I don't know you //Nille//

Ingen våben. Godt. Man kunne ikke være for forsigtig, mente Nille. Det var vigtigt at holde øje med sådan noget, syntes hun. Nille smilede skævt da Luce takkede for hjælpen. Nille fandt en sort skjorte der nåede en til knæene frem, og nogle sorte bukser, som Nille mente passede til Luce, udfra første øjekast. Nille rejste sig op, og rynkede på panden da Luce skreg kort. Hun gik lidt hurtigt hen til badeværelset, og for at være høflig kiggede hun ikke. Hun gik ind, og lagde tøjet på gulvet.
"Hvis der er noget, så sig til." Nille smilede skævt, og gik ud igen. Forsigtigt lukkede hun døren efter sig, og satte sig inde i stuen. Andet kunne hun ikke rigtig.

Hun begyndte og vaske sin krop. Hun bed sig hårdt i underlæben for ikke og skrige når hun vaskede sine sår rene. Vandet blev en blanding af rødt fra blodet fra hendes sår og fra de steder der var størknet på hendes krop og lidt sort fra alt det snavs der var på hendes krop og i hendes hår. Det helt klare og rene vand var blevet meget beskidt efter Luce havde fået vasket sig ren. Hun rejste sig op og fik rakt ud efter et håndklæde der lå tæt på badekaret. Hun fik tørret sig og taget tøjet på. Hun var det rene skind og ben så tøjet sad lidt løst på hende. Hun fik tørret håret "NILLE!" hun råbte efter hende for hun kunne ikke redde sit hår selv eller finde vej ud.

Nille stirrede bare ligefrem for sig. Hendes sorg var der stadig... Sorgen over at have mistet Toby. Hun savnede den glade dreng.. Mere end noget andet. Udover Jacob, selvfølgelig. Hun lukkede øjnene, og en lille tåre gled ned af hendes kind. Men hun tørrede den hurtigt væk, og åbnede øjnene. Hun sukkede lavt over sig selv. Hvorfor var hun sådan her? Så... Trist, og nærmest ond? Eller bare kold, og skræmmende nogle gange? Nille rejste sig op da Luce råbte efter hende.
Hun gik hen til badeværelset, og gik ind. Tøjet sad lidt løst, men det så ud til at gå an. Nille kiggede på vandet og skar ansigt. Hun lod det dog værre. Hun gik hen til Luce, og lagde en hånd på hendes skulder for at vise hvor hun var.
"Hvad har du brug for hjælp med? Rede håret?" Nille greb ud efter en hårbørste.

Imens hun ventede på, at Nille kom for og hjælpe hende stod hun og rettede lidt på tøjet som Nille havde fundet til hende. Hun var begyndt og blive nervøs for, hvad Zann ville gøre, hvis han havde opdaget, at hun var væk når han ikke kom ud for og se til hende. Hun var faktisk i det hele taget bange for ham. Hun havde fået nyt tøj af Nille og var blevet vasket. Zann ville nemt finde ud af, at hun havde været væk fra gravstedet. Hvad skulle hun bruge som undskyldning? Hun begyndte og blive bange for sit eget liv. Hvad skulle hun sige, hvis Zann spurgte hende, hvor hun havde været henne? Skulle hun fortælle, at Nille havde hjulpet hende? Tankerne fløj rundt i hovedet på hende og blev afbrudt da hun hørte døren blive åbnet. Hun prøvede og slappe af, men hun var dog også begyndt og blive rastløs. Hun kunne nemlig ikke holde sine hænder i fred. Hun nikkede stille "Det ville være dejligt hvis du ville hjælpe mig med og redde håret" hendes stemme var stadig lidt fjern efter hun havde stået i lidt tid og tænkt over, hvad hun skulle gøre når hun var kommet tilbage til gravstedet og hvad hun ville blive udsat for når Zann opdagede, at hun havde været væk fra gravstedet.

Nille betragtede Luces hår, og lagde hovedet lidt på skrå. Nille var ikke bange for hvad der ville ske med hende hvis Zann opdagede det. Hvad kunne han gøre mod en Censor? Ingenting. Hun nikkede langsomt. Hun havde lagt mærke til at luce var ved at blive rastløs.
"Hvad tænker du på?" Nille kunne høre at Luces stemme var lidt fjern. Nille kørte hårbørsten gennem Luces hår.
Hun blev ved med at rede Luces hår indtil det var nogenlunde glat, og hun lagde hårbørsten på bordet.
"Sådan." Hun lagde hovedet lidt på skrå. "Vil du tilbage til Zann nu?"

Hun stod stille og vred sine fingre imellem hinanden. Hun følte sig dum som hun stod der og bare vred sine fingre sammen. Hun stod stille og ventede på, at Nille ville gå igang med og rede hendes hår så det ikke lignede lort. Hun sukkede lidt "På hvad der sker når Zann opdager, at jeg har været væk fra gravstedet og om jeg overhovedet er i live derefter" man kunne godt høre på hendes stemme, at hun frygtede ham. Hun var blevet meget usikker på hvem det rent faktisk var hun frygtede om det var Rafael eller Zann. De havde begge været onde ved hende og tortureret hende for morskabensskyld. Hun mærkede, at Nille var begyndt og rede hendes hår. Det beroligede hende lidt. Hun kunne godt lide når folk red hendes hår. Det var som og få en slags massage. Hun nikkede stille til Nilles spørgsmål "Er jeg vel nød til hvis jeg skal være helt sikker på, at jeg er i live efter jeg er kommet tilbage" der var stor frygt i hendes stemme.

På hvad der skete når han opdagede Luce ikke havde det samme tøj på, og havde fået vasket sig... Selvfølgelig. Nille bed sig i underlæben, og strøg sidste gang hårbørsten gennem Luces hår. Hun sukkede lavt, og lagde en hånd på Luces skulder.
"Du skal ikke være bange." Sagde hun roligt. "Hvis han gør dig noget, går det udover ham selv." Nille talte nærmest i gåder lige dér. Det var nok svært at vide hvad hun mente, og det var ikke engang sikkert hun ville fortælle hvad hun mente.
"Så kom." Nille tog Luces hånd, og lagde den på Nilles overarm så hun kunne følge med. Nille begyndte at gå ud af huset. Shadowfax blev trukket hen til dem igen.

Hun var så bange for hvad der skete med hende, at hun nærmest rystede af skræk. Hun kunne næsten ikke sidde stille af bare skræk. Hun måtte finde på noget der ville kunne milde Zann op, men hvad? Der var intet som kunne hjælpe hende fra og blive tortureret igen. Zann havde magten over hende og hun frygtede ham mere end satan. Nok frygtede hun ham ikke nær så meget som Rafael, men det var tæt på. Hun bed sig lidt i læben og undrede sig over, hvad Nille mente med, at hun ikke skulle være bange. Hvordan kunne hun sige det? Det var ikke hende der blev tortureret. Hun lagde sit hoved på skrå "Hvad mener du?" hun var forvirret over det Nille sagde. Hun mærkede, at Nille tog fat i hendes hånd og førte hendes hånd på Nilles overarm. Hun holdt fast i hendes overarm og fulgte med hende. Hun kunne høre nogle hove imod jorden da de var kommet udenfor. Så var det tilbage til helved var det eneste som kørte rundt i hovedet på hende.

Nille havde den ide om at Zann sikkert ville eeeeeeelske at få mega meget nydelse.. Så ville han nok tilgive Luce. Nille smilede skævt da Luce spurgte om hvad Nille mente.
"Jeg er Skammeren. Tror du jeg lader en mand som Zann torturere en?" Spurgte hun. Hun lod Rafael gøre det, ja men han var hendes leder. Der var en undtagelse. Og det måtte hendes gudinde bare leve med. Men hun var sikker på gudinden forstod det. Ellers skulle Gudinden have tænkt på at hun havde smidt Nilles sjæl ind i en dæmon krop.
Nille tog Shadowfaxs tøjler,og fik ham til at lægge sig ned. Hun tog Luces hånd og lagde den på Shadowfaxs man så hun kunne føle hvor han var. En snigmorder løftede dog Luce og satte hende på sadlen. Han gik væk igen. Nille sukkede svagt, og Shadowfax rejste sig op efter at Nille havde sikret sig at Luce havde ordentlig fat i manen.

Hun gik stille og roligt med Nille indtil hun mærkede på Nilles arm, at hun var stoppet. Hun stoppede selv og stod stille. Hun spekulerede stadig meget over, hvordan hun ville kunne formilde Zann når hun kom tilbage. Hun lagde sit hoved på skrå og kiggede på Nille. Det kom bag på hende, at det var skammeren eller heksen som mange kaldte hende for. Havde hjulpet hende. Hun virkede ihvertfald ikke som nogen heks. Hun trak lidt på skulderen "Det ved jeg ærlig talt ikke...Har svært ved og regne ud, hvem jeg kan stole på eller ikke..." hun sukkede lidt og mærkede, at hun havde taget hendes hånd og lagt den på Shadowfax's man. Hun skulle til og lægge benet hen over sadlen for og sætte sig på den, men blev løftet op og skreg kort af ren chok. Hun satte sig til rette og mærkede, at hesten rejste sig op. Hun holdt fast i sadlen da han rejste sig op. Hun smilede stille "Det sjovt, at jeg altid får et chok når han rejser sig op"

Nille kiggede på Luce og smiled skævt.
"Du kan trygt stole på mig." Sagde Nille og kiggede på Shadowfax. Hun sukkede lidt da snigmorderen ikke engang havde sagt at han ville løfte Luce op, og placere hende på sadlen. Nille kiggede på Luce
"Det var bare en af mine vagter der hjalp dig op." Hun sukkede lavt og rystede på hovedet. Nille strøg Shadowfax over mulen da han havde rejst sig. Hun grinede lavt. "Mhm.. Det kommer også nogle gange som et chok for mig." Sagde hun med et skævt smil. Hun fik Luces fødder placeret i stigbøjlerne. Hun steg op bag Luce på Shadowfax. Hun tog tøjlerne. "Har du godt fast i hans man?" Spurgte hun.

Hun holdt godt fast i Shadowfax' man imens hun sad oppe på ham. Hun lyttede stille til det Nille sagde og tøvede lidt "Øhm ok så. Kan prøve" hun var lidt usikker stadig for hun anede stadig ikke, hvordan det hele var. Hun havde fået et mindre chok da hun blev løftet, men var kommet ned på jorden igen og slappede af. Hun nikkede stille "Ok men det havde været rart hvis han lige sagde til inden så jeg var mere tryg ved det" hendes stemme var venlig. Hun aede Shadowfax over halsen og smilede "Så er jeg ikke helt alene om det" hun fniste kort og tog fat i Shadowfax' man da hun mærkede, at Nille havde sat sig bagved hende "Ja" hendes stemme var blevet mindre fjern end den havde været for kort tid siden.

Selvom Nille havde det svært, ville hun gerne hjælpe andre. Det var bare svært nogle gange... Nogen gange hvor hun vidste at en havde brug for hendes hjælp, brød hun sammen over hendes sorg over Tobys død. Hun havde altid mareridt om Tobys død. Det havde været en forfærdelig oplevelse for hende. Hun smilede op til Luce, selvom Luce godt nok ikke kunne se det... Men hey, det gik nok.
"Det ved jeg, det skal han nok huske næste gang han løfter en der er blind op." Hendes stemme var lidt skarp, men det var ikke vendt mod Luce. Hun rystede lidt på hovedet. Hun smilede skævt. Hun sagde dog ingenting. Hun fik Shadowfax i trav da Luce sagde ja til at hun havde ordentlig fat i Shadowfaxs man.
"Er du meget rastløs?" Spurgte hun.

Hun sad stille og roligt og ventede på, at Shadowfax ville begynde og gå. Hun kunne allerede mærke, at hun var ved og blive rastløs, men hun var nød til og kæmpe med og holde det inde indtil hun var nede på jorden igen for hun ville ikke forskrække Shadowfax for så kunne det ende galt for både hende og Nille og det ville hun ikke risikere. Hun nikkede stille "God ide" hun smilede stille og begyndte og mærke, at Shadowfax var gået i trav. Hun holdt ekstra godt fast i Shadowfax' man så hun var mere sikker på, at hun ikke røg nogle steder imens hun sad oppe på ham. Hun nikkede til Nilles spørgsmål "Det er ved og være meget slemt så vi må skynde os lidt" der var kommet nervøsitet i hendes stemme.

Nille kunne fornemme at Luce var rastløs. De måtte skynde sig, som Luce sagde. Men der var kun en måde de kunne skynde sig sådan på... Galop. Men så måtte Luce holde ekstra godt fast. Og stole på Nille og Shadowfax. Nille bed sig i underlæben og overvejede andre muligheder, men der var ingen. Hun sukkede lavt, og kiggede rundt. Ingen genveje. Hun måtte få Shadowfax i galop.
"Hold godt fast. Shadowfax kommer til at galoppere nu." Sagde hun. Hun fik sat Shadowfax i fri galop.
Da de nåede målet, steg hun hurtigt af Shadowfax, og fik Shadowfax ned og ligge. Hun hjalp Luce af Shadowfax.

Hun prøvede og slappe af, men det var svært for hende for rasløsheden var ved og æde hende op indefra. Hun nikkede stille og tog bedre fat i hans man og mærkede, at hen begyndte og galopere. Hun mærkede vinden direkte imod hendes ansigt og mærkede sit hår flavre i vinden. Hun bed sig i læben under hele turen og ventede på, at Shadowfax stoppede op så hun kunne komme ned på jorden igen og være der, hvor hun plejede og være. Hun var dog stadig bange for, hvad Zann ville gøre ved hende når hun opdagede, at Luce havde været væk fra gravstedet. Hun måtte bare tage det som det kom. Hun mærkede, at Shadowfax stoppede op og lagde sig på jorden. Hun hoppede stille og roligt ned af hans ryg med Nilles hjælp. Hun vendte sig imod Nille "Tusind tak for alt din hjælp, men tror det ville være bedst, hvis du kom væk inden han kom ud så du ikke også kom i problemer"

Nille smilede skævt, og gav Luce et klap på skulderen.
"Det var så lidt." Nille nikkede, og forstod det. Shadowfax rejste sig op, og kiggede på dem. "Jeg skal nok skynde mig... Held og lykke." Hurtigt gav Nille Luce et beroligende kram. Hun steg elegant op på Shadowfax.
"Vi ses, Luce." Nille fik Shadowfax i galop, med kursen mod deres hjem.

//Out. Tak for et godt emne.//

//Selv tak håber vi får et godt emne senere når jeg har mere krea også ^^//

//Håber jeg også ^^ Glæder mig allerede til det næste emne! //

//Samme her, men skal fandme have krea først! Og lidt mindre emner xD//

//Haha! Bare få dem afsluttet. xD//

//Er igang ville emne mere med dig, men dit var nemmest og lukke ^^//

//Det er bare helt i orden, vi laver bare et nyt når du har tiden //

//Dejligt //