well funny to meet a person here, ( Alex )

Han sad stille og roligt, helt opslugt af Alex, så han glemte og lytte til sine instinter da sagde at nogen holdte øje med dem, men han lod til og ignorede det imens han nussede Alex på ryggen og kærligt på maven, armene, for at få hende til at slappe af, men han kunne ikke rigtig få ud af hoved, at da var fare på fare eller lign, så han så på Alex og smilede ad hende's ord ''jeg føler bare jeg har fundet fred i mit liv, for nu'' han smilede blidt men så lidt vagtsomt omkring, og så derved på Alex og hviskede ''jeg tror nogen holder øje med os..'' han lød bekymret, mest for hende, da han vil beskytte hende med alt han kan mønstre.

Oliver var blevet mere sur end han var før nogen få minutter siden, hvorfor hvad hun ikke vent hovedet om og havde hoppet op ham, havde hun virkelig ikke savnet ham, havde hun virkelig ingen følelser for ham, var han bare en ting som hun legede med, var han virkelig bare en taber, hvordan kunne hun være sådan imod hende, han hørte at hun bare snakkede vider med ham manden, hvorfor sad hun sådan op af ham, hun havde sagt til ham at hun aldrig vil gå bag hans ryg, men hvad fanden er det så hun laver lige nu, er hun ham utro allerede efter alt hvad han havde gjordt for hende, vreden i hans øjne kunne man stærk se, han havde sådan set ikke andet i øjne end vrede, han gik et hårdt skrigt frem så han viste at de kunne hører at han var der, han så ikke på Alex men på manden og sagde med en meget hård og vred stemme, "Når så det tror du, tror du virkelig du har fundet fred i dit fucking lorte liv" han kunne virkelig godt hører at han var vred, han så på Alex med vrede i øjne og sagde meget kort "Hvordan kunne du Alex" mere sagde han ikke, hans evne var klar til at blive brugt imod dem begge to han ville ikke slippe hende, han ville kæmpe imod han vil så manden IHJEL...

Alt blev lidt slørret for hende da hun hørte Kuumas stemme som sagde bekymret at nogen nok holdte øje og så hørte hun ham, Oli, han var der, et smil brede sig på hendes læber men det forsvandt hurtigt da hun hørte efter hvad han sagde, hun kiggede ned af sig, selvfølgelig, han havde fået et helt forkert indtryk, og lige som hun havde troet at de havde fået redet ud i trådene... Hun sukkede og rejste sig hurtigt op og tog et par skridt frem mod Oli næsten nøgen, hun havde kun et på flået shorts på. Hun stoppede da hun så vreden i ham, men hun bed tænderne sammen og gik tættere på ham med sine milde blik. "Oli det er ikke hvad det ser ud til, jeg var ude og jage og vi sad bare og talte mens han varmede mig" hun håbede på at han ville tro på hende, kende hende så godt til at vide at hun talte sandt til ham. Hun kiggede ned af sig selv og gemte hurtigt sine bryster, hun kiggede op på Oli med røde kinder og så bedende på ham, "please Oli, du må tro mig, du betyder alting for mig" sagde hun mildt mens hun kiggede op på ham.

Kuuma rejste sig op i sine 235 cm's højde, så han's muskeløse krop ikke kan overses imens han tog tæppet og gik roligt over til Alex, og lagde det om hende så hun ikke skulle fryse, imens han vagtsomt holdt øje med den fremmede mand som hun så har noget med, men han stod bare helt stille bag ved Alex, klar til og forsvare hende hvis den fremmede mand ville skade hende, og han så bare ned på den fremmede mand imens han afventede hvad der nu skulle ske, dog havde han lagt mærke til vreden hos den fremmede mest var rettet imod ham selv, så han stod bare klar til en eventuel kamp, dog i en rolig stilling, men han siger intet og da ikke skyggen af et smil hos Kuuma

Oliver så med store øjne da Alex stillede sig op endnu et syn mødte ham og han kunne næste ikke tog det, hun var hlav nøgen havde hun lige et par trosser på, han så vredt ind i hendes øjne og sagde med en is kold stemme, "Alex hold dn store fede kæft, du er fucking nægen og du er sammen med en mand jeg ikke engang kender, tror du virkelig jeg er så dum!!" Oliver var virkelig vred han havde aldrig talt sådan til hende før nu, han så på manden gå hen til ALex og ligge et tætte om hende Oliver's vrede blev størrer, "Hvad fanden tror du lige du har gang i" han havde fået nok han ville kæmpr for Alex, han ville give sit liv for hende, men hvorfor var hun sammen med sådan en grim mand som ham her, han havde bare den største lyst tl at slå denne person ihjel.

Alex kunne ikke tro sine egne øre, hvordan kunne han tale sådan til hende, han troede virkelig på at hun ville gå ham bag ryggen og have sex med en anden når han faktisk godt vidste at det ville hun aldrig gøre. Tåre begyndte at trille ned af hendes kinder, hun var såret, ufattelig såret, hun havde lyst til at grave sig ned et sted, at dø, hvordan kunne han... Hvor kunne han, hun kunne mærke en vis vrede bruse op inde i hende, mens tårende fik frit løb. "Oli... Du må ikke tale sådan til mig... Jeg ville aldrig gå dig bag om ryggen, jeg elsker dig" sagde hun lavt og kiggede på ham med et såret udtryk. Hun tog tæppet om sig da Kuuma kom med det og lagde det om hende, hun vendte hoved væk fra dem begge da Oli råbte af ham. "Oli, han prøvet bare at hjælpe" sagde hun stille mens hun kiggede væk. Det føltes som om hun havde fået en lussing, lige på kinden så det sveg, det han havde sagt til hende, gjorde hende virkelig ked af det. Han betød så meget. Hun havde slået op med John på grund af ham, hvordan kunne han så sige det til hende.

han så trist på Alex da han kunne fornemme hvor såret hun blev af Oli's ord, han så vredt på den lille mand og knurrede truene af ham ''snak pænt til Alex, lille mand, jeg bryder mig ikke om du snakker sådan der til hende, hun var sulten og hun frøs, så jeg gjorde det nødvendige, hvad er din undskyldning?'' han så meget vred ud og hver en muskel i han's krop var spændt, så man ku se at han virkelig ikke er lille, da enorme kræftige muskler kommer frem da de spændes ''jeg prøver at hjælpe Alex fordi du gør hende ked af det'' han lød vred, dog kontrolleret og han så den fremmede's i fuld krop for at holde øje med ham.

Oliver så vredt på manden og så også godt selv at ALex var blevet såret, men det skulle hun havde tæt på før hun var sammen med denne mand, hvordan kunne hun, han vil rigtig gerne tro på hvad hun siger, men han kunne ikke han var blevet såret og nu havde han fået nok, synes hun virkelig at han ikke var såret nok siden den gang med John "Jeg taler til hende som jeg vil, og hvis du sider jeg er lille igen slår jeg dig ihjel!!" Alle orderne kom bare ud af hans mund unden han sådan kunne tænke over det, han var bare så gal og vred på hende, "Hvad min undskyldning er, du skal bare vide hvad jeg har gørt for hende, det er min skyld at hun overhovedet er i live, måske skulle jeg bare havde lade hende være i den kolde skov så hun kunne død!!!!" Okay det havde han aldrig troede at han kunne sige, hvordan var han blevet til sådan et uhyr, hvordan kunen han sige at han heller skulle lade hende død, hold af helt op en idiot han var blevet til, "Elsker dig mig Alex! Elsker du mig virkelig så meget til at du kan sidde her nøgen med en anden mand, du er fucking nøgen Alex hvad fanden vilel du havde jeg skulle tro!!!" Kæft han var sur, nej vent han var mere end sur han var gal, rigtig gal! "Gør jeg hende virkelig ked af det, gør jeg VAR!!! var hun måske ked af det før jeg kom VAR hun, hvis du siger hun er ked hvad fanden er jeg så!!!" Han gider virkelig ikke hører på dem han ville bare tage hævn imod ALex på den møde hun har været imod han lige her.

Hun blev helt forbavset over det han sagde til Kuuma, godt nok var det til ham, men hun kunne ikke lade vær med at føle at den ogs var lidt til hende, så hun valgte at bryde ind, for han skulle i hvert fald ikke tale til hende som han ville, han skulle tale ordentligt til hende, ja han skulle så, ihh.. "Du skal i hvert fald ikke tale til mig som du vil, du skal tale ordentligt til mig ja du skal!!" råbte hun tilbage, men hun kunne ikke få den vrede der gemte sig dybt nede til at blomstre helt op i hende, hun kunne ikk være sur på Oli, han misforstod jo bare det hele, hun ville ike skændes med ham.
Hun kiggede i chok op på ham af det han sagde, han ville da aldrig havde ladet hende dø ude i den skov, hun stod og kiggede direkte ud i luften, reagerede ikke på at han råbte af hende, hun kiggede ned på hendes handske beklædte hænder, (Undskyld jeg ikke lige sagde hun ogs havde dem på) ville han virkelig have at hun skulle dø? Hun rykkede i sin handske, jamen hvis det virkelig var det han ville have... Hun tog sin handske af og holdt sin ligblege hånd mod sin lige så blege kind, akurat lige uden at røre hendes kind, "vil du virkelig have jeg dør Oli!!" hun kiggede på ham med tåre i øjne, hendes stemme var i gråd, hun råbte af ham med lungens kraft, "tænk dig godt om før du svare!" hun turde egentlig ikke at dræbe sig selv, men hvis han virkelig ville have hun skulle dø, så ville hun dø, for hun kunne ikke leve med andre end ham, hun elskede ham, og hvis han virkelig kiggede godt efter, var der ikke andet end kærlighed hos hende når han var i nærheden.

Kuuma havde fået nok af Oli's ord til Alex, da han kunne se hvor meget det sårede Alex og til sidst brølede Kuuma en udfordring til Oli, og stormede imod ham med 240 kilo stormende imod Oli, og bragede ind i ham som en rambuk, og i farten greb Kuuma fat om Oli's skuldre, løftede ham op som som et barn, og kylede ham brutalt ind i et træ, han stormede videre ind i Oli så Oli igen fik et gevaldigt ryk i kroppen, Kuuma trådte så tilbage med sine enorme muskler spændt over hele kroppen med så meget vrede over Alex's sorg på grund af Oli's ord, han skævede stille til Alex for at se om hun var okay da han havde bemærket hende's hånd, dog uden at vide hvad hun ville gøre, han ville bare forsvare Alex, og i dette øjeblik, var Kuuma uopmærksom.

Oliver hørte efter hvad Alex sagde og svare hende tilbage, "Selvfølelig ville jeg ikke havde du døde ellers havde jeg aldrig redet dig, du har aldrig takket mig, tænk engang jeg troede vi havde noget sammen, men alligevel sidder du med en taber som du ike engang kender, er du klar over hvr meget jeg har gået igennem for dig, alt jeg har givet mit fucking vil til dig, måske er det ike dig som skal død for du finder bare en ny som du kan ligge og knalde med fordi du føler at du bliver elsket lige som med John, han knallede dig også bare, måske er det mig som skal tage live af" Han vil virkleig ikke se på hende, han opdagede meget hurtig at hun var igang med at tage sine hansker af og han viste hvordan han skulle dæd hun skulle dræbe ham, hun kunne rørrer ham med sine hænder det var hende som skulle gøre det, så hun kunne lide på samme møde ham han har lidt, før Oliver viste af det mærkede han noget imod sin ryg han så sig tilbage og opdagede et træ han grinede ondt til manden som havde taget hadt i ham, "Tror du virkelig jeg er så fucking svag, jeg er stækere end du nogen sine bliver taber, du kan slp mig flere gange og jeg ville ikke kunne mærke det!!" Han så hen på Alex for at se hvordan hun ville tage det at hendes elskede Oliver bliver bankede af den mand hun lide har sidet sammen med for nogen timer siden, han ville ikke give manden igen ikke får tiden var klar, han viste hvordan han skulle klare denne mand på hans inder knæ, Oliver opdagede ta manden også så hen på Alex, nu havde han fået nok, ahn tog sin egne arm ind under blusen og to en kvin frem of stak den med i manden arm, så han kunne komme fri og gå efter mandens ben.

Hun kiggede på ham, sank en klump inden hun svarede, det sårede hende at han ikke kiggede på hende imens han talte. "Jeg har aldrig haft chancen for at takke dig, for jeg er bange for at gå ind på det emne, for jeg ved hvor sur du bliver!" hun tav for et par sekunder, stod han lige og kaldte hende en luder? Finder bare en ny som hun kan ligge og knalde? Hun havde kun været i seng med en og det var John, "du står og kalder mig en luder? Hvornår har jeg sidst knaldet med nogen udover John var?! Og hvis du tror jeg har ligget i seng med ham der, så tro om igen for det har jeg ikke!" Hvordan kunne han tro alt det om hende, hvordan kunne han være sådan over for hende, hun elskede ham jo, kunne han virkelig ikke se det. Men alligevel, hun ville ikke have han skulle dø så var det hellere hende der fortjente det, efter alt det hun havde gjort, som Oli hele tiden sagde til hende, han skulle hele tiden grave dybere ned selvom de lige havde fået glattet det ud. "Det er ikke dig der skal dø Oli, det er jo mig der har fortjent det, efter alt det jeg har gjort, det siger du jo selv" sagde hun trist og kiggede ned.
Hun kunne ikke nå at reagere da Kuuma ramlede med stor kraft ind mod Oli og pressede ham mod træet, hun kiggede op og begyndte at råbe "Lad ham være! Lad være med det der, slip ham så!!!" råbte hun af Kuuma, da han pressede ham op af træet, hun kiggede vredt på Kuuma og såret men blidt på Oli, for pokker, hvor hun elskede ham. Hun gik over mod Kuuma men da hun ikke var så langt væk så hun Oli stikke sin kniv i Kuumas arm, hun tav og gik i chok, tåre væltede ned af hendes kinder mens hun ikke vidste hvad hun skulle gøre, "Stop, jeg ber jer" sagde hun lavt. Mere kunne hun ikke sige, hun blev ved med at gentage det.

Kuuma knurrede arrigt af vrede, over Oli's ord til Alex, over Alex's sorg, og Kuuma kunne fornemme Alex blive mere ked så han i vred, kniven sidder i han's arm, han greb fat om den, og rev den ud af sin arm, og kylede den væk, han ænsede knap nok Alex råbe at han skulle slippe Oli da det eneste da går igennem hovedet på ham er at beskytte hende, han vendte sig om imod Oli og knyttede sin enorme næve og der efter slog brutalt ud efter Oli, dog er Oli så snedig at han dukker sig, så Kuuma's næve rammer træet og splintre det, men Kuuma bliver så tosset, og sparker efter Oli's mave, og rammer hårdt og direkte.

Oliver så med vrede øjne på Alex og sagde med en lidt roliger stemme men den var stadig kold som is, "Alex du har aldrig set mig sur aldrig, den aften jeg så sig for første gang sådan rigtig var jeg heller ikke sur, jeg kæmpede imod min vrede for at beskytte dig, men i aften kan jeg ikke min vrede har taget over fordi jeg har set dig nøgen med en anden mand!" Det sidste sagde han meget hårdt, han viste at ALex kunne høre at han var taget det med ro igen men lige tilsidst kunne Oliver's hjerne ikke mere vreden inde i ham som havde havde prøvet at holde fra Alex var kommet frem, nu kunne hun opleve den Oliver som har gemt sig inde i den krop som hun keder så godt, Oliver så vredt på Alex men alligevel med trist øjne for at vise at han ikke mente det, han håbede på at hun kunne se at var bange for sig selv, bange for at miste hende, han var trist over at han havde sagt alle de onde ord til hende, han elskede hende mere ind noget andet på jorden, han ville gøre alt for hende selv tage sit eget liv for hende, for hun var virkelig den eneste som holder ham i live, nu har han levet i 1568 år i håb om at finde den eneste ene og det var Alex det viste han lige så snart han se hende for første gang i hendes mor's arme, han viste hvem hendes mor var han havde kendt hende, han havde kendt hendes far hele hendes familie havde han kendt, han havde set hende slå dem ihjel med hendes evne, han havde lovet hendes forældre ikke at stoppe hende for de kunne godt forstå hende hvorfor hun gjord de ting som hun gjord, Oliver så på imens hun slå sin familie ihjel, unden han kunne stoppe det hele, selv om han gerne ville, en tårer kom ned fra hans øjne ved tanken om det, han ville så gerne sige hele sandheden til Alex, men Oliver hande lovet hendes mor ikke at sige det, han havde gået rundt med en hemmelighed som han ikke engang kunne fortælle Alex om, tåren var ikke en helt normal tårer den var af sølv om trilede langsomt ned af hans kind, han viste at Alex ville forstå det, ville forstå at han hande gjort noget dumt at han havde en hemmelighed for hende som han ikke kunne tale om, Oliver rystede på hoevet så tårer næsten var fladet af men den belv siddende, Oliver græd for første gang i mange år, han sagde med en vred men en meget trist stemme hvis ham rigtig hørte efter, "Nej Alex du skal ikke død, det er mig du skulle bare vide hvad han har gjort imod dig, du kender ikke hele sandheden, jeg kender din mor og din far, jeg var der da du slå dem ihjel unden jeg kunne stoppe dig, Alex det er mig som skal død, det er min skyld at du ingen familie har, min skyld!" han var såret han havde fortalt hende meget lidt om hendes fortid om hendes forældre, selv om det gjord ondt inden i viste han at han måtte fortælle hende det på en eller anden møde, men hvordan kunne han finde ro i sin sjæl.
Oliver havde stukket kniven ned i Manden arm og hørte hvad Alex råbte, passede det virkelig var hun bange for at han skulle død i kamp for at passe på hende, nej det kunne ikke passe, det var ham manden hun ville passe på hun viste hvor stæk Oliver var når han var sur han kunne næmt slå denne mand ihjel men kunne ikke hvis Alex havde følelser for mandne kunne han ikke få sig selv til det, hun havde følelser for manden og oliver kunne ikke finde på at sårer Alex så meget ved at slå en mand ihjel som hun har følelser for.
Da Olievr var kommet fri har manden grib mærkede han hurtig en fod i sin mavn og blev kastede flere meter hen af jorden, Oliver kom hurtig på op benne og prøvede at på efter mandens knå med sin kvin men missede voldsomt ved siden af, der for valgte han at sparke manden på ydre siden på hans knæ, og ramte godt.



//alt der her men kampen har vi af talt på for hånd//

Hun kunne ikke lide  han var vred på hende, hans vrede blik, det gjorde hende usikker og ked af det, kunne han ikke bare blive glad igen, lytte til hvad hun sagde, tro på hende så de kunne gå væk sammen, hun vende hovedet væk igen da han talte til hende, men med en lidt roligere stemme end før. Hun rystede på hovedet "Oli, du ser hvad du vil se, men der skete ikke noget mellem mig og ham, jeg kan ikke gøre for at mit tøj bliver ødelagt når jeg forvandler mig, du kender det godt selv fra da du var en shapeshifter, Oli, du bliver nød til at tro på mig, jeg elsker dig jo for pokker!" Hun begyndte at græde mens hun kiggede på ham, hun kunne se at han ogs var trist, noget bag ham, noget bag det skjold af vrede han udsprede, hun så hans tåre ned af hans kind, "Oli, tro nu på mig" sagde hun forsigtigt mens tårene fik frit løb, hun kunne se han græd, og det gjorde ondt i hjertet at se, det rev hende i hjertet, smerten i brystet blev bare værre hver gang hun så på ham. 
Hun gik i chok af det han fortalte hende, om hendes familie, men lige nu, for første gang var hun så ligeglad med hendes familie, at hun faktisk var glad for at de var døde... Eller det var løgn for det var hun ikke, men det kunne ikke rage hende mere, Oli var hendes familie nu, ham hun holde mest af, ham hun ville tilbringe sit liv med, der var ingen anden, "Oli... Du er blevet min familie, det er dig jeg vil tilbringe resten af mit liv med" sagde hun trist og så på ham, med overbevisende øjne, hun elskede ham mere end noget andet, højere end livet selv, der var simpelthen ikke andre end ham. 
Alex begyndte at blive mere rasende og mere såret så længe de kæmpede mod hinanden, hun kunne ikke klare det, men da Kuuma sparkede Oli i maven og han fløj et stykke tilbage vidste hun hvad hun nok skulle gøre for at få dette stoppet. Så da Oli lige havde sparket Kuuma på knæet stilede Alex sig imellem dem for at spærre for hinanden, hun holde armene ud til siderne og kiggede skiftevis på dem, "nu tager i jer sammen, Oli for pokker, kan du ikke se hvor dumt det lyder, skulle jeg virkelig havde haft sex med en fyr jeg dårligt nok kender når det er dig jeg elsker af hele mit hjerte, og ikke vil miste." hun kiggede på Oli med kærlige øjne, strøg hans kind og kiggede så på Kuuma, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham, så hun tav bare og kiggede tilbage på Oli. "Jeg ville sådan ønske at du troede på mig" hviskede hun.

Oliver så med trist øjne på hende, han kunne se hvordan hun havde det med ham, men han kunne intet gør hun var for talt langt væk til han kunne nå hende igen, han viste at alt håb var ude, han så men triste øjne på hende og sagde med en rolig og kold men også trist stemme, "Jeg ser hvad jeg ser, du sad nægen op af ham imens han nussede dig på armen og ryggen og du sagde intet til det, der var et blå lige foran dig du kunne havde forvandlede dig om igen for at holde varmen, Alex du skal ikke snakke om den tid, jeg er ikke den samme som intet kunne huske og jeg kan stadig ikke huske noget fra den tid, og vil ikke huske det, jeg er en anden jeg er en dæmon Aelx, en dæmon som spiser sjæle Alex, jeg er ikke en sød og ra tiger som intet kan huske" Han kunne godt se at han's ord såret hende meget men han kunne intet gøre ved det, nu kunne han få alt ud, sin vrede til livet, sin vrede til det syn han fik alt kunne komme ud, han så væk igen og sagde igen, "ALex du viste jeg stod lige bag dig, jeg ved du kunne dufte mig, men du blev siddende hos ham, du viste jeg var i nærheden hvorfor så på ikke på mig, fordi har ikke til talt til mig i flere dage, jeg var bange for der var sket dig noget!" Man kunen godt hører at det var en anden Oliver som snakkede, den søde og venlige Oliver som en gang var ligesom dem, en som kunne forvandle sig til et dyr, han viste at Alex kunne forvanlde sig til en panda og manden kunne han stærk lugte var en bjørn eller sådan noget, og ham selv kunne en gang forvandle sig til en tiger en stor og stæk tiger, men sådan var han ikke mere nu var han en dæmon som spise sjæle, han så på hende da hun sagde at han skulle tro på hende han kiggede hende ikke i øjne for han's evne var i brug lige med det samme, han smilede for dig selv og sagde med en kold stemme, "Alex jeg ville ønske at jeg kunne tro på dig og det ved du, men jeg kan ikke, dæmonen kan og vil ikke tro på det, jeg ville ikke vide hvad der sker oppe i dit hoved for jeg kan se det hele dine følelser for andre" Han så på hende lige ind i øjne og prøvede at lave hendes følelser om som hun hvde for ham, han så bage ind i hendes øjne og endenu en tårer som til syne han græd som aldtig før selv om der kun var kommet to tårer i alt, i Oliver's øjne var det to tårer for meget, han rystede på hovedet og tænke det hele igennem han var ikke hendes familie og det bliver han helelr ikke, han kunne ikke blive hendes familie han kunne ikke, han var ikke som hende mere han så hende ikke som en søster men som en kæreste, den kæreste han aldrig ville få, han viste at der ville komme andre og tage hende, han viset at hun aldrig kunne blive han's, hun vil altid tilhører andre end ham.

Da Oliver havde sprket til mandens knæ så han hvordan han sank sammen på jorden med stilede sig stille op, Oliver viste at han havde vundet men så alligevel ikke, han så at Alex havde stillede sig imellem dem og talte til han, hvad var det hun sagde han kunne ikke rigtig hører det på grund af det hårder slag han havde fået i ryggen lige så kort øjeblik siden, kort tid efter hun havde sagt nogen ord kom de ind i hans hovede, men han svarede ikke han ville ikke se på hende han ville ike så hvor såret hun var blevet af det han havde gjort idag, han hørte bare hvad hun sagde men svarede ikke, det eneste han sådan rigtig hørte var at hun ville ønske at han kunne tror på hende, men han kunne ikke, dæmonen kunne ikke tror på hende, han åbnede munden og sagde med en trist og færdig stemme, "Alex, du må vælge ham eller mig, jeg stopper ikke før du har valgt en af os" Han viste godt at hun ville vælge ham, slev om han ville blive glad for det ville han ikke havde det, han viste at hun ville blivet såret i hans nærværd, han ville sige at hun skulle tage med manden og blive hos ham, også bare gå sin vej unden at se sig tilbage.

Hun kunne godt høre at det han sagde, faktisk godt kunne havde været en bedre løsning, som ville havde fået dem udenom alt dette drama, alt dette som bare fik hende længere og længere ned, hun havde aldrig følt sig så ødelagt før, hun var helt død indeni, hun havde det ikke spor godt, hun havde det virkelig ikke godt, det var som om hun var ved at blive syg. Alt dette her måtte stoppe, ellers måtte hun blive nød til at gå væk fra det, for hun kunne ikke klare det, hun hade når folk skændes. "Okay, jeg kan godt høre det ville havde været en bedre ide, men hvad fuck vil du have mig til at gøre. Jeg kan ikke spole tiden tilbage, selvom jeg brænde ville ønske det, for at kunne være sammen med dig, men det er for sent Oli, jeg kan ikke gøre noget ved det, men jeg er så ked af at du tror noget helt forkert. Nogen gange bliver du nød til at huske den gang Oli, den gang hvor du var sød, hvor du var så elskelig" Hun så blidt på ham, kærligt, men man kunne se hun var såret, og der skulle ikke meget mere til for at knække hende helt sammen. Hun kiggede forvirret på Oli, hun havde ikke ænset at han var kommet, hvorfor troede han det, hvis hun havde lugtet ham, eller set ham havde hun gået væk fra manden med det samme og gået hen til Oli, "Oli, hvad snakker du om, jeg havde hverken set dig eller lugtet dig, hørt dig eller noget som helst, hvorfor siger du det, det er ikke sandt" sagde hun desparat, det var ikke sandt, hun havde ikke set skyggen af ham. Hun kiggede underligt på ham, spørgende på ham, såret på ham, men kærligt på ham, for hun kunne høre at der var kommet en hel anden tone på, han var den venlige Oli igen, hvorfor kunne han ikke bare holde fast i ham, "Oli, du bliver nød til at bekæmpe den dæmon i dig, du bliver nød til at holde fast i noget af dit gamle jeg" sagde hun blidt til ham indtil han så væk fra hende, der var noget galt hun kunne se det med det samme. Hun gøs da en kold stemme kom fra ham, følelser for andre? Hun havde ingen følelser for andre end ham. "Du ved det lige så godt som jeg gør, at jeg har ingen følelser for andre end dig Oli, det er altid kun dig jeg tænker på, jeg ved du tror på mig, men du bliver nød til at prøve og vise det." Hun kiggede på ham og da han så endelig kiggede hende i øjne begyndte hun at smile lidt, men det forsvandt da hun kunne mærke hans evne langsomt snige sig ind på hende, hun vred sig indeni, "Oli hold så op med det der! Lyt nu til mig! Jeg undskylder okay, jeg har ikke gjort noget, men jeg undskylder!" Hun sank en klump, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun elskede ham så højt, og hvis hun mistede ham nu ville hun ikke kunne leve med sig selv, hun ville sikkert bare rådne op i et hul, hun ville aldrig være i stand til at elske nogen andre end ham, han var den eneste ene, som kokos til kokos is, de hørte sammen, som ingen andre gjorde, for pokker hun elskede ham, bare han dog kunne læse hendes tanker. Så han kunne høre hvor meget hun elskede ham. 

Hun så Kuuma var faldet til jorden og hun skulle til at hjælpe ham da han selv rejste sig op, han så ud til at klare sig fint selv. Hun kiggede på Oli, forventede et svar, men der kom intet, han elskede hende måske ikke alligevel, hun kiggede ned i jorden, tåre trillede ned af hendes kinder, indtil Oli åbnede munden og sagde noget, noget som hun ikke lige havde forventet, men hun vidste svaret i forvejen, hvem ville hun vælge af de to, ja selvfølgelig Oli, "Oli... Dig, jeg kan ikke elske andre end dig, uden dig, mangler der en stor del af mig." hun kiggede trist på ham men kærligt. Hun elskede ham så meget.

Han hørte intet til deres ord vekslinger, udtryk intet, det eneste han ville var at komme væk, måske tage sit eget liv? han anede det ikke, men han vidste bare at Alex var tabt, så han gik i sin egen enorme sorg, på vej imod sin hule, imens han ikke rigtigt tog hensyn til noget på sin vej så han snublede over grene, ting og sager, fuld kommen tom og kun fyldt op med sorg.

Oliver gik tætter på Alex, tænk at hun kunne indse noget så vigtig som deres forhold, hun havde virkelig gjort noget galt og det viste Oliver godt at hun selv viste, han stoppede meget hurtig da han så manden bag ved hende, han kendte ikke navnet på manden selv om han helst ikke vil vide det, han så vredt på manden og gav ham skylden for det hele, det var hans skyld at Alex var her i afte's det var hans skyld, hvorfor havde han ikke spurgt om hun havde en kæreste så han ikke skulle tænke om det var iorden at han sad og nussede hende, han så på alex og høret hvad hun sagde, "Hvorfor tog du den så ikke i brug Alex, hvorfor gjord du det så ikke? Vil du virkelig havde at jeg skal være den gammle Oliver igen som ikke han huske noget?" Han så meget spørgerne på hende, vil hun virkelig havde at den gamle Oliver kom tilbage, for hvis hun ville havde det så kunne han da godt væe ham igen, men så ville han ikke love at huske hende, at havde de samme følelser for hende som han havde nu og her, men så ville han heller ikke slå denne mand ihjel så hunne han få hende for sig selv, var det sådan hun ville leve sit liv, med en anden hend ham det var hendes vlag, han så væk da hun sagde hun ikke havde lygtede han eller vist at han var der, den ende tårer han havde på sin kind faldt langtsom ned på den kolde jord, en nu kom til sye så han i alt havde fået tre tårer på den aften, "Alex du kender min lugt, hvordan kan det være du ikke fik fandet dem, Nej vent hans lugt var tættes på du kunne ikke lugte min på grund af hans!" Nu var han blevet sur igen var det virkelig mandes skyld det hele, var det hans lugt som havde over døvet hans, for hvis det var ville han med 100% sikkerhed slå ham ihjel, han så igen på hende da hun igen snakkede om den gamle Oliver, "Alex vil du virkelig havde at den gamle Oliver kom tilbage?" han så meget spørgerne på hende, passede det virkelig ville hun heller havde ham Oliver som tiger eller denne dæmon Oliver, han rystede på hovedet for at tanken kunne forsvinde men den blev bare ved med at kører inde i hans hoved, "Vedjeg virkelig det Aelx, jeg har ikke brugt min EVNE imod dig siden den aften hvor vi så hinanden, jeg ved ikke hvad der forgå oppe i dit hoved, og jeg vil heller ikke finde ud af det, jeg bliver bare såret af det igen" Det avr jo rigtig han havde ikke brugt sin evne imod hende på noget tidspunk, kun den aften hvor han ville havde at hun ind så at det var ham hun elskede og ikke den anden dæmon til John, han gad ikke snakke med hende mere, vreden var taget over ham igen og denne gang kunen han ikke stoppe den.

Oliver så hvordan manden så ud, det var som om ham havde fået en kniv i hjertet, han var såret på samme møde som Oliver slev var blevet såret på for nogen uger siden, og måsek endda år, han kunen selv huske hvordan det var at miske en som ham holdte af, Oliver hørte hvad Alex sagde at hun ville være hos ham, men Oliver var værken glad eller ked, han rystede bare på hovedet og sagde med en ligeglad stemme, "Nej Alex du bliver hos ham, min vrede har taget over og jeg ved ikke om jeg kan holde den tilbage, blev hos ham, gør det for at beskytte sig selv imod mig" han så ikke på hende han tog nogen skrigt væk fra hende og smilede for sig selv uden de kunen se det og sagde med en halv høj stemme, "ALex ved ike om du kan huske det, men den aften ved koren, sagde jeg at jeg sldrig ville give slip på dig, jeg giver ikke slip på dig uden kæmp" Hvor efetr han forsvandt ind i skoven hvor han var kommet fra.

Hun sank en klump da han trådte tættere på, men så vidt hun vidste ville Oli aldrig gøre hende fortræd, det kende hun ham nok til at vide at han aldrig nogesinde ville gøre skade på hende, det vidste hun. Hun rystede på hovedet "Fordi jeg ikke tænkte over det okay, undskyld for ikke at tænke mig om en ekstra gang! Nej, jeg ville bare ønske at du nogen gange bare kunne vise lidt tillid til mig, bare tro lidt på nogle gange og ikke blive så sur som du bliver nogen gange, behersk dig!" han skulle ikke blive helt den gamle Oli, for hun kunne godt lide den lidt mere bad boy Oli, men samtidig måtte han altså ogs godt vise hende at han virkelig elsker hende, som at tro på hende, stole på hende, have tillid til hende. I stedet for at han skal flippe sådan ud. Hun kiggede hen på Kuuma, det var muligt at han havde spærret fra hans lugt ja, hun lagde hovedet på skrå, var han på vej væk? Hun sukkede og kiggede på Oli igen, "det er muligt at han har spærret for din lugt" sagde hun stille og kiggede ned i jorden. 
Hun rystede på hovedet "Nej for sidste gang, jeg vil bare gerne have at du viser bare en lille smule mere kærlighed til mig, som at stole på mig, tro på mig og have tillid" hun kiggede væk, tårene strømmende ned af hendes kinder. 
Hun rystede på hovedet af ham, hun ville ønske han kunne se hvad der foregik op i hendes hoved lige nu, alle de følelser for ham som strømmede igennem hendes hjerne, han ville få et chok uden lige, der ville være nogen følelser som ikke engang verden kende til endnu. Alle sammen kærligheds følelser, "jeg ville bare ønske du kunne se ind i mit hoved nogle gange, jeg har så mange følelser for dig som jeg gerne vil dele med dig" Der var virkelig meget hun ville dele med ham, hun ville dele sit liv med ham, hele hendes fucked up liv, hun hadet det, men hvergang han kom ind i billedet af hendes liv, var det som om hun havde lyst til at leve forevigt. 

Alex kiggede tilbage på Kuuma, som var lige så stille ved at gå sin vej, hun sukkede og vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, men hun hørte sammen med Oli og det skulle nok gå mellem de to, de skulle bare lige snakke ud og så var den ged... Hun vende sig mod Oli, kunne ikke helt forstå hvad det var han sagde til hende, sagde han virkelig at hun skulle gå over og være sammen med Kuuma i stedet, efter alt hvad han lige havde skældt hende ud for. Men det var ikke det der mest rørte hende, det der mest rørte hende var at nu vidste hun at han ikke ville have hende, Oli ville ikke have hende, han elskede hende ikke, hun gik i panik da han vende sig om og begyndte at gå, hun løb hen til ham og tog fast i hans arm, men hun slap lidt efter hun havde hørt hvad han sagde, ville han komme tilbage efter hende? Nej hun måtte havde hørt forkert. 
Hun var gået i stå men da hun endelig kom ud af trancen begyndte hun at græde, hun begyndte at skrige efter Oli, bad ham om at komme tilbage til hende, holde om hende, hun kunne ikke klare det her. Hun skulle til at løbe efter ham da hun kunne mærke noget gribe fat om hende.

Han havde hørt hvad Oli og Alex havde snakket om, han blev fuld kommen bekymret for Alex, at hun kunne finde på at gøre skade på sig selv, så han vendte om og gik roligt over til den panik slagen Alex, og tog blidt fat i hende og ind i sin favn, først og fremmest for at få hende til at slappe af imens han så efter Oli som var gået sin vej og han sukkede forvirrede da han i forvejen havde opgivet, men han kunne da gøre den tjeneste at prøve og hjælpe hende, så han så trist på hende imens han løftede hende op, for at give hende mindre chance for at kæmpe imod, så hun kunne slappe af.
''Alex, rolig.. det forbi.. det jeg ked af..''
han tog hende stille med sig, mest for at beskytte hende imod oli.

Det sidste Oliver havde hørt var Alex som havde skrget efter ham, at han skulle komme tilbage,, holde om hende og vise hende kærligehed, Oliver fik flere tårer i øjne end han nogen sine havde fået, han græd virkelig meget, det såret han at høre Alex sådan, han havde ønsket at han havde set ind i hendes hoved, men han kunne ikke få sig selv til det.
Da han var kommet et godt stykke væk så han sig tilbage, og så bare en mørk skov, han åbnede munden og sagde til sig selv, "Jeg skal nok komme og hente dig Alex" Hvor efter han lukkede øjne og faldt ned på jorden i en dyb søvn.


//Out for Oliver mener at Baloo og Alex ville give et indlæg mere også starter vi på et nyt hvor det færst er Baloo og Alex sender kommer Oliver for han leder efetr sin elskede Alex//

Hun kiggede ikke tilbage for at se hvem det var der holde hende tilbage for at finde Oli, for hun vidste det godt, det var Kuuma, hun vred sig i hans arme om hende, skreg efter Oli som om hun var ved at blive banket altså, hun var knækket, hun var mentalt brudt ned med et huk, fordi Oli havde forladt hende, og der skulle meget til at knække hende, men han havde gjort det, fordi hun elskede ham så meget der var intet andet der betød noget, halvdelen af hende manglede, den var simpelthen væk fra hende, for det var Oli, Oli var halvdelen af hende. Hun kunne ikke leve uden Oli. 
Hun kunne mærke hun blev hævet fra jorden og havde derfor svære med at sparke og vride sig, så hun skreg bare efter Oli mens Kuuma bar hende afsted, hun græd og græd efter Oli, bede ham om at komme tilbage, hun ville ikke høre på Kuuma, det var ikke slut, hun ville have Oli tilbage. OLI!

//Out//