Serious!? This is not a date! ~Jacob~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]&[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Caroline havde aftalt at mødes med Jacob, måske var det bedst sådan? Bare de kunne sidde og snakke, Nille havde slået op med Jacob, og Nicolas var død. To venner som bare snakkede på kroen, fik lidt mad og et par drinks for at glemme livets unfairheder? Det var der da ikke noget galt i vel? Caroline havde bestilt bordet, og ventede bare på Jacobs ankomst. Tjenerne var igang med et dække deres bord i et rum lidt væk fra de andre, det underligt men ja. Så der var da change bare for at tale under fire øjne. Caroline tog en dyb indånding, og smilede dog bredt da hun så Jacob i døren.
"Hey, godt du kunne komme." Sagde hun blidt og svingede armene om ham, i et varmt kram. Selvom ingen af dem dog var specielt varme. Caroline trak sig dog hurtigt, fordi hun vidste Jacob ikke altid var kramme typen. "Kom." Tilføjede hun og tog hans hånd, hun førte ham med ind i rummet ved siden af. Der var smukke stearinlys på bordet, flot dækket op.. Næsten ligesom om at de skulle på den mest romantiske date nogensinde. Caroline spærrede øjnene op.
"Jamen okay så, det havde jeg ikke forudset." Sagde hun bare, men kiggede så på Jacob i et grin.
"Never mind, mad og vin er vel mad og vin?" Tilføjede hun og trak på skuldren, Caroline satte sig på en stol, og kiggede på den foran sig så Jacob kunne sidde ned. Caroline vidste tjenerne sikkert havde misforstået da Caroline sagde hun fik en ven på besøg som hun ville snakke privat med.. Men så igen, det gjorde vel ikke noget. Nu havde de i hvertfald noget at tale om! Caroline kunne ikke lade hver med at grine lidt.

Livet gik sin gang. Solen stod op og efter flere timer gik den ned. Det var den daglige rutine og det galt også om at bekæmpe zombierne bare for at man kunne sove i fred! Hvis han havde fået en diamant for hver zombie han havde slået ihjel, ville han have nok til at kunne udsmykke hele doomsville med en diamanthalskæde! Nu stod denne dag altså på at mødes med Caroline, den søster han aldrig fik og hvem vidste om det lige var det han havde brug for? Bare at snakke med Care for at komme lidt væk fra det hele. Thousand Winters havde hjulpet ham meget godt på vej, han var så småt ved at begynde at kunne kende sig selv igen og den stille sneørken var som et paradis for ham. At mærke kulden kilde hans kindben føltes som en fjer imod bar hud. Det var fantastisk, mere end noget andet følte han sig fri endnu engang og han elskede det. Selvfølgelig savnede han at have sine venner tæt på sig, men af og til, måtte han bare forsvinde og håbe på at de var der når han engang kom tilbage.
Caroline havde vist sig at være der, hun var der altid og han elskede hende for det! Med hætten over hovedet, godt gemt væk fra alting, gik han hen imod kroen og så frem til en dag sammen med hende. Da han kom ind i kroen kunne han mærke en masse blikke rette sig imod ham. Det var her han takkede sin dejlige hættetrøje for at han kunne gemme sig af vejen, skubbe alle blikkene ude og bare gå Caroline i møde med et smil. Omfavnelsen tog han pænt. Han var så småt begyndt at vende sig til at nogen omfavnede ham. I det øjeblik han troede at det skulle være en helt almindelig aftale, blev hans ravngyldne øjne mødt af belysningen fra stearinlys og duften af vin drillede næseborene. Han skiftede med at kigge fra bordet til Caroline. Håndfladerne blev pludselig varme og de ord han før ville have sagt, kom ikke rullende ud af tungen som de ville have gjort. Han fik den forkerte opfattelse af alt det her.. Det virkede til at Care havde mere på hjertet end han lige skulle tro. Tøvende satte han sig ned foran hende, fjernede hætten og sendte hende et svagt smil. Så godt han kunne, forsøgte han at tage det hele pænt og ikke se det som om at Caroline havde noget stort på hjertet. Han kiggede hen på hende, skabte en øjenkontakt imellem dem og endnu engang faldt ordene på plads på tungen. "Jeg er glad for at se dig igen, selvom jeg ikke havde troet at vi skulle mødes under sådanne.." han kiggede rundt i kroen. "Omgivelser, du.. har vel ikke noget på hjertet som du vil tale om eller?" en anelse ubekvemt kløede han sig i nakken. Han håbede for alt i verden ikke at det var det han troede det var.