do you need help, stranger? ( Isobel )

vejr: mildt, dog lidt halv køligt.
omgivelser: træer, buske, en slags.

Han gik roligt igennem skoven, tæt på sit hjem, da han søgte efter mad, da han hørte et skud, og han stormede af ren reation imod lyden, da han så en gepard løbe igennem skoven, forfulgt af 4 jægere og han tænkte *dælemene ikke i min skov!* han sprang ud op i luften og skiftede form til sin gigantiske bjørn, han begyndte så og stormede frem af imod jægerne, som opdagede ham på grund af han's enorme krop og størrelse, han mærkede en smerte i sin ene skulder da en af dem skød på ham, og han tromlede dem ned som var de kegler og han en bowling kugle, han vendte sig så om igen og greb fat med kæberne om den ene, og bed hårdt sammen om han's skulder for at lade ham ligge til at forbløde, han slog min sin store pote imod en af jægerne som rettede sin riffel imod ham, og dræbte manden ved slaget på grund af han's styrke, han så på de sidste 2, han greb fat om hovedet på den ene og klemte til med sine kræftige kæber og spyttede knust knogler, hjernemasse, blod og andet ud af munden, han så på den sidste og rejste sig op på bag benene for at hamre sine poter ned i manden så han blev dræbt på stedet.
Kuuma vendte sig om imod geparden, han forvandlede tilbage til sin menneske form og så på geparden ''jeg kan dufte en skarpshifter, bare skift om, jeg gør dig intet'' han lød venlig og beroligende.

Isobel havde løbet i flere timer nu, men i en hastighed som hun hun kunne holde hele tiden. For da Isobel var i god form, hun havde løbet rundt omkring i mange år. Isobel løb fra jægerne, men en stor Bjørn overraskede dem på vejen, og konge geparden stoppede op da bjørnen blev til menneske. Vidste hun en af samme race havde reddet hendes røv fra de jægere. Isobel skriftede form til menneske form, Isobel smilede skævt til ham og kørte en hånd igennem sit mørkebrune hår. Hun lagde armene overkors på vanligvis bagefter.
"Tak, hvem ved hvornår de havde givet op på jagten." Svarede hun som tak på sin redning. 
"Navnet er Isobel."

Han knurrede lidt af de døde, men så så på den fremmede, han nikkede høfligt og sagde venligt, dog let rødmet, fordi de begge er nøgne, fordi de har været i form, så han dækkede sin mandom til med sine hænder da han svarede ''var så lidt du, tja man må hjælpe hvor man kan hehe'' han lød venlig, trods sin rødmen ''jeg hedder Kuuma, rart og møde dig, ved du endelig hvorfor de jagtede dig?'' han lød venlig og nysgerrig.

Isobel havde trænet sig meget i at skifteform, så at det kun var det nødvendige som blev skiftet. Hun havde trænet i mange år så tøjet blev på kroppen. Men denne gang havde hun været midt i et bad i søen, og jægerne havde overrasket hende. Så inden de fandt hende havde hun skiftet form, og var løbet ind imellem træerne. Og nu stod de her som var de Adam og Eva.
"Altså jeg badede i søen, da jeg hørte de kom og så skiftede jeg form for at undslippe. Men de var jægere, så en konge gepard gør hvad den må. At løbe for at overleve." Svarede hun og trak lidt på skuldren. Hun virkede tilpas, selvom hun stod nøgen. Men hun havde intet tøj omkring. Måske de kunne finde noget man kunne bruge. Så kunne de være hulemænd/kvinde for en dag.

Han stod stille, rødmet, dog høfligt kiggede han væk, ikke fordi hun ikke var køn, men mere fordi han ikke ville krænke hende, så han kiggede ned imens han holdte for sin mandom, han lyttede dog til hvad hun sagde og svarede høfligt ''tja skal der vel osse være plads til, tænker jeg et sted, tja en konge gepard løber, vi bjørne vi dræber hehe, men tja det kommer jo osse an på vores natur'' han stod høfligt og kiggede ned i jorden, imens han tænkte over hvad hun havde sagt, han nikkede dog så roligt.

Han nikkede roligt da hun nikkede, dog usikker på hvad hun tænkte på.

han lyttede lidt og svarede venligt ''min hule er i nærheden, da det er mit område vi befinder os på, hehe'' han grinte venligt ''jeg har tøj der, altså hvis du vil have noget? du kan osse få noget og spise'' han så lidt på hende og svarede muntert ''jeg ville blive lidt sur hvis du gjorde det på mit område, intet ondt, bare bjørne instint'' han smilede venligt til hende, han fornemmede dog hun sank en klump.

''det da så noget om, og haha ja vi er jo nogle store lodne galninge hahaha'' han lød munter, og ikke fornærmet, han så roligt kvinden i øjnene med sine gule tomme øjne, øjne da har set så meget død så de bogstavligtalt har mistet følelserne, men det tomme i øjnene forsvandt dog og blev til et par venlige gule øjne, men det var der dog, og han kunne se hende's smerte, da han er vant til det selv, fra fængsel, så han smilede venligt til hende ''du har smerte? vil du have noget smerte lindrende?'' han lød venlig og høflig.

Isabella nikkede det lød som et dejligt tilbud.
"Det kan vi godt." Svarede hun med et smil, og gik lidt tættere på ham.
"Fint så lader jeg dyrene hoppe rundt, lidt endnu." Tilføjede hun som en drillende kommentar. Hun grinte lidt af hans kommentar omkring bjørne.
"Altså jeg er ikke bjørne ekspert, men jeg ved hvilke dyr man skal slås imod og hvilke man ikke skal." Svarede hun.. Da han kommentererde hendes smerte, stivnede hun kort..
"Det har været sådan i et par dage, inden jeg var udover et eksperiment hvor man fjernede min gamle evne.. Siden har smerte bare været overalt. I mit sind er det den ting som kører rundt og rundt.. Som om det snart siger bang." Forklarede hun stille og nikkede lidt. Hun kom op på siden af ham, det var vist på tide at begynde at gå.

Han nikkede venligt, og peget imod nord.
''helt iorden, denne vej, da ikke så langt'' han smilede venligt tilbage og han rødmede svagt da hun gik tættete på ham, han rakte dog tunge af hende for sjov, imens han grinte muntert.
''det ville jeg sætte pris på, fordi jeg jager normalt de ældre, og lader dem med unger være i fred, fordi så kan de vokse op og parre sig, og få flere, og på den måde holder naturen sin orden, og jeg får frisk kød hele tiden hehe'' han grinte muntert og blinkede drillende tilbage med et venligt smil.
''tja det da noget om, vi er normalt fredelige, så længe man ikke krænker vores territorium hehe og de jæger krænkede mit territorium ved og jage dig'' han smilede venligt til hende.
Han så hende stivne og smilede trøstene og svarede ''jeg kender det selv, var dog ikke et eksperiment, jeg var en kamp hund for de høje herre i BlackZone prison, hvis du har hørt om det sted?'' han lød høflig og venligt ''og tja det kan du have ret i, så tænker du bare skal have noget berogligende, jeg tager det selv, det holder smerten lidt på afstand'' han lød venlig, han så hende stå ved siden af sig og smilede venligt, gav hende's arm et venligt klem for og sige det nok skal gå, han begyndte så og gå imod sin hule.

Han kunne fornemme hun næsten var rolig, men han var så vant til og lytte til sine fornemmelser.

''yeps, de stadig godt kød'' han lød venlig, imens han mildt så på hende.

han så roligt på hende og tænkte lidt og svarede så ''tja det er godt af dig, nogle gange ofre man sig for familie, men det er pænt af dig, over for din lille søster'' han nikkede høfligt til hende imens de gik.

''tja vi kan jo altid prøve om det gør'' han smilede venligt til hende efter at have svaret, han gik roligt igennem skoven og nød vejret, trods det er lidt køligt, men han syntes stadig det var skønt, duften af græs, fuglene's sang, han var hjemme i sit territorium, og han elskede sit hjem.

Hun nikkede, det var stadigvæk godt kød det var sandt.
"Jeps, det er det." Svarede hun og kiggede stadigvæk lidt rundt, til han snakkede så vendte hun blikket imod ham.
"Ja, det den eneste person jeg stoler rigtig på indtilvidere. Men det skader aldrig at lære andre at kende." Tilføjede hun med et kærligt smil på sine læber. Hun kunne stadigvæk mærke det indeni kroppen, som om det var i blodet som en form for gift.. Den ventede blot på at blive aktiveret..
"Ja, en måde at finde ud af det på." Svarede hun og trak kort lidt på skuldren. Hun kunne se hulen foran dem nu. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding, hun havde næsten glemt de gik nøgne rundt fordi de snakkede så godt sammen.

Han smilede venligt til kvinden.
''hehe yea er det skam'' svarede han venligt, han så hende kigge rundt og smilede venligt og så hende i øjnene med sine venlige gule øjne, han rakte tunge af hende for sjov og grinte venligt.
''tja det altid godt og have en og stole på, men man vil aldrig kunne klare sig alene, det ved jeg af personlighed erfaring, og nej det skader ikke, og det altid rart og lære folk at kende'' han smilede venligt til hende, han var dog bevidst om hende's smerte, og han ville bare gerne hjælpe hende.
''hehe yeps er det'' han svarede hende venligt, han gik roligt over og rykkede den enorme sten da blockerede hulen, han så på hende og nikkede venligt til at hun kunne gå ind.

Hun grinte glad imens de snakkede lidt.
"Altså efter man bliver sexuelt mishandlet af den man troede var sin far i et par år, og den man troede var ens mor ikke vil lytte en. Så lærer man, at man ikke skal stole på nogle. Jeg var ved at dræbe mig selv efter den periode, men jeg gjorde det ikke. For jeg er meget bedre end dem." Svarede hun, og var faktisk kommet sig over det strålende. Det var mærkeligt, men hun havde lagt dem helt bagsig, de dårlige midner var som mararidt de forsvandt fra tankerne igen. Der var ingen blåmærker at se. Hun kiggede kort på hulen men trådte ind da han åbnede den så kaldte dør. Hun kiggede sig rundt, og fjernede så sit hår over i den ene side henover den ene skulder. Isobel lagde armene overkors igen, og vendede blikket imod Kuuma.

Han smilede venligt og tænkte lidt og svarede så venligt.
''tja det er ikke rart, men jeg kender det samme fra fængsel, men laver det samme, dag efter dag efter dag, time efter time, og man tænker bare man at det aldrig ender, og så en dag, så stopper det hele, man lære ikke og være for tæt knyttet med folk, fordi de kan blive taget fra en, men man må osse lære og stole på andre, fordi ikke alle kampe kan man klare alene, jeg har aldrig forsøgt og dræbe mig selv, men jeg har dræbt andre'' han lød rolig imens han kunne se hun virkede glad og han smilte venligt til hende, han så hende træde ind og fulgte så selv med, og vendte sig om og løftede stenen op og satte den på plads og så på hende og svarede venligt ''beskyttelse, dårlig vane'' han trak muntert på skuldrene og så venligt på hende og sagde så venligt ''jeg laver noget mad, og lægger noget beroglienden i'' gik over til en is boks (en boks man i gamle dage brugte til og gemme ting, før man fik køleskab  ) og tog noget kød ud, han gik over til et bord og begyndte at skære det ud med en kniv han trak på af bordet, han gik så over og fandt nogle gulerødder, kartofler, og sån frem, begyndte at skære det ud, og lægge det ned i en gryde som stod over et bål, han så roligt rundt og tog nogle krydderier og hældte i maden, han gik så over og satte sig ned i en stol og så på hende og nikkede imod en anden stol ''sæt dig ned hvis du vil, og vil du have noget at drikke?'' han lød høflig og venlig.

Hun lyttede det måtte heller ikke være specielt rart at skulle kæmpe hver dag, selvom hun kæmpede for sin overlevelse.. Så var det jo ikke helt det samme. Hun smilede let og blidt som en engel da han serverede maden, Isobel nikkede høfligt.
"Ja tak." Svarede hun og satte sig ned, nu var de jo godt igang med at lege Adam og Eva, så hvorfor ikke bare fortsætte det var der vel intet galt i. For nu havde hun vendt sig til at gå rundt, mest fordi det var hyggeligt selskab hun befandt sig i. Hun begyndte at spise stille og roligt, og kiggede op på Kuuma engang imellem. Det var dejligt med noget mad i maven, det måtte hun indrømme og gjorde det hellere end gerne! Hun elskede mad, det smagte jo så godt! så hvem elskede det ikke!? Isobel smilede for sig selv.

Han sad roligt og tænkte lidt om han skulle fortælle mere og tænkte det kunne være en god ide, så hun da kunne vide hvad og hvem han var, han smilede venligt til hende og nikkede høfligt tilbage.
''var så lidt'' han rejste sig op og gik over og hentede noget kilde vand, han hældte det i et par krus og gik tilbage og satte det ene til hende og det andet til ham, han så så roligt på hende ''tja jeg har fortalt lidt om mig, og vil gerne fortælle mere hvis du vil, men hvem er du så?'' han lød venlig og nysgerrig imens han roligt begyndte at spise, han kunne se hun havde det godt, på den måde hun opførte sig, og det var han glad for, han sad roligt og spiste, prøvede ikke og kigge for meget på hende, mest fordi hun var nøgen, så han spiste roligt videre, imens han så hende i øjnene med et høfligt blik.

Hvem hun var.. Det var et godt spørgsmål.
"Altså jeg er opvokset i troen om min ene storesøster var min mor. Den anden del er at det så viste sig at jeg har tre søstre. Den enes ansigt har du måske set i byen, skammeren Nille. Jeg var skammer, indtil for nogle dage siden. De fik fjernet min evne. Men der ikke rigtig sket andet, jeg venter stadigvæk på der skal ske et eller andet vildt." Svarede hun og grinte lidt af sin egen vildt kommentar. Hun spiste videre og havde snart tømt sin tallerken, hun drak noget til. Hendes øjne begyndte så småt at blive kastanje brune, det var som om hendes udseende begyndte at ændre på sig. Men ganske langsomt, hendes ansigt alt. Det var mærkeligt men sandt, og der ville ikke gå andet end små 5 minutter så sad hun der som var hun en helt anden. Smerten var væk, men hun så smuk ud stadigvæk.

Han nikkede roligt og venligt.
''jeg kender Nille, hun så ud til og have brug for hjælp ude i skoven ved mit territorium så jeg hjalp hende, din evne? hvorfor fjerne den? og hvad er det så for noget vildt?'' han lød venlig og nysgerrig.
Han sad roligt og spiste færdigt, han undrede sig dog ikke helt over da hun ændrede udseende, fordi da skete jo så mange mærkelige ting, han kunne dog ikke ændre på at hun er smuk, så han smilte bare kærligt og venligt til hende, han sad roligt og så hende i øjnene, mest for ikke at se på hende's krop stadig.

Isobel kiggede på Kuuma.
"Ja, hun kan godt bruge hjælp engang imellem. Men jeg var rigtig skammer ligesom hende, men nogle folk ville bare forsøge at fjerne den.. Og det gjorde de så, på mig. Så jeg er evne løs. intilvidere." Svarede hun lidt trist, hun anede intet om at hendes udseende skiftede.
"Vildt og vildt, jeg mener bare noget spændende." Hun ville gerne have der skete noget i hendes liv, det virkede bare så kedeligt. Hun spiste helt op.
"Tak for mad."

Kuuma kiggede roligt tilbage på hende.
''yea det har jeg bemærket, intet ondt ment dog, så jeg hjælper hende her og der, hehe og tja det jeg da ked af og høre'' han lød oprigtig ked over at høre hun havde mistet sin evne, dog lidt gladere ved tanken om hun kunne få den igen.
''tja det så fair nok hehe, og du ved vel godt at øhm.. du har skiftet udseende? ikke at du ikke er smuk, eller jo du er smuk, det kom bare bag på mig'' han rødmede lidt og smilede venligt.
Han nikkede høfligt til hende og svarede ''det var så lidt, du ville gerne have et bad tror jeg nok, så du går bare der ud'' han pegede imod en dør ''da er et varm vand's basin og nødvendige ting, jeg håber bare ikke det gør noget at jeg joiner, da jeg selv skal have et bad, og det jo ikke ligefrem fordi at vi øhm ja har tøj på i forvejen'' han grinte venligt og rødmede mere og smilede så venligt.

Det var anderledes, men hendes øjne var nu heldigvis ikke fyldt med smerte mere. Hun smilede vaarmt til ham.
"det anderledes men man vender sig til det." Svarede hun og så venligt på ham. Hun så straks mere forvirret ud da han nævnte hendes udseende, hun hævede på et forvirret bryn. Tydeligt at hun ikke anede at hun havde skiftet udseende.
"Nej, det vidste jeg ikke." Hendes stemme lød lettere forvirret, men der var sket så meget rundt omkring i verden.. Så det kunne ikke være helt unormalt.
"Et bad ville være rart, afslappende. Du må gerne deltage." Svarede hun med et venligt og varmt smil. Isobel lagde hovedet lidt på skrå, og nikkede bekræftende.

Han smilede varmt tilbage og så hende venligt i øjnene.
''tja det tror jeg nok jeg gør, et eller andet sted'' sagde han eftertænktsomt og så drillende og venligt på hende, han smilede venligt af hende's forvirrede udtryk, han grinte mere da hun hævede sit øjenbryn.
''tja det så osse fair nok'' svarede han mildt og drillende.
''syntes jeg osse, og hvem kan sige nej til det?'' svarede han drillende, han rejste sig op og gik roligt over imod bade værelset og åbnede døren og gik roligt ind og satte sig i vandet, han så på hende igennem den åbne dør og blinkede drillende til hende om at komme.

Isobel grinte lidt til hans drillende kommentar, hun kiggede ind da han havde sat sig i vandet. Hun smilede drillende til ham, og ganske elegant gik hun derind. Hun trådte ind af døren, og gik hen imod basinet. Yndefulde bevægelser fulgte hende og hun satte sig stille ned i vandet. Hun smilede skævt til ham, vandet var dejligt og behageligt. Isobel lagde hovedet lidt tilbage så hendes hår ramte ned under vandet, og rettede sig så op igen. Det var dejligt vand at slappe af i.
"Vandet er skønt." Svarede hun med et smil på sine læber.

Han smilede venligt til hende da hun grinte af han's drillende kommentar, han kiggede venligt tilbage i hende's øjne da han vidste hun så på ham, han smilede drillende tilbage, og så hende, elegant, gå der ind, imens han rødmede da det gik op for ham at han stirrede, så han rødmede mere, han så hende sætte sig ned, og mærkede sin mandom røre let på sig, han valgte dog og lægge sine ben over kryds, imens han rødmede mere og bare roligt så på hende, han så hende lægge hoved tilbage og lade hende's hår ramme vandet, han knurrede en lav glad lyd, men stoppede dog igen, imens han bare smilede til hende.
han svarede venligt ''det jeg glad for og høre'' han smilede venligt tilbage, imens han håbede at han ikke udsendte for mange tegn på at han tændte på hende, så han valgte og se hende i øjnene, mest for ikke og kigge på hende's krop for meget, så han nikkede bare venligt.