Hello there stranger ((Free for all))

S: Kroen Det Vilde Svin
T: 18:00
O: Mænd der drikker
V: Klar nat
P: Let påklædt ligesom billede

Nessa sad over i det mørke hjørne af rummet, det eneste man kunne se var hendes blå øjne skinne i mørket.
Hun tog en slurk mere af sin øl og tørret skummet af med sin tunge.
Hendes rød hale viftede rundt om hende, Nessa var lidt i tvivl hvor hun skulle gå hen og søge ly for natten.
Men os spændt på se om der kom nogen hun ville kunne lide at snakke med eller skulle slås med nogen.
Hun hostede og en fremmed mand som havde fået lidt for meget at drikke kom hen til Nessa.
''Når lille dame sidder du bare i mørket der'' Sagde den fulde mand.
Nessa igroneret ham så godt hun kunne.

Døren blev skubbet op, og en skikkelse trådte ind. Denne mystisk udseende person var iført en blå rejsekappe med hætte over hovedet, så man ikke rigtig kunne se andet end området under hans næse, og han havde 2 store sværd på ryggen der begge var lige så lange som han var høj, det ene var et skarpretter sværd skarpt nok til at gennem bore sten som var det smør, det andet hed Samehada og var et haj skins sværd med et blad af savtakker over det hele, så det kunne skære gennem alt. Disse 2 sværd var helt unikke, og der fandtes kun disse 2 sværd i hele verden. Denne mystiske person gik med rolige skridt hen til baren, hvor han bestilte noget at drikke men han snakkede så lavt at man ikke kunne høre hans stemme, medmindre man var den bartenderinde han snakkede til, og imens han ventede stod han og betragtede pigen over i det mørke hjørne, da hun sad i hans foretrukne hjøne. Da han fik sin drink gik han derover, og skubbede den fordrukne fyr til side.
"Hun sidder faktisk og venter på mig, så gider du godt lade vær med at forstyrre os og gå et andet sted hen?" spurgte han roligt, og stilte sværdene op af bordet så fyren kunne se at han Dust ikke lige just var den type man forstyrrede.

Manden gik sin vej surt.
''Tak skal du have'' Sagde Nessa og tændt lyset på bordet.
''Hvad så hvad laver du her?'' Spurgte Nessa
Hun havde aldrig set ham her før eller nogen steder, hun var helt vild med hans sværd.
''Hvor får man sådan nogen sværd fra'' Siger hun og kigger på dem.

Hun var helt missundlig på ham for havde sådan nogen seje sværd, hun kunne godt bruge sådan en igang imellem hvis der kom en og truede hende så hun kunne trække hurtigt.
Lige som før da manden kom hen til hun, kunne hun jo trække den og sige han skulle gå men det kunne hun ikke da hun ikke havde taget sig sammen til at købe sådan noget.

Dust satte sig overfor hende, stilte sin drink på bordet og lænede sig roligt tilbage "Mine 2 sværd er unikke, der findes kun en af hver af den slags sværd og jeg har disse 2 her!" sagde han roligt og betragtede hende med en vis interesse i hans ellers mystiske følelses forladte ansigt som stadig var dækket af hætten "Så de er ikke lige til at få fat i, men jeg tror godt jeg kan skaffe dig nogle andre slags sværd hvis det er?" han tog en slurk af sin drink, og satte den på bordet igen.

Dust var tydeligvis en mystisk person, og selvom hun aldrig havde set ham her før betød det ikke at han aldrig havde været der før. Dust var stam kunde på dette sted, og det var derfor han jo var kommet hen til hende hun sad jo på hans yndlings plads.

''Jo det kunne være dejligt'' Siger Maria og smiler.
''Jeg har den her pistol'' Siger Maria og tager den frem.
Den lange kæde der kommer ud af hendes uniform var mega lang.
''Fik den af min ven Zero'' Siger Hun og spejler sig i den.
''Men sværd kan jeg altid bruge'' Siger hun og smiler, lige i det hun smiler kan man se hendes hugtænder kommer frem.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust betragtede hendes pistol og studerede den lidt, mens han dog undrede sig lidt over kæden der sad i den. Han lænede sig roligt frem og tog hætten af, så aret på højre side af hans ansigt blev tydeligt og de smukke ravgule øjne, lyste let i belysningen "Et skydevåben er okay at have, men det påkræver at blive reloadet!" sagde han roligt, og zippede til sin drink før han snakkede igen "Det er altid godt at have et sværd på sig, i tilfælde af nærkamp eller problemer med skyde våbnet! Så hvis du vil, kan jeg sagtens hjælpe dig med at skaffe et anstændigt våben!" Dust virkede til at være meget bevidst om våben, han havde tydeligvis levet med den slags i årevis, og opsamlet en del erfaring med dem.

Maria prikkede med sin finger på hendes hugtænder.
''Det er rigtig nok, men hvad du have for det hvis du vil gøre det for mig?''
Maria kunne godt se det var en god ide at have en sværd hvis pistolen ikke virkede men da Zero havde den virkede den fint hele tiden.
Men hun var jo også vampyr ligesom Zero og de var gode til at trække pistolen med den fart vampyr har.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust så tænkende på hende, og foldede hænderne foran sit ansigtmens han tænkte lidt "Jeg påkræver ikke noget særligt indtil videre, så hvad siger du til bare at skylde mig en tjeneste til en anden god gang?" spurgte han roligt "Man ved jo aldrig hvornår man kunne få brug for en hjælpene hånd, fra en yndig vampyr som dig!" Han smilede et følelses tomt smil, mens han så hende i øjnene.

Maria lænede sig tilbage i sin stol og tog en slurk af sin drink.
''Lad mig tænke over det men hvad for en tjeneste havde du tænkte jeg måske kunne hjælpe dig med?'' Spurgte Maria og tog sin til hagen.
Hun tænkte meget over hvad han ville bruge hende til for en tjeneste så før hun skulle sige ja ville hun gerne vide hvad for en slags tjeneste, hun vidste heller ikke om hun stole på ham for han var meget mystisk i det.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Det ved jeg ikke endnu, det er en tjeneste man ved jo aldrig hvornår jeg kunne få brug for din hjælp!" sagde han roligt, og gjorde lige som hende ved at tage en slurk af sin drink, og lænde sig tilbage så han kunne sidde mere afslappet igen.

Hun smilet til ham for hun kunne se han gjorde det sammen.
Hun lænede sig over bordet igen.
''Jeg hedder Maria Aido forresten'' Sagde hun og rækker hånden hen til mig.
''Hvad laver du så her?'' Spurgte Maria.


[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust antog at hun accepterede handlen da hun præsenterede sig for ham, så han gav hende hånden for at gengælde hendes præsentering "Mit navn er Dust, men som eftersøgt ville det nok være bedst hvis du omtalte mig som Rumleskaft, blandt hoved jægere, dusør jægere og andre af den slags!" sagde han roligt og så hende i øjnene, med hans mystiske ulæselige men dog utroligt smukke øjne "Jeg kom her for at se om der ville ske noget interessant, hvilket der så gjorde efter jeg mødte dig!"

''Du kan kalder mig Maria eller Aido'' Sagde Maria.
Hun kigger på ham med sin søde brune øjne.
''nåårrr, hvad er der så interessant med mig den kære Rumleskaft?'' Spurgte Maria smilet.
Hun rettede på sit tøj og tjekkede om hendes pistol var der, Maria lænede sig tilbage igen.
Hun gav tegn til bartenderen at komme over, personen kom så der over og Maria hviskede noget i bartenderens ører.
Da hun var færdig med at hviske til bartenderen så hun på Rumleskaft igen med sine brune øjne men hendes øjne blev ikke ved med at være brune det ændrede sig til skinnerne rød.
Maria var sulten, bartenderen kom tilbage med et glas, et glas fuldt med blod.
Maria tog en slurk af det og hendes øjne blev brune igen.
''Lækkert'' Sagde Maria og slikkede blodet væk som sad rundt om hendes mund.




[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust fandt ikke situationen det mindste mærkeligt da hun fik et glas blod, han havde allerede sanset at hun var vampyr og hun skulle jo gerne have hvad der skulle til, for at stille hendes sult. Dust smilede i stedet tænkende over hendes lille spørgsmål, og overvejede svaret lidt før han begyndte at sige noget igen "For det første er du den eneste tilstedeværende vampyr i hvert fald da jeg kom ind, ham over i baren med det brune hår kom ind efter mig, og han er det også!" sagde han roligt "For det andet sidder du på min yndlings plads, og det er der normalt ingen der gør når jeg kommer, så det interesserede mig hvad en vampyr lavede, siddende lige præcis her på en aften hvor jeg kom forbi!"

" her sidder jeg også tit når jeg kan komme till, elsker at det er mørkt, der et eller andet over det her hjørne og mørket" sagde Maria og fniser sødt.
Hun tog en slurk igen og tænkte over om det var ham der altid sad her når hun ikke kunne sidde der.
Hun åbnede munden " jeg oplever at nogen gange kan jeg ikke sidde her pga en sidder der allerede så tænkte sikkert der var dig for synes jeg har set dig her før" sagde Maria og lænede dig imod ham.

"Det kan vi faktisk nemt finde ud af om det er, hvis altså du har studeret mig når du kom ind og pladsen var optaget!" sagde han roligt, og satte sig i hjørnet af sin plads så skyggerne dækkede ham, på den samme måde som de gjorde når han sad hvor hun sad nu. Dust lignede nærmest mere et omrids i skyggerne, nærmest en skikkelse man ikke helt kunne se hvem var.

''Når det er sådan vi leger'' Siger hun og smiler.
Hun lænede også sig tilbage og gik ind i det mørke der var ved hende, det eneste man kunne se der var hendes røde øjne. Hun var stadig sulten.
Maria kunne næsten ikke se ham ind i mørket, så hun tænkte på om han var det overhovedet.
Maria sad bare der, kiggede på mørket og fnisede.








[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Man kunne godt svagt ane hans mystiske øjne betragte hende, og omridset af et af hans følelsesforladte smil kunne anes "Jeg leger skam ikke, jeg har aldrig prøvet det i hele mit liv!" sagde han roligt "Men du ligner en der er sulten, så hvad siger du til vi finder en du kan tømme for blod?" Dust lænede sig frem igen, så hun bedre kunne se ham i barens belysning, som dog kastede nogle uhyggelige skygger over hans ansigt.

''så hun har du prøvet det og det vil jo måske ske igen'' Sagde Maria og smilet.
Maria tog sin til tænderne '' Kan godt selv elles tak min herre'' Sagde hun og fløjtede Maria til bartenderen.
Der kom 2 glas nu ''Sikker på du vil have noget?'' Spørge Maria og smiler sødt til ham.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust smilede tomt af hende, da han selvom han ikke var vampyr stadig indtog blod af helt andre grunde end vampyre "Det undre mig faktisk at du ikke har lugtet det på mig endnu, jeg er ellers fyldt med blod lige nu!" sagde han roligt, og rakte sin ene hånd frem mod hende "Prøv at lugte til min hånd, så vil du måske have en chance for at forstå, hvorfor jeg vil drikke blod!" hans krop stank kraftigt af blod, hvilket kom af at han var lavet af sand, og havde angrebet modstandere ved at masse dem i en cocon lavet af sand fra hans egen krop. Det gjorde at de ofre han maste, blev blandet med ham og deres blod kunne lugtes i hans krop. Det gjorde sandet i ham meget stærkere når han var tilpasset tilstedeværelsen af blod, og han kunne altid bruge dette stærke sand til noget interessant.

Maria tog hans hånd og kunne lugte alt det blod.
Maria gav slip igen *mmm blod* tænkte hun og slikkede rundt om munden.
''Jeg kan godt modstå blod fra mennesker har levet i 200 år'' Sagde hun og smilet.
Hun havde drukket menneske blod før men det var os kun da hun blev forvandlet, hun havde hun lært at styre sin sulte men hun kunne kun drikke en andens persons blod hvis hun ikke havde drukket i flere år.



[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Dust lagde hovedet lidt på skrå, mens han betragtede hende snakke. 200 år det betød at hun stadig var ung, Dust selv var vel omkring de 500 til 600 år gammel, og havde oplevet en hel del ondskab gennem sit liv "Hvem siger det kun er menneskeblod, der er blandet op med min krop?" spurgte han roligt, og smilede lumskt til hende. Dust havde da brugt forskellige racer, for at se hvilken race blod der var bedst at blande sandet med, og selvom det havde taget ham noget tid, mente han endelig at have fundet en god blanding af blod typer "Du er da ung, hvis du kun er 200 år gammel!" sagde han roligt.

''Jeg ved jo hvad for noget blod du har min søde ven, jeg kan stadig styre mig'' Sagde Maria.
Han er lumsk ham her. må heller passe lidt på nu her tænkte Maria for sig selv.
''Ung! jeg føler mig gamle'' Grinte Maria og smilet.
''Hvor gamle er du så?'' Spurgte hun.



____________
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Det er godt du kan styre dig, der er ellers meget mad herinde du kan spise af!" sagde han roligt, og så på hende med hans følelses forladte øjne, og et lige så tomt men dog drillende smil "Og du bør ikke føle dig gammel, jeg er trossalt over 500 år gammel, og for det ikke skal være løgn har jeg engang arbejdet sammen med en, der ikke er langt fra de 2200 år!" Dust lagde hovedet lidt på skrå.

''Wow, føler du ikke så gamle?'' Spurgte Maria ham og fnisede lidt.
Hvordan kan se holde så længe ja hun vidste godt det var pga. deres race men hun havde aldrig hørt en blive så gamle.
Hun elskede det man blev gamle men havde altid et udsende som en 17 årig.
Hun tog en slurk og slikkede det igen væk.



[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]