Radioactive -Patch-

Tøj.//

Andrea var stået op ved middagstid, trukket tøjet over sit hoved. Ordnet sit hår, og lagt den naturlige make up perfekt. Endelig hoppede hun i sin jakke og sine stiletter inden hun så gik sig en tur. Rodney tog sig af Elena når hende og Noah ikke lige var hjemme. Andrea var nemt irriteret til dags, og ikke mange skulle prøve at prikke til hende før de mistede en finger hvis ikke deres hånd. Dog var der nogle der udfordrede hendes vrede, og ja tre imod en.. det var ikke helt fair. Dog havde det ikke stoppet hende før, så hvorfor skulle de gøre det nu.?
Andrea så på den allesammen en efter en, før hun så trådte af sine stiletter for at løbe afsted og sætte af så hun landede perfekt med fødderne på en af mændenes brystkasse, hun landede på det øverste af ryggen og brugte sin styrke til at svinge sig selv hurtigt og elegant på benene igen. Med et hurtigt drej rundt med 90 grader, gjorde at hun svang en næve præcis på kinden af en anden der besluttede sig for at deltage i dansen. Andrea var ikke bange af sig, og hun havde styrken på sin side, da hun besid en styrke som ingen varulv på hendes alder normalt ville have. Hun kunne sammenligne den med en vampyr i lidt ældre sind. Mændene kom dog på benene igen og slog ud efter hende alle på engang, som gjorde at Andrea nåede at dukke sig, så de ramte hinanden.

Patch gik langs fortovet. Han havde en sort kappe, hvid skjorte, sorte bukser og sorte sko på. Han havde fornylig haft en drøm om en mand, der råbte af ham og sagde at han var en fejl. Patch havde ikke prøvet på at finde ud af hvad den drøm betød, for det var sikkert bare en underlig drøm, der ikke betød noget. Han ville ikke spilde sin tid på at finde ud af om den drøm betød noget eller ej. Han havde mistet sine minder, derfor havde han først troet at drømmen betød noget, for måske var det ikke en drøm men et minde? Dog havde han opgivet tanken om at det var et minde.
Patch stoppede med at gå, da han så nogle personer lidt væk. Han gik langsomt tættere på. Efterhånden som han kom tættere på kunne han se at det var en kvinde og nogle mænd. Kvinden kæmpede mod mændene. Hvorfor gjorde hun det? Han begyndte at småløbe derhen, for at se om han kunne nå at hjælpe hende. Da han nåede derhen, betragtede han pigen. "Har du brug for hjælp?" Han så spørgende på hende.

Andrea spændte ben for mændene da hun var nede på hug, ved at feje deres væk under dem. Så var hun hurtigt ude af den lille cirkel, og kiggede på den ny ankommende der spurgte om hjælp. Mændene havde rejst sig igen, og Andrea hævede den ene arm op så den ene løb ind i hendes næve, lige da hun løftede den. "Muligvis, vis mig hvad du kan." Sagde hun lidt udfordrende med en drillende undertone. Hun havde brug for at komme af med noget vrede, for at få lettet sit humør. Noah var gået, fordi hun havde fundet ud af at hun bar en andens barn. Dog havde hun forklaret Noah det var voldtægt, men det var som om han ikke troede på hendes kærlighed til ham. Det gjorde ondt i hendes hjerte, fordi hun elskede ham jo? Andrea mærkede et slag på hendes kind, der gjorde hun svang rundt og landede på jorden. Andreas øjne skiftede til gyldne fordi ulven inden i hende blev vred. Hendes nye evne gjorde hun var stærkere end hun normalt ville være, og da hun slog en af mændene med alt hun havde i sig fløj han igennem nærmeste mur. Andrea lagde hovedet på skrå, og så hånligt på de sidste to. "Så enten smutter i ellers så dør i, jeres valg." Hendes stemme var som en slanges, man vidste ikke hvor man havde hende henne. Andrea kiggede koldt på dem da de flygtede som de kujoner de nu engang var, så blinkede hun og hendes øjne blev brune igen. Så vendte hun sig om imod Patch. "Tak fordi du hjalp, der ikke mange der er mand nok til at hjælpe en kvinde der kan klare sig selv." Det var jo sådan at en rigtig kvinde kan klare alt selv, men en rigtig mand lader hende ikke. Andrea smilede til ham. "Jeg er Andrea."

Måske skulle han have ladet være med at spørge om hun havde brug for hjælp? Det virkede til at hun selv kunne klare det. Han gik hen til en af mændene, tog fat i hans nakke og rev ham bagover. Manden faldt ned på jorden. Patch slog lynhurtigt sin knytnæve ned i mandens mave og sparkede derefter manden i hovedet. Manden skreg op af smerte, da Patch sparkede ham i hovedet. Manden fik rejst sig op og slog udefter Patchs kæbe. Patch blokerede slagtet med sin arm og sparked manden over skinnebenet. Patch skubbede derefter manden væk fra sig. Manden så på Andrea, da hun snakkede og løb derefter væk med den anden mand.
Patch vendte sig om imod Andrea og smilede skævt. "Det var så lidt." Sagde han høfligt. "Jeg hedder Nema." Egentlig hed han ikke Nema, men han kaldte sig selv for Nema indtil han fandt ud af hvad han rigtigt hed. "Hvorfor var de mænd efter dig?" Han så spørgende på hende.

[[Øhm.. sorry har altså helt glemt hvordan Andrea var i dette emne.. kan vi ikke oute og tage et nyt? :i Undskyld..//

//Det gør slet ikke noget. Vi kan sagtens tage et nyt emne. ^^