needs you - Kukiu

S: Ashn wood forest
T: kl. 22:00
V: koldt og klamt.
O: buske og træer som i en hver anden skov.
P: et par stramme læder bukser, samt en sort strop t-shirt og et par høje hælede og en læder jakke..

Det var en kold aften, Eliza havde haft en lorte aften hun havde været oppe og skændes med sin elskede storesøster og nu ville de ikke se hinanden i lang tid, hun var løbet ud i skoven og gik nu på en grusstig, hun håbede lidt hendes kæreste kuki ville komme hun havde brug for han kærlige omfavn hun elskede ham virkelig og det var der intet der skulle ændre på ligesom intet skulle ændre på Caroline elskede nic..

Kukiu var løbet afsted, for han kunne mærke at noget var galt, og han frygtede lidt at det var noget med Eliza at gøre, den store sorte ulv løb i gennem den halv tætte skov for at finde frem til det han ledte efter, jo tætter han kom på sit mål jo mere kunne han dufte Elizas blod, da han kunne så ryggen af hende, løb han endnu hurtigger for at komme hen til hende, da han stod lige bag hende forvandlede han sig og lade arme om hende, "Hvad sker der mussen? hvem har gjort dig fortræd?"

Eliza mærkd kukis stærke arme omkring sig og lgde sine egne omkring ham oggemt sit ansigtig mod han ''min søster hade mig'' græd hun og holdte om sin elskede hun kunne ikke sig rig forlarede det beder selv han var der hos hende nu heldigvis det betød meget for hende at han var der for hende men så igen han var også hende kæreste heldigvis.. for hun var lykkelig i hans omkreds...

Kukiu holdet Eliza tæt ind til sig, for at varme hende for hun følels lidt kold, han nussede hende ned ad ryggen og sagde med en kærlig stemme, "Hvorfor hader hun dig" Han viste ikke sådan rigtig hvad han skulle gøre, for han havde sådan set aldrig prøvet at havde en pige som græd, så det var lidt nyt for ham, men han gjord det så godt som ham kunne.

Eliza holder om hans nakke og kysser ham kærligt.. ''min søster er sur over vi er kærester'' græld hun og holde rom ham... hun elsker ham og caroline var ikke til at snakke med så nu var hun hos sin elskede... og det betød meget for hende at han måtte være der...

Kukiu så på Eliza med trist øjne og sagde med en svag stemme, "Hvis hun er sur over det, så skulle vi måske slå op" han slap hende og gik lidt væk fra hende, han ville virkelig ikke sårer hende, men hvis hendes søster betyder mere for hende, ville han gerne give efter for at hun kunne beholde sin familie.

Eliza begyndte at græde og falder på knæ hun følte sig så alene i verden nu hun holdte for sit hjerte "nej jeg vil ikke slå op jeg elsker dig og min søster må finde sig i det... Med mindre du ikke vil ha mig mere" sagde hun bange og holdte om sig selv og græder for sig selv og var bange og dømte ingen elskede hende lige nu og at hun var alene

Kukiu så hvordan Eliza begyndt at græde, hans havde sået hende, han fik en lille tårer i det ende øje, han havde aldig grædt før, han så på hende og sagde med en svag stemme, "hør Eliza jeg elsker dig og det ved du, jeg vil bare ikke havde at du miste din familie" han satte sig ved siden af hende og holdte om hende, han elsker hende mer end noget andet, og det ved hun.

Eliza lod sine arme ligge sig om ham og græd mod ham ''du må ikke forlade mig skat jeg ber dig'' græd hun og holdte om ham og var bange for at miste ham, ''hvis du forlader mig nu... så er jeg totalt alene'' græd hun for sig selv og holdte om sig selv hun var bange for at være alene igen hun havde jo nu fået sin søster igen efter så mange år, og hun havde nu endelig en fyr der elskede hende lige som hun elskede ham.. *jeg kan ikke leve mere hvis han forlader mig* tænkte hun for sig selv og slapper af..

Kukiu mærkede hvordan hendes arme blev ladt om hende, han så på hende imens han nussede hendes kind, "Rolig jeg efter lader jeg ikke, var du nogen steder at tage hen" han så lidt spørgerne på hende, for hvis hun ikke havde nogen steder så kendte han en som ville hjælpe dem.

//Undskyld at det blev kort

//det går nok :-) //

Eliza holdte om ham og kyssede ham hun elskede ham og rødmer meget og smilede ''nej skat jeg har ingen steder at tage hen'' hulkede hun og holde rom ham og smiler for sig selv og slapper af og rødmer meget og smiler for sig selv og nusser ham på brystede han var den hun elskede lige meget hvad og rødmer meget...

Kukiu nikkede han viste hvor de skulle hen og det var hjem til hans bedste ven, Kukiu viste at han aldrig ville hjælpe ham, han nikkede til det ELiza sagde og stillede sig op "Eliza? kan du huske Kani?" han kunne ikke huske og hans pige havde mødt Kani, det håbede han på for Kani var en rigtig dejlig ven og han viste også at Kani ville hjælpe ELiza hvis Kukiu bad ham om det.

Eliza tænkte ''nårr ja ham din engle ven ikke?'' spurte hun kærligt og tog hans hånd og smilede for sig selv og rødmer meget og smiler for sig selv... hun elskede kuki det var der ingen der kunne tage fra hende og kysser hende længe og rødmer meget..

"Ja ham, måske kunne du være hos ham i noget tid" han smilede til hende han ville gøre alt hvad der stod i hendes magt for at hjælpe hende, hun måtte bare ikke gå ned, så ville han selv gå ned, han elskede hende over alt i denne verden også selv om hun er en vampyr og han er en varulv han elskede hende stadig.

eliza kyssede kuki ''jeg elsker dig ufattelig højt'' sagde han kærligt og tog hans hånd og nikkede ''lad os gå der hen elskede'' sagde hun kærligt og nusser ham på kinden g smilede til ham hun var glad for kuki var hos hende og hun smilede for sig selv..

han kyssede hende tilbage og svarede hende sødt, "Jeg elsker virkelig også dig" han kyssede hende blidt på munden og nikkede måske skulle han sende en tanke til Kani så han viste at de var på vej, men så alleligvel ikke for han viste at Kani allerede viste det, "Eliza lad os gå der hen du har brugt en masse kræfter og du skal bruge dem sender til at jage" han kyssede hende igen og begynde lidt at gå iimod hans hus som ikke lå særlig langt væk fra dem.

eliza tog kukis hånd og flettede fingre med ham og smielde glad og smilede for s selv og slapper af ''okay kuki men jeg klare den nok så længe du er hos mig'' sagde hun kærligt.. ''kuki bor der andre hos kani end os?'' spurte hun kærligt og kyssede ham kærligt på munden og smilede hun elskede ham virkelig højt...

Kukiu mærkede hvordan hun holdte ham i hånden, han blev næsten helt rød i hovedet, han havde sådan set aldrig prøvet at holde i en piges hånd, "I lige møde min elskede Eliza" han kyssede hende svagt igen, "Ja min lillesøster til Callie bor der, men vil ikke om der er andre" han gik ned af stien og smilede storet for sig selv.

Eliza blev nervøs, han søster "hvordan er din søster kuki?" Spurte hun kærligt og kysser ham længe og rødmer meget og tænkte på sidst deres første føde det var kærlighed ved første blik åbenbart og det var Gun yderst glad for, selv om hendes søster ikke var, dog var hun bekymrede for om hun nogle sinde ville blive veninde med Caroline igen hun holdet sig bare på tanken om kuki lige nu for hsn gjorder hende rigtig lykkelig....

Kukiu kunne svagt mærke at Eliza var blevet nervøs, "Hmm min søster, kender hende ikke sådan rigtig, jeg løb hjemmefra da hun var 2 jeg ville rigtig gerne havde taget hende med, men hun havde brug for en mor til at passe hende" han så ned og mærkede hurtig at Eliza kyssede ham, han smilede og så op igen han holdte godt fast i hende, han elskede hende over alt på jorden og ville ønske at ham hunne være hos hende i alt evig tid, men en dag ville han jo forlade denne verden og hun vil leve vider, han rystede igen på hovedet for at få den tanke væk, hvorfor skulle han også lige tænke på det nu, han var jo sammen med Eliza og det var det som begyder noget, han ville ikke tænke på den sidste dag hvor hun er ung endnu og han linger ved ikke hvad.

Eliza bed sig selv i læben, hun ville ikke ha han blev en gammel mand hvor hun var ung og smuk, hun bed sig i læben og holder sig endnu tætter på ham og holdte godt fast i ham ''kuki... jeg kan ikke leve vider uden dig'' sagde hun og lagde sin hånd på hans hjerte og kyssede ham på munden og smiler for sig selv og slapper af...

Kukiu smilede han viste godt at ham ikke kunne leve for evigt en dag var tiden jo inde til han skulle forlade denne verden, om det var om flere år eller engang i næste unde viste han ikke, og han vil helelr ikke give det, "Eliza du ved lige så godt som jeg at jeg ikke lever evigt, en dag ville jeg forlade dig for altid" han så ned i jorden, han hvade jo redt på et elelr andet tidpundt ville han død af alderdom, han kunne jo ikke leve evigt, bare han kunne for tanken om at forlade Eliza var forfærlig at tænke på.

Eliza bed sig i læben, ''der er en måde du kan leve evig med mig skat'' sagde hun kærligt og rørte ved hendes kind blidt og roligt, hun smiedle glad og så på hende og tænker på en masse, ''men jeg ved du nok ikke vil gå med til det'' sagde hun nervøst og bed sig selv og slapper af og  tænkte på en masse og smiler...

Kukiu så med store øjne på hende, var der virkelig en møde han kunne leve for evigt selv om han er en ulv, han kyssede hende på panden og sagde med en rolig stemme, "Eliza fortæl mig om denne møde så du bare en engel" han kyssede hende hurtig på munden og lade en arm om hende, han var blevet lidt glad efter den triste samtale de lige var ved at komme ud af, hvorfor skulle han også havde sagt at han gerne ville leve for evigt.

hun så ned i jorden og rejste sig op, ''det er virkelig smerte fuld elskede og jeg er bange for hvad det kan gøre ved dig.... '' hviskede hun trist, ''jeg skal forvandle dig til vampyr'' sagde hun trist og så væk fra ham vidste han nok ikke ville blive glad for det hun så ned i jorden og holdte for sig slv og tænkte på alt det der ville kunne ske med hans person...