Two wolf´s in sheeps clothing - Larissa

Regnen som slog sig mod Castle´s nøgne kinder skjulte de inderlige tåre der faldt fra hans øjekroge som bølger fra en flod der rullet ned af en ellers tør og stiv klippe, og i takt til melodien af hans knuste hjerte og sangen fra hans ødelagte følelser, opstod et ubeskriveligt had der rev i hver af hans muskler som var det en lée der flået op rødder på en kornmark, og ingen trøst kom ham imøde, og han måtte alene stå mod følelsen af skam og svigtet ansvar.
Castle på en mørk og menneskeforladt landevej, mens elementerne kastet både vand og lyn ned fra himlen, men det intet der gik gennem hans tanker, var den lille dreng som var hans egen, som han nu i sit fanv holdt den livløse krop af.

.... Castle vågnet fra sin drøm da en af tjenerne på den dyre adelige resturent, sagde i en meget formel og elegant tone "Herre? ønsker de at bestille?" Castle kigget med trætte vampyriske øjne op på den pænt klædte tjener som var klar til at tage hans bestilling, og ingen Castle kunne forme ord med sin mund, kunne han føle blod dryppe fra hans ene hug tand, og smukt ramte hans blottet og ubeskyttet tunge, han kunne nu huske hvad der havde drevet ham til dette mere dyre og fornemme kvarter af doomsville, og da han ikke længere var sulten, og alligevel ikke fik næring af den føde som tjeneren havde på sit menu kort, så rystet Castle ivrigt på hoved, og sagde roligt og selvsikkert "Ikke nu"

Castle sad alene på et bord ved et vindue i den højre krog af resturenten, og var iført nogen militær bukser, og en sort ærmeløs t-thirt. Han havde nogen store biske militær støvler på, og hans venstre øje var af glass, hvorimod det højre var et rigtig øje. Og på hans venstre arm var en drage tattoo.

Påklædning og Hår: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Katherine havde rent faktisk, for en gang skyld taget noget pænt på. Og sat håret op. Det var ikke specielt tit hun gjorde det. Når hun kunne lade være, gjorde hun det normalt. Hun havde ikke tænkt over hvor længe hun ikke havde gjort noget ud af sig selv. Og når hun endelig gjorde. så hun nu ret pæn ud. Men i hendes verden, var hun altid grim. Lavt selvværd. Bortset fra, at alle andre sagde hun var meget pæn.
Hun smilede og så ned af sig selv. Hun var nu blevet meget yndig. I forhold til hvad hun havde været så mange gange andre gange.

Hun var lige blevet sat af, af chafføren. Han var nu flink, og hun havde kørt i en fin hvid bil. Ikke lang, men lille. Den var sød. Det syntes hun da i hvert til fald.
Hun lod langsomt døren glide op ind til stedet, hun var blevet sat af ved. Hun ventede ikke rigtigt nogle men hun havde planer for aften i dag. Den skulle være noget særligt. Hun skulle møde mennesker.
Alle folk der sad inden for, ved stedet, kiggede omkring og op på hende. Hun smilede rundt til folk, da en tjener hurtigt kom over til hende, og hjalp hende hen på sin plads. Hun smilede til en herren overfor sig. (Seb) Hun smilede roligt til ham, og lod blikket falde ned på bordet igen. Hun ventede på tjeneren ville komme, så hun kunne bestille noget at drikke. Og spise. Hun hyggede sig nu med at se på fyren overfor sig. Nogle hemmelige små kig. Kaldte hun det.

Kjole og hår : [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lari stod foran sig spejl der hjemme, og kiggede på en rød kjole hun have tage på men den passe ikke til hendes lyse hud da det strålede for meget, nok var hun dæmon og stolt over at være det men når det kom til tøj var det svært for hende at finde det der passede, ikke fordi hun gik så meget op i det men mere fordi hvis hun skulle have kjole på skulle det se godt ud. Lari så hen mod sigt skab, før hun flyttede sin guitar og åbnede skabet med kjole til når hun skulle optræde.
Lari tog en ud og skiftede så til den, selv om den måske kunne være lidt kold af have på så bliv det den.
Lari stod udfor og vendte på en der skulle komme og hent hende, i hånden have hun sin guitar, hun var blive hyret til at spille et sted i Terrorville District, endelige kom de. Efter noget tid stig hun ud af bilen, hun tog sin guitar og sagde tak for turen til manden da have kørt, hvorefter hun gik ind, og kunne med det samme mærke der var flere der kiggede på hende men lod som om hun ikke viste det, en tjener kom hen til hende og viste hende hen til et bord hvor der sad to andre( Seb og Kat) før hun kan men der var ikke andre pladser tilbage, lige for tiden.
Lari satte sin guitar op af stolen før hun satte sig op kiggede kort på de to andre den ene virkede bekendt, ”Hvad bringer jer her i aften?” Spurgte hun for ikke der skulle være alt for stille ved deres bord.

Castle var så tryg ved ukendte ansigter som et spædbarn var ved at tage en lur i en løves mund. Og tros de to ansigter var så smukke som kunne de være søstre til gudinderne Afrodite og Freja, havde Castle ikke i sinde at overlade noget til tilfældighederne, og skjult i en bevægelse hvor han lænede sig indover bordet for at få en tandstik der stod i et lille metal bære på midten af det pænt opdækket resturent bord, og mens han diskret havde taget tandstikken, havde han under bordet sat et stykke C4 sprængstof på størrelse med en appelsin, hvilket han smukt fik skjult bevægelsen ved at jo også læne sig forover for tandstikken så det var mindre tydeligt han gjorde noget under bordet, og da plastik sprængstoffet med tændings-modul var sat fast til undersiden, lænede han sig tilbage i den fine og dyre resturent stol, og lagde sin ene hånd på stolen, og den anden hånd lagde han ned i lommen på sine militær bukser, hvor han havde en mobil der stod klar til at ringe til et bestemt nummer som tændings-modulet var sat til at sprænge C4´eren, hvis nummeret bliv ringet til.

Castle smilet til den smukke pige der stillet et høfligt spørgsmål, og svaret hende men med fingeren på knappen til at lave alle deres tre ansigter om til stregt bacon, hvis man ikke var hurtig nok fra når han trykket på knappen. "Jeg er en mand af delikat smag" sagde Castle med et smil der fremviste spidsen af sin ene hugtand, men hvorvidt det var en fejl at vise hans rovdyr hugtand der viste han var vampyr, eller det var en bevidst og overvejet handling, var svært at sige. "Men hvad bringer Doomsville smukkeste kvinder til mit selskab?"

Katherine smilede stadig nervøst til herren foran hende. En mand, med en delikat smag? Hvad handlede det nu om? Og hans måde at chamere sig ind på kvinderne? Katherine bed sig lidt i læberne, og lod en hånd glide ned på stolen ved siden af hendes ben. Den anden hånd lå allerede på bordet, så den rykkede hun ikke.. Forsat mens hun smilede sit kærligt smil. Uden at virke alt for... Påkrævende. Det var da bestemt ikke lige den type fyr hun ville score, men hvis der ikke var andre. måtte hun jo tage det hun kunne få. Dog var aften ikke planlagt til at være sådan.

’’ Smukkeste? Jeg har skam set kvinder der er smukkere end jeg. Men hvem siger ikke man vil nyde en aften, med en smuk ung mand? ’’

Katherine snuste roligt ind, uden at virke alt for disktret omkring det. Det skulle ikke ligne hun var en hund der lugtede til folks røve, for at kunne kende deres lugt. Det lugtede nærmest som Caroline, den gang Katherine og hende mødtes. Blod agtigt. Hun trak på skuldrene og smilede bare til Castle uden den helt store grund. Hun var egentlig bare kommet for at nyde aften, så godt hun ville kunne det, men hvem siger den ville være god? Katherine havde bestemt ikke gjort det her, hvis det havde været noget hun havde været tvunget til. Så havde folk fået pænt besked på de skulle passe dem selv. Men nok om det.
Katherine smilede til Castle. Imens hun så hen på kvinden der også var kommet hen til bordet i løbet af noget tid. Ellers havde hun været der længe. Katherine havde i hvert til fald ikke langt mærke til hende, før nu.