All about us -River-

Påklædning//

Det havde været nogle lange dage, men hun havde været nød til at forblive væk i lidt tid. Der var sket denne lille ting, at hun var blevet forvandlet til en varulv. Det var jo ikke hendes eget valg, det skete ligesom bare. Der var intet hun kunne have gjort for at lave om på det.. Mikayla nærmede sig Rivers lejelighed, godt de havde fået ordnet låsen. Dog da hun trådte ind var der en forfærdeligt lugt der ramte hende, og hun rynkede på næsten. Hun rynkede på brynene og kiggede rundt.
"Så det sådan her en vampyr stinker, jamen okay så." Mumlede hun for sig selv inden hun gik ud i køkkenet, for at åbne en af Rivers whiskyflasker. Hun førte flasken op til sine læber og lod den stærke væske glide igennem hendes årer.. Det var dejligt at mærke alcoholen i blodet endnu engang. Så fjernede hun flasken fra sine læber i en langsom men forførrende bevægelse inden hun satte den fra sig. Hun vendte skarpt sin krop imod Rivers og så ham i øjnene. "Hey, hvad så?" Sagde hun som om intet var hent. Mikayla passrede ham og vendte sig så endnu engang i front imod ham.
"Der skete et lille problem under den sidste fuldmåne. Dit ansigts udtryk fortæller rigeligt." Armene blev lagt overkors i en selvsikker bevægelse, imens hun gjorde sig klar på hvad han end havde at sige.

Hvad skulle man give sig til? Lige nu sad han bare og gloede ind I muren, ventede på at et eller andet skulle ske, som at den begyndte at snakke eller ville vælte ned I hovedet på ham. Han bed sig I underlæben. Kedsomheden åd ham op. Han hadede det. En snævre lugt af hund og beskidt pels, fik ham til at rynke på næsen og rejse sig op, hurtigere end hvis nogen havde fortalt ham at der var ildebrænd I lejligheden. Han kiggede rundt for at finde kilden til denne lugt. Desværre viste det sig at kilden kom ind ad døren, med gyldne lokker svingende om sit kønne ansigt. Han kunne ikke tro det. Mikayla var blevet en varulv!? en hund, en lugtende affaldsspand!? Til at starte med sagde han ikke noget til hende. De mørke øjne fulgte bare hver en bevægelse hun tog. Selvom det ikke var hans mening, så var hans øjne kolde, tunge og ikke til at finde rundt I.
"Hvad skete der?" sagde han. Stemmen var ligeså kold som øjnene. "Hvem bed dig og hvorfor I alverden var du ude at gå når det var fuldmåne?" Han så bare på hende med det samme blik. En varulv og vampyr var fjender. Selvfølgelig ville han ikke kramme hende og sige tillykke over at hun var blevet så klamt et væsen. "Du stinker af hund,"

Mikayla så på ham med lidt forvirrede men stærke øjne, hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham.. Hun ønskede jo ikke at han skulle være vred på hende eller hade hende for den sags skyld.
"Ja jeg er jo ikke en prinsesse i et tårn vel? At gå en lille tur i måneskinnet plager da ikke at skade nogle?" Snerrede hun lidt, det overraskede hende dog en smule at hun reagerede på den måde. Mikayla trådte et skridt tættere på ham. "En varulv ved navn Ethan." Tilføjede hun bagefter, hendes blik borrede sig ind i hans.
"Du lugter nu heller ikke selv alt for godt, søde ven." Svarede hun igen, og hævede lidt på brynene. Mikayla løsnede sine arme og lod dem falde ned langs siden inden hun kørte en hånd igennem sit hår.
"Men hvis det virkelig er sådan et stort problem for dig, så smutter jeg da bare igen?" Mikayla tilføjede det lidt hæst, og lagde atter armene overkors. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håntere denne situation.

En tur I måneskinnet? Mente hun det? Hun burde vide at det var tidspunkter som dem at varulvene herskede. Der var næsten ingen måder at forsvare sig selv imod en varulv på. For pokker, det var en ulv på to ben og der havde samme størrelse som en forvoksede hest! Han så bare på hende. Varulven over hende fik ham til nærmest at vise sine tænder. Det var en ren reaktion fra racen. Han vendte siden til hende for at få lidt bedre styr på sig selv. "Skader aldrig nogen? Se på dig selv, du er skadet!" Han gik hen til skabet, åbnede det og tøvede ikke med sine bevægelser, da han rakte hånden ud efter flasken med blod. Det sagde et plub da han fjernede proppen. Den fløj igennem køkkenet. Han drak af flasken, uden at have øjenkontakt til Miky. Det var svært for ham at forstå hun var en hund nu. Han stillede flasken fra sig efter to store mundfulde. "Nej, selvfølgelig gør jeg ikke det, du er en hund nu, jeg vil altid lugte sådan her for dig," Han himlede med øjnene. "Det bestemmer du da selv om du vil," han tog flasken igen og drak videre af den. Måske var River lidt uretfærdig lige nu. sådan var han desværre bare overfor varulve...

Vreden bankede ustyrligt indeni hende, ulven kæmpede for at rive hovedet af et eller andet. Og derfor klappede hun blidt sine hænder lydløst sammen foran sine læber for at tage en dyb indånding. Hun gik igennem stuen og vendte sig så om imod ham.
"Ja en varulv sat sine tænder i min side, det gjorde fucking ondt! Så ja jeg blev skadet, men ved du hvad? Det føltes godt! Det føles så fucking godt at jeg ikke er så svag som jeg var før! Jeg hadede den følelse af at være forsvarsløs, men det er jeg ikke længere. Om det så er fordi jeg er en hund eller hvad fanden du fortrækker at kalde mig nu. Så er det kun slemt fordi du er en fucking vampyr, du skal ikke give mig skylden for det." Snerrede hun i en højere tone, imens hun kiggede skarpt på ham. Så trådte hun endnu engang tættere på ham.
"Fint. Ved du hvad det er helt fair at du hader mig nu, du skal da nødig ligge skjul på det." Hun trådte helt op foran ham, så hun næsten svor at hun faktisk væk fra det race pjat ikke havde lyst til at gå. "Dit problem er at du lader en ubetydelig detalje stå i vejen for dig, men det dit valg ikke mit. For jeg ved hvad jeg vil have, men jeg er ikke så sikker mere at det er det samme." Derpå vendte hun om og begav sig hen imod døren til mørket. Natten hang over byen og stjernerne funklede som diamanter. Mikayla bevægede sig hen langs nattens gyder.

Han så ikke på hende. Han havde på fornemmelsen at hvis han så på hende, ville han kunne finde på at snærre eller kigge koldt på hende. Hele sit vampyr liv havde han set varulve som en fjende, pestilens der ikke skulle I nærheden af ham, men nu stod den pige han elskede, foran ham som en af dem og han vidste ikke hvordan han skulle reagere på det. Det føltes godt? Efter de ord, så han på hende. Blikket I de sorte øjne var en blanding af forvirring og raseri. Føltes det godt at være en hund? Føltes det godt at være en fjende race til ham? Han tog flasken op til læberne, for at forhindre sig selv I at sige noget. Desværre, kunne han ikke lade være, da hun blandede ordet fucking vampyr ind I det hele. "Fucking vampyr nu hva?!" De tre centimeter lange tænder kom til syne. "Er det hvad jeg er nu fordi du er blevet en fornem vovse? Nok føles det godt at være en varulv, men, du vover på at kalde mig en fucking vampyr!" Han tømte flasken og kylede den derefter ned I jorden. Hun trådte tættere på ham og fik ham til at løfte på et øjenbryn. Hadede hende? Han hadede hende ikke? Han hadede bare varulve, det var ikke hans skyld? Inden han overhovedet kunne nå at sige noget, valgte hun at være dramatisk og forsvinde ud af døren. Han så bare efter hende. Kiggede på den nu lukkede dør. Han sukkede højlydt, folded armene på kors og kiggede ud af vinduet. Sådan skulle det jo gå. Elskede man nogen, endte man med at miste dem, sådan var det altid. Han dunked hovedet ind I muren.

Lily kom gående med afslappet bevægelser. Det var nu rart ikke at være en stuepige mere, selvom hun matte indrømme at hun savnede bade Miky og River. Det var underligt at savne en vampyr der ikke havde ønsket at bruge hende til andet end rengøring. Men, hun savnede ham og det kunne hun ikke skjule.. Det overraskede hende at se Mikayla kom gående hen ad gyden. "Hva nu Miky? Burde du ikke være ved River?" hun smilte venligt til hende.

En velkendt stemme flød igennem mørket og gjorde hendes nyskarpede sanser mere opmærksomme. Mikayla vendte sig i fronten imod Lily. "Lige nu er ikke et godt tidspunkt, jeg er ikke i humør til selvskab. Varulve og vampyrer er ikke gode venner, sådan er det bare." Derpå fortsatte hun med at gå, måske var hun lidt dramatisk. Men hun kunne ikke håntere denne vrede som bar på, den var utrolig tung og hård. Mikayla vendte sig om imod Lily igen.
"Undskyld, jeg er bare mindre godt selvskab lige nu.. beklager jeg." Svarede hun svagt og smilede kort inden det forfaldt. Så tog hun endnu en dyb indånding inden hun kørte en hånd igennem sit hår for at gå videre.

(A week later in the kro xD)

Nate: http://www.stars-arena.com/wp-content/uploads/2013/08/Chace-Crawford-01.jpg

Kroen var fyldt og festen var igang, de unge drak og dansede vildt for sig. Mikayla havde fået sig en ven den sidste uge, en ung varulv ved navn Nate. Han var ung og flot, samt havde snakket med hende og lært hende et par ting eller to for at holde sin vrede tilbage. Mikayla sad på bardisken med den ene arm på Nate's skulder imens de drak. Varulve søgte ofte sammen i grupper, at være alene ville blot ødelægge hende bid for bid. Mikayla grinte imens hun drak, hun savnede stadigvæk River.. Men hun prøvede at skubbe det fra ansigtet af, og det lykkedes hende ret godt.

Lily nåede slet ikke at sige noget. Den stakkels shapeshifter forstod ikke en disse af hvad der var ved at ske. Mikyala virkede så anderledes. Hvad var der sket med hende? Varulv? Hvad snakkede hun om? Var hun ikke blevet til en shapeshifter. I stedet for at sige noget, smilte hun svagt og kløede sig nervøst ned af sin underarm. Mikyala ønskede ikke at snakke med hende nu. Så kunne hun da også blive fri. Hun vendte sig om, gik sin vej og kiggede ned I jorden hele vejen.


Han savnede hende. Man kunne bare ikke se det på ham. Ansigtet var stolt og koldt som det altid havde været. Han gik med kolde bevægelser hen til kroen, åbnede døren og gik ind, ignorerede de blikke der nu måtte være på ham. Hade blikke fra varulve og engle borede sig mere ind I huden på ham end et skud ville gøre. Han kiggede bare frem for sig. Registrerede ikke noget omkring sig. Hvorfor skulle han? Han var kun kommet efter mad og mere whisky. Med selvsikre bevægelser gik han op til baren, satte sig på den sorte lædderstol og bestilte en flaske whisky. Intet slog whisky, udover blod selvfølgelig. Han smilte ved smagen af whisky på tungen. Det var lige det der skulle til. Blikket gled han ud på de dansende unge. Det overraskede ham at se Mikayla med en anden. Af lugten at dømme, var det en varulv, selvfølgelig havde hun fundet sig en varulv...
Han sukkede, vendte ryggen til og prøvede at ignorere det. En varulv satte sig ved siden af ham, forsøgte at knurre af ham og det var nok til River skubbede ham ned fra stolen, så den unge varulv dunked hovedet ned I det hårde dansegulv. Han smilte lumsk og drak videre af sin whisky.

Varulve var meget territoriale og det var Mikayla også blevet. Mest af alt overfor personer hun så elskede og holdte af. Da en fært ramte hende var hun stadigvæk i stand til at se bort fra lugten af død. River. Det fik hende til at se væk fra Nate for at finde frem til River.
"Giv mig lige et par minutter." Sagde hun til Nate og rejste sig op, hvis hun havde været alene på kroen ville det nok se noget så underligt ud. Men nu når hun ikke var den eneste på kroen som faktisk stod oppe på bardisken gjorde det hende intet. Hun snorrede sig igennem flokken af dansende kvinder. Da hun så nåede frem til den stol River sad på sprang hun ned bagved ham og lagde armene omkring nakken på ham.
"Hey handsome." Smilede hun og kyssede hans kind, hun var måske lidt beruset, men fuld klar over sine handlinger. "Jeg ser du besluttede dig for at joine festen? Jeg har savnet dig." Hviskede hun i hans ører, ulven var dæmpet af alt den whisky hun havde drukket.

varulven kiggede vredt op på ham, knurrede endnu engang af ham, men da River lagde an til at lange ud efter ham igen, trak han sig ydmygt væk ved at kravle hen ad dansegulvet. Andre så forvirret ned på ham. Nogen var endda så fulde at de gav sig til at sparke ham eller kravle som ham. River himlede med øjnene over dem alle sammen. I det øjeblik han tog glasset op til sine læber igen, mærkede væsken I halsen, var han ved at spytte det hele op igen, ved følelsen af en krammede ham bagfra. Hendes duft var genkendelig, det fik hans døde hjerte til at banke igen. Han kiggede om på hende med et løftet øjenbryn. "Nah, egentlig kom jeg bare for at hente mere whisky og noget mad," han løftede på skulderene. Det var tydeligt at se på hende hun var en smule beruset. "Og er du nu sikker på at du har savnet mig?" Han kiggede hen på Nate. "Det ser da ud til at du har haft rigeligt selvskab," Han smilte en anelse kækt til hende, da han så på hende igen. "Men, jeg har også savnet dig, den skal du have."

Om hun var sikker? Hun var nu ret sikker på?! "Nate, han er bare en varulv som lærer mig lidt om selvkontrol over den indre ulv." Svarede hun og drejede så den fine barstol over imod hende så hun kunne kigge ham i øjnene. "Det var da altid noget, nå men hvad er der så på menuen idag? En lækker modig bartender eller et uskyldigt menneske henne i hjørnet?" Spurgte hun og lod sin pege finger glide hen af hans krageben. Så tog hun hans glas fra ham, og tog sig en tår. Mikayla smilede drillende til ham og rakte ham den så igen. "Den er god, men ikke lige så god som den flaske jeg stjal." Grinte hun kært og førte flasken op til sine læber og drak fra den. Mikayla lod sine fingre kører ned af kinden på River til hun nåede til hans hals, så lænede hun sig tættere på ham og kyssede hans pande. Derefter kiggede hun ham i øjnene, og smilede. "Jeg undskylder for mit vrede flip sidst, og for at gøre det godt igen så finder jeg dig noget mad." Smilede hun.
Så forsvandt hun hen imellem menneskemængden og da hun kom tilbage havde hun en hel flaske i den anden hånd med engleblod. "Her." Sagde hun og rakte ham flasken. Jeg ved du nyder jagten, men så går du jo fra mig. Og jeg nu vil jeg ikke have at du går nogensteder." Smilede hun sødt. Det blondte hår sad perfekt i krøller og den flammefarvede kjole sad ind til hendes krop og fremhævede hendes figur. Hun lagde hovedet lidt på skrå.

Hvor havde han savnet hende. Alt ved hende! Den måde hendes finger kørte hen af hans kraveben på, gjorde ham helt elektrisk og hvor var han vild med! Han satte hovedet på skrå, smilte kækt til hende og da han ville drikke af sit glas, tog hun det fra ham og placerede sine perfekte læber omkring kanten på det I stedet. Ikke en eneste gang tog han øjnene fra hende. Han elskede alt ved den dumme tøs. Selvom han gerne ville, så kunne han ikke fjerne sit smil til hende. Savnet af hende havde irriteret ham en helt uge og nu hvor hun stod foran ham, kunne han ikke lade være smile. Smilet var kækt og varmt på samme tid. Inden han overhovedet nåede at få et ord indført, var hun allerede gået ud for at finde mad til ham, ikke at det gjorde ham noget, selvom han elskede at jage. Han ventede til at hun kom tilbage og da han igen kunne se hendes smukke ansigt, var der noget inde I ham der hamrede af glæde. Med et nik som tak, tog han imod blodet og tog det hele I en slurk. Derefter stillede han glasset fra sig. Hurtigt var han oppe at stå ved siden af hende. Det lumske smil var kraftigere end nogensinde. "Tak, men du må også betale på en anden måde," Hurtigere end et øjeblik, tog han en hånd om hendes hofte, trak hende ind til sig. Deres læber var ikke langt fra hinanden. "Tør den lille ulv at danse med en igle?" Han åndede en enkelt på hendes læber, inden han trak sig væk og gik med glidende bevægelser ud på dansegulvet. En enkelt gang så han sig over skulderen, med et udfordrende blik I sine sorte øjne.

Hele hendes krop skreg så snart han stod tæt på hende, hun lagde hovedet lidt på skrå til hans ord. Så rystede hun lidt på hovedet.
"Så det kan jeg?" Spurgte hun drillende, så slap et lille grin udover hendes læber.
"Jeg tør godt hvis du kan finde ud af det." Svarede hun udfordrende og gik efter ham. Hun havde altid været selvsikker, men nu var det bare mere tydeligt på hende. Hun smilede til ham, og begyndte at danse til musikken, der var trin hun havde lært tilbage fra sin succubus tid. Bevægelserne var tiltrækkende stadigvæk selvom hun var varulv nu. Dog slap man aldrig af med alting, ikke noget som hun var ked af. Mikayla havde intet imod sine trin, hun var født succubus jo, det lagde til hende. Mikayla lod sin hånd glide hen af hans kraveben imens hun dansede rundt om ham. Så kyssede hun hans nakke imens hun dansede op foran ham igen. Så kiggede hun ham i øjenene inden hun placerede sine læber på hans, imens hun stillede sig tæt op af ham.

River var skam okay god nok til at danse, ikke ekspert, men heller ikke amatør. Hans bevægelser var glidende, loggende og hurtige. Desværre, kunne han langt fra slå den dansede ulvepige, der med sine svingende lokker og vridende hofte, fik ham til at smelte. Nok var mikayla blevet en varulv, en fjende race, men han måtte sku indrømme at hun var den smukkeste: jeg burde være fjende med, nogensinde. Han smilte kækt til hende, samt charmerende. Hun kyssede hans kraveben og gjorde ham vild i varmen. Dem pludselig følelse af hendes læber imod sin egne, fik ham til at stoppe med at danse. Armene gled han om hendes hofter. Han kyssede hende kærligt tilbage.
Et ryk i hans skulder, trak ham væk fra hende og inden han nåede at se sig om, mødte hans krop det hårde dansegulv.
"Hvad tror du lige du laver vampyr? Hvorfor kysser du på en af vores?" En flok varulve så vredt ned på ham. Deres blikke var som at se en hundeejer kigge på sin hund der havde tisset på gulvet. River rejste sig og viste sine tænder. "Skrid med jer hunde!"
Musikken var stoppet med at spille. De Unge var holdt op med at danse.

Det hele skete så hurtigt at hun ikke nåede at registrer det før at River lagde på gulvet, hun så overrasket ud. Dog vidste hun godt at hun ikke tillod nogle behandle River på den måde. Måske havde de andre taget sig af hende, hvori Nate havde hun fået et virkelig godt forhold til. Varulvene snerrede arrigt at River, Mikayla hadede det.. Hun var færdig med den følelse at føle at hun intet kunne gøre. Så nu måtte hun træde i karakter, og fik varulvene til at se River true dem imens de fik lov til at se Mikayla blive stående.
Imens varulvene blev ramt af Mikaylas stærke evner indenfor illusion trak hun River med sig ud af flokken, ud af kroen. Så kunne hun ikke lade hver med at grine, og så på River.
"Jeg vil ønske at jeg kunne se deres ansigter når de falske billeder forsvinder fra deres øjne." Hun smilede til ham, og lagde hovedet lidt på skrå. "Illusioner, det er altså en dejlig evne at beherske." Svarede hun med et let smil. "Nå hvor skal vi gå hen, jeg har faktisk skaffet mig mit eget hus. Jeg lånte lidt penge hos en du faktisk kender ret godt." Tilføjede hun og gik tættere på ham, og placerede sine læber på hans kind. Imens hun trak sig langsomt tilbage og skabte sig en gnistrende øjenkontakt fyldt med lidenskab.

River forstod ikke rigtig hvad der skete. Det ene øjeblik skældte varulvene ham ud, det næste stod de og fumlede med andre skældsord ud i luften, som talte de med en der ikke var der. Han ville spørge dem hånende, hvad i alverden de havde gang i, men han nåede det ikke, før mikayla trak ham ud af kroen og havde et stort grin udover hele sit kønne ansigt.
"Hvad gjorde du?" Grinte han med og så sig kort over skuldrene. Hun svarede ham ved at sige sin evne. "Det jo fantastisk, de står og tror jeg er hos dem?" Han grinte ligesom hende. De måtte føle sig dumme, når de opdagede at der ingen var.. Kysset på kinden fik ham til at stoppe med at grine. Spørgende så han på hende. "Hvem?" Nysgerrigheden tog lige kort over ham. Hvem kendte han der havde så mange penge? Hendes øjenkontakt beholdte han flettet sammen med hans. Med afslappede bevægelser, fulgte han med hende. "Vis endelig vej til drømmelandet," hviskede han ved hendes øre, da han var kommet op på siden af hende.

Hun spillede lidt med øjenbrynene som tegn på at hun var stolt over sit værk. Mikayla smilede stadigvæk stort.
"Din søster har overraskende mange penge, og hun donerede mig nogle. Hun er meget sødere overfor en ny varulv i byen, men i har de samme ordspil med hund, loppetæppe osv." Svarede hun med et grin, de fleste blev så pisse fornærmet over ord som disse men hun havde lært at lade dem ligge. Mikayla gik afsted igennem byen, til de kom til den rige del nemlig Terroville. Hun vidste at hendes mor var i nærheden og havde på ide at tale med hende, dog ville hun tage en snak med Josh først. Nu efter hun var blevet varulv, hun ville ikke risikere et angreb på sig af hendes mors vagter. Det ville ikke være det bedste.
"Min mor var engang varulv, i tre år. Hun fortalte mig det inden jeg kom her tilbage til fortiden. At hendes i fremtiden der mand havde forvandlet hende til vampyr for at redde hendes liv. De havde lige mødt hinanden der, og hadede hinanden til de lærte at elske hinanden." Smilede hun for sig selv, det var nu endelig en ret sød historie. "Måske det bare for at give mig en forsmag på at lærer at leve lidt mere.. Til ja at vi måske endag kan tage chancen og forvandle mig videre?" Forslog hun lidt forsigtigt og kiggede over på River.

Kathrine? Havde katherine mange penge? Hvor havde hun dem fra? De kunne umuligt være arvet, hvilket ville sige at hun havde et job og han kunne ikke forstille sig sin, jeg laver ingenting søster, have et arbejde. Han løftet spørgende på et øjenbryn. Katherine kunne umuligt finde ud af at arbejde. "Jeg har aldrig brudt mig om varulve okay, du kunne selv se hvorfor inde i kroen, de behandler mig som skidt og jeg gør det samme," han kiggede frem for sig. Nok elskede han mikayla, men hans syn på varulve ændrede sig aldrig og det kom det aldrig til. Det samme gjorde synet på engle heller aldrig. Han foldede armene over brystet og lyttede ellers til det hun sagde. Historien om hendes mor fik ham til at smile svagt. Kærligheds historier var ikke hans stil, men, det var vel godt at det gjorde hende ved tanke om historien... En anelse overrasket, løftet han på et øjenbryn over det hun sagde.. Forvandle en varulv til vampyr? Det havde han aldrig tænkt over at det kunne lade sig gøre..
"Det må vi se til den tur," sagde ham roligt og fortsatte med at gå.. "Det er mærkeligt, en varulv burde ikke at kunne blive forvandlet.. Det er nærmest helt absurd," han smilte svagt..

"Din søster har intet arbejde udover hun er berygtet en smule, hun tager penge fra sine ofre og ting. Fortalte hun mig." Sagde Mikayla kort og vendte så tilbage til varulve problemet.
"Hør, jeg prøver ikke at ændre på dit syn til varulve. Hvorfor skulle jeg dog det? Jeg ville aldrig gøre noget for at ændre på den du er." Sagde hun og kiggede ham i øjnene.
"Jeg ved det, men det var hvad hun fortalte mig." Smilede hun tilbage. "Jeg burde blive ved med at drikke, Nate siger at alcohol holder den indre ulv i ro. Ligesom i nogle tilfælde blodtørst gør ved vampyrer, og hvad angår Nate så er han ikke en slem fyr. Han bedømte mig ikke da jeg fortalte om dig, han hader ikke vampyrer. Og jeg har været dæmon, jeg skal bare have styr på den nye tilføjelse i min personlighed, ligemeget hvor slem den måske kan være." Fortalte hun og kørte en hånd igennem sit hår.

Han vidste det. Kathrine havde intet arbejde. Men at have råd til at give en anden person et hus, bare ved at stjæle penge fra sine ofre, kunne han ikke rigtig forstille sig. Han smilte bare svagt og fortsatte med at gå. En anelse akavet bed han sig i underlæben. Han brød sig ikke meget om denne snak, for ham var det akavet, at hun vidste han hadede varulve og det at hun selv var en. Og det gjorde det ikke bedre ved at fortælle om Nate. Han følte sig akavet og utilpas. Specielt efter ordene, han hader ikke vampyrer og er ikke en slem fyr. Det kunne han ikke bedømme, han kendte ham ikke og skulle han være ærlig, så var lysten til at kende ham, lige så lav som lysten til at tage hjem til stammen. Ikke at han var jaloux. Han var bare ikke meget for nye væsner, når han var en enspænder. (Specielt ikke varulve var det han ville hilse på). Han løftede bare på sine skuldre. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det.. Alt imens så han ned i jorden. Ikke at der var noget interessant at se. Til sidst kiggede han op. Så frem for sig. "Jeg ved det ikke mikayla, jeg har whisky hvis det er det du skal bruge," som sagt vidste han ikke rigtigt hvad han skulle sige.. Det var så underligt for ham at hun var en varulv..

Det var ikke fordi hun ville have at han skulle springe i favnen af Nate og tilbyde ham venskab og broderbånd. Hun vidste ikke engang hvorfor at hun havde nævnt ham helt, det var som om hun gravede ord op af en tom pengepung. "Jeg ved det er underligt det her, men jeg må prøve at se det som at det er den jeg er nu. Jeg er taknemlig for at jeg blev forvandlet i stedet for at dø." Hun ønskede at de fik talt ud omkring det..
"Og tror du ikke selv jeg har handlet det ind?" Spurgte hun drillende. "Jeg kan bare godt lide at stjæle dine ting, det er et helt andet problem jeg har der." Hun rakte tunge af ham og endelig kom de til det store hus.. Tre etager, hvide mursten. Det så perfekt ud. Højt hegn omkring og en fin lille form for pool omme i baghaven. Det var et ret fedt sted hun havde sig. Det eneste gode hun lige hurtigt kunne komme i tanke om de hurtige sekunder var at hendes hurtighed næsten og lige en meter i sekundet fra at være ligeså hurtig som en vampyr. Det brugte hun til at overrask ham ved et ryk i hans håndled og løb hen til poolen her stoppede hun så han kun var lige ved kanten. Så smilede hun drillende til ham og kyssede ham, derved skubbede hun dem begge to i.

Han forsøgte så godt han kunne at smile og opføre sig normalt, at undgå den akavede stemning. Mikayla forsøgte, så skulle han også prøve. Underlæben blev desværre bare et offer for alt den tænkning..
Om det var den hun var? Han håbede snart hendes liv besluttede sig for hvilken race hun skulle være. Han klarede ikke alle de overraskelse længere..
En anelse anspændt, fulgte han med hende, til det såkaldte hus Kathrine havde givet hende. Det undrede ham stadig hvorfor Kathrine havde givet hende et hus. Det lignede hende ikke, hvornår var de to lige blevet perleveninder? Huset var dog utroligt imponerende, smukt og rigmands. Inden han overhovedet kunne nå at gøre noget, mærkede han vandet omfavne ham og mikys læber trykket imod hans.. Hurtigt kom han op til overfladen, gispede efter vejret. Så snart han havde fået nok luft, pressede han mikaylas læber imod sine egne og lagde armene om hende..

Hun svømmede atter op til overfladen og skulle lige til at grine før hun gengældte hans kys.
"Hvornår lærer du at du ikke behøver at trække vejret?" Spurgte hun drillende inden hun kyssede ham igen og brugte sine ben til at holde sig oppe med. Så grinnede hun imod hans læber igen.
"Jeg er halv fuld det ikke min skyld jeg er lidt crazy." Forsvarede hun sig selv, så lænede hun sig tilbage og svang benene om River imens hun bare flød. Hun lukkede øjnene kort og slappede af.
"Du ved godt at jeg ikke vil tvinge dig til at være her hvis du ikke vil, eller at du ikke kan holde lugten af våd hund ud?" Sagde hun og selvom hun havde lukket øjne så vidste hun jo godt hvordan han havde det med det hele? Han skulle jo ikke ligge låg på det, hun ville gerne hører hvad han havde at sige.

Det lærte han nok aldrig. Altid vil han have det som om at behovet for at trække var der. Det forsvandt aldrig fra ham. Eller, måske, han havde ikke været vampyr i mere end 35, helt erfaren var han ikke endnu. Han grinte, smilte og trykkede mikayla. Selvom hun lugtede så var hun stadig ligeså dejlig som altid. Han trykkede hende ind til sig, ved det hun sagde om at han kunne gå hvis han ville. "Jeg går ikke fra dig, jeg elsker dig og.. Du, bare giv mig lidt tid, jeg skal vende mig til det hele. Der intet jeg heller vil end at være her med dig," hviskede han i hendes øre. "Du er min mikayla lige meget hvad, men, jeg er bare ikke den hurtigste til at vende mig til ting," han kiggede en anelse flovt væk. "Jeg er ikke ligesom Nate," den forstod han ikke hvor den kom fra og hvorfor den kom overhovedet.. Han rødmede svagt.. Idiot river!?

Hun lyttede og lyttede til ham, først da han nævnte Nate hævede hun på brynet.
"Ingen tvivl ja Nate er god til at tage imod folk, men det da ligemeget hvordan han er?" Hun lagde sine hænder på hver side af hans hoved. "Nate er ligemeget, det er alle når det angår os, varulve er meget territoriale fra den dag de bliver forvandlet. Du er min okay? Lige meget hvad der sker. Om jeg så skal vente de næste hundrede år på at du faktisk vender dig til det, så er det som jeg gør. Det jo derfor du næsten er nød til at være min kæreste nu, og ikke bare min bedste ven med fordele." Inden han nåede at svare hende på de ord hun var kommet ud med bestemte hun sig for at drukne dem begge to i dem. Eller ja hun kyssede ham imens hun væltede ham under vandets overflade. Vægløsheden i vandet var sjov at lege med..