Hvorfor så speciel? (Dimitri) XXX

Mia fik et hårdt slag i hovedet. Eller... Sådan føltes det ihvertfald. Han synes du var smuk! Hvad skete der? Det var så svært at tro, at manden hende, den smukke Incubus, synes at hun var smuk.det kunne selvfølgelig være noget han bare sagde til alle de piger han havde været i seng med, da han jo levede af at slå ihjel efter sex, men hans ord var så oprigtige, og de føltes så ægte, at han umuligt kunne lyve. Hvad var han egentlig for en? Det slog hende, at hun knap nok kendte ham. Dog, føltes det som om, at hun havde kendt ham det meste af sit liv.
"Du er også smuk, Dimitri. Men det har du sikkert hørt mange sige før.." Mia så væk, undgik at møde hans blik, da hun pludslig fik et stik i siden af en ukendt føelse, hun aldrig havde oplevet før. Hvor dum var hun lige? Hvem ville falde for en engel?

Han strøg hende ned af kinden, kyssede hende "hvad alle andre siger betyder intet....af alle de kvinder jeg har været med er du den smukkeste" hviskede han mod hendes læber, ganske kort før han tog hendes hånd og placerede den over hans hurtigt bankende hjerte. Det hjerte der ville pulsere under hendes hånd i et tempo der ikke var set før....specielt ikke sammen med en kvinde. Så allerede der var der et bevis på at hun gjorde noget ved ham....ingen andre rigtig havde gjort før.
Han kyssede hende ned af den bløde kæbe og ned mod hendes hals, med en hånd mod hendes hofte, trykkede han hende op mod sig, kyssede hende ned mod hendes skulder og hen mod hendes bryst "hvis du synes jeg er smuk...tror jeg mere på dig end jeg har gjort på nogen anden" hviskede han blidt

Mia så med blanke øjne op på Dimitri, som bare smilede let tilbage, med de tydelige og charmerende smilehuller i hver kind. Hvordan kunne hun dog tvivle på ham, når han lå her, ovenover hende, og var så fandens speciel? Så nem og udfordrende på samme tid. Hvad skulle hun dog gøre uden ham? Amun, den veninde Mia boede ved lige pt., var lige blevet efterladt af sin mand, og bare synet af den sårede kvinde i hendes tanker, gav Mia lyst til at flygte fra ham. Men hun gjorde det ikke. Alle men var ikke ligesom Sylar. Forhåbentligt ikke.
"Kom tættere på, skat.."Hviskede hun forførende i hans øre, mens hun holdte om hans nakke med den ene hånd, og hev hans boxershorts af med den anden, da de nu begge lå helt nøgne.
At gå i seng med en anden var ikke bare noget man gjorde i Mias verden. Der var det noget, der virkelig betød noget.

Han trykkede sig mod hende da hun hviskede det og med et var de begge nøgne, han tog hendes hænder, lagde dem mod puden og flettede sine fingre ind i dem "alt for dig, min kære" sagde han og gav slip på en af hendes hænder, kun for at lade fingrene glide langsomt ned af hendes ribben og ned mod hendes knæ. Han trak hendes underliv op, så det mødte hans, alt i mens han kyssede hende "er du sikker?" Spurte han og nussede hende mod den bløde hud, der fandt sted under hendes knæ.

//ingen krea...sorry

//det' helt okay  //

De lå, få vidunderlige sekunder, tæt trykket mod hinanden, så man næsten kunne mærke den andens hjerte banke på livet løs, som om det lige havde løbet et marthon. Men faktisk lå de begge helt stille. Dimitri havde taget Mias hænder, flettet deres fingre sammen, og havde langt dem, over hendes hoved på hovedpuden.  Mia opdagede at hun igen, ikke trak vejret, og rødmede derved dybt. Den mand ville blive hendes visse død!
"Hvis du er sikker, er jeg også..." Hviskede hun og modstod lige med nød og næppe at skrige op , da han begyndte at nusse hende på inderlårerne. Hun var inderst inde ikke helt sikker på om hun virkelig var klar, for der var et eller andet, der virkede forkert... som når man tager på ferie og har glemt at slukke et stearinlys. Man ved bare, at det går galt! 
Men hendes krop var klar. Hun var ethundredeogtooghalvfems, eller det vil sige, at hun så ud som en enogtyveårig, så mon ikke hun var klar på at have sex for første gang?

//mon ikke du skal sætte et par xxx ved overskriften? Jeg undskylder også, sex scener er ikke just min bedste side

Han nikkede og selvom alt i ham skreg ham om at hamre hårdt og brutalt ind i hende, gjorde han intet, han kunne faktisk godt lide hende, hun var noget specielt, noget han gerne ville have og derved skulle hun leve. Han kyssede hendes hals, selvom der var noget der føltes underligt, som om han havde glemt noget, prøvede han forsigtigt, uden at skade hende at føre sig ind i hende. Han lå stille, lod hende vænne sig til denne nye følelse, alt i mens han kyssede hende rundt i ansigtet. Han begravede ansigtet mod hendes hals og snussede godt til hendes duft

//Hvordan gør jeg det? Jeg er heller ikke den bedste, da det er første gang jeg prøver sådan noget her, så vi er vidst på ligefod..//

Nu kommer det, nu kommer det, nu kommer det! Mias krop skreg på ham og al hans spænding, mens hun kunne mærke hvordan hun begyndte at svede under dynen. Den ubehagelige, klistrende følelse kom helt ud i fingerspidserne, og hun håbede inderligt at han ikke ville bemærke det. Hvor var det bare pinligt at svede inden de overhoved var gået igang endnu! Det ville helt sikkert ødelægge det hele!
Og så kom det! Den anspændte følelse i hele hendes krop forsvandt, da hun kunne mærke deres underliv blive trykket sammen og dernæst noget der føltes som om nogle havde stukket en pind op i hendes tarme. Bare tusind gange bedre. Den pludselige og helt nye følelse fik hende til at stønne svagt, og hun så på ham med blanke øjne og bed ham så let i hagen. Den her følelse kunne hun godt vænne sig til...

//du går over på den første side, i det første indlæg, der er nogle knapper eller hvad man kan kalde dem, her i blandt er der en hvor der står "edit" tryk på den og så ved du hvad du skal gøre. Okay det er ikke første gang...men det er stadig ikke nemt

han sukkede svagt, han lagde hænderne over hendes ansigt, kyssede hende mere fast end før hen, han kunne lygte hvordan hun begyndte at svede, men for ham gjorde det vel intet, det var hendes første gang, hun var vel nervøs, hvilket var normalt. Han begyndte lidt efter at bevæge sig, normalt ville han havde været hårdt, få kvinden til at skrige op, men med hende var han blid og prøvede ikke at være hård ved hende

//ingen krea

//sådan  //

Mia kunne pludselig mærke hvordan han langsomt begyndte at bevæge sin krop hen over hendes, med en sådan forsigtighed, man ikke kunne tro var muligt når man så på hvilken type og race han var. Som om hun var en fin og uerstattelig porcelænsdukke, som han var bange for, skulle gå i stykker, hvis han gjorde en forkert bevægelse. Men det havde hun intet imod. Tværtimod elskede hun hans forsigtige behandling i forhold til hans udstråling. Det gav hende en virkelig spændende oplevelse af ham, men det nåede hun næsten ikke at tænke over.  Det var så rart det hun var gået med til,selvom fornemmelsen af at have glemt noget meget vigtigt, stadig lå og lurede.
Hun lagde hænderne om på hans ryg og begyndte at nusse og kradse ham blidt i takt med hans vuggende bevægelser.

Han sukkede højt, gispede og som det gik fremaf, kunne han ikke holde nær så godt fast om sin indre dæmon, men bestemt hendes kradsen fik ham til at øge hastigheden, dog var hver enkel af hans stød blide. Han kyssede hende op af halsen "krads hårdere" gispede han og nappede hende i øreflippen, han kyssede hende op langs kæben til han nåde hendes bløde læber. Dette var virkelig en følelse som han ikke havde oplevet førhen, hun var en hel ny oplevelse "mhh" sukkede han mod hendes læber

Mias stønnen blev en anelse højere og mere intens, da hans stød begyndte at blive hurtigere og en anelse hårdere. Mia var stadig i tvivl om, hun gjorde det rigtigt, eller om han bare synes hun var elendig til det. Men hun kunne jo ligesom ikke spørge ham, vel? Det ville bare virke dumt og akavet... Personligt synes hun selv han var fantastisk, men måske havde det ikke så meget at gøre med, det de lavede nu, men mere det hun følte for ham. Den stærkeste føelse af dem alle. En af de eneste man ikke havde fuld kontrol over. Kærlighed.
På hans kommando, begyndte hun at kradse hendes negle hen over hans ryg, hårdere end hun normalt ville være bekendt. Men han kunne åbenbart godt lide det, så hvorfor ikke? Han hille sikkert få en masse røde mærker bagefter, men det var han vel vant til?

Han stønnede sammen med hende, måske endda i samme højde som hende selv, for ham var sex noget han havde prøvet flere tusind gange, men med hende var det ikke bare se, der lå så meget mere i det..hun havde virkelig fanget ham i sit spind, snoet ham om sin lillefinger og sagde hun hop, ville han blot spørge hvor højt. Han kyssede hende og derefter ned af halsen, han kunne ikke få nok af både hendes lugt og det hele omkring hende, hun var fantastisk og selv hvis det var hendes første gang var han smigret over at være den som kunne tage hendes mødom. Han kyssede hendes kind og gispede i hendes øre, men spandt samtidig også da hun med et rev ham ned af ryggen. Han fik hurtigt øget hastigheden og bevægede sig i hurtige stød mod hende

Dimitri satte tempoet op og Mia prøvede, så godt hun nu kunne, at følge med, selvom det var svært. Det var tydeligt at dette ikke var hans første gang, og hun var sikkert forfærdelig til det. Tænk hvis han kedede sig! Hvad skulle hun så gøre? Han havde tryllebundet hende på så kort tid, og hun vidste jo slet ikke hvem han var! Tænk hvis han droppede hende lige om lidt? Hvad skulle hun så gøre? Hvad skulle hun gøre af sig selv? Al den lykke og varme der brusede i hendes mave vendte sig, da hun mærkede ham gispe i sit øre, og hun slog uden et ord begge ben om hans ryg, og trak sig opad mod ham, så hun hængte om hans mave. Hun kyssede hans øreflip, og bed ham blidt i kæben. Han var fantastisk!

//ingen krea!//

Han stønnede og sukkede, kyssede hende op og ned af halsen, hun var nok den første som virkelig rørte noget i ham, fik ham til at føle noget for hende og efter dette kunne hun godt regne med at han ikke ville give slip på hende, han ville være hos hende til den dag hun døde eller han selv gik bort.
Da hun kyssede hans øreflip og bed ham blidt i kæben, stønnede han højt og kom i hende, han kolapsede over hende, sukkede "mhh" han nussede sit ansigt mod hendes hals, før han trak sig ud og lagde sig gispene ved hendes side. Med armene om bag hoved, vendte han ansigtet mod hende, blidt strøg han hende ned af kinden, hun var vidunderlig, smukt og dejlig....og allerede nu var han fuldkommen tryllebundet af hende...han elskede hende sgu!

//samme her

Mente han det han havde sagt tidligere? Eller var han bare en god skuespiller, som havde brug for sex, og havde taget den første og den bedste? Var hun bare en ud af mange? Var hun bare en ubetydelig brik, som han bare legede med, for at få tiden til at gå? Hvad skulle han også med hende? Han var nok noget af det mest perfekte hun nogensinde havde set, men hvad var hun? En lillebitte engel, som ikke engang duede til at være engel. Tænk engang. Hvor svært kunne det være!?
Dimitri gav et sidste stød fra sig, og lagde sig, pustede ved siden af hende med den ene hånd bag hovedet og den anden på hendes kind. Den blide berøring fik hende til, skælvende, at lukke øjne, mens hun mærkede sveden dryppe fra hendes pande. Dette ville blive noget hun aldrig nogensinde ville glemme.
Mia vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Her lå hun, i et fremmet hus, med en fremmed mand, som hun knap havde kendt i en time. Og alligevel følte hun sig som den lykkeligste kvinde på jorden.
"Dimitri...." Hendes stemme var ikke stort andet end en hvisken, og hendes øjne var lukkede.

Han rykkede hen ved hende, kyssede hendes kind, han lagde sig om på siden, betragtede denne smukke....nej perfekte kvinde stille "hvad er der min kære" hviskede han og nussede hende ned af halsen og ned mellem hendes bryster, han lagde til sidst sin flade hånd mod hendes mave. Han sukkede svagt, tørrede sveden af hendes pande, fra hendes ansigt, mens han uden at sige et ord betragtede hendes perfektion. I hans øjne var hun virkelig perfekt, smuk og blød, bare måden hun så på ham, hver eneste af hendes støn, suk og gispen havde sendt han over kanten af lykke

//ingen krea

Mia mærkede hans blide kærtegn, og selvom hun indeni brændte for at åbne de lukkede øjenlåg, og se dybt på ham, holdte hun trangen tilbage, ved at lytte til den advarende stemme i hendes hovede. Den havde altid hjulpet hende, og hun vidste også godt, at hvis hun så på hans ansigt igen, ville hun ikke kunne holde sig tilbage. Hendes læber var tørre, og hun rystede svagt, da han lagde hånden på hendes mave. Hun havde aldrig nogensinde følt sådan for nogen anden før, og en brændende trang til at blive hos denne mand flammede pludselig op i hendes indre. Men før hun kunne gøre det, blev hun nødt til at få svar på ét spørgsmål. Ét enkelt.
"Forsøg ikke at lyve for mig," Med et lød hendes stemme skarp, næsten truende, men da hun fortsatte, var den igen sukkersød og varm. "... og du skal svare mig helt ærligt, uden noget omsvøb. Jeg kan tåle sandheden."[/b] Sevom hun godt vidste det var løgn, og at hun mentalt ville bryde sammen, hvis han ikke følte som hun, vidste hun, at hun blve nødt til at vide sandheden. Hendes hænder strøg over hans tatoverede mave, og standsede ved hans bryst, og da hun slog øjnene op, var de dybblå og fuld af tårer.
"Er det blot tomme føelser?" Spørgsmålet ramte hårdt, og en tårer trillede ned af hendes ene kind. Hun havde ikke grædt siden sine forældres død.

Han hævede øjenbrynet, da hun med et var næsten truende i sin tone "jeg skal forsøge" sagde han stille, satte sig op, mens han betragtede hende stille, hvor kom det nu fra? Hvad havde han gjort? Dog ventede han på hendes spørgsmål. Han smilede blidt, strøg hendes tåre væk, før han bøjede sig ned over hende og kyssede hende "jeg ved jeg ikke er perfekt som dig selv, at jeg hverken er smuk og den slags, at du overhoved gjorde dette med mig...overrasker mig faktisk, selvom jeg ikke har kendt dig længe....så elsker jeg dig" hviskede han mod hendes læber, han lagde sig igen ved hendes side...ventede kun på det værste, hende der ville grine af ham og endda værre

Mia åndede dybt ud, og blev opmærksom på, at hun havde holdt vejret, de få sekunder der var gået fra, at hun havde stillet spørgsmålet, til han havde svaret. Hun var godt klar over, at det var nu eller aldrig, for hvis ikke han ville hende, var der ikke længere en mening ved at være til. Det her var den fantastiske kærlighed som alle snakkede om. Ingen tvivl om det.
"Tak," Hviskede hun svagt med sine læber få millimeter fra hans. Selvom han havde tørret tåren fra hendes kind væk, var der lange, sorte streger, da flere dråber fulgte den første. De dryppede ned på hendes hår og på sengens lagn, men hun var ligeglad. Han elskede hende. Hans stemme gav ekko i hendes hoved, og hun blinkede hæftigt, for at kunne se hans ansigt klart for tårerne.
"Jeg elsker dig"

Han kyssede hende blidt "det var så lidt" hviskede han selv, trykkede hende mod sin krop, blidt strøg han hver enkel tåre væk "jeg elsker også dig" han elskede hende virkelig og ville kun være sammen med denne gudinde og siden de nu havde erklæret deres kærlighed til hinanden...betød det så de var et par, for det håbede han. Han kyssede blidt hendes kind, lagde dynen over dem og strøg hende rund på hendes krop, lod fingrene danse hen over hendes perfekte hud. Ingen ord kunne beskrive hende...ej kunne ord beskrive hans følelser for hende, følelser der havde udviklet sig i løbet af ingen tid, var kommet for hende og aldrig ville forsvinde. "jeg har lyst til at være sammen med dig...til dagens ende, til jeg dør" hviskede han kærligt

Hans ord rungede i hendes hovede og gjorde hende omtåget og helt rundt på gulvet, skønt hun lå i en seng. Hans seng. Hun lukkede øjnene. Hvis hun havde stået op i netop dette sekund, ville hun have været dejset op på gulvet. Hun var forvirret. Nej, mere end bare forvirret. Hun var helt ude af den. Hun havde været vant til de seks år i skoven, hvor hun aldrig fik besøg, og selvom dagene havde lignet hinanden, havde den sine rutiner. At komme ind til byen, med alle dens nye, spændende oplevelser og sære himstregimster, havde vendt op og ned på hendes hverdag, og hun havde endnu ikke vænnet sig til storbylivet. Det hele var bare sket så hurtigt. Tiden var løbet af med dem, og hun kunne knap nok huske hvordan hun var havnet i hans dobbeltseng...
"For altid," Sukkede hun.
Pludselig, og helt uden varsel smadrede en dunkende hovedpine ned i hovedet på hende, og hun tog sig forskrækket til den med begge hænder, og øjnene presset hårdt sammen.
"Mit hoved'!" Jamrede hun inderligt.

Han nikkede "for altid" medgjorde han blidt, han ville blive ved hendes side...for altid. Da hun med et begyndte at jamre om sit hoved, kom han hurtigt på benene, han fik sine boxershorts på og løb nedenunder, ned til sit medicin skab, godt nok brugte han det aldrig selv, men som regel gjorde hans gæster. Han ledte det igennem, smed alt væk som ikke skulle bruges. Panikkende og hurtigt fandt han et glas vand frem, skyndte sig op med pillen og vandet, han satte sig ved hendes side, gav hende pillen og rakte hende glasset "drik min kære" sagde han blidt. Det bekymrede ham tydeligt at hun var i smerte, hvilket det normalt aldrig gjorde ham hvis andre var....men hun var speciel...hun betød en hel del for ham og han ville ikke havde der skete hende noget slemt

Mia havde knap utalt sin sidste sætning, inden Dimitri var på benene, og rendte ned af trapperne, i en overraskende fart. Mia kom fortumlet op at side med et lyse hår, filtrende om hendes ansigt som en løvemanke, mens hun stadig tog sig til hovedet, i håb om at smerten ville fortære sig af den grund, selvom hun vidste det ikke ville ske. Dynen lå hen over hendes ben og skjulte hendes underliv, men hendes bryst var frit og nøgent.
"Drik min kære" Mia tog imod pillen og glasset, mens hun så på ham med et svømmende blik. Hun var så forvirret ovenpå det hele, og hovedpine var ikke ligefrem den bedste kur. Hun sank pillen, som hun havde gjort så mange gange før, og drak vandet ved siden af, inden hun stillede glasset fra sig på sengebordet. Hovedpinen var de stadig, men hun vidste den ville fortære sig i løbet af et par minutter.
"Jeg har det fint, skat.." Hans forskrækkede ansigtsudtryk kom bag på hende, men hun prøvede forgæves at tvinge et smil frem på de tørre læber.

Han satte sig ved hendes side, nikkede og smilede "godt...jeg kan ikke lide at du har ondt" sagde han blidt, han kyssede hendes pande. Han lagde en arm om hende, strøg hende rundt på maven, og hen over den bløde hud. Det var ikke ligefrem det bedste syn for ham da hun begyndte at jamre om sit hoved, hvilket han jo godt kunne regne ud skyldtes hovedpine. Heldigt for hende, havde han en masse piller mod den slags liggende, blot til disse tilfælde. Han lagde sig ned ved hendes side, lod fingrene glide op og ned af hendes ryg "hvad har du lyst til" spurte han blidt og med en svag spindende undertone

Mias kinder blussede op i en klar lyserød farve, da han sagde at han ikke kunne lide at hun havde ondt. Hun var begyndt at kunne forstå, hvorfor han gjorde alt dette for hende. Måske var der tale om den store kærlighed, for begge parter? Tænk, hvis de skulle være sammen for evigt!? Mia blev helt varm ved tanken, og uden at tænke over det, smilede hun, mens hun også lagde sig ned igen, med ansigtet mod hans. Hvor var hans dog uendelig smuk.
"Jeg har det som om jeg har glemt noget...." Mias stemme knækkede, og hun så kort på ham, inden hun fortsatte: "Noget vigtigt!"