunne ikke få sig selv til at spørge hende om noget. "Jeg vil tilbyde dig min hjælp." Han skulle til at stoppe hende fra at bide sig selv i læben, men nåede det ikke før hendes læber mødte hans. Nicolas overvejede om han skulle sige imod, han prøvede at få sig selv til det. Men i stedet lagde han armene om hende og holdte hende ind til sig. Han kunne ikke modstå hende. Nicolas gengældte kysset på trods af han vidste det var starten på hans største svaghed. Jo mere han kyssede hende jo mere ville hans følelser udvikle sig for hende.

Hun mærkede suset da han trak hende tættere ind til ham, og hans arme var om hende. Han kyssede hende igen.. Caroline lagde sine arme over hans skuldre og kyssede ham dybere. Det kildrede indeni hende, men på en rigtig måde.. Hun kunne ikke modstå ligenu, hun havde bare lyst til at kysse ham. Caroline slap ikke kysset, hvorfor.. Fordi hun nød det.. Hun havde aldrig troet at hun ville kunne nyde et kys mere. Men han fik hende pludselig til at glemme alt det fordømte i hendes liv. Som om hun havde kendt ham i så lang tid, men alligevel vidste hun ikke meget om ham. Det var utrolig hvad en person kunne gøre ved en anden.

Nicolas ville ikke indrømme det over for sig selv. Men kysset var ikke ligegyldigt for ham. Hvis det havde været en anden ville han ikke have følt noget. Han ville kunne smide personen ud lige bagefter eller endda dræbe personen. Men med Caroline ville han aldrig kunne gøre noget i den stil. Hun var for vigtig for ham. Han havde prøvet ikke at føle de ting han gjorde. Han havde prøvet at gemme følelsen væk, men det kunne ikke lade sig gøre medmindre han gjorde det med alle følelser. Hans følelser for hende var for stærke selvom han kun lige havde mødt hende. Ingen var kommet til at betyde så meget for ham så hurtigt og det var svært for ham at forstå de følelser. Han prøvede alt hvad han kunne.

Caroline trak sig stille væk, meget langsomt.. Hun åbnede øjne stille op og kiggede op på ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige ligenu, hvis det ikke havde været Nicolas hun lige havde kysset med.. Så havde hun sikkert tvunget personen til at dræbe sig selv i lidelse eller sådan noget i den stil. Caroline havde stadigvæk armene om ham, hun fandt det bare upassende hvis hun ikke var tæt på ham ligenu. For ligenu havde hun brug for nogle at være i nærheden af, nogle hun kunne stole på. Det var det vigtigste ligenu. Hun havde en vampyrsøster.. Eliza som hun lige havde fundet, totalt modsætning af hende selv for at være ærlig.

Nicolas var langt fra den ømme type, han gik ikke ind for at kys skulle være følelser. Han havde kun én gang kysset med en der havde givet ham nogle følelser. Men med Caroline var de følelser større. Han holdte armene om hende da hun trak sig en smule væk. Han havde noget i ham der inderligt ønskede at skubbe hende væk, skubbe følelserne væk. Mens noget andet ville have hende så tæt på som muligt. Så derfor havde han hende så tæt på ham. Han kunne ikke lade vær, den side der ville have hende tæt på havde styrede hans krop lige nu. Men på et tidspunkt ville hun opleve den anden side. Han ville prøve at holde begge sider ved lige så han var en smule mere tilbageholdende end han var i øjeblikket, men stadig kunne holde om hende uden at ville skubbe hende væk. Han kæmpede for at han kunne kysse hende, holde om hende og sørge for hun var sikker uden at være frastødt af det.

Caroline havde nemt ved at falde for andre, men ikke nemt ved at føle det hun gjorde for Nicolas. Det var specialt det kunne hun mærke, alle havde en mørk side af sig selv. Selv Caroline.. Hun kendte den.. Hun var bange for den skulle gøre Nille noget eller Jacob.. Men så stærk som hun var kunne det være svært at holde begge sider i balance. Caroline vidste ikke ligefrem at Nicolas var en af 'de slemme'. Hun kendte ham ikke, og alligevel kyssede hun ham.
Caroline smilte kort lidt en smule genert, men også samme måde som hun gjorde før. Hun var lidt mundlam, hun vidste ikke hvad hun skulle sige.

Nicolas så ikke frem til at Caroline skulle se den anden side af ham. Det var en side som havde skræmt alle væk, ligegyldigt om de betød noget for ham eller ej. Han blev direkte ondskabsfuld og det gik udover den der var tættest på ham. Han havde været sådan det meste af hans liv, men når det kom en som Caroline ind i hans liv ville han prøve ikke at være så usympatisk som han indimellem var. Men det var begrænset hvor længe han kunne det, han havde været sådan det meste af hans liv så at ændre det lige pludselig var ikke så let. Han havde en fornemmelse om at den 'mørke' side af ham snart ville vise sig. Så måske skulle han få hende til at gå inden det gik udover hende.

Hendes hjerte slog stadigvæk hurtigt, hurtigere end normalt. Hun vidste ikke om det var en fejl hun ikke var bange for ham, hun havde ikke set en ond side af ham som sådan. Men om det ville komme vidste hun ikke, Caroline lod sine hænder glide ned over hans arme og lod dem kører lidt op og ned af hans overarm. Hun kiggede ham stadigvæk i øjne, hun forstod ikke sig selv ligenu. Hvorfor skulle alting være så forvirrende? Caroline åndede let ud.

Nicolas havde lovet sig selv at beskytte Caroline mod alle fare, det var også ham selv. Han kunne ikke gøre andet end at få hende til at gå eller selv gå. Ligemeget hvad skulle det ske snart, før han ikke længere kunne styre mørket i ham. Hendes berøringer af hans overarme fik ham til at overveje om han skulle lade hende blive så de kunne være sammen noget længere. Men der gik ikke mere end et øjeblik før han blev fornuftig igen. Han tog fat om hendes skuldre og vendte hende om så hun havde fronten mod døren. Hun ville sagtens kunne kæmpe imod, men højst sandsynligt ikke nok til at stå imod hans styrke. "Du bliver nød til at gå." Han slap hende og gik nogle skridt væk fra hende. Hun skulle ikke blive der særlig længe før han ville blive kølig, frem for kærlig. Caroline havde fået noget frem i ham han havde brugt årtier på at få væk, det gjorde at han blev nød til at være lettere ondskabsfuld indimellem for at kunne sikre hendes sikkerhed.

Da han greb fat i hendes skulder vågnede hun fra den drøm hun lige havde haft... Den var ovre, selvom der aldrig var nogle som havde sagt hun blev nød til at gå før.. Hendes følelser var til at styre selvom at det var svært, at styre når man følte sig såret. Såret og såret, hun forstod en hentydning og åbnede døren. Hun kiggede tilbage på ham inden hun trådte ud..
"Er det så et farvel eller vi ses igen?" Spurgte hun kort og kiggede på ham, ikke et smil.. Mere bedrøvet. Hun havde endelig fundet en og snakke med..

Nicolas bed tænderne sammen og forsøgte at kæmpe imod det der ønskede hun blev. Det ville blive slemt for dem begge hvis hun blev. Han ville gøre ting mod hende han aldrig ville kunne tilgive sig selv for og hun ville opleve en side af ham hun ikke skulle kende til. Da han så hvor bedrøvet hun så ud var der noget i ham der gjorde utrolig ondt. Han var skyld i at hun var så bedrøvet. Det gav ham en utrolig skyldfølelse han ikke havde følt siden.. Det var en evighed siden. Han ville gerne se Caroline igen, men han var ikke sikker på om det var sikkert at han så hende mere. "Det må tiden vise." Han blev nød til at kunne styre det mørke der var i ham, før han kunne sige om de ville mødes igen. Det kunne muligvis ske ved en tilfældighed, men før han stolede på at han kunne styre sig selv ville han ikke opsøge hende.

Caroline pustede ud og nikkede en gang inden hun gik videre ud af huset. Caroline kiggede et par gange tilbage, men forsvandt så hen af stien. Mørket var faldet på igen, og natten var på jagt. Jagt efter blod, man var ikke sikker nogle steder ligenu. Ikke så længe natten var oppe. Caroline forsvandt ind bag nogle træer, hun kiggede kort tilbage. Huset var lille derfra hvor hun stod, hun sukkede og gik videre.

Nicolas gik hen til døren da hun var gået ud af den. Han stod og kiggede på hende ind til han ikke længere kunne se hen for træerne. Han lukkede døren i og gik op til Linetth, han behøvede ikke længere kæmpe imod. Han kunne lade den mørke side have kontrollen nu, han behøvede ikke at forsøge at kontrollere den for at sikre Caroline var sikker. Nicolas gik ind på hendes værelse og lukkede døren bag sig.

//Slut?//

//Det er det vel.. ØV XD Nyt? //

//Out//

//Ekstremt vigtigt emne!