Hvorfor så speciel? (Dimitri) XXX

Han smilede til hende, lagde en hånd mod hendes hofte, hvor han lod den hvile kort, før han derefter lod sine fingre danse hen over hendes bløde hud. Da hendes stemme knækkede over kyssede han hende blidt "hvad har du glemt min elskede?" Spurte han blidt, han lagde armene om hende, trykkede hende blidt ind mod sin favn, mens dynen lå over dem. Han ville være hos hende til evig tid, for evigt og altid...i medgang og modgang til den ene af dem døde, for døde hun...ville han følge hende i døden.
Det skræmte ham som han elskede hende...hun var en engel, godt nok en falden, men ikke desto mindre var hun en engel, hvad lavede en så smuk kvinde som hende med en som ham? Han var hverken smuk som hende eller lige så dejlig, hun ville da nemt kunne finde en anden og bedre end ham, en der kunne give hende bedre ting end ham

Mia gispede efter vejret, da han lod sine bløde fingre danse over hendes ryg. Hvorfor var hun så uendelig nem at manipulere med? Man skulle bare ramme hendes ømmeste punkt, og så bang!, havde man hende på krogen. Hendes vigtigste tommefingerregl havde altid været, at man ikke skulle komme for tæt på andre, og slet ikke nogen fra det andet køn. Det kunne ende i de grusomste situationer! Og her lå hun så nu. I armene på en mand, som hun i bund og grund ikke kendte. Det gik pludselig op for Mia, at hun ikke længere kunne kende sig selv.
"Det ved jeg ikke... Men det var en virkelig vigtig ting..." Mens hun talte, lod hun fingrene på sin ene hånd stryge op af hans mave og bryst, hvorefter hun endte med at nusse hans kind. Kærligheden kunne være farlig, det vidste hun. Men den var også smuk. Smuk ligesom ham.
"Noget jeg vil fortryde i fremtiden..." Mia bed sig nervøst i læben, og så på ham med blanke, blå øjne.