Noget uforklarligt. ~Dominika~

Det var nat, solen var gået ned forlængest. Nattens væsner var trådt frem for sit skjul, og søgte efter mad og nogle blod. Caroline var tørstig, hun havde gemt sig i den pokkers gyde hele dagen, og lugten af engle blod faldt hende for næsen. Derfor gik hun imod lugten.

//Altså har du et bestemt antal linjer du søger?^^

Dominika sad på toppen af en skraldespand og talte sine sine fingre, en måske lidt underlige beskæftigelse, men hvis man havde kendt pigen med de små dådyr øjne i mere end bare fem minutter, ville man vide, at det langtfra var det mærkeligste hun kunne finde på.
hun hoppet elegant ned da en stor håndværker mand kom gående i et rask tempo mod hendes del af gyden, og sagde "Hej! tøsebarn, giv mig min pung tilbage!]" det var tydligt på hans tonefald at hvis hun ikke aflyd og var en artig pige, ville han give hende tæv eller andet slemt, så hun vendte sig dansende mod ham, og sagde "Du var en bølle" der efter begyndte hun at løbe på sine små pige ben gennem gyden, hun drejet og hoppede, fra den ene sidegade til den anden hele tiden, men en stor mand på vej efter sig.
Dominika havde en dukke klar til manden, som hun havde lavet efter at nuppet pungen, men hun var i alt for godt humør at bruge dukken, og hun havde svært ved at tage tanken om manden ville brække hendes ben hvis han fanget hende, seriøst, så hun løb gennem gyden, ikke som en person der stak af, men som en lille prinsesse der løb fra familiens uskyldige hund der ville lege tafat.
Men... Bump. Dominika stoppet med at løbe da hun stødte ind i en voksen pige, lige da hun havde drejet om et hjørne,og med et uskyldigt lille smil som en pige der havde nappet af mors småkage dåse,kravlet Dominika mellem den voksens ben,og sad på den anden side, og i det sekund kom manden rundt om hjørnet, med en vred mene på ansigtet. "Flyt -" mere sagde manden ikke før den lille pige kastet dukke direkte lodret op i luften og sagde "Wiii" og som dukke fløj en meter op, som der i skala på dukkens højde, ville svare til omkring 20 meter, føj manden så let som en fjer i det ydre rum, men virkelig hurtig op 20 meter i luften, og da pigen greb dukken igen, inden den ramte jorden, stoppet manden i at falde tværs ned, inden hans hoved bliv til smattet kornflaks. og svævet i et kort sekund en enkelt centimeter over jorden, inden han bare faldt den sidste centimeter, og landet uskadt. hvorefter han løb den modsatte retning og glemte alt om sin pung

Caroline drejede om et hjørne, da hun pige løb ind i hende. Caroline kiggede ned på pigen, men nåede ikke rigtigt at sige eller gøre noget før pigen var løbet imellem hendes ben. En stor mand stod pludselig foran hende, og Caroline spærrede øjnene op i et chok. Da manden pludselig fløj af sted, Caroline kiggede tilbage på pigen som stod med en dukke. Caroline kunne se med sit skarpe syn at det var en dukke af manden, kunne denne pige lave voododukker? Caroline havde hørt om den slags magi, det var helt specielt, men også meget farligt. Caroline vendede fronten imod pigen, og lagde armene overkors, et kort blik strejfede hun manden. Hvis han prøvede på noget ville hun bare kunne knække hans nakke så ville han være død. Caroline kastede igen sit blik på englen, og lagde hovedet lidt på skrå. Men manden løb sin vej, forståeligt. Hvem ville ikke være bange for voodo magi? Dog havde pigen jo stadigvæk dukken, så ligemeget hvor hen han var løbet, ville hun stadigvæk kunne bruge den. Men Caroline havde aldrig troet at der ville være en voodomager i byen.