Doesn't sound too bad there, does it? - Patch

Hvad skete der for, at man ikke kunne finde bare én der var værd at snakke med?!
I omkring halvanden time, havde Neph ledt efter en der var ædru nok til at tale med hende - en intelligent samtale.
Enten havde de prøvet at komme i bukserne på hende, eller skreget op at hun lignede en billig luder.
Så kunne man næsten selv gætte sig til hvilke køn der hovedsageligt sagde hvad.
Med stiletter, der gjorde hendes ben endnu længere, og skjorten der afslørede hendes bare mave, var hun ikke andet end halvklædt, og hendes attitude udviste ingen tegn på generthed, ikke før hun mødte den rette.
Så ville den lillepige-skørhed komme op i hende og hun ville blive så nervøs og genert at hun ville rødme.
Men få så det. Hun lod ingen tæt på. Sex, en menneskelig drift, var okay. Men alt hvad der bare mindede om et forhold, var forbeholdt hendes bedste ven. At han så ikke var interesseret var... Ærgerligt for hendes synspunkt.
Hun stod og dansede ude midt på gulvet til en rytme som kun hun kunne høre. De bankende hjerter, som næsten alle slog i takt med musikken. Kun det trænede øje ville se at hun var ude af rytme med den basfyldte musik

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

 
Mhm.. Diskoteket... Hvad lavede han egentlig her? Han var jo fuldkommen forelsket i elver pigen Selena, så hvorfor var han dog her? Af ren vane - selvfølgelig! Han kunne selvfølgelig bare vende om lige, men... Nej, nu var han jo gået hele den vej, for så at ende her. Han sukkede svagt og gik indenfor. Musikken og stanken af alkohol og sved ramte ham som en orkan. Han sukkede svagt og hans tanker strøg kun om en ting; hvad skulle han dog egentlig her? Gå rundt og virke overlegen? Nej vel.
Han rystede på hovedet, kørte en hånd igennem håret, og med det skæve, charmerende smil om læberne, gik Patch mod baren. Han ville ikke brase ind på dansegulvet, for at danse alene - det var pinligt. Han havde engang set en anden mand gøre det, ha! selv Patch havde grinet af ham, for gud, han han havde danset dårligt og så alene! Patch derimod, dansede ret godt, men aldrig alene. Han nægtede dog at kysse, røre eller være intime ved andre kvinder, nu hvor han var så forelsket i Selena. Patch satte sig på en af barstolene, for derefter at købe et glas vodka - hvor glasset dog hurtigt blev tømt og fyldt op igen af en bartender. Hans blik gled udover mængden af væsner der dansede, nogle tæt op af hinanden, nogle i større grupper.  Så landede hans blå øjne på en kvinde der ikke dansede helt til rytmen, hun var ret pæn, men kunne hun da ikke danse? Pff. Han himlede med øjnene. Men han blev dog ved med at betragte hende - i håb om at hendes dans ville falde mere ind til musikken.

Det var ikke med vilje, men hendes instinkt fortalte hende at hun blev betragtet.
Hun bremsede hårdt op, og stirrede direkte hen på Patch, uden egentlig selv at forstå hvorfor. Hvorfor så han sådan på hende? Så dårlig var hun da heller ikke til at danse? Var hun...?
Lyden af hjerteslagene aftog, og musikken tog over. Forfærdelig musik, kvalmende.
Hun trak vejret dybt, blot for at opdage at hun havde kvalme af lugten fra den mand der dansede omkring en halv meter fra hende.
Hun sukkede, rystede på hovedet af sig selv, og gik op til baren, med den svedige mand i hælene. Han lignede en dårlig kopi af en pimp. Og hun lignede hans dulle. Adrk!
Hun fik en martini stukket i hånden og manden tog hende kort på slutningen af ballen. På et splitsekund havde hun placeret glasset elegant på bordet, og så ellers givet manden en direkte venstre, så han snurrede en halv omgang rundt om sig selv og vaklede et par meter inden han begyndte at hyle og skrige hvilken luder hun var. Hun himlede med øjnene, så kort på Patch, og tog så hele sin martini i ét drag.

Så standsede kvinden op, som om hun havde opdaget at han kiggede på hende. Ja, det havde hun opdaget, hendes blik var på ham. Han smilede kækt til hende, løftede hånden og vinkede flabet til hende. Han så væk fra hende; for kun at bunde sit glas med vodka igen - det blev dog fyldt op igen lidt efter. Han vendte ryggen til dansegulvet, så hans front var mod bardisken. Han løftede sit glas, og betragtede vodkaet, med et skævt smil.
Han kunne fornemme at kvinden gik tættere på; ville hun mon bede ham om at lade være med at glo på hende? Normalt blev kvinder glade for hans opmærksomhed, så det ville undre hende, hvis det var det hun ville. Han rettede sit blik mod kvinden, da han hørte en mand få en lussing, han fandt hurtigt ud af at hun havde været den der havde givet en mand en lussing. Han så sig over skulderen, på manden hvis kind nu var en anelse rød og som råbte op om hvilken luder hun var - sindssyge fyr. Han rettede sit blik mod kvinden igen. "Hvad fik han dog den lussing for?" Spurgte han med det kække smil om læberne.

Hun suttede på sine tænder, som hun havde en latterlig vane med, når hun ikke vidste hvad hun skulle svare.
''Han ragede.'' svarede hun bare, med en stemme der var blød som silke og alligevel skarp som en katanas klinge.
Hun fik skubbet en øl hen til sig, fra bartenderen, som hun bare nikkede genkendende til. Det var få i området - af de lokale - hun ikke kendte.
I et roligt øjeblik, hørte hun et hjerte der hamrede med 110 i timen.
Det var manden fra før. Som stadig stod og råbte.
''jeg ville råde dig til at lukke arret, inden du ikke har noget at lukke.'' sagde hun roligt og så på ham med et roligt blik mens hun rejste sig med ølflasken i hånden.
Han tøvede kort, mens hun nærmede sig.
''k-kællingen er jo s-sindssyg!'' kunne man hører ham mumle tøvende.

Patch ventede betragtende på at hun ville svare på hans spørgsmål, hvis ikke hun svarede ville han sørge for at hun gjorde! Han smilede svagt, da hun svarede på hans spørgsmål, tilfredsheden lyste i hans øjne. "Hvem gør ikke det..." Mumlede han sarkastisk og drak af sit glas med vodka; dog ikke så det blev tømt.
Han sukkede svagt over manden, hvorfor fattede han ikke et farvel? Da manden sagde at kvinden var sindssyg, rejste Patch sig og stillede sig foran manden med rank ryg og et truende glimt i sine blå øjne. "Gå din vej, inden du bliver til hundemad." Han rynkede på næsen over mandens stank. Han lagde armene over kors og så ned på manden. "Og hvis du siger mere grimt om hende, så sørger jeg samtidig med at du bliver til hundemad, at du aldrig kan rage på en kvinde igen." Et kækt smil foldede sig om Patchs læber.

Hvad gjorde denne.... engel...? Hvorfor prøvede han at beskytte hende? Hvis det da var det han prøvede på? Hun kunne klare sig selv!
Hun snerrede lavt, truende både til manden men også til Patch. Han skulle ikke lege ridderlig.
''Vi havde en aftale, og hun brød den! Jeg har også rettigheder! Man får hvad man betaler for!'' skræppede han løs. Hun blottede truende tænder og hendes hjørnetænder gled ned langsomt.
Hun stoppede op, med et løftet øjenbryn.
''Du troede at du betalte for mig - ikke sandt? At du betalte for mine ydelser. Nu skal du høre, denne ydelse, er meget specielt. At flå klokkerne af en mand er ikke billigt, og jeg vil råde dig til at skride, inden du også kommer til at betale mig for det også!'' knurrede hun, mens hun stirrede på ham.
Han krøb lidt sammen, og luskede lidt væk fra dem, dog ikke for at forlade diskoteket, men brokke sig og larme endnu mere et andet sted. Man kunne svagt hører at han plaprede løs om hende, om hvor skør hun var, men vild i sengen. Hun satte sig ved baren, tænderne var på plads igen, og hun tog stille endnu en tår af sin øl.

Hvis man kaldte Patch for en god engel, bad man selv om at få tæv - og dø. Han hævede et øjnebryn over mandens ord, for derefter at smile kækt og et flabet glimt viste sig i hans blå øjne. "Piv piv, tag en tudekiks fister." Snerrede han, han ville spytte manden i ansigtet, men det var ret lavt at gøre det. Så, derfor lod han være.
Han vendtesig om mod kvinden igen, men gik bare mod sin plads. Han satte sig igen, mens han svagt hørte med på hvad manden sagde - selvom han egentlig var ligeglad. Han ville bare sikre sig at manden ikke sagde noget han ville komme til at fortryde. Han sagde dog intet til kvinden, for hvad skulle han sige? Nej, han valgte at holde mund. Hvis hun ville snakke, kunne hun selv sige noget.

Hun sukkede. Hun sad ikke mere end to pladser fra Patch, mens hun tog endnu en tår.
''prøver du tit at blande dig i andres skænderier?'' spurgte hun stille, inden hun så på ham.
Hendes øjne var blege gyldne, med et blodigt skær.
Hun så ned på sin øl igen, inden hun bed sig i læben.
Hun havde sådan lyst til at flå struben ud på den mand fra før - men hun ville ikke virke grotesk.

Patch smilede svagt kækt da hendes stemme flød ud fra hendes læber, og stilte ham et spørgsmål. Et ret sjovt spørgsmål - ifølge Patch. Han vendte sine blå øjne mod hende, stadig med det svage kække smil om læberne. Han lagde hovedet lidt påskrå.
"Nej, jeg forestillede mig bare hvordan jeg ville have reageret hvis det havde været en anden kvinde, han havde raget på... Og jeg fandt det lavt af ham at gøre det, og så ville jeg hjælpe." Han trak på den ene skulder. "Men du ville måske have foretrukket at jeg havde blandet mig udenom?" Spurgte han og så spørgende på hende.
Hendes svar var ham ligegyldigt, han havde hjulpet hende, ergo, der var ikke noget at gøre ved det.

''Havde du ikke været der, havde hans krop ligget ude foran diskoteket, med en flået strube...'' mumlede hun stille, inden hun tog en tår øl mere. Var hun glad for at han havde stoppet hende? Både og.
Hun overvejede at bede om hans navn, men han var bare en tilfældig på et diskotek. Ingen grund til at blive personlige.
Desuden, måtte hun vel også snart hjem... Hjem til tomheden.

(Sorry det blev lidt kort. Der er noget der lige tager min opmærksomhed lidt.)

Så hun ville have dræbt manden, hvis ikke Patch havde været der? Javel... Det lød da meget voldeligt, hun ville nok ikke få lov til at komme ind i diskoteket igen, hvis man opdagede at hun havde gjort det - hvis det var sket. Han smilede kækt og kørte en hånd igennem håret.
"Du kan ikke altid dræbe dine problemer." Sagde han roligt og så på hende. "Du virker meget trist - har jeg ret?" Han så spørgende på hende.

//Undskylder også for dette korte svar og tiden. //

''så længe de har en puls, kan man sagtens..'' mumlede hun.
Trist? Nææh. Bare ikke lige i stødet.
''jeg har det fint, jeg er bare lidt... Der er ting der ikke passer ind i mit hoved for tiden. Ikke andet.'' sagde hun bare.
''Hvad laver du så her?'' spurgte hun, roligt. Hun så lidt rundt, for blot at se en masse mænd sidde med manden fra før og smile smøret.
Yes, hun stod til bøllebank igen.

Så længe de havde en puls, kunne man, hva? Det var nu ikke det han havde ment, men pyt med det! "Men de har jo nok en familie, skal du se." Sagde han med et kækt smil om læberne. Han havde som regel et kækt smil om læberne, det hang ligesom til ham.
"Hvad passer ikke lige ind i dit hoved?" Spurgte han nysgerrig, det var sjovt, for hvis hun nægtede at svare ham, kunne han jo bare bruge sin evne! Men gad han det...? Hm.. Nå, det tog han til den tid.
"Hvad jeg laver her? Tjo, af ren vane gik jeg herned, nu fortryder jeg det, men jeg tænkte at jeg lige så godt kunne få noget at drikke." Han trak på den ene skulder. "Hvad laver du her?"

Hun smilede stille.
''jeg trængte til en pause fra dem derhjemme... De råber og skriger, og helt ærligt, har jeg det som om jeg var mor for første gang.'' hun klukkede for sig selv, og sukkede så.
''hvorfor fortryder du?'' spurgte hun og så på ham, en smule tøvende.
Egentlig, ville hun da gerne vide hvem han var, men hun kunne ikke være bekendt at spørge

Fra dem derhjemme? Nu var han nysgerrig, hvem talte hun om? Han så spørgende på hende, mens han lagde hovedet lidt på skrå. "Hvem er det så der skriger og råber?" Spurgte han med det sædvanlige kække smil om læberne.
"Fordi jeg ikke kan tillade mig at nærme mig en kvinde igen." Sagde han roligt og smilede skævt.
"Du svarede ikke på mit spørgsmål - hvad laver du her?" Han kiggede på hende.

//Sorry for kort svar - min ryg tager livet af min kreativitet. ^^...//

Hun så lidt på ham. Uden at vide hvad hun skulle sige, så hun ned i bordet.
''Jeg har en lille pige derhjemme..'' sukkede hun.
''hun har en fantasiven, som hun er oppe og skændes med. Jeg havde brug for en pause, og dette var den letteste løsning.'' sagde hun stille.
Hun havde ikke rigtigt talt om Cady, ikke med andre. Det vedkom ikke andre, ikke at hun havde adopteret en lille pige.
Hun tog sig stille til hovedet, men det hjalp ikke mod hovedpigen.


//det går nok

En lille pige derhjemme, så hun var mor.. Han rynkede lidt på panden, men smilede så skævt og venligt til hende. Han lagde hovedet lidt på skrå mens han betragtede hende.
"Hvem er faderen?" Han så spørgende på hende. "En fantasi ven?" Han grinede svagt og rystede kærligt på hovedet. "Børn." Han smilede skævt.
Han drak af sit glas med vodka så det var tomt, men denne gang lod han ikke bartenderen fylde det op igen. Han så mod manden fra før." Tror du han vil lade dig være nu?"

Hun så lidt undret på ham. Hvorfor ville han vide hvem faderen var?
Hun sukkede.
''Nej, det tror jeg ikke. jeg tror at han venter til du er gået, og så vil han prøve at få mig til at give op sammen med sine gorillaer.'' sagde hun bare.
Hvem der var Cady's far var ligemeget. Det vedkom ikke fremmede. Eller... Det var hvad hun fortalte sig selv, for ikke at føle sig ussel. I virkeligheden vidste hun det ikke selv. Hun havde adopteret Cady, en lille shapeshifter-pige. Og som de fleste, der adopterede, havde Neph en god grund til det. Grunden, fortalte hun ikke andre.

Patch ville gerne vide hvem faderen var fordi han var så nysgerrig omkring nærmest alle der interesserede ham. Dog forsvandt hans interesse lidt for hende da hun ikke helt svarede på hans spørgsmål. Han sukkede svagt og lagde armene over kors på bardisken.
"I så fald, går jeg ingen steder." HAn smilede kækt.
"Medmindre du ønsker jeg går? Hvad hedder du i øvrigt?"

Hun trak på skuldrene, stille.
"Nephthys." Sagde hun roligt.
"Om du går... Ja, det bestemmer du jo selv. Jeg synes nu at dit selvskab er rart." Sagde hun bare.
Hn smilede stille til ham, roligt.

Sorry kort svar...//

//Det går nok.

 Patch smilede skævt da hun sagde hendes navn... nephthys... som i neptun! Interessant, ret sjovt egentligt, meget smukt.
"Smukt navn. Det minder om Neptun." Sagde han med et rolgit kækt smil om læberne.
Hun syntes han selvskab var rart.. det var dejligt at høre! "Det er jeg glad for at høre, mit navn er forresten Patch." Han smilede høfligt til hende.

"Pænt navn" smilede hun roligt inden hun så lidt ned.
"Faktisk er det navnet på den underdanige søster til Isis." Sagde hun stille, inden hun så på ham igen.
"Nå, men jeg må nok heller komme hjem... Cady er ikke glad for at være alene." Sagde hun roligtq og rejste sig.

Patch var nu ikke et navn han var født med, men blevet kaldt da han engang havde tævet en fyr så meget at det næsten havde været patchwork at få ham lappet sammen igen. Lige siden da havde man kaldt ham for Patch. Hans rigtige navn var Jev.. som ikke passede helt til ham.
"Mange tak." Sagde han med et taknemmeligt smil, han vidste jo at hans navn kunne være ret sært.
"Isis... JAvel." Han smilede venligt til hende.
Hjem? Nu? Det var dog lige pludseligt. Han så mod manden fra før. "Tror du ikke det er bedst jeg følger dig hjem?"Spurgte han med et høfligt smil - han havde ingen bagtanker. Han var jo splitterravende forelsket i en elver pige.

''ja, Cady har ikke godt af at være for længe alene.'' sagde hun stille, og fik rejst sig.
''tak for snakken.'' sagde hun roligt, inden hun bevægede sig langsomt gennem folkemassen for at komme ud fra diskoteket.