What have you've done to me? - Caroline.

Sted: Gyderne, Rotten Root District.
Omgivelser: Nattens væsner.
Tid: 21:25
Vejr: Det regner og tordner. Der er lysglimt der viser at lynene er et godt stykke væk.

Blair havde ikke et fast sted at bo. Hun havde haft et, men hendes familie døde der. Hun kunne ikke holde ud at blive der, der var for mange venner. Tankerne omkring dem var også blevet en hel del mindre efter hun havde fået nogenlunde styr på hendes liv. Men det var sjældent hun havde et langt stykke tid. Der havde været nogle måneder med Alian, men det var slut nu. Blair var en magnet af fare og uheld. Hun skulle nok formå at finde noget eller nogen der kunne ødelægge hendes liv godt og grundigt. Blair stod i en af de mørke gyder, der tilbragte hun meget af hendes tid. Det var ikke et sikkert sted at være for hende, det vidste hun godt. Men det føltes som hendes hjem, siden hun var stukket af hjemmefra, havde hun nydt at være der. Hun var mere tryg der. Blair satte sig op af en mur og forsvandt ind i mørket. Hun var stor tilhænger af mørket, det var mere tiltalende for Blair. Regnen havde gjort at Blairs sorte kjole var gennemblødt, det samme var de bælter hun havde med et sværd og to pistoler. Det var sjældent man fandt hende uden hendes våben, hun havde brug for beskyttelse. Hun var trods alt kun et menneske.

Caroline stod i regnen det havde hun gjort siden solen gik ned, hendes hår klistrede til hendes ansigt. Hun kiggede op på natte himmlen og regnen som faldt ned og ramte hendes hud som små sten. Hun havde et par shorts og en top på, hun kunne ikke mærke kulde. Så hvorfor skulle hun så klæde sig varmt på, Caroline havde noget vrede som hun skulle af med. Den kom bare nogle gange, hun havde lyst til at være ond. Hun fik øje på en menneske pige længere nede, lyn slog ned langt bag hende. Men det afslørrede at der gik en skikkelse imod kvinden, dog havde Caroline sit uskyldige ansigt på. Og satte sig på hug foran pigen, og lagde hovedet lidt på skrå.
"Ikke kæmp imod." Sagde hun da hun fik øjenkontakt med pigen, det var Carolines evne som gjorde at kvinden her ikke ville skade hende. Carolnie smilte lumsk.
"Lad legende begynde." Hviskede hun ind i pigens ører, og lod sine tænder glide ud. Caroline lod dem glide ned af kvindens hals inden hun satte dem langsomt ned i halsen og sugede lidt af hendes blod. Caroline kedede sig lidt i øjeblikket, hun ønskede at have mere selvskab end bare fra Leah. Leah var mere bare hendes tjener som var ude af stand til at tænke ordenligt selv, men hun gjorde alt hvad Caroline sagde. Caroline tog tænderne til sig, og kiggede pigen i øjne. hun fjernede håret væk fra hendes øjne, og kiggede ind i dem.
"Det er en skam, du ønsker ikke at dø gør du?" Spurgte CAroline med et lille smil, men ikke et følelsesmæssigt smil.. Caroline kiggede stadigvæk på kvinden, Carolines øjne var røde af blodtørst.
"Hvad siger du til at jeg gør dig til en vampyr?" Spurgte Caroline og begyndte så at drikke fra pigens blod igen.. Hun stoppede dog igen.
"Fortæl mig dit navn søde." Sagde hun i form af en ordre. Hun lagde en hånd på hendes kind..

Blair var ikke bange af sig. Tvært imod opsøgte hun til tider det farlige, det gav hende et rus som intet andet kunne. Men fordi hun opsøgte faren og ofte var flabet over for faren, blev hun tit såret. Blair så frem for sig, hun så pige der nærmede sig. Først var hun sikker på at denne unge pige ville prøve at være venlig. Det så sådan ud. Men Blair fornemmede hurtigt noget unaturligt. Hun var uden tvivl ikke menneskelig. Blair ville normalt have sagt hende imod, hun gjorde hvad der passede. Ingen skulle give hende ordre. Men selvom Blair prøvede med alt hun kunne at kæmpe imod, kunne hun ikke. Det føltes som om der var et lag af sten der dækkede over hende, så hun ikke kunne bevæge sig. Blair prøvede især at kæmpe imod, da hun mærkede et par tænder stikke ned i hendes hud. Det ville være en løgn, hvis Blair sagde hun ikke var en smule bange. Men det var en del af russet, så det gjorde hende ikke så meget. Blair havde haft lyst til at dø, men ikke længere. Hun kunne ikke lade tre døde mennesker ødelægge hendes liv. Hendes liv var for langt til det. Blair svarede ikke på hendes spørgsmål om dødsønske. "Hvem ønsker ikke et udødeligt liv?" Blair ville faktisk helst undgå at blive vampyr, netop derfor brugte hun omvendt psykologi. Det var ikke sikkert det ville fungere. Men chancen var der. Blair undrede sig over hun spurgte om hendes navn, hvorfor skulle hun fortælle en vampyr hendes navn? Det ville hun måske have gjort, hvis ikke det var fordi den vampyr var ved at drikke alt hendes blod. Blair mærkede tydeligt hun blev svagere og svagere. Hun hostede. "Michelle." Så hellere lyve, end at fortælle hendes sande navn.

Caroline beundrede pigen kort og rystede på hovedet af hende. Hun havde levet med at kende forskel ¨på løgne og sandheder, som om hun ikke kunne genkende en løgn når hun så en. Caroline kiggede pigen i øjne igen.
"Søde fortæl mig kun sandheden fra nu af." Sagde Caroline igen med sin evne, hun satte tænderne i pigen igen. Og sugede og sugede blod i sig, til at der ikke var mere at suge. Caroline bed hul på sit håndled, og lagde håndledet på pigens læber så blødet ville flyde ned i hendes mund og gøre hende til vampyr. Der var ingen returbillet der, Caroline rejste sig op og gik lidt væk fra denne pige. Hun satte sig ved en mur overfor pigen og ventede på hun ville vågne op. Caroline tog sin kniv op og kiggede på dem. Den var sølv på bladet, og hun ville tjekke hvor meget det enlgi skadede hende. Men med det samme der var lavet et snit. Skar hun ansigt af smerte, hun måtte virkelig træne på det. Hun hørte et host fra pigen og rettede opmærksomheden imod hende.

Blair nåede lige høre hendes ord, før alt blev sløret. Hendes øjne faldt i og hun var bevidstløs. Hun var så godt som død, eller faktisk var hun død. Men da hun fik Carolines blod ind i sig, så begyndte forvandlingen. Det ville tage noget tid før hun begyndte at vise rigtige tegn på liv, men forvandlingen var igang. Hun hostede, da hun havde fået noget af blodet i galt hals. Blair startede med at bevæge hendes øjenlåg en anelse, som om hun havde mareridt. Hvilket hun også havde. Det virkede som om alle hendes minder skyllede ind over hende igen. Gode og dårlige. Men uheldigvis var det de dårlige der gjorde mest indtryk på hende. Hun så hendes forældre der slog hende, hendes første kæreste der slog op med hende, da Urox forlod hende, da hun mødte Sajro, da hun mødte Alian, da hun mødte Ammon, da hun blev gravid, hendes liv med Alian. Og værst af det hele, Lucy og Alians død.

Caroline betragtede pigen da hun så tegn på liv, Caroline havde skabt sin første vampyr. Hun rejste sig op og gik imod pigen igen, Caroline satte sig på hug ved hende. Og kiggede nøje på hende, hun havde været vampyr i et år nu. Hun havde vendt sig til det helle. Caroline lagde en hånd på kvindens skuldre, og hjalp hende op og sidde.
*Leah kom med to mennesker fra gaden.* Kommenderede Caroline Leah, og det varrede ikke længe før Leah stod der med to mennesker i hver arm, og smed dem hen til Caroline og Blair. Caroline rejste sig op og så dem skiftevis i øjne.
"Ikke løb væk, og undgå at skrige." Sagde hun skiftevis til dem med sin evne, og trak dem med ned til kvinden. Caroline bed hul på den enes hals, og smed ham ned oveni Blair. Så hun ikke kunne undgå at dufte den søde duft af blod. Caroline tog det andet menneske som resave, hvis de skulle have en godbid til senere. Caroline tog det nu som hendes anvar at passe på denne kvinde.

Blair begyndte langsomt at vise mere og mere liv. Hun åbnede forsigtigt sine øjne og blev overvældet af hvor meget hun pludselig kunne se. Hun kunne se alle der var omkring hende, før måtte de stå helt tæt på hende før hun kunne se dem. Lydene var også kraftigere, hun kunne høre vejrtrækninger. Ikke bare fra vampyren, men fra nogen andre. Blair var ikke glad for at være vampyr, men det var sådan hun var nu. Der var ikke noget at gøre, hun måtte bare lære at leve med det. Da der pludselig kom en anden med to mennesker, kunne Blair straks dufte en metalisk duft. Det var blod, men det duftede ikke som det blod hun kendte. Det duftede tiltrækkende. Blair så ned på fyren der blev smidt på hendes skød. Hun åbnede forsigtigt munden, da noget skarpt begyndte at stikke i hendes underlæbe. Hun følte på hendes tænder og der var de. Et par skarpe hugtænder. Blair så sulten på ham og lod pludseligt hendes tænder stikke ned i halsen på ham. Hun mærkede hvordan blodet smagte som en delikatesse, det var fantastisk.

Caroline betragtede den unge kvinde, imens hun drak af dette menneske. Hun kune huske at hun var sådan efter Nicolas havde forvandlet hende, men da Christian havde forvandlet hende engang. Så havde hun nægtet at drikke blod. Det sagde lidt om hvor meget Caroline enlig havde forandret sig, hun ville vædde på Christan ikke ville kunne genkende hende hvis han så hende igen. Og hun var ligeglad, for hun ville ikke have noget med den sukkersøde tøsedreng at gøre mere. Caroline elskede Nicolas og sådan var det bare, Caroline så på Blair igen. Og prøvede at ignoere hendes egen tørst selvom hun havde drukket alt Blairs blod.
"Nå søde fortæl mig så dit rigtige navn?" Sagde Caroline med en mere alvorlig tone.

Blair blev ved med at drikke fra ham, indtil der ikke længere eksisterede en eneste dråbe blod i hans krop. Blair så ned på liget og så op på Caroline. Det var tydeligt at se Blair var bange, hun forstod ikke hvad der skete med hende. Hun havde lige dræbt et menneske, og noget sagde hende at det langt fra ville blive det sidste. Hun tørrede hendes mund med håndryggen og så på den røde væske der havde lagt sig på hendes hånd. Blair var stadig ikke vild med at fortælle denne vampyr hendes navn. Men en kraft, en ubeskrivelig kraft, gjorde det umuligt for hende at stå imod. "Blair." Fløj det ud af hende. Hun havde prøvet at stå imod, men det var uundgåeligt. Blair følte sig underligt tilpas. Hun følte sig mere uovervindelig. Hun havde aldrig troet det ville føltes så fantastisk at være vampyr. Hun følte at hun kunne gøre alt, lige hvad der passede hende.

Caroline vidste at pigen havde løget om hendes navn, Caroline tog fat i liget fra den unge mand og kastede det til siden.
"Leah, smid liget ud tak." Sagde Caroline og rakte hednes hånd ud til Blair for at hjælpe hende op. Hun tænkte det muligvis kunne være spændende at opforstre en nyklækket vampyr. Caroline kiggede ned på Blair.
"Caroline." Svarede hun med et skævt smil, selvom det var lidt halvt koldt. Caroline kørte en hånd igennem sit hår, og slikkede sig lidt om læberne ved at have noget af Blairs blod i hendes mundvige. Caroline så Leah kom tilbage med hænderne frie. Leah smilte uskyldigt og lagde armene om bagved ryggen.

Blair var stadig tørstig. Hun havde lyst til mere blod, hun var ikke meget for det. Men hun kunne ikke modstå at få mere. Hun ville have den følelse hun følte til at blive ved. Uden varsel tog Blair mennesket fra Carolines arme og bed hul i halsen på hende. Hun sugede til sig indtil også dette var tømt var blod. "Goddag Caroline." Blair havde trods de to kroppe blod, stadig lyst til mere. Hun vidste ikke hvad der gik af hende, men lysten til blod var overvældende. Hun kunne ikke selv styre det. Blair så først på Caroline, men rynkede på næsen. Den næste hun så på var Leah, hed hun vidst nok. Blair gik med elegante skridt frem imod hende, før hun greb fat i hendes håndled og stak sine tænder ned i hendes håndled og tog omkring en liter blod. *Stop Blair! Du bliver nød til at stoppe. Det er levende væsner. Lad dem leve* Hun prøvede at tale sig selv til fornuft, og det lykkedes. Hun fjernede sig fra Leah og trådte nogle skridt tilbage. Hun tørrede sig om munden.

LEah stod bare som en anden dukke imens Blair drak af hende. Caroline spærrede øjne op og skulle lige til at kaste Blair væk, men Blair stoppede selv. Hun anede ikke om der var bivirknigner ved at drikke blod fra en af Leahs slags, og hun ville ikke have skylden hvis der var. Caroline rev noget stof af Leahs skjorte og bandt det om det sted blodet var kommet fra.
"Du burde ikke bare drikke blodet som de lyster, du burde passe bedre på." Sagde Caroline og var mest muggen over det var gået udover LEah. Caroline rullede så øjne af sig selv, hvordan var det hun opførte sig.. Rent ud sagt dobbelt moralsk. Caroline vnede sig i front imod Blair.
"Du kommer med mig til mit sted, det stort og der er plads."

Blair var ligeglad med hvad Caroline sagde. Hun gjorde hvad der passede hende, det havde hun altid gjort og det ville hun altid gøre. Blair følte sig et øjeblik svimmel. Hun greb ud efter noget i nærheden som hun kunne støtte sig op af. Hun lagde hendes håndflade mod en mur og støttede sig op af den. Hun følte sig utrolig utilpas, men hun valgte ikke at fokusere så meget på det. Hun måtte bare finde et sted at sove. Der var ikke andet at gøre, hun havde brug for at slappe af. "Okay" Blair lød ikke specielt veltilpas, hun lød sløj. Hvilket hun også var. Hun begyndte at gå usikkert hen forbi dem og så omkring, hun følte sig rigtig underligt tilpas. Værre end at blive forvandlet til en vampyr.

Caroline havde aldrig set den reagtion efter at have drukket blod før, men nu vidste hun da hvem hun ikke skulle drikke fra hvis hun var tørstig. Leah ville hun ikke sætte tænderne i efter hvad hun så der skete med Blair, Blair havde det dårligt. Caroline hadede når der kom lidt skyld over hende, og derfor var det også kun derfor hun hjalp Blair. Selvom tøsen var ligeså stædig som hende selv! Caroline støttede Blair og vandede hen til kroen det vilde svin og lejede et værelse til tre personer. Hun gik op og lagde Blair i en seng og kiggede nysgerrigt efter hende. Ville Blair dø af det blod der? Caroline turde ikke tage chancen og smage på det ligemegeet hvad der skete. Caroline så på Blair og lagde et tæppe over hende og rullede gardinerne for. Solen ville snart stå op, så det var med at mørklægge rummet så godt som hun kunne. Der måtte ikke være en lys stråle som ramte ind.

Blair følte sig utrolig varm, nærmest som hun brændte. Det kunne også ses på hende, svedperler spredte sig hastigt på hendes pande. Hun støttede sig til Caroline og gik med hen til kroen. Hun mærkede hurtigt de mange blikke folk sendte hende. Det var vel ikke så ualmindeligt at hun så ud som hun gjorde. Hun var syg, eller sådan så det ud. Blair havde render under øjnene og hendes øjne stod meget frem, fordi hun var mere bleg end hun plejede. Ikke bare fordi hun var vampyr, hun var blegere end en vampyr. Nærmest hvid. Blair lagde sig på sengen og mærkede hurtigt tæppet der blev lagt over hende, hun smed det af sig så hurtigt hun kunne igen.

Caroline var rasende på sig selv, hvorfor ville hun overhovedet hjælpe denne kvinde? Fordi hun havde forvandlet hende? Havde man så sådan et ansvar? Caroline slog tanken ud af hovedet, og fjernede tæppet med det samme det blev kastet på jorden. Caroline kunne se hendes hud blev meget blegere og blegere, hvad skete der med hende!? Caroline gik et overraskende skridt tilbage, og var ikke altid glad for det ukendte. Hun kiggede dog stadigvæk kun på Blair.
*Hent et læger kolde blodposer.* Sagde hun til Leah igennem tankerne og Leah gik igen. Efter det som hun havde fået besked på, lidt senere kom hun tilbage med en sort bægerpose fyldt. Caroline nikkede overraskende.
"Jamen okay så." Sagde hun for sig selv og kastede to iskolde blodposer op til Blair, og gik ud med de andre og læssede dem i køleskabet. Der var næsten ikke plads men hun fik dem klemt ind. Caroline gik tilbage til Blair for at holde øje med hende.

Blair kunne tydeligt mærke hun fik det værre. Forsigtigt lagde hun en hånd på hendes pande og mærkede hvor varm den var. Det var i hvert fald ikke naturligt at være så varm, og var det ikke også meningen at vampyrer skulle være kolde? Blair mærkede de kolde isposer. Hun lagde den ene på hendes pande og håbede på det ville køle hende ned. Det gjorde det også, men så snart hun fjernede den igen blussede feberen op. Hun droppede forsøget på at køle sig selv ned, og gav sig i stedet sig selv til at drikke fra blodposerne. Det hjalp en anelse på hendes farve, hun så ikke helt så bleg ud. "Hvad sker der med mig?" Blairs stemme lød svag, nærmest som om hun var gammel og grå, på sine sidste dage.

Caroline forstod ikke hvad der forgik hun var ikke med overhovedet. Hun så på Blair og var helt vildt forvirret.. Caroline anede intet om dette, på en måde var det faktisk lidt synd for Caroline. For hun havde en medfølende side af sig selv, og den fik denne situration til at få hende til at panikke lidt. Caroline sank en klump og kiggede på Blair dette var ikke normalt, Leahs blod havde forgiftet hende!?
"Blair jeg har ingen anelse.." Svarede Caroline og man kunne se hun mente det, hun havde aldrig hørt om den form for sygdom ved vampyrer. For vampyrer kunne da ikke være syge eller varme? Carolines blink flakkede på Blair for at tjekke om der skete nogle forandringer med selve kroppen eller noget. Men ikke hvad hun kunne se, kun at det lignede at Blair skulle dø.. Hvorfor ville hun ike have Blair skulle dø? Fordi Blair mindede hende om sig selv på en eller anden mærkelig måde.

Blair fik det værre for hvert øjeblik der gik. Hun så heller ikke specielt godt ud, det kunne enhver se. "Jeg.. Jeg tror jeg vil prøve at sove. Så... Får jeg det måske bedre." Hun lagde sig om på siden og begyndte at hoste. Men det varede ikke længe før hun faldt i søvn. Hun var udmattet, ikke kun på grund af hun havde sygdomsymptomer, men også fordi hun skulle vænne sig til at være vampyr.


Blair havde sovet og være vågen på skift i 24 timer. Hun havde haft det utrolig slemt alle de timer. Men da hun vågnede for 12. gang, havde hun det pludselig bedre. Hun var ikke rask, men det nærmede sig. Blair tog sig til panden og hun var ikke nær så varm som hun havde været tidligere.

Caroline satte sig til at kigge på Blair imens hun faldt i søvn, hende og Leah skftedes til at holde øje med Blair for at se om hun vågnede. Men timerne gik bare langsomt for dem, og Caroline kunne ikke nænde at sove. Hun kunne have set sig selv der ligge og lide, uden en i nærheden som hun kunne stole på. Derfor valgte Caroline at holde sig vågne og kigge på Blair til at hun ville vågne op.
Selvom Blair havde vågnet en del gange så vågnede hun en sidste gang og så lidt bedre ud som om hun havde fået det bedre. Hun var ikke helt rask men havde det bedre end før kunne man se. Caroline knipsede og Leah kom ud med to nye blodposer til Blair, hun havde sikkert brug for dem. Friske fra køleskabet.

Blair satte sig op. Hendes føltes som om det var ved at eksplodere, men hendes feber var næsten forsvundet og hun lignede ikke længere en hængt kat. Hun havde på ingen måde vænnet sig til alle hendes nye vampyr evner. Men hun prøvede ihærdigt. Blair tog blodposerne og drak dem tør for blod. Hun havde været utrolig tørstig, men blodet havde hjulpet en hel del. Blair satte sig i skrædderstilling og så på Caroline. Hun skulle til at sige noget, hvilket man kunne se fordi hun åbnede munden, men i stedet lukkede hun den og så ned af sig selv. Hun kunne mærke en underlig følelse, det var som om der skete en forandring. Hun gispede da hun mærkede en pludselig forvandling. Nu var det ikke længere Blair der sad på sengen, men en flagermus. Hun blev panisk og anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Ganske rigtig vidste hun ikke meget om vampyrer, men hun regnede ikke med de forvandlede sig selv til flagermuse.

Caroline så på Blair som lignede en der fik det meget bedre, hun lignede næsten sig selv igen. Med undtagelse af at hendes hudfarve var blegere end Carolines, hvilket kun undrede Caroline en bette smule. Caroline så facineret på Blair, og hoppede næsten da hun så Blair blive en flagermus, og hun forstod godt hvis at Blair var blevet panisk. Caroline havde aldrig set noget lignende, men måske havde Nicolas? Caroline rystede på hovedet, hun måtte klare nogle siturationer selv her. Selvom hun ingen afaring havde på dette område overhovedet.
"Bare prøv at tænke på at komme tilbage i din egen krop." Forslog Caroline og anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige til Blair for at det ville kunne hjælpe hende overhovedet. Caroline bed sig lidt i læben.. Hvad skulle hun gøre, måske var det bare en evne Blair havde fået.

Blair anede ikke hvordan man prøvede at komme tilbage i sin egen krop. Det lød så langt ude, hvordan skulle man gøre det? Hun forstillede sig sin egen krop og tog flere dybe indåndinger. Hun forstod slet ikke hvad der skete. Hun prøvede alt hvad hun kunne for at få sig selv tilbage, hun forstillede sig selv sidde i sengen. Hun forstillede sig sit "Happy place". Men intet af det virkede. Hun var stadig flagermus. Blair tænkte tilbage på minder der havde gjort hende glad. Måske kunne det hjælpe. Det første hun tænkte på var hendes tid med Lucy. Kort efter sad hun på sengen som menneske igen. Hun tog det tøj der var faldet af hende som flagermus og klædte sig hurtigt på igen. "Er det normalt? Eller er jeg bare et særtilfælde?" Blair håbede inderligt på det var normalt, hun havde det anderledes nok i forvejen. Hvis hun også var anderledes blandt vampyrene, ville hun bestemt ikke få det lettere.

Caroline så på Blair og skar en smule tænder da hun kom i sin menneskeform igen. Caroline var halv frosset der hvor hun sad, og kiggede bare på Blair. mest fordi hun aldrig havde set den form for evne før eller hvad man ville kalde det for. Caroline var dog overraskende ´hurtigt sig selv igen og blinkede med øjne. Hun åndede tungt ud.
"Jeg har aldrig set det før, men jeg har også kun været vampyr 1 år og 3 måneder i alt." Svarede hun og trak lidt på skuldrene. Hun kunne ikke svarer på Blairs spørgsmål, desværre selvom hun ønskede at svare hende. Hun ønskede ikke at det skulle have endt galt for Blair, ikke på denne måde. Caroline kiggede på Blair.
"Men måske der nogle som ved noget? Vi skal bare finde en vampyr som har levet her længe nok." Igen tænkte hun på Nicolas, men hun måtte også kunne klare sig uden hans hjælp nogle gange? Roses vidste måske noget, hun var trodsalt en 3000 årig gammel vampyr. Som var tvunget til at jage hende og Eliza til de valgte at tage deres egne liv for at slippe for at have hende som byrde.

Blair kendte ikke specielt mange vampyrer. Slet ikke nogen der var flere 100 år gamle. Men nogle derude måtte vide noget om hendes problem, eller hvad man kunne kalde det. Hun så afventende på Caroline, som om hun ventede på et navn. "Så kender du nogen?" Hun så meget desperat ud, det var ikke hver dag man blev vampyr. Det var slet ikke hver dag man blev en anderledes vampyr, ikke fordi det gjorde Blair specielt meget at være anderledes. Det var hun så vant til, men hun manglede stadig at lære hvordan man styrede blodlysten, farten, styrken og hvad det ellers følgede med at være vampyr. Hun så stadig på Caroline med et afventende og desperat blik. Hun havde brug for at vide, hvad der skete med hende. Caroline virkede forvirret, og hvis en vampyr var forvirret over en ny vampyr.. Kunne det næppe være godt.