The Shadow is free //Ribanalon

Han satte sig langsomt ned og hvilede sig.
Det havde været nogle lange timer og hans energiniveau var helt i bund.
Han holdte stadig om hende og opdagede først nu at hun var nøgen.
Akuma prøvede ikke at kikke andre steder end i hendes øjne.
Dog kunne han ikke lade være med at betragte hendes krop en enkelt gang inden han kikkede op i de smukke øjne hun havde.
Han nussede hendes ryg lidt inden han lod sit hoved placere sig lige foran hendes.
De rørte ikke hinanden.
De var bare meget tætte.

Hun mærkede hvordan han øjnene skønt han ikke ønskede det
langsomt faldt på hendes blege krop. HUn prøvede at trække stoffet
lidt over sig selvom det var godt ødelagt. Han satte hende nærmest
ned så de bare sad der over for hinanden. HUn var ikke træt overhoved
ikke. Blodet var så frisk og natten var ung skønt at den også var hård.
Det sorte hår gik ned af hendes skulder og prøvede at skjule lidt af hendes
krop. Hun rejste sig, og kiggede rundt. "Jeg bliver igen nød til at forlade dig"
sage hun og kiggede ned på ham, der begyndte igen at gå små skær i hendes
øjne som om nogen blinkede i dem. Dog ikke stjerner men mere et underligt
lys.

Han kikkede lidt skuffet op på hende.
*Igen?* tænkte han svagt men slog tanken fri.
"Kan jeg ikke komme med?" spurgte han og rejste sig op.
Han ville gerne være sammen med hende.
Men han hadet at skulle lade hende gå nu.
Nu da de endelig havde fred...

Hun så ned i jorden kort og så så op på han, hendes ansigt var stadig
ikke healet helt. "Jeg tror det er best, hvis jeg er alene" hun håbede han
kunne forstå. "En dag..." Hun holdte en pause, "En går jeg ikke før du
siger jeg skal" Hun nikkede anerkendene til det hun selv sagde. Hun mente
det, dog havde un lige nu bare brug for at hvile i sit hjem, hvor ingen andre
var. Hvile og heale.

Han sukkede lidt men rejste sig op.
Det var nu ærgerligt at hun altid skulle smutte.
For han ønskede at være sammen med hende.
"Okay så gå" sagde han roligt.
Men inden hu fik lov til det tog han hende ind til sig og kyssede den halvødelagte mund som et farvel.
Efter et par sekunder gav han slip på hende og bakkede selv bagud.
Der kunne høres nogle små råb om "De må være i nærheden" ude i gaderne.
Han smilede let til hende.
"Jeg har en regning at betale gå du hellere" lød det roligt fra hans mund da han lod alle skyggerne blive normale i gyden.
Men dem som var på hende lod han blive så hun kunne gemme sig hvis det blev nødvendigt.
"Bliv i skyggerne til du er i sikkerhed... De hopper af dig så snart solen står op" sagde han.
Han omtalte de skygger han havde plantet på hende.
De havde kun formålet at skjule dem de sad på men havde ingen identitet så de var helt ufarlige.

Et blidt kys kom på hendes læber og hun lod sine forme sig
som hans, da han slap hende sprang hun nærmest som et rov
dyr op af gydens husvægge. Hun klatrede op som var det en
lethed for hende. Hun kiggede sig en sidste gang tilbage for at
hun var væk i mørket

//out//

Han stod bare og kikkede efter hende indtil hun var væk.
Stemmerne fra menneskerne var nu højere og de kom nu hen imod hvor Akuma stod.
Han smilede overlegent da de fandt ham.
"Der er han!" råbte de og løb imod ham.
Han lod sit hoved falde til bække sider så der lød nogle små 'knæk' fra hans nakke.
"Skal vi så se at komme igang?" sagde han lumsk og løb imod mængden med sine knogler parate til at skyde ud...

//out