Another fight? - Alian og Ammon.

Tid:20:10
Vejr: En kølig brise ind imellem.
Sted: Hos Ammon
Omgivelser: Alian, Ammon og Blair, de sædvanlige omgivelser i Ammons hjem.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Blair havde planlagt en overraskelse for Alian, en overraskelse han måske ikke ville blive glad for. Men Blair blev nød til at få rodet konflikten ud mellem Alian og Ammon engang for alle, det virkede ikke til de havde tænkt sig at prøve på det, så måtte Blair tage problemet i eget hånd. "Jeg har en overraskelse til dig." Sagde hun og så smilende på. "Vi skal ud." Blair havde ikke tænkt sig at komme med nærmere detaljer før Ammon havde åbnet døren, hvis han overhovedet gjorde det. Men det ville han da gøre, ikke? Blair tog overtøj og rakte ned efter støvlerne, men det krævede lidt af hende eftersom hun var kommet et godt stykke hen i gravidtiten, men hun klarede sig, hvis ikke havde hun Alian til at hjælpe hende. Blair trak støvlerne på og ventede på at Alian blev klar til at gå. Hun havde ikke travlt, men det var bedst at være der i gå tid så det ikke var for sent.

Alian var nysgerrig over det hun havde fortalt ham.
En overraskelse hvor skulle de hen?
Han havde taget lange jeans på for en gangs skyld da han så at hun 'gjorde sig lækker'.
Udover jeansene havde han et par tennissko og en ny jakke på som han lige havde 'købt'.
Under jakken var der bare en t-shirt.
Han var klar og gik med Blair ud af hytten og lod hende føre vejen til der hvor de skulle hen.

Ammon, som sad ved sit køkkenbord med et kop kaffe i hånden, så ud af vinduet.
Det var efterhånden noget tid siden at han havde sovet ordenligt, for ikke at tale om at han bare havde sovet.

Mareridt på mareridt, jagt på jagt. Søvnen trængte længere og længere ind i hans tanker.
Uheldigvis, når Ammon ikke sov, blev han ret nem at tricke.
Ét forkert ord, eller blik, og man skulle ikke regne med at han slappede af igen.

Hans hår var kort, rødt. Hans tøj var joggengbukser der hang om hofterne og den bare overkrop, som stadig bar tegn fra hans sidste gadekamp. - den som Blair havde reddet ham fra.

Han mumlede kort mens han tog endnu en tår af sin kaffe.

Blair så smilende på Alian, hun vidste at han ville havedet rigtig dårligt med overraskelsen, men hun måtte tage det som det kom. Blair tog fat i hans hånd og førte ham gennem gader efter gader, flere huse paserede dem bare. Uden de kunne nå at få et ordentlig syn af dem. Blair klemte indimellem hans hånd.

Langt om længe var de ved Ammons hus. Blair havde blandede følelser omkring det hele, det var ikke gået så godt sidste gang de havde mødtes. "Det er her." Sagde hun og bankede forsigtigt på døren. Hun håbede inderligt han ville åbne.

Alian fulgte med Blair hele vejen indtil de stoppede foran et hus.
Hvem boede der?
Noget sagde ham at der var noget hun skjulte for ham...
Men han fandt vel ud af det inden længe.
Han mindede kort sig selv om at beherske sin vrede uanset hvem det var der boede i huset.
Hajen skulle ikke få nogen indflydelse i nat. Håbede han.

DA det bankede på døren rejste Ammon sig langsomt, og gik ud for at åbne.

Han tog i håndtaget, tog en dyb indånding, og åbnede så døren.
Han stirrede direkte på Blair, og dernæst på Alian.

''Godaften.'' sagde han kort

Blair så over på Alian med et smil og så over på døren igen. Da skridtene nærmede sig døren, klemte Blair en smule om Alians hånd, i frygt for at han gik eller endnu værrre. "Godaften." Sagde Blair med et smil og så skiftevis på dem for at få deres reaktioner med, hun frygtee at det blev akavet, eller at de kom op i det røde felt igen.

Alian blev nu noget overasket over hvem det var.
*åh nej* tænkte han kort men smilede udenpå.
"Dav" kom frem på hans læber da han nu også skulle hilse.
Hvad skulle han ellers sige?

"ingen grund til at være høflig når det næsten gør ondt på dig.." sagde han roligt til Alian. han åbnede døren helt så de kunne komme ind. han gik mod køkkenet roligt.

Blair så over på Alian igen, det var hans reaktion hun frygtede mest. Blair slap Alians hånd og gik ind i huset, hun ville ikke tvinge ham til at blive. Men hun håbede på det. Blair så over på Ammon og smilede, før hun så på Alian igen med et afventende blik.

Alian smilede lidt irriterende til Ammon.
"En sand menneskekender" sagde han roligt og gik ind sammen med Blair.
Da han var inde lagde han armen om hendes hofte og kikkede rundt i huset.
"Du bor sku fint" sagde han med et smil på læben og nikkede.

''jeg bor som en hver anden med bare en smule penge på hånden..'' sagde han roligt og viste dem ind i en stue, med en stor sofa, og to store lænestole.

''sæt jer bare. jeg er tilbage om lidt.'' sagde han roligt og forsvandt derefter ud af stuen igen.

Blair så over på Alian da han kom ind, det var selvfølgelig også det hun havde håbet på. Blair fulgte Ammons bevægelser og sendte ham et smil. Hun så over på Alian. "Skal vi sætte os?" Blair håbede sådan de kunne få løst det, nu var der gået noget tid siden de havde mødtes tit. Måske havde de haft tid til at tænke over det.

"Hvorfor ik?" sagde han og smilede fjollet til Blair.
Han satte sig ned og betragtede resten af rummet.
*Hvordan fanden har den idiot fået knaster nok til det her?* tænkte han.

Ammon fik taget en skjorte på, og nogle sko, så han så lidt mere reprensentabel ud.
Derefter gik han ud i køkkenet og lavede kaffe og the, som han kom ind i stuen med på en bakke, samt kopper, sukker og fløde.
Han havde dog lært at gæster skulle behandles med respekt, om man var glad for det eller ej.

Han stillede bakken på et sofabord i stuen, og satte sig så i lænestolen længst væk fra dem begge, for ikke at virke intimiderende.

''Nåh, Blair, hvad skyldes jeres besøg?'' spurgte han roligt.
Han var træt, meget træt. Han havde ikke barberet sig i flere dage, deraf hans halvlange stridige skægstubbe og store mørke rander under øjnene.

Blair fulgte Alian over til og satte sig ned i sofaen. Blair håbede de kunne få talt ud, det havde hun brug for. Blair så smilende på Alian og så over på Ammon da han kom. Han så ærlig talt forfærdelig ud, Blair havde en fornemmelse af hvorfor. "Jeg synes vi skal tale ud om det her. Det skal gøres før eller siden." Blair forstillede sig at Alian og Ammon i hvert fald ville få det godt nok med hinanden til at være sammen uden at skændes.

Alian kikkede bare på bakken der blev stillet foran ham.
"Nej tak jeg drikker ikke kaffe" sagde han.
Han hørte godt Blairs tale... Men han anede ikke hvad han skulle sige til det.

''kære Blair.'' startede han og så nu direkte på hende. ''du traf selv et valg. jeg har ikke i sinde at blive her ret meget længere alligevel. Der er virkelig ingen grund til at tale ud om noget der er klart som is; I to elsker hinanden, og jeg var idioten der var dum nok til at brase ind og være tæt på at ødelægge det.'' sagde han bare

Blair så ned i gulvet, det lød som om han ville rejse, han kunne da ikke rejse, han måtte ikke rejse. "Tager du væk? Hvor længe? Hvorfor?" Det var mange spørgsmål på engang, men hun blev nød til at vide hvorfor, han kunne ikke bare forlade hende. Selvfølgelig havde hun Alian, men det var ikke barnets far, det ville gå op for barnet en dag.

Alian undgik alt hvad der hed øjenkontakt med Ammon.
Han fattede ærligtalt ikke hvorfor i al verden at han skulle snakke med den person han inderst inde hadet?
Ammon kunne skride ad helved til hvis det stod til Alian...
Der var stadig en indre vrede gemt i Alian.
Muligheden med et normalt forhold til Blair var ligesom pænt ødelagt lige nu.
*Akuma.... Han er manden der kan ry....* Alian afbrød sine egne tanker.
Ikke tale om at han skulle gå til den psykopat.
Og han måtte til at acceptere at han ikke kunne gøre noget ved situationen.
Jo at gå fra hende var det eneste som slap ham fra barnet men han elskede hende jo så det var på alle måder udelukket.
Lige nu så det ud til at Ammon lavede sin normale forklaring på den situation han havde skabt.
'Lige ved at ødelægge det' ja familie delen har han da i hvert faldt smadret synder og sammen.

Han stirrede nu på Alian.
Han rejste sig, uden tøven og greb hårdt fat om Alians hals mens han knurrede vredt;
''Hold dine trusler udenfor mit hjem!'' snerrede han, velvidende at Alian kun havde tænkt på det.

han slap Alian igen, og så kort på Blair.
''Overvejede du overhovedet ikke hvilket had han nærer til mig?! Og så tager du ham ind, i mit hjem, og prøver at gøre alt bedre? Vi kvajede os, okay?! End of that fucking story!'' knurrede han og så på Alian.
''forsvind fra min grund. Begge to.'' snerrede han og var nu på vej ud af stuen

Blair så skiftevis på dem, hun fik et chok da Ammon tog fat i Alian, så gik det op for Blair at Ammon havde følt den negative energi fra Alian. Blair rejste sig og gik mod døren. "Jeg gider ikke det her. Farvel." Sagde hun og gik ud, døren smækkede bag hende. Blair ville gerne have de to der betød mest for hende havde det godt med hinanden, men hvis de ikke kunne det var det ligemeget, Blair ville tage væk, bare væk derfra.

Alian tog med det samme fat om håndledet på Ammon.
"Hvad fuck går der af dig!?" råbte han og satte sine klør i Ammons arm.
På det sidste stykke tid havde hans negle undgået at forvandle sig tilbage til menneske form.
Så de var blevet i hajformen... Eller de var blevet til klør i stedet.
Det skyldtes nok den vrede der havde været i løbet af det sidste stykke tid.
Alian så nu sit snit til det og gav Ammon et knæ lige i maven.
Han fik vredet sig løs fra Ammons greb og kikkede efter Blair.
"Forhelvede din idiot! Alt hvad hun ønsker er sku at vi alle tre kan finde ud af det her pis!" råbte han af Ammon.
Der var ikke noget mere irriterende end Ammon det var sandt men han skulle fandme ikke snakke sådan til hans kæreste.

''forsvind fra mit hus, inden jeg smider dig ud.'' sagde han bare vredt.
på det punkt lignede han sin far alt for godt.
''og jeg vil aldrig se dig herude igen. heller ikke Blair.'' sagde han vredt og rev sig fri af ham.

han vendte om på hælen og begyndte at gå

Blair havde sat sig uden for døren, hun kunne ikke forlade dem. Hvad gik der af dem? Ammon var blevet så... kold. Hun kunne godt høre hvad der blev sagt, det sårede hende at han ikke ville se hende mere. Hun holdte jo af ham. Blair rejste sig og gik ind i huset igen. "Ammon, hvad sker der?" Det var ikke ham det der, hun var pænt ligeglad med han havde sagt hun aldrig måtte komme igen, hun blev nød til at vide hvad der skete.