Wait what tha no fucking no kat

S Skoven i nærheden af et hus
O dyr og andre ting
V sol er lige stået op
Tid 11,00
P Bar overkrop et par jeans og smadret sko.
Vinden blæste meget godt, mens dyr løbe rundt i Skoven. Richard lå bare på jorden, hvis man ikke viste bedre ville man tro han var faldt i søvn. Men han var jo, beviste løs. Richard begynde og røre på sig, og kigge sig omkring. Mens han tog sig til hoved, og fandt sin bue. Hvor i helvedes navn, var han dog. Han kunne huske han var blackout, men ikke mere. Han rejste sig op og kløede sig i håret, mens han kigge op på solen. Han kigge sig omkring, og kunne mærke sulten røre på sig. Han sukke lidt og begynde og gå ud, for at finde et dyr at dræbe til morgenmad. Men der var ingen på denne tid af døgnet, hvilket stress ham. Han sukke og gik tilbage, med hans bue med sig, mens han sukke. Han gik videre dybe ind i skoven. Idet han så et hus, var det hvis.

*Hvem har dog, et hus herude.* Tænke Richard og gik nærme, mens hans mave lave lyde. Han smile lidt og gik nærme, det var ikke så langt fra det sted han havde besvimet enlig.

Han begynde med og huske, hvad der var sket dagen før. Men han var ikke helt sikker, den dag var stadig ikke helt klar. Han tog sig til hans gylden hår og fjernet pandehåret, mens han kigge sig omkring. Måske skulle han gå ind og tjekke om der var mad, bare tag det måske. Han sank en klump og gik ind og kigge sig omkring.

Katherine boede i huset hvor en fremmede lige havde begået sig hen imod. Heller helt fremmede var han dog heller ikke. Katherine rettede blikket ud af vinduet, og hen imod Rich. Hun hev hurtigt buen til sig, og satte den i spænd.
Hun ville slet ikke lade ham komme ind. Selvom hun vidste hun havde set ham før, kunne hun ikke selv huske hvor, og hvornår.
Hun rykkede skuldrene en smule. Hun havde smerter i dem, underligt nok..
Hun hev hurtigt døren op, og sigtede imod ham med buen og pilen.

’’ Who are you? And.. What do you wan’t? ’’

Hun anede ikke hvem i helvede fyren var, godt nok havde hun set ham før, men anede ikke hvornår og hvorfor. Noget virkede bare bekendt ved ham.
Hun gik en smule tættere på ham, stadig med buen frem imod ham, truene.
Hun sukkede en smule, men gik en anelse tættere på, for at lugte til ham. Måske lugtede han bekendt af en anden person. Måske ikke. Hun kunne vel kun prøve, og se hvordan det lykkedes.
Hun gik helt tæt på ham, og sank buen en smule, men forsat spændt op, så hvis han gjorde et eller andet der tirrede hende, ville hun nemt skyde den efter ham.
Hun lod hendes næse glide en anelse tættere på ham, for at lugte til ham. Han lugtede bekendt.

’’ Hmmmmm…. ’’

Da han stod ved døren, og var komme lidt ind. Stod der en og sigte på ham, han kunne ikke nå hans egne bue uden hun gjorde noget. Han dreje meget lidt, mens hun snuste til ham. Han kigge på hende igen og kigge på hendes ansigt. Han sank en klump, og måtte fokusere lidt da hun begynde og tale til ham. Han kigge på hende, han havde set hende før. Men han viste ikke hvor og hvornår, eller han kunne ikke huske hvor og hvornår.

Han kigge på hende og stod helt stille foran hende mens han kigge på hende "Mit navn er ikke vigtig, jeg vil bare spørge om du havde noget mad du kunne undvære." Richard sank en klump og lod hende stadig lugte til ham.
Han kigge på hende, og vente stadig mens han kigge på hende. Han ryste på hoved, og ville til og gå længe inde.
//sorry lidt krea svigt//

'' Hvorfor skulle jeg give noget mad, til en person der ikke kan sige sit eget navn til mig? Forventer du at jeg er rig, så jeg har massere af mad, jeg bare kan give ud af? Fortæller du mig dit navn, får du mad fra mig af? ''

KAtherine var en smule hård overfor ham, men når han ikke gad fortælle sit navn, hvorfor skulle han så forvente at hun gav ham mad? Hun lagde buen på en kommode nær døren. Og lagde en hånd ved hans brystkasse, hvor en smule klør begyndte at vokse ud. Hvis han havde tænkt sig at gøre noget, ville han få dem igennem brystkassen. Så kunne han mærke smerten igennem dem.
Hun sukkede en smule og kørte fingerene rundt om ham, samtidigt med hun gik rundt om ham, det var underligt at han lugtede som om, hun havde mødt ham før. Mon han også smagte sådan?

Roligt stoppede hun op og lagde fingerene tilbage til hans brystkasse. Hun lagde munden helt op hans hals. Hvis han smagte som hun troede han ville gøre, ville hun da gå helt amok på ham.. Han kunne være en fjende så. Eller en ven. Det måtte hun finde ud af.

Richard kigge på hende, og var ved og blive lidt bange. Hvad var der med hende, siden hun begynde og sætte hendes klør på ham. Han sank en klump, og ville ikke gøre noget mens hun havde hendes klør fremme på ham, og hans brystkasse. Han kigge på hende, og fulgte hende med øjne mens hun gik omkring ham. Mens hun studere ham han mærke hende, lige ved hans hals hvad var hun ude på. Han kigge på hende, og ville fortælle hans fornavn til hende. Han smile lidt og nikke lidt til hende, mens han høre på hende.

"fint mit navn er Richard, og kan jeg så få noget mad jeg er helvedes sulten." Han smile lidt til hende, og begynde og gå lidt længere ind så hun kunne lukke døren og studere ham lidt bedre.

Han kaste blikke ud, og så at solen var ved og stå helt op mens han selv stod her igen. Han smile til hende, og kigge sig omkring huset så ok ud enlig men det var nu fint nok. Han tog en dyb vejrtræknig . Han smile og tale så til hende igen. "Hvad med dig, hva hedder du så jeg har jo sagt mit navn."

'' Richard... Sikke et navn. Hmmm.. Hvor kommer de fra? ..
Normalt ville jeg fortrække at de havde en ordenlig tone i mit hus. Så, hvis de havde spurgt pænere vil jeg med glæde hente det. ''

Hun sukkede dybt. Mænd der ingen mangere havde lært igennem deres leve tid. Det var nok med, at kvinder altid skulle være dem i køkkenet, men at mænd så ikke kunne vise dem, deres mindste respekt, var noget Katherine altid havde hadet. Hun var ved at være godt træt af det, men måtte leve med det resten af hendes leve tid. Folk ændrede sig nok ikke.
Hun begyndte at træde ud imod køkkenet, for at hente en smule mad til ham så ikke længere skulle brokke sig over han intet mad fik.
Hun fik hevet en smule kød ud, der lignede noget der kom fra en ræv, og en smule brød. Så måtte han selv fordele det ordenligt så det smagte godt.
Hun hev en talerken ned fra skabet af og lagde maden på. Hun gik ind imod stuen, efter at pege ham med. Hun satte talerken på stuebordet, og satte sig selv i sofaen. Hun håbede da på han var godt tilfreds nu. Hun havde gjort meget mere end hun normalt ville have gjort.
hun smed bene med op i sofaen, og kiggede på ham. Dog måtte han smage en smule af ham inden han fik spist noget selv.

Richard kigge på hende, og nikke til hende mens han vente på hende. Han smile til hende da hun, kom hen til ham og viste ham vej hen til en sofa og stille maden på bordet. Han smile til hende og nikke, som tak for maden mens han begynde og spise af det. Han smile og spise videre, mens han kigge sig omkring på sig han smile og forsætte. Han spise det så det ikke smagte for dårligt, så han fordele det ordenligt mens han sad med det.

Richard kigge over på hende, da han var færdig med mad mens han kigge på hende. "Må jeg få dit navn at vide nu." Han smile til hende lidt og spiste så lidt mere vide.Han kigge sig omkring, og lage sig op af sofaens ryglæn mens han smile for sig selv.

//krea svigt/

'' Mit navn er ikke vigtigt for dem Kære.. Spis din mad, og kom af sted. Eller er der andet de også vil nu de endelig er her? ''

Hendes navn var ikke specielt vigtigt for hans vinkel af. Han skulle ikke bruge det til noget, og hvis han skulle det, skulle hun da helt sikkert vide hvorfor.
Katherine rejste sig hurtigt op, men elegant så hun ikke lignede en der snublede. Hun var elegant af en pige og være, en ung pige i de tidelige voksen år. Dog ønskede hun sig inderligt en søn, men om hun ville få det kunne man jo aldrig rigtig sige. Nok om det.
Katherine gik om bag Richard, og lagde en hånd på hans brystkasse, med klørne ude endnu engang igen. Hun lagde munden ved hans hals, og satte tænderne i ham. Han smagte gevaldigt godt. Underligt nok af et menneske. Normalt fortrak hun elver, men... Ham her smagte nu meget godt. Hun fjernede munden igen og sukkede lavt.
Hvis han flygtede nu, ville hun helt sikkert gå i form og jage ham til han en dag døde.

Richard kigge på hende, og sukke dybt. *Fint hvis hun ikke gir sit navn, er der ikke mere.* Han kigge sig omkring, da hun rejste sig op. Han sank en klump og mærket hende, gå om bage ham. Mens han spiste lidt videre, men lige pluslige mærket hendes tænder synke ned i hans hals. Han mærket blodet forlade ham, mens han kigge lige ud han skar tænder af det  også den sviende smerte. Som var det værste der var sket for ham, men han lagde sit hoved længe tilbage og nyde det underligt nok. Han kigge op på hende, og kvæle smerte råbene mens han stadig mærket hendes klør i sig. De ville nok efterlade et mærke af en eller anden form, når han var færdig med det her.

Han kigge sig omkring, og turde ikke røre sig for at mærke klør bryde ind i hans kød. Men han ville, holde munden lukket, og prøve og tænke klart. Han ville gerne skubbe hende væk, og stikke af. Men det med hendes klør, gjorde han ikke ville gøre det. Fordi han var bange for at hun ville følge, efter ham og jagte ham til han døde. Han viste hvis hun ikke havde set M, på hans skulder ville hun se det nu. Men han ville i det mindste, skjule det, eller prøve på det han lagde en hånd over det M på ham skulder.

'' Hvad er det for et M? ''

Katherine var lettere irriteret over ham. Kunne han nu ikke bare have været flygtet så hun kunne have fået det sjovt. Bare en enkelt aften. Men åh nej, han skulle være den lille tøsse dreng der bare sad tilbage musse stille og var bange. Gosh hun hadet det som en i helvede. Mennesker. Men ham her smagte nu nydeligt. Hvis der ikke allerede var en der eget ham, ville hun da helt sikkert forsøge at gøre ham til hendes slave..
Hun sukkede roligt, og trak sig væk fra ham, med tænderne i hans hals. Hun hev dem op, og fjernede klørene..
Hun hev hurtigt hans bluse lidt ned for at kunne se hans mærke en del bedre. Det lignede ret så meget et slave mærke. Men ville en anden person bare lade sin slave løbe rundt som det passede sig? Niksen. Det ville hun da i hvertil fald ikke tro. Hun ville da helt sikkert gemme slaven for sig selv, og bruge den når der var brug for det. Var han mon flygtet? Hun trak sig helt væk fra ham, og satte sig i stolen bag hende.

'' Run boy! Run.. ''

Hun grinede lavt for sig selv. Hvis han rent faktisk havde tænkt sig at løbe, ville hun vente lidt før hun egentlig ville jagte ham. Og det sjove var, at hun rent faktisk kendte hans lugt nu. Så med lethed ville hun kunne jage ham til han ville dø. Han ville blive hendes fjende hvis han flygtede..
Hun slikkede roligt det resterene blod af fra tænderne og smilede tilfredstillene. Det var nu nydeligt med en smule blod. Men hun manglede kød. Massere af kød.

Han kigge sig omkring, og ville ikke svare på hendes spørgsmål og da hun sagde han skulle løbe. Begynde han og løbe mod døren, og ud i skoven. Solen stod højt på himlen og viste meget af skoven, han løbe dybe ind i skoven. Mens han prøvet og kigge sig omkring, for at se hvad der kunne være som kunne skjule hans fodspor. Men der var intet han kigge sig omkring en sidste gang, og sætte i løb igen mod et bestemt sted i skoven. Han begynde og tænke sig om, hvem var hende her og hvorfor havde hun bidt ham. Han tog sig til halsen, og fjernet det blod der var tilbage på hans hals og brystkasse han smidt det fra sig og smidt tøjet i en helt andet sted hen.

Han prøve og tænke klart, mens han løb videre dybe ind i skoven. Han smile lidt da han mente, han var færdig med og flygte nu. Hun ville nok ikke kunne finde ham, han begynde og mumle for sig selv og så på hans overkrop hvor der var et ar for livet som de andre. Han sukke og læne sig op af et træ, mens han kigge på skoven hun ville ha svært ved og finde ham nu men han måtte og skulle snart videre. Richard sætte løb igen, mens han lod som om han ikke kunne høre hans evig plage i hoved den stemme. Han begynde og løbe igen meget hurtigere ende før.

Katherine smilede tilfredst. Han var løbet som hun havde planlagt han ville gøre.
Så kunne hun da få det bare lidt sjovt i aften. Hun grinede lavt for sig selv, og hev sit tøj af. Hun var nu helt nøgen. Hun lod sig selv formere til sin form, hvor hun nu var ligeså høj som Sajro og lignede ham på en prik i hans ulve form, bortset fra horne.

Hun lod sig selv smække døren op, eftersøgene på personen der lige var flygtet fra hende. Hans duft var der en smule. Hun valgte af løbe efter hans duft, stort som hun var løb de fleste af dyrene væk som de kunne. En gris stormede hen af skoven og videre ind i den. Hun ignorede den gevaldigt, og løb bare videre efter duften..
I can smell you.. ... Han var da irriterene bare sådan at løbe.. Men hun havde en fordel. Hendes lufte sans. Hun blev ved med at løbe videre ind i skoven. Hans tøj lå på jorden.. Nånå. Så han rendte nøgen rundt. Hun begyndte lavt og brøle igennem skoven. Han var tæt på.

Han løbe videre men da han hørte hendes brøl, vendte hans sig om og træk hans bue. Han viste han ikke ville kunne klare længe at flygte, ikke fra hende han var sikker på hun var varulv og det ville kun skade ham. Hvis han kæmpe imod men han ville ikke stå her og vente på hende nej. Han ville klartre op i et træ lægge hans blod på en pi,l og skyde den længe væk så hun ikke ville kunne finde ham. Men når han løb tør for pille ville han være i knibe igen hvis ikke mere han sank en klump og stille sig klar han ville ikke skade hende men hun ville nok ikke tøve med og skade ham.

Han skar i sig selv, og kaste den langt væk i den anden ende af skoven. I stede for det sted han skulle gå hen. Han tog sig til såret, og begynde og løbe igen mod et sted i skoven. Han kunne være sikker da han var noget et par meter igen. Han snublet han og sætte sig op af et træ, nu var det bare at vente på hende. Men det ville nok blive hans død han lukke øjne kort og kigge sig omkring da skoven var mørke ende før.

Katherine smilede fornøjet i hendes ulveform, der var temmelig høj. Hun kunne tydeligt lugte blod fleere steder fra, men da han snublede kunne hun lugte det bedre imod et sted. Han havde da helt sikkert fået nogle rifter ved at snuble. Så lugten ville have blevet større lige meget hvor meget han prøvede at få den væk fra ham selv. Desuden kendte hun lugten til ham uden blod. Så han ville være lige nem at finde.
Hun samlede hans trøje op, og snuste længere ind imod trøjen. Duften blev stærkere og bedre.. Nu havde hun en meget bedre mulighed for at finde ham. Igen brølede hun ligeså høj og stærk hun nu var. Brølet kunne høres igennem hele skoven, og fugle flere meter væk fløj op, samt andre dyr løb forvirrede rundt i skoven. De fandt sig dog roligt på plads igen efter noget tid.
Katherine satte fødderne i løb for at finde ham. Han skulle satme ikke slippe væk. Så skulle han være helt sikker på hun ville jagte ham til verdens ende.
Hun smilede fornøjet, da hun kunne lugte ham helt tæt. Der var ikke ret langt imellem ham. Roligt formerede hun sig tilbage til sin normale skikkelse, og lod sig liste afsted. Hun var lydløs, så kun hvis man var en kat eller hund ville man kunne høre hende. Hun lod sig selv liste imod det træ lugten kom ekstremt meget fra. Han var lige der. Hun hoppede ind foran ham, og smilede tilfredst.

'' Troede du virkeligt selv, du kunne slippe væk fra mig? ''

Hun brød op i en høj latter.

Han høre brølede som fik dyr til og løbe skræmt væk, mens han selv kigge sig omkring han var bange nu mere ende før. Han hørte brølede fra hende, mens hun kom tæt på ham han sukke og tog sig til det stede han blødte. Nu ville det ikke vare længe, før hun ville være fremme. Men så lige pluslige lød der ikke flere brøl, ikke flere fødder ingenting. Han prøve og lytte efter, men der var intet intet det var som om hund havde opgivet jagten. Men de fleste ville nok ha troede at der var noget galt, Men ikke Richard. Han kigge sig omkring og følte, at der ikke var mere at være bange får. Men han ville blive kloge, meget kloge han smile lidt men det bliv kvæl af smerten fra de stedet han hade ondt. Han kigge frem og fik sig et chok da Kvinden, kom frem uden han havde set det. Han sank en klump og kigge på hende, mens hun talte til ham han fik han sig selv op og stå efter nogen forsøg han kigge bare på hende mens hun grinte. Han kigge, på hende og sukke.

Han var helt tavs, mens han kigge på hende han viste ikke hvad han skulle svare han skulle ha indse det.  Han sukke let, hun ville sikkert ha noget ud af ham hvad viste han ikke om det var slave eller noget andet. Han kigge på hende igen, og vente så bare. "hvorfor har du jagte mig for at fange mig, vil du ha jeg er din slave eller hvad." Han forstod hende ikke hvad var så vigtig, ved ham han kunne ikke forstå det. Han fald ned, på jorden igen og kun træet hold ham oppe.

Katherine smilede flabet tilbage til ham som svar. Selvfølelig ville hun da gerne gøre ham til hende slave, med bedre var. Hvis hun leveret ham tilbage til den person han måtte have været flygtet hen til. Hun krydsede armene lidt, og grinede bare videre med et flabet smil..

’’ Hvad tror du da selv? Det kunne være dejligt med en slave. Men jeg har andre planer med dig. ’’

Hendes stemme var dyb, og rummene. Hvis en baby havde hørt den, eller et lille barn, ville de da i hvertil fald begynde at græde. Det var ikke hendes normale stemme, men den vrede. Hun var vred, på ham. Over han var flygtet. Han kunne jo bare have været blevet og vidst hans modighed? Det ville have indponeret hende.
Hun gik helt tæt hen til ham. Løftede ham roligt op i den ene arm, hårdt så den gik af led. Hun trak ham med som om, han bare var et kært lille barn. Hun rakte om på ryggen, og hev en pil af. Hun begyndte at trykke pilen ned i hans ene arm, så han fik et sår. Og ret så ondt i den. Hun grinede lavt..

(Sorry dårlig Krea. )

Han hørte knække og kvæle skriget, han viste godt han ikke ville kunne stikke af fra hende. Men han var ligeglad, så snart nogen skadet ham ville han beskytte sig selv. Lige meget hvad han bliv trukket med af hende, og han bidt sig selv i tungene for ikke og råbe op da hun træk ham med. Han kigge op på hende, og viste at hun var en varulv. Han fik et hånliget smil, på hans mund mens hun havde talt til ham men han frygte hende ikke og måske skulle han være i det hus et stykke tid. Han grinte lidt, og kigge på hende. "Jeg frygter dig ikke, og jeg fatte ikke hvad du vil ha ud af det her for jeg er parat til og slå dig ihjel. Hvis det er jeg har nemlig mere ende en pil, og jeg behøve ikke våben for at tæve dig." Han smile let, og kigge bare på hende mens hun gik videre med ham. Han kunne ikke lade vær, med og grine hånliget mens de gik videre. "Du har ikke en kæreste eller en partner, og jeg tror godt jeg ved hvorfor hvis du behandle de fleste folk sådan her er det ikke noget du kan og hvis du tror jeg er bange for dig er du mere ende en stor idiot.

Han stoppe med og grine mens det stadig gjorde ondt, han kunne ikke klare det her men han havde læret at klare sig selv. Han kigge på hende, han var modig men ikke dumdristig så han ville se hvordan hun ville reagere nu. Hvis hun reagere som han håbet, ville han vær 100 procent sikker på og kunne stikke af senere. Men hvem denne kvinde ende var kende hun ham ikke, han ville bare stikke af igen. Han smilet flabet og forsætte med og gå med selv om hans smerte i armen var af helvedes til. Han kigge op på hende, og råbet af hende. "Jeg kan godt gå selv, og stop med og stikke pilen ind i mind arm det gør helvedes ondt hvordan ville du ha det hvis jeg gjorde det ved dig." Han var begynd med og blive lidt vred, på hende.

Katherine ignorede bare hans latterlige tale igennem den hele store skov. Han var da en smule latterlig at høre på. Hun havde ingen kæreste nej. Men hun ventede også på den rette. Hvilket da bestemt ikke var ham. Ham der havde hun bare lyst til at æde rå. Men hendes bror ville nok gøre noget ved det. Eller bedre! Gøre ham til hendes slave, ved at gøre ham til en vareulv. Så kunne hun både gøre ham til hendes, og hendes brors slave. Om så dem der allerede havde ham som slave ville blive sur, ville hun være bedøvende ligeglad.
Hun var træt af ham, og havde mest af alt bare lyst til at æde ham.
Hun lod langsomt en hånd glide hen til hans tening, hvor hun slog ham små hårdt, så han besvimede.

'' Hvis du selv tror dine ord såre mig. Så tro om. Og jeg er ligeglad med om du så kan slå en flue ud af kurs. Det ændre ikke hvordan du er nu. ''

Katherine grinede bare over hans latterlige kommentar. I forhold til det og have smerter andre steder, ville hun da hellere have en pil i armen eller et andet sted. For at slippe for smerten andre steder. Hun smilede flabet til den nu sovene Rich. Hun var godt tilfreds med det. Hun hamrede roligt pilen ned i hans hånd og lod den blive sidene. Blodet sivede bare hun af ham, forsat med at hun sleb ham hen langs jorden hen til hendes hus.

Han vendte på hendes svar, mens han bliv slæbet med af hende mod hendes hus igen. Han noget ikke og tænke over det, da han mærket et slag mod hans tening faldt han om han var besvimet. Han lage ikke mærke til noget, som helst da han ramte jorden og bliv slæbet videre af hende. Han mærke bare en smert der gjorde han ikke var helt besvimet. Renge bliv være og hans blod, flød lidt på jorden mens han bliv trukket af sted som en dukke som et stykke legetøj. Regn ramte ham hele tiden, mens hans ansigt bliv mudret til af jorden. Vejret var meget dårligt nu det regne ned over dem mens de gik, og dagen før havde det regnet hvilket gjorde jorden alt for usikker og mudret til noget andet. Men hvis han havde været vågne, ville Richard føle sig meget ydmyget. Men det var han jo ikke, han blive trukket af hende mod hendes hus stadig. Mens han stadig var besvimet, han viste ikke hvad der skete omkring ham. Han træk vejret normalt stadig, og føle ingen ting efter de var gået et stykke tid begynde han med og komme til sig selv sådan lidt det var ikke meget kun lidt. Han var stadig godt og vel besvimet, men hvad ville der ske når de kom til hendes hus igen. Han var skræmt ved tænke mens han bliv slæbet med hende hen af jorden.

Han havde fortrød det her som aldrig før, mens hans krop bare blive slæbet af sted. Men det måtte han jo, lære og leve med lige meget hvad. Han kunne smage jorden mellem hans tænder ,og han havde fortrød og komme til hendes hus. Så nu måtte han bare vente til han kom til sig selv. Det var hans eneste tænke nu.

Sorry for det korte svar! ))

Katherine lod bare til at slæbe ham videre, bedøvene ligeglad med hvordan han egentlig havde det. OG ja, hvad så hvis det havde været hende? Så havde det været hende. Men det var det for en gang skyld ikke. nu var det en anden. En helt anden.
Hun lod roligt hans krop svinge ind i en masse ting. Hun var stadig lige glad. Og i det hun skulle ind, lod hun hans ansigt svinge ind i hendes dejlige træhus. Hun ville flytte i dag. Måske en anden dag, men hun skulle nok snart have et nyt hus. Hun lod ham glide ned i sofaen, og ligeså stille begyndte hun at finde ting at binde ham med.
Hun fandt en smule reb, fra sidste gang hun formerede sig. Hun lod det glide hen omkring hans ben, og fast hen til murene, så han pludseligt han i luften, med ben arme og alt alle andre steder, spredte ud til hver deres side. Hun lod roligt nogle små dask røre hans kind..

'' Vågn op sovetryn! Vi skal lege lidt i dag. En leg jeg elsker. Kender du den? ''

Hun lod en klo køre ned af hans brystkasse imens blodet kom ud. Hun havde lavet en dejlig lang rift i ham. Den ville danne et ar.

Han mærket jorden og de ting hun træk ham igennem, hans kunne ikke mærke noget da han jo stadig var besvimet. Han blive jo bare trukket afsted som en dukke, der ikke kunne gøre noget mens han stadig blive slæbet af sted af hende. Han mærket noget der blive bundet omkring ham, mens han stadig var besvimet. Han begynde og åben øjne og kigge på hende, mens han mærket hendes klo der kørte ned af hans brystkasse. Han gav et råb fra sig som kunne høres godt og vel udenfor huset, men torden lød bare høj ende hans råbe han forsætte med og kæmpe med hans arme så han kunne komme fri. Men det hjælp ikke, han kigge bare koldt på hende mens han hev i rebene. Hvad fanden ville hun, for ud af det her tænke Jake mens han så på hende.

Han kigge på hende, og talte så til hende uden og vise nogen form for lydighed over for hende.
"Nej Vovse, jeg kender ikke den leg som du elsker." Sagde han og kigge på hende, han ville ikke gi hende flere grunde til og være voldlig mod ham han ville ikke ha ar over alt jo. Han sukke, og kigge så på hende mens han kigge sig omkring i huset hvor han lagde mærke til at hans ben og arme var strækket ud i hver side. Han ville gerne hævne sig på hende men det ville han ikke kunne gøre sådan her, nej han var tvunget til og se pasive på. Hvilket han had han kigge sig omkring efter noget der kunne bruge til og få ham ned, han ville ikke tigge hende om og fortælle ham hvad legen gik ud på.

Han kiggede sig omkring og prøve, stadig og komme fri men hun havde været god til og binde ham. Han kigge sig omkring igen han havde en grund til at tro at hun ville straf ham, for at kalde hende en vovse han ville nemlig aldrig selv ha fundet sig i det. Han kigge på hende og lytte efter vejret igen, mens han hang her. Rowan ville nok lede efter ham ville han ikke, han var jo hans lillebror eller i det mindste finde ud af at han var i fare.

Katherine smilede bare over han ikke kendte legen, hvem i helvede gjorde ikke det"? Hun lyste op i et kæmpe smil. Hun havde fået den bedste ide nogle sinde! Han skulle da være hende slave, helt klart.

" så lære du den at kende nu... ."

Hun lod hænderne glide ned omkring en metal doms, der havde en så kaldt mærke nede under sig. Hun havde før brugt den til sine tidligere slaver, men mindre end der, skulle der bores en slags chip i skuldren på ham så hun til en hver tid ville kunne fange ham.. Hun smilede stort for sidsels og lod mentalt tingen møde hans hus, der blev en smugle sort. Efter et stykke tid da den havde siddet der, lod hun den glide af og væk... Hun hev hurtigt en kanyle op fra en skuffe. Den havde hun altid haft hvis nu en fjende skulle flygte, imens hun legede med ham, så ville hun kunne finde ham altid. Hun lod kanylen sprøjte ind i hans hud.

Han kiggede på hende og kæmpede stadig for at komme fri af alt det her, han ville så gerne fri og ikke blive her. Han kiggede op da hun sagde at så vil hun lære ham den leg, han prøve af alle kræfter og svinge sig selv tilbage så hun ikke ville kunne gøre det men det hjælp ikke. Han prøve og kaste sig tilbage så hun ikke ville kunne lave mærket, på ham men det hjælp ikke rebene var for godt sat fast. Han kiggede på hende og så så hun var ved og finde en sprøjte frem, det første Jake tænke var at det ville være ende for ham.

"Hvad laver du, ved mig." Råbte Jake mens han prøve og undgå sprøjten men den kom ind, og idet den kom ind følte han det som om han skulle brække sig. Hvilke jo ikke var sjovt han prøve af alle sine kræfter for at gøre det, så han kunne stå normalt igen men det var der ikke noget og sige til han kunne ikke gøre noget da han stadig hang op men hans hjerne begynde med og falde i søvn fordi den ikke fik nok ilt. Han prøvede stadig og kæmpe sig fri, men rebene var alt for stærke. Han kiggede ned i jorden, mens han hang og ikke kunne gøre noget. Men Rowan, ville nok finde ham det måtte han gøre. Jake kiggede på hende og viste ikke hvad han skulle sige, da hele hans krop jo var blive brugt nu så han måtte klare sig selv.//krea svigt//

'' Jeg laver skam mange ting med dig, men det bedste vil... nok være den her deeeejlige leg! ''

Hun smilede grumt for sig selv, og lod hendes klør køre ned langs hans brystkasse igen. De dannede et kors til sammen, og det ville blive et ar. Hvis han blev ved med at vride sig hele tiden, endte han bare med at dø. Gad han ikke godt stoppe? Det irriterede Katherine gevaldigt meget. Hun rystede let på hovedet, og svingede en arm i kæften på ham.

'' Hold kæft, eller du kommer til at sove. FOR EVIGT ''

Hun ville nok ikke slå ham ihjel for evigt, men hun ville da ihvertilfald få ham til at sove så han ikke længere kunne være irriterende. Det var nu meget sjovt. Nu var han officelt hendes slave. Men hun måtte fjerne hans andet mærke.

'' Hvordan fik du det der, mærke? ''

Han kiggede på hende idet hun sagde hun lavede mange ting ved ham, Han kigge hende i øjne mens han mærket hendes klør skære i hans kød så der kom et til nyt ar på hans krop. Han mærket hendes slag på hans ansigt hvor hun slog mod hans ansigt, hvor den så ramte hans næse som brække han lukke øjne og kvæle hans smerte skrig mens der løb blod ned af hans næse. Han nikke til hende han skulle nok hold hans kæft men det var nu truslen han tænke på. Hvor han bagefter kiggede på hende da hun spurgte om hvordan han havde fået det, kigge han på hende og svare hende så selv om det han miste af alt havde lyst var at dræbe hende og så fjerne hendes mærke på hans krop.

"Jeg fik det skåret i mig så det efterladet et ar, som du kan se mere kan jeg ikke sige om det." Sagde han mens han prøve og fokusere på det her sted selve huset, og på hvordan han ville kunne komme ud og væk. Jake kigge ned på sin krop hvor hun havde, lavet et nyt ar, han kiggede på hende og vendte bare på hvad de skulle lave. Siden hun havde hængt ham op med reb, ville kun sikkert gør et eller andet med ham hvad viste Jake ikke men han ville nok snart finde ud af det. Han kigge op på loftet og prøvet og undgå og tabe mere blod fra hans næse af. Han hader det lige nu den var brækede, han måtte finde ud af hvordan han kunne rette den igen. Ville hun gøre ham vred ond mod de fleste var det det hun ville ha ham til. Han kiggede på hende, og kiggede så omkring i hytten.