my home, my life, stay away werwwolf //Aleera//

S: Ashen Wood Forest.
O: Et kloster lignende hus, stor lysning, træer og andre planter.
V: Regn og lidt vind.
T: 19:00.
P: Mørkt bukser, og en sort hættetrøje.

Endnu en regnfyldt dag, det glædede Shifty, så kunne hun slippe på fremmede personer, hun var ikke så glad for andre for tiden.
Hun åbnede døren og gik ud i den kolde regn, hun lagde sig midt i lysningen, lidt fra sit hus, som var omgivet af træer.
Hun havde sin yndlings hættetrøje på, hætten var taget over hovedet, så det meste af hendes hår blev dækket.
Hun nynnede en stille melodi som hun kunne huske fra hun var lille..
Shifty lukkede øjnene og lod lydene fra regnen og melodien fange hende i hendes egen verden..

Aleera kunne høre en sær melodi, som kom længere inde fra skoven. Aleera er våd og kold, og hun kan stadig forstå hvor blodet på hendes tøj kommer fra. Men af ren nysgerrighed gik hun lige så stille hen imod den underlige melodi. Og jeg da endelig kom frem sad der en eller andet mystisk pige eller væsen. Aleera ved snart ikke hvad hun skulle kalde hende. Bortset fra hun virker lidt skræmmende.

Shifty hørte noget nærme sig hende, hun satte sig op og kiggede rundt.
Hendes pandehår var vådt og hang ind over hendes blå øjne.
Man kunne ikke se hendes ansigt, udover hendes øjne der lyste lidt ud over det mørke og klistrede hår.
Shifty fik øje på et menneske, hun ville endelig ikke møde folk, men der var noget ved den pige der fik Shifty til at blive nysgerrig.
Hun rejste sig op og kiggede hen mod den ukendte pige "hey" råbte Shifty til hende, af ren nysgerrighed gik hun stille hen mod pigen..

Aleera kunne ikke svare. Der er et eller andet ved den sære pige. "Hold dig væk!" råbte Aleera. Og gik og kom frem med knyttede næver. Hun skulle bare ikke komme nærmere. Og hvad laver hun egentlig her i denne dystre skov??

Shifty stoppede op "kom ud fra træerne" råbte hun tilbage.
Hun var rolig overfor pigen og ville ikke skræmme hende.
Shifty satte sig ned igen og lod regnen skylle ned over hende.
Der var noget ved denne pige der sagde, der er noget helt galt, men hun virkede som mange af de andre der kom forbi i denne skov, og indet ville have med Shifty at gøre, mest på grund af hendes drablige fortid ved Victor..
"du har indet at være bange for" råbte hun igen til pigen, Shifty ville hende indet ondt, og prøvede at finde ud af om noget var galt..

"Jeg er ikke bange!" råbte Aleera tilbage. Aleera havde ikke lyst til at vise sig frem. Regnen gjorde det ikke meget bedre. Aleera begynder at ryste. Hun har brug for varme. Men hun tør ikke at gå i mod hende der sidder i lyset. Selvom hun virker meget rolig, men der er et eller andet ved hende, som giver mig en form for kuldegysning, så min instinkt siger jeg skal lade være med at komme frem og forblive i skjul.

Men det mest underlige er, at hun virker ligeglad at jeg er her i den samme skov. Men jeg må godt indrømme at hvis den klosterlignende hus er hendes hjem, så kunne man snart tro at hun er meget religiøs. Og Aleera synes ikke særligt meget om troende mennesker, som tror de ved bedre. "Jeg kommer ikke ud!" råbte Aleera "fortæl mig dit navn, så vil jeg måske fortælle dig mit" sagde Aleera med vis hæs stemme. Kulden er begyndt at ryste i Aleera.

"jamen så bliv der inde mellem træerne" råbte hun lidt drilsk tilbage.
"mit navn er Shifty, og jeg har boet i denne skov i lang tid" sagde hun stille tilbage mens hun roede lidt i jorden.
Hun tænkte ikke rigtig over det var en fremmed pige, eller over alt andet lige nu, regnen gjorde hende meget rolig.
"fryser du ikke her ude" Shifty havde slev vænnet sig til den kolde regn der tit var her, selvfølig var det da lidt koldt for selv Shifty men hun reagerede aldrig på det.
Shifty tog hætten af, og trak det våde hår væk fra hovedet, så man kunne se hendes ansigt og lyse øjne..

Aleera begyndte at blive småsulten, og der er ikke rigtig noget i syne bortset fra hende, som sidder i det kolde våde græs. Shifty virker lige pludselig ikke særlig skræmmende mere. Og Aleera tænkte, at hun godt kunne gå frem i lyset. Hun turde snart ikke at spørge Shifty. men det gjorde hun. "Har du noget mad?" spurgte Aleera meget genert og kiggede ned ad sig selv, som var meget blodig siden hun var vågnet her i morges. Det dryppede nærmest ned ad hende. Aleera kiggede på Shifty blå øjne, de var skræmmende men rolig samme tid. Hun har de samme øjne som jeg engang havde, da jeg havde min familie. Hun er ikke alene som jeg er.

Shifty reagerede ikke på pigen før hun spørgte om mad "tjo det har jeg vel nok.." sagde hun stille efterfulgt at hun kiggede hen mod pigen.
Synet der mødte Shifty's øjne, blod... duften og synet af det fik hende til at blive mere dyrisk end menneskelig.
Det minede hende om hendes tid hos Victor, hvor hun blev trænet til at dræbe..
Man kunne hurtigt mærke at den stille og rolige Shifty nu var mere dyrisk, måske enda farlig at være i nærheden af..
Shifty rejste sig hurtigt op, og begyndte at knurre og snerre af pigen, *blod... må dræbe... nej...* tankerne flød i Shifty's hovede, men det var pludselig som om hun ikke havde nogle kontrol over sin egen krop, som om hun var en anden..

Shifty's blik har ændret sig. Hun var ikke mere den rolige pige. Aleera trak sig tilbage i mellem træerne i skjul. Hvor vover hun at være sådan. Hun var en helt anden pige end det hun var for få sekunder siden. Hvad er hun?? Er hun en varulv?? eller er hun en af dem som dræbte Aleera's familie. Aleera's hjerne blev fyldt med vrede. Hun gav Shifty en ond blik. Aleera skjulte sig bag træet, så man ikke kunne se hende. Alle Aleera's muskler var anspændte og det begyndte at gøre ondt i kroppen. Det er smerte, som ikke holder op. Det brænder i blodet. Alle Aleera's sanser gik amok. Det hun så blev meget mere klart, lugten fra skovens blade. Og Hørelsen er forstørret meget. Noget i Aleera ønsker at flå Shifty fra hinanden

Shifty begyndte at gå stille men truende hen mod hende, hendes kolde og truende blik var fastsat på pigen..
Hun formskiftede sig om til en stor sort ulv, stadig med de blå øjne, og satte i kort løb ind mellem træerne.
Hun snuste lidt og fandt blod på nogle af bladene, man kunne høre hendes knurrende mens hun listede sig ind på pigen.
Shifty var næsten lydløs, hun havde lært meget af sin mester, og hendes bedste trick var shadowwalk, som hun dog kun benyttede sig af som menneske.
Hver eneste lyd, hver eneste bevægelse der var i området, blev hurtigt opfanget af Shifty..

Aleera fik en dårlig fornemmelse indeni. Hun løb ned til en slags form for en flod. Men strømmen var stærk og regnen havde gjort det umuligt at komme over på den anden side. Det gisper indeni Aleera. Hun satte sig ved en træ og håbede på, at det var bare en ond drøm det hele. Aleera synes det var meget stille indeni skoven. Alt for stille. Der skulle i det mindste være et eller andet. E kvidren fra en fugl eller noget. Nej kun en unormalt stilhed, ligesom inden det skrig, som kom fra Aleera's hjem.

Denne følelse havde Aleera prøvet før. Og så var det Aleera hørte noget. "Hvem der! Er det dig Shifty?" Aleera kiggede omkring sig men så ingen. Alt var skræmmende lige nu. Men blod på Aleera's tøj var ved at blive vasket væk i alt det regn. Hun er nødt til at finde et sted at være i læ fra regnen. Men denne stilhed er virkelig skræmmende. Lige pludselig kan Aleera lugte våd hund.

Shifty fulgte lydløst efter pigen, hen til en en flod, som Shifty altid sad ved de varme dage..
Lugten af blod fløj rundt i luften, og gjorde bare Shifty mere og mere blodtørstig..
Hun havde ikke dræbt elle været tætter på blod end da hun hjalp Jacob og josh mod den onde dæmon kvinde Victoria..
Shifty havde listet sig hen til pigen, blodet der skyllede ned mod jorden, på grund af regnen, blodet blev genspejlet i Shifty's lyse øjne..
*blod...bid...dræb..*selvom tankerne blev ved og ved i hovedet på hende, kunne hun ikke styre det, hendes liv hos Victor var tilbage endnu engang.
Hun snerrede kort og bed så ud efter pigens arm..

Aleera fik sådan et chok da noget tog fat i hendes arm. Hun prøvede at ryste det af sig. Aleera gik næsten helt i chok da hun så blodet løbe. Det hele gik nærmest i sort. Og hun prøvede med alle kræfter at skubbe den ulv med de blå øjne væk. Det var Shifty. Hvorfor angreb hun mig, hvad havde jeg gjort hende. Selvfølgelig kunne jeg ikke huske hvad der skete natten før. Kan det måske noget med det at gøre * Nej slap af Aleera bare hold dig rolig* disse ord flød inde i hjerne på Aleera.

Og med alle Aleera kræfter skubbede hun "Den Store Stygge Ulv" væk. Aleera havde hørt om den historie om tre små grise, så hvorfor ikke bruge nogen af deres taktikker for at slippe af med ULVEN. Aleera løb mod det klostret lignede hus. Og da Aleera nåede frem, var døren åbent, så hun gik derind og låste for døren og håbede på, at Shifty ikke kunne komme ind. Nu er Aleera i det mindste i tørvejr. Og Aleera er nødt til at finde noget der kan stoppe forblødningen i hendes arm. Men det var helet. SÅRET VAR VÆK!

Shifty trykkede kæper mere og mere sammen, hun kunne smage blodet..
Hun gav ikke slip, uanset hvad pigen gjorde ved hende, så slap hun ikke..
Shifty blev skubbet væk, blodet flød ned af mundvigen på hende, der begyndte at lugte mere af blod..
Hun satte i løb og fulgte efter pigen, hen til hendes hus *ingen skal ind i mit hus* Shifty blev rasende..
Inde i kangen hang et billede af Nggung og Shifty, for enden af gangen var der nogle gæsteværelser, det ene stod der en da, Josh, på, lille Josh havde fået sit eget legeværelse..
Der ville kun være et rum i huset som var benyttet til at gemme sig i, bag trappen, som førte op til hendes værelse..
Shifty skiftede tilbage til menneske, og fik fat i sin ekstranøgle, så hun kunne komme ind, "UD!" råbte Shifty rasende, hun havde fået lidt mere kontrol over sig selv, men ikke nok, hun knurrede af pigen som stod i hendes hus..

"Oh Åh" hun må nok være rimelig rasende, men Aleera havde nok regnet med det var hendes hus. Aleera ved ikke hvad hun skulle gøre. Hun snurer rundt omkring sig selv flere gange og ser de billeder, der er på væggen. *Det her er ikke godt* Aleera tænkte , hvordan kunne det blive værre. Aleera gik hen for at åbne døren, men stivner da hun rører håndtaget. *Gad vide hvad hun vil gøre ved mig, hvis jeg åbner døren, Nej nu tager jeg sammen* Gud bevare mig

Shifty holdte skarpt øje med pigen, og snerrede stadig ad hende, mens hun tog i døren.
Hun fik øje på et billede, billedet af hendes kæreste og hende sammen..
Det var som om at hver gang Shifty så billedet, faldt hendes hjerte helt ned på bunden af et hav..
Hendes savn til Nggung var større end hendes blodtørst, en tåre trillede stille ned af hendes kind, mens hun faldt sammen foran billedet...
Det var som om pigen nu var blevet usyndelig..
Gråd var det eneste der kom fra huset, hun var kommet mere til sig selv, hun var ikke blodtørstig længer.. nu var hun derimod skuffet over sig selv og savnede Nggung mere og mere...

Aleera stoppede op og så tilbage til Shifty. Hun fik sympati for Shifty "Savner du dem? og hvor meget betyder de for rdig?" spurgte Aleera højtrystende.

Shifty kiggede op på pigen, det rolige blik var ikke tilbage, men det var heller ikke truende, det var trist, Shifty havde et talent for at sno folk om sin lillefinger hvis hun spillede ked af det..
"om jeg savner ham? han er mit et og alt" Nggung havde været forsvundet i godt og vel et år nu..
Shifty rejste sig op og gik hen mod stuen og satte sig i sofaen, vandet fra regnen dryppede ned på sofaen "Nggung betyder alt for mig" hendes øjne lyste helt op på grund af tårene..

Hende som havde en blodtørstig udseende er nu den mest rolige. *hvad skal jeg gøre nu* tænker Aleera. Hun ser så sørgmodigt ud. Selvom jeg er tilbage ud i regnen igen, så har Aleera brug for svar. *Hvem er jeg, hvad er der sket med mig. Jeg må have et svar* hjernen var fyldt med disse spørgsmål. Hvordan kunne Aleera hele så hurtigt.

"Ved du hvad der sker med mig. Jeg har det virkelig mærkeligt. Ved du hvad jeg er" spurgte Shifty meget stille men dog også tilbageholden, men Aleera fik det sagt ud.

Shifty kiggede ud på pigen, tørrede sine øjne og rejste sig stille op, for at går roligt hen mod hende..
"undskyld fordi jeg jagtede og bed dig" sagde hun stille da hun stod henne ved pigen, uden tøven tog Shifty i hendes arm *såret.. det er væk* Shifty kiggede kort på pigen "har du altid været lidt aggressiv?" spurgte Shifty, mens hun kiggede på hendes arm hvor såret havde været for få minutter siden..
*kan det passe, kan hun være en varulv..*

Hun så lige så overrasket, som Aleera var. Men Aleera var nødt til at have nogle svar, så hun glemte helt at svare på Shifty's spørgsmål. Aleera gav i stedet for andre spørgsmål. "Hvad er du? Er du en varulv? Siden du forvandlede dig til en? Og hvad laver du egentlig i denne Creepy skov?" Aleera spurgte desperat efter en svar. Og havde i den grad håb på at hun ville svare.

Shifty slap grebet i pigens arm "jeg er en Shapeshifter" sagde Shifty stille til hende.
"jeg håber du ved hvad er shapeshifter er" sagde hun som en kort bemærkning "jeg har været i denne skov, det meste af mit liv, og har boet her i lang til" sagde hun igen stille.
"kan du huske hvad der er sket før du tog ud i denne skov" spurgte hun kort.
Shifty havde mødt få varulve, men de vidste godt de var det, det kunne både være en fordel og en ulempe at pigen ikke vidste det...

"Jeg er ikke helt sikker med det med shapeshifter, men de kan også skifte om til andre dyr. Det er så meget jeg ved om dem" Selvom hun var stille og rolig, så følte Aleera sig meget vred indeni. Der er et eller andet i Aleera der har lyst til at slå ihjel. Og den følelse er ikke til at slippe af med.

"Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom ud til denne skov. Det eneste jeg husker var at jeg vågnede op og havde blod på min hænder og tøj. Jeg var helt panikslagen." sagde Aleera vredt, selvom hun ikke var vred. Det er svært at styre. Men nu kom Aleera til at tænke på den anden spørgsmål. " Og nej, nu du siger det, så har jeg aldrig følt mig så sur over ingenting før" svarede Aleera. Hendes stemme var faldt lidt til ro igen.

"det er rigtigt, det er derfor jeg kan formskifte mig om til en ulv" sagde hun stille, Shifty kunne godt mærke at noget inde i pigen ikke var helt okay..
*blod på tøjet, et angreb af en varulv, aggressiv personlighed*
Shifty så undrende på pigen "hvor kommer du fra" spurgte hun forsigtig pigen...
Shifty gik ind i stuen igen, hun kiggede på en bogreol og fandt en bog frem "her" sagde hun til pigen, da hun var gået hen til hende med bogen i hånden...
"prøv at læs lidt af det her" sagde hun stille til hende.
Bogen omhandlede om en varulvs personlighed og udsenede, hvordan de bliver til varulv, alt om varulve..
Shifty gik hen til sofaen igen og satte sig mens hun kiggede undrende på pigen..