What if i had never left him? (JOSH JUDE MCLAIN!)

Som damen ønskede, gik han lidt længere ind på land og gav sig til, at lede efter tørre grene der forhåbentlig kunne være med til, at starte et bål. Jacob så kort nysgerrigt hen på sin lillebror, før det altså gik op for ham, at han blot var i gang med at hjælpe ham med bålet. Grenene blev smidt fra den unge engel, lige der hvor Jacob havde valgt, at bygge et bål og det varede ikke længe før bålet var lyst op med flammer. Dets varme spredte sig, hvilket var det der dragede Josh til, at sætte sig nær bålet, godt pakket ind i sin hættetrøje. Selvfølgelig havde han ikke sat sig, før fiskene var ordnet, som han havde sagt til Alex at han ville gøre.
Jacob havde forladt dem i få minutter, mest for at tjekke efter mulige fjender, men han havde så fint bildt dem ind, at han blot var ude og lede efter brænde.
Josh så hen på Alex med et smil og rakte hende en varm sweater. "Sæt dig ved bålet, jeg går i gang med at varme fiskene nu,"

Hun tog glædeligt imod sweateren, hvor hun så kort op på ham. Et suk, samt et kærligt smil formede sig på hendes læber. "Du kommer nok til at fryse uden den, så sig til når du vil have den tilbage... Okai?" Hun lagde blidt hovedet på skrå, med et varmt smil på de fyldige læber, hvor hun roligt satte sig ved siden af Josh. Dog først efter hun havde tjekket jorden for myretuer, og en mulig fjende, så som en edderkop. Hun kørte sin hånd igennem sit brune hår, hvor hun sukkede endnu engang.
Her var koldt, det var sjovt, at hun sådan kunne glemme hvor kold natten enlig var, nu når hun havde vænnet sig til at bo i en hytte sammen med Josh og Jacob. Hun burde nok undskylde overfor Jacob, det ville nok være den bedste ide. Hvis hun ikke gjorde, ville han sikkert bare være sur en del af dagen, eller retter sagt, resten af aften.
Hun lagde sit hoved blidt på Joshs skulder, hvor hun stirrede ind i bålet. "Kan jeg hjælpe med noget? Sætte fisken på en kvist eller noget?" Hun så kort op ham. Sweateren var som en lille kort kjole for hende, hvis hun altså ikke havde haft bukser på indenunder.

Han rystede på hovedet, som et tegn på, at hun ikke skulle tænke på at han kom til at fryse. Lige nu hjalp bålets varme rigtig meget, for ikke at snakke om varmen fra hættetrøjen, han havde været så klog at tage med. Hvis ide var det nu, at tage ud på sådanne en tur. Nårh ja, Jacob. Han klukkede for sig selv, hvad den dæmon ikke ville gøre for, at forsøge at tilbringe tid med dem. Lyden af Alexs stemme, fik ham til, at dreje hovedet om og sende hende et smil. Som altid spurgte hun om hun kunne hjælpe med noget. "Nej, det fint, du fangede fiskene, det mindste jeg kan gøre er at tilberede dem," Han drejede hovedet om og så ned på fisken igen.
Så snart han havde fået den på en pind, lagde han den over bålet og satte sig ved siden af Alex, hvor han konstant holdt øje med fisken. Alexs hoved på hans skulder, fik ham til, at lægge sit eget imod hendes. Det var nu rart nok, at være ude med hende og Jacob på denne måde. Her var der ingen der kunne forstyrre dem, de kunne være sig selv og opføre sig så tosset de ville..
Få minutter efter, kom Jacob tilbage med en bunke brænde, han smed ved siden af bålet. Han smilede kort til dem begge, før han også satte sig ned nær bålet. Nok kunne han ikke mærke varmen, men det var på en måde rart for ham alligevel.

//Kedeligt svar... sorry OoO!

Alex smilte for sig selv, hun hadede at være udenfor, men alligevel var det ok rart for hende. Sådan at være sammen med dem begge, på trods af at hun næppe var særlig rar ved Jacob, så kunne hun nu godt lide at tilbringe tid med ham. Det havde hun også gjort en del af, dengang Josh var mindre, og var en lille nød.
Det var enlig ret underligt at tænke over, sådan at hun havde set ham vokse op og nu kunne gå rundt og kysse ham, hvis hun gad. Et lille rødt skær formede sig på hendes kinder, mens hun havde hovedet på hans skulder. "If you say so." Hviskede hun lavt, mens flammerne bragte et genskær i hendes øjne. De brune øjne der stirrede ind i de dansende flammer, de veg ikke fra siden.
Kun da lyden af brænde der blev smidt, rettede hun blikket væk fra flammerne. "Har du fundet en ven, Jacob?" Hun smilte varmt til ham, hvor hun pegede på en hvid ræv der kravlede bag ham, den gik roligt forbi dem, inden den bukkede sig ned. Skulderbladende bevægede sig som et vildt dyr, mens den gjorde klar på at springe ind i bålet efter fiskene. Halen var pjusket, dog med en smule blod i spidsen. Mens ørene var rettet tilbage. Alex så kort på den og derefter op på Jacob. "Ikke ven, den vil bare have maden måske?" Kort efter Alexs ord, sprang den mod flammerne og åbnede gabet i håb om at få fat på en af fiskene.

Jacob så om imod ræven og i det sekund, pustede han ud og rejste sig op. "Den har fulgt mig hele vejen," forklarede han dem, imens han gik hen imod ræven, mest for at holde den væk fra fiskene. Han satte sig på hug foran den. "Jeg advare dig, for dit eget bedste lille ven, vi får snart selskab af en meget.. Meget stor dobbeltgænger af dig," Han gjorde store øjne til ræven.
Josh klukkede og så nærmere på ræven. Den kunne godt minde om en lille udgave af Ghost. Kort så han rundt efter den store ulv, der garanteret var ude og jage lige nu. "God ide Jacob, bare brug Ghost som trussel," drillede Josh sin storebror, der nu så over på ham og dræbte ham langsomt med sine blå øjne. Derefter så Jacob hen på ræven igen. "Josh, ræk mig et stykke af fisken.." Han strakte sin arm bagud.
Josh grinte og tog lidt af fisken af, ignorerede at den var ved at blive varm og brænde hans fingre. Hurtigt lagde han det i Jacobs hænder, der som altid ikke kunne mærke varmen. Jacob nikkede tak og rakte stykket af fisken til ræven. "Her.. og smut så," Det var svært for ham ikke at smile ved synet af den lille ræv.

Jacobs måde at skræmme ræven på, fik Alex til at grine kærligt. Seriøst, sådan at bruge Ghost som en trussel, virkede næsten underligt, han var jo tam, og hvis han angreb ræven, ville den sikkert blive reddet af Josh alligevel, eller måske... Tja måske ville hun selv redde den, fra Ghost store mund. Hun så mod Josh, da han fik døds blikket fra Jacob. "Pas nu på Jacob, Hvad nu hvis den har sygdomme og bider dig." Hun puffede blidt til ham med sin fod, mens Josh rakte ham den varme fisk.
Ræven knurrede en smule, mens den kort trådte tilbage. Dog da fisken nærmede sig, sammen med Jacobs hånd, tog den imod maden. Gumlede en smule på den varme fisk, mens det var tydeligt at ræven mente at fisken var varm, på den måde som den spiste den på.
"Den smutter ikke, når du giver den mad... Som altid, giver du dyret en finger, tager de resten af hånden." Ganske rigtigt, ræven fjernede sig bestemt ikke, den gik derimod hen mod Josh, hvor den i stedet satte sig ned og stirrede på ham, ventede på maden skulle komme. Da Jacob jo fik fisken af Josh, betød det jo at han var den rette at tigge ved. Alex himlede med øjnene, inden hun sukkede blidt. "Se hvad du har gjort Jacob." Hun lagde hovedet på skrå, og smilte drillende til ham.

Præcis som Alex sagde, gik ræven ikke, i stedet gik den nu hen til Josh og bad om mere mad. Den unge engel, sendte Jacob et: du et fjols blik, før han så ned på ræven med et smil. Han tog den ene af fiskene fra pinden og lagde den ned til den hvide klump. "Her, jeg er ikke så sulten alligevel," sagde han smilende til den.
Jacob smilede selv drillende til Alex, da hun gav ham skylden, hvilket det også var, uden tvivl. Men nu når ræven var så optaget i fisken, varede det sikkert ikke længe før den smuttet igen. Når man lige havde snakket om solen, kom Ghost luntende hen til dem, satte sig ved siden af Alex og puffede til hende kind. I det sekund han så ræven, satte han hovedet på skrå og luntede hen til den, snuste nysgerrigt til det lille kræ.
"Han kunne sikkert snuppe den i en mundfuld hvis det skulle være," klukkede Jacob kækt.

Alex spiste selvfølgelig sin fisk, no shit, den ræv fik intet af hendes mad. Så snart der ikke var mere, ville den sikkert skride alligevel, ellers ville den sikkert flygte når Ghost kom. Han var jo som sagt, en smule større end den, for ikke at snakke om at de også virkede en del farligere end ræven.
Præcis som hun tænkte på det, og sendte smilet tilbage til Jacob, kom Ghost hen og puffede til hendes kind. Hvor hun kørte hånden igennem den bløde pels. "Hey Ghost, sulten.. Vi kan stege en ræv til dig." Lød det drillende fra hende, mens han gik hen til ræven. Der allerede var i gang med at spise fisken, som Josh havde givet den. Dog da Ghost kom hen, spiste den hurtigere og bam! Fisken var væk igen, da Ghost snuste til den, bed den ud efter ham - Hvor knurren blev efterfulgt, for ikke at snakke om at den slog ud efter ham, som havde den været på hans størrelse.
Alex lo kærligt. "Uden tvivl, en mundfuld og pelsklumpen er væk..." Hun rettede blikket mod Josh. "Har du tænkt dig at redde den?" Hun lagde hovedet på skrå, mens hun så tøvende på Ræven, der udentvivl begravede sig selv lige nu.

Ghost fandt det bare underholdende, at den lille minityre udgave af ham, bed ud efter ham og knurrede, som havde de været på samme størrelse. Hvis det lystet ham, kunne han bide den midt over og æde den, men han havde lige spist og ledte nu mere efter noget at lege med.
"Nah, han gør den intet," svarede Josh og så hen på Alex. Kort tid efter, så han kort hen på Ghost og ræven igen, Ghost var begyndt at logre med halen, et tegn på at han intet ondt ville. I stedet var han nu begyndt, at puffe til den lille med sin pote, dække den helt til under sin enorme pote. "Det er ret underholdende at se på," grinte Josh kærligt.

Alex rystede blidt på hovedet, inden hun lagde øjnene på Ghost. "Hvis han ved et uheld dræber den, vil jeg ikke have skylden." Hun rejste sig roligt op, der var stadigvæk koldt, ikke at det gjorde så meget mere, da flammerne havde varmet hende lidt op, men det at sove alene i et telt, skulle nok få hende til at fryse en del. Hun sukkede blidt. "Jeg går i seng." Hun drejede om på hælen.
Hvilket i selv samme øjeblik, fik en knækken til at runge i skoven, hvor den lille ræv før var pebet i det Ghosts pote havde lagt sig over den, sad nu en kvinde med poten på hovedet. Hun knurrede af Ghost, inden hun truende lavede en hurtig bevægelse, for at fjerne poten. Hvor hun endnu engang lavede sig selv om til ræven. Hun sprang op i Jacobs skød, for at kravle ind i hans trøje også endnu engang lave sig om til et menneske, med fronten presset imod hans front, og hovedet der poppede ud fra hættetrøjen krave.
"Hand it over" Lød det fra hende, mens hun kørte hænderne omkring hans talje, hun måtte lige tjekke om han havde våben på sig, hvilket gjorde at hendes hænder formåede at befamle hans sider, røv og bryst.

Ghost fortsatte med at lege med ræven, Jacob så på og det samme gjorde Josh, altså lige indtil Alex sagde godnat og hun fik alt den unge engels opmærksomhed. Hvorfor var det at de skulle sove i hver deres telt, kunne han ikke sove hos hende og nyde følelsen af, at have hende i sine arme igennem hele natten?
"Godnat," sagde han blidt og smilede varmt til hende, det vil sige altså lige indtil, at alt opmærksomheden blev rettet imod Ghost nu og den nøgne kvinde. Både Jacob, Josh og Ghost, spærrede øjnene op og af forskrækkelse, hoppede den store ulv væk, som havde den set et spøgelse. Han satte sig nu ved siden af sin ejer, der havde en smule travlt med, at forstå hvor den nøgne kvinde pludselig kom fra.
Fra nøgen kvinde, til en lille ræv igen, der hurtigt forsvandt ind under trøjen på Jacob, der vred sig en smule over, at mærke de små poter på sit skød og den bløde pels imod hans overkop. Dog havde han sat meget mere pris på det end det der skete næste gang. Pludselig var den nøgne kvinde tilbage, presset imod hans nøgne overkrop og han kunne mærke hver en del, hvilket fik ham til at blusse op. For ikke at sige hun befamlede ham!
"Hold hænderne for dig selv!" vrissede han af hende og vred sig. "og smut ud af min trøje!"

Den pludselige nøgne kvinde, fik også Alexs opmærksomhed, dog ikke ligeså hurtig som Josh fik den igen. Hvor hun placerede sine hænder over hans øjne, seriøst, den dreng havde ikke brug for at se en nøgen kvinde, ikke når det ikke var hende.... Hun rødmede lidt over tanken, men beholde hænderne på over hans øjne, hendes øjne fulgte Ræven, der sprang op i Jacobs skød og endnu engang forsvandt, til kvinden kom frem.
Hun stirrede arrigt på ham, inden hendes hånd kørte ned imellem hans ben, hvor et jern greb blev placeret et sted, som han nok ikke ligefrem ønskede. Hvor hun vred det hårde greb en smule rundt, bare for at skabe lidt mere smerte til ham. "Trøje... nu...." Lød det bestemt fra hende, hvis han sagde nej, slap hun grebet, for at placere et knæ imellem hans ben, for ikke at snakke om en skalde, for at tage hans opmærksomhed, så hun selv ville kunne hive trøjen af hans overkrop.
Der var koldt, selv for hende... Hvis det ikke havde været for ulven, var hun forblevet en ræv, indtil morgnen sneg sig på, så hun ville kunne komme igennem skoven, uden for mange rovdyr. Fucking ulv, der ønskede at lege med hendes stolthed.

Hånden der dækkede hans øjne, fik ham af en grund til, at smile og lade den forblive der. Hun ønskede ikke, at han skulle se en anden nøgen kvinde, hvilket var forståeligt nu når de var et par. For at være ærlig, havde han heller ikke lyst til at se andre. Kort smilede han for sig selv, endnu engang.
Jacob derimod var i et helvede. Grebet hun havde om hans visse ting, fik ham til at føle den største smerte og hvæse lavt. Det gjorde ondt, det gjorde virkelig ondt! "Fint.. fint, tag den!" Lykkedes det ham at vrisse af hende. Så længe hun bar gav slip, dette her kunne han ikke holde ud! Det gjorde ondt som i an helvede! "Tag den nu ondsvage kvindemenneske!" råbte han til sidst af hende. Pga. hans vrede og kroppens følelse af trussel, blev han langsomt koldere og koldere, og hvis hun ikke fjernede sig snart ville hun være en istap.

Hun trak hurtigt trøjen af ham, hvor hun tog den ordentligt på. Hun ønskede at føle varme, selvom den mand af en underlig grund var kold som is. Hun så mod ham, og derefter mod Alex og Josh, for at sikre sig der ikke var nogle former for varme. Alex fjernede hænderne fra Joshs øjne, inden hun valgte at læne sig op af ham. "Vi kunne helt sikkert snige os ind i teltet, uden Jacob ved det." Hviskede hun lavt til ham, mens hun holde øje med kvinden.
Hun havde jo været nøgen, så kvinden kunne umuligt være en alt for stor trussel. Hvilket måske var lidt småligt, den måde kvinden øjne stikkede på, fik det nærmest til at vende indeni hende. Hun rettede derefter blikket mod Jacob. "Se Jacob, en ny kæreste." Lød det drillende fra Alex, da kvinden hørte det, rettede hun endnu engang blikket mod ham, for derefter at sparke til en kæp, som med det samme røg op i luften, og grebet i hendes hånd. "Lets see about that." Ja, hvis mænd ønskede hende, var det vel det samme, en slås kamp til døden. Også selvom hendes far ikke var ind over det, gjorde det vel intet. Så længe hun bare kunne holde stand mod ham. "Ingen brug af evner, vælg et våben." Lød det truende fra hende, hvor hun knap nok ventede til han havde valgt sit våben, før hun sprang mod ham.
Ikke lige den reaktion Alex havde regnet med, men det gjorde alting mere spændende. Hvor var det enlig længe siden, hun sidst havde set en slås kamp, hvilket fik det til at krible indeni hende. Hun ville også være med, et suk slap hendes læber.

Hun havde sikkert ikke ment det på den måde, men af en eller anden grund, mærkede han en kuldegysning sprede sig ned af hans ryg, da hun hviskede til ham at de kunne kravle ind i et telt sammen. Det var et held, at hun stod med ryggen til ham, så hun ikke kunne se en rødmen sprede sig på kinderne. "Jep, jeg tror han har travlt med alt andet lige nu," hviskede han tilbage og tog heller aldrig øjnene fra kvinden og Jacob, der tydeligvis lå op til en form for slåskamp. Det var heller ikke den reaktion han havde forventet fra den underlige kvinde. Hvem var hun overhovedet!?
Jacob var med det samme op at stå. Vælg et våben sagde hun. Han var ikke gode med våben på nogle punkter, dog havde han øvet sig en smule med 'is sværdet'. En enkelt ryk på hånden og pludselig var det et smukt, glansfuldt og skarpt issværd i hans hænder. Her måtte Josh spærre øjnene overrasket op. Den havde han ikke set komme.
"Som om jeg vil være interesseret i hende," svarede Jacob endelig og lagde sværdet op imod sig, for at blokere det angreb hun gjorde imod ham. "Du er ikke min type," hviskede han til hende, i det sekund de nærmest stod ansigt til ansigt, kun 'våben' imellem dem.
Josh så hen på Alex. "Skal vi ikke hjælpe ham?" hviskede han og tog aldrig øjnene fra kampen. I hver en del af den, var han klar til, at springe imellem dem og forsvare sin storebror.

Alex smilte drillende, mens hun så ned på ham. Sjovt for en gangs skyld kunne hun se ned på ham, og ikke omvendt. "Hvis du altså gider." Lød det fra hende, ord, som aldrig blev til noget. Da slåskampen formede sig, hvem ønskede så lige at smutte ind i et telt, hvad nu hvis Jacob havde brug for hjælp. Der skulle helst være bare en, til at holde øje med dem. Ja Ghost var stor, men han skulle helst ikke komme noget til, så hellere det at Alex og Josh forblev der.
Alex satte sig i Joshs skød, hvad kunne hun sige, hun ønskede enlig bare at være i hans favn, og på samme tid se kampen.
Da tøsen sprang på Jacob, samt blev blokerede af hans våben, smilte hun kækt til ham. "Så du ikke interesseret?" Lød det overlegent fra hende, inden hun svang kæppen mod hans hals og derefter mod ansigtet. Det at han havde et sværd, gjorde det tydeligt at kæppen nok ikke overlevede kampen i særlig langtid. "Sjovt, jeg kunne sige det samme til dig." hun sparkede ham væk, inden hun sprang mod ham igen. Hendes bevægelser gjorde det tydeligt, at hun var trænet til at kæmpe, endda så tydeligt, at det nemt kunne ligne, at tøsen kunne overgå Alex i en kamp head on.
"Nah, kun hvis han er ved at tabe." Lød det lavt fra Alex, inden hun løftede hovedet, for at se op på ham. "Du stoler måske ikke på at din bror er stærk nok, til at forsvare sig selv?" Hun smilte drillende til ham, mens kampen foran dem, kun virkede mere og mere dødbringende, hvis tøsen altså havde haft et sværd. Alt hun kunne var at slå ham hårdt med kæppen, hvilket bare ville brække hans knogler, hvis han var heldig. Hvis han ønskede det, kunne han hugge hendes arm af, mens hun kun ville kunne brække hans arm.

Han så op på hende, smilede en anelse drillende og derefter så han hen på kampen igen. "Selvfølgelig,"
Følelsen af, at hun satte sig i hans skød, fik ham til at ligge armene om hende, dog stadig med øjnene på kampen foran ham. Det var nu egentlig ret interessant for ham at se hans storebror slås, dog ville han heller se ham slås med sin is evne. Josh havde altid beundret den evne.
Det lykkedes Jacob, at undgå at blive slået med kæppen imod hals og ansigt, men dog kunne han ikke nå at undgå sparket. Hurtigt snurrede han dog rundt, slog sværdet imod hendes kæp og prøvede konstant, at slå den ud af hænderne på hende. "I det tilfælde, smut før du fortryder ting," Han sprang nu selv imod hende, rettede den flade side af sværdet imod hendes ansigt, mest fordi han ikke ønskede at hakke hende ned.
Josh klukkede af det Alex sagde. "Jeg stoler på at han er stærk nok, men hun er uden tvivl også van til at slås," gjorde han hende opmærksom på. Hvordan var denne kamp overhovedet begyndt?

Følelsen af tryghed sneg sig over hende, da han svang armene omkring hende. Sjovt at de overhoveder fandt sammen, og det faktum af at Jacob var så meget imod at de sov sammen, regnede han med at hun bare ville springe på Josh så snart hun havde chancen?!
Ikke at hun, ikke havde overvejet det, men det sårede alligevel hendes følelser en smule, hun bed sig kort i underlæben. Gad vide om Jacob overhovedet kunne vinde, denne kvinde var jo bare en formskifter, mens Jacob derimod havde styrken fra en dæmon.
"Han skal nok klare den, dig derimod... Du ville allerede have tabt" lød det drillende fra hende, inden hun kort kyssede hans hage, og drejede øjnene mod kampen igen. Gad vide om josh havde taget sine kaste knive med sig, det ville være nemmere at hjælpe, hvis de bare kunne kaste ting efter tøsen.. Som enlig kun kæmpede i en trøje, hun kunne i det mindste havde taget Jacobs bukser!
Ikke at hættetrøjen ikke var stor til pigen, men stadigvæk, Alex holde godt øje med at den ikke fløj op, så hun i det mindste kunne dække Joshs øjne. Just in case!
Pigen derimod opgav ikke kampen, bukser eller ej, hun kæmpede som galte det hendes eget liv, dog måtte hun snart indse at kæppen ikke ville holde særlig længe. Hun bed sig i underlæben, mens hun forsatte kampen, hoppede enkelte gange over ham, for at slå ham i baghovedet, men de fleste gange, måtte hun pararer, hvilket til sidst fik kæppen til at knække!
Hun stod i stilhed, mens Jacob havde rettet den flade side mod hendes hals, som hurtigt blev skubbet væk! Inden hun valgte at spring på ham, greb ham om livet og hamrede ham mod jorden, for derefter at sidde ovenpå ham og give ham slag efter slag, i ansigtet. En farlig teknink, da det til betød at personen bare skubbe have muskler nok til at rulle rundt, også ville hun være den nederst, men man havde vel lov at håbe.
Hun forsøgte dog at gribe ud efter en sten, sten var som altid nemmere at dræbe med, det smadrede ikke ligefrem hendes hænder, hvis hun slog ham i ansigtet med dette.

Jacob kunne uden tvivl godt fornemme, at tøsen her så denne kamp som noget alvorligt, som frygtede hun for hendes liv eller kæmpede for hendes ære. Derimod, sloges Jacob blot for, at tage imod udfordringen, da han ikke var typen der bakkede ud efter, at have fået smidt en i hovedet. Han ønskede at vinde over hende, blot for at have den søde smag af sejr på sin tunge. Hvem kunne ikke lide en sød smag af sejr engang imellem?
Som en tiger på jagt, sprang hun i flæsket på ham, væltede ham omkuld og begyndte nu at slå ham op til flere gange i ansigtet. Her var Josh nu allerede oppe at stå, klar til at tage en af dolkene ud af dets hylstre og kaste den efter hende. Dog var Jacob hurtigere. Så snart Evaline var fokuseret på, at samle stenen op, rullede han hende rundt, greb fat i sværdet og placerede nu spidsen imod hendes hals.
"Du har tabt," sagde han koldt til hende og så ned i hendes øjne. For at sikre sig, at hun ikke skubbede sværdet væk som sidste gang, pressede han det en smule ned i halsen, lod den skarpe ende prikke strubehovedet.
Josh puttede tøvende dolken tilbage i dets hylstre.

Da Jacob fik vridet Evaline om, så hun hurtigt mod ham, for kun at se sværdet og derefter se op mod ham. Hun så en smule irriteret på ham, hvor hun gjorde klar til at skubbe det væk, dog måtte hun stoppe handlingen, da han valgte at prikke spidsen en smule mod hendes hals. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun rettede blikket mod hans øjne igen. "Fint... Du vinder!" Lød det fra hende.
Alex så mod Josh, hvor hun kørte sin hånd ned af hans arm, og lukkede for dolkens hylster for ham. "Du frygtede virkelig at han tabte." Hun smilte drillende til ham. "Det Jacob, han skal nok vinde, come on, han er dæmon." Hun kyssede blidt Joshs kind, inden hun så mod Evaline.
Der så snart hun havde fået fjernet sværdet fra hendes strube, lagde begge sine hænder på Jacobs kinder, og placerede et dybt kys på hans læber. Alex løftede et øjenbryn, mens hun så mod dem. Hvad betød dette lige, hvorfor kyssede hun ham!? "Uhmm..." Lød det lavt fra alex, der rettede blikket mod Josh, og derefter mod Jacob igen. Evaline trak væk fra kysset, hvor hun kort så ham i øjnene. "Jeg skal nok gøre mit bedste, for at blive den bedste hustru." Alex åbnede sin mund en smule, hvor hun kort fugtede sine læber. Så hustru. "TILLYKKE JACOB." Råbte hun drillende, hvor Evaline svang armene omkring Jacob, som havde kampen været ren kærlighed.

Josh kiggede ned på Alex, da hun valgte, at drille ham med at han var mere end klar til, at kaste en dolk efter den fremmede, hvis det havde været nødvendigt. Samt det at hun kyssede hans kind. Ikke at han havde noget imod det, men lige siden de var begyndt, at komme sammen var hun begyndt at kysse ham overalt. Kort misforstod han sine egen ord, hvilket fik ham til, at rødme svagt. Hurtigt skubbede han det dog væk. "Nej... jeg ville bare være sikker... Man kan jo aldrig vide om.." Han ville have snakket videre, hvis det altså ikke var fordi, at den fremmede besluttede sig for, at trække Jacob ned i et kys. Josh mund åbnede sig til et stort O og Jacob... Jacob spærrede øjnene op, samt gispede forvirret. HVAD I ALVERDEN!? Havde hun ikke trukket sig ud af kysset, ville han nok have haft skubbet hende væk. Hvor vovede hun! Hva i..!?
Det hun sagde omkring kone, fik ham nu ligesom Josh til, at åbne munden som et stort O. Vent... Hustru.. Vent.. hvad? Nej!
Josh daskede en smule til Alex, der drillende råbte tillykke, til en tydeligvis forvirret Jacob, der ikke rigtig forstod sine omgivelser, før Evaline svang armene om ham.
Hurtigt skubbede han hende væk. "Giv mig venligst en forklaring.. Du ikke min hustru og du kan ikke bare..." Han så bedende hen på Josh, der blot løftede på sine skuldre, men langsomt dannede et drillende smil på læben. Til sidst kunne han heller ikke holde sin latter inde længere, hvilket fik Jacob til, at himle med øjnene og se ned på Eva igen. "Forklaring.. nu."

Alec holde latteren inde, tænk at Jacob lige var blevet forlovet, eller at denne ræve kvinde nu var forlovet med en dæmon, som end ikke kunne tage sin trøje af uden at rødme en smule. Hun så mod Josh der daskede til hende, hvor hun tog fat i hans arm. Var det enlig underligt at hun kyssede ham hele tiden, hun fandt det bare... underligt naturligt, og rart, måske var det for klingende! Hun så kort mod jorden, mens tankerne tog overhånd.
Evaline så spørgerne op mod Jacob, da han valgte at skubbe hende væk. "En forklaring?" Hun lagde hovedet blidt på skrå, hvor hun satte hænderne på jorden, samt nogle få blade. "Hvilken form for forklaring?" Hun så mod Josh der grinte, hvor Jacob derefter sagde at de ikke var sammen. Hvilket fik hende til at nærme sig ham endnu engang.
"Men du tog imod udfordringen, og vandt. Hvor jeg kommer fra, betyder den udfordring, at vinderen får præmien, hvis man kan sige det sådan." Hun så kort mod de andre, inden hun rettede blikket mod Jacob igen. "Tøsen sagde kærester, jeg sagde kun hvis du vinder... og ikke bruger evnen, du brugte ikke evnen, du vandt." Hun nærmede stillede sig på fire, hvor hun endnu engang nærmede sig hans ansigt. "du vandt, hvilket betyder at vi er sammen hustru og ægtemand!" Hun skulle lige til at kysse ham igen, da Alex placerede en hånd for Jacobs mund.
"Vent, så han skulle bare tæve dig, også kommer i sammen... hvad nu hvis han havde tabt?" Hun lagde hovedet på skrå, mens Evaline så mod hende. "Så var han død, hvis jeg vinder, slår jeg ham ihjel, hvis han vinder, får han mit liv." Alex så ned på Jacob. "Så du vandt en slave?" Drillede hun ham med, inden hun gik væk. "Du vandt Jacob, tag din præmie med i seng." Hun tog fat i Joshs arm, og trak ham med ind i et telt. Hun ville sove med ham, som hun plejede Jacob skulle ikke bestemme.

Jacob lyttede til hvert eneste ord og følte, at det var en drøm, en mærkelig, mærkelig drøm som han meget gerne ville vågne op af nu. Eftersom, at han lige havde mistet sin kæreste Nille, var han ikke i humør til denne her slags ballade og slet ikke, langt fra, var han klar til at blive gift. Og slet ikke med en han ikke havde nogen fjerneste anelse om hvem var og ikke havde i sinde at lære at kende. Denne tøs havde haft forsøgt at slå ham ihjel! han ville ikke på noget tidspunkt have noget, at gøre med hende, om det så galte hans liv!
Josh var en smule bekymret. Den fremmede stod foran hans storebror og sagde, at de skulle giftes, blot pga. at det ikke havde lykkedes hende at slå ham ihjel. Hvad nu hvis, at hun stadig havde i sinde om at slå ham ihjel, så snart de var alene? Dog lod det til at Alex fandt det noget så morsomt. Og han måtte også indrømme, at det var en smule sjovt, altså lige indtil ordet død blev nævnt.
"Vent.. så du havde i sinde at..." Josh blev afbrudt, af at han blev trukket med ind i teltet og det sidste han så var Jacobs bedende blå øjne, der nærmest tikkede og bad dem om ikke at gå. "Jeg vil ikke have hende!" råbte han irriteret efter Alex.
Josh så forvirret på Alex. "Vi kan da ikke bare lade dem være alene," De brune øjne så bekymret ud imod teltets åbning. "Hvad nu hvis hun slår ham ihjel, det var trods alt det hun havde haft i sinde fra start," Han så nu hen på alex. "Jeg stoler ikke på hende," Det kom ud som en lille mumlen.

Alex ignorerede de bedende øjne, Jacob sendte hende. Alt hun ønskede var enlig bare at komme væk fra skoven, men så vidt hun forstod, skulle de være her ude i mere end en dag og aften. Da Jacob råbte efter hende, så hun kort over skulderen og smilte kækt til ham. "Så smed hende ud i søen." Hun forsatte derefter med at trække Josh ind i teltet, hvor han selvfølgelig ikke kunne holde tankerne fra Jacob.
"Det kan vi da sagtens." Hun tog fat i Josh og hev ham ned på jorden, hvor han ende med at sidde. Medmindre han selvfølgelig hev sig ud af hendes greb, så ville hun bare sidde alene. "Hvorfor er du så bekymret over ham, han kan klare sig selv, du så det selv.." Hun smilte kærligt til ham, hvor hun kørte en løs tot om bag øret. "Jacob er en stor dreng, han har det med at kunne klare sig selv." Hun lagde hænderne på jorden, hvor hun roligt kravlede hen mod ham, for derefter at placere en hånd på hans lår, hvis han altså havde sat sig.
"Hvis hun forsøger, er vi tæt nok på, til at kunne høre ham råbe, så... du skal ikke være så bange." Hun rakte drillende tunge af ham, hvor hun nærmede sig hans silke bløde læber, dog stoppede hun kun få milimeter fra hans læber. Hvis hun selv skulle være helt ærlig, var hun selv lidt nervøs. Men hvis hun forsøgte at slå ham ihjel, havde hun intet form for våben, så chancen for at hun ville kunne gøre det hurtigt, var der dog ikke - Hvilket betød, at de kunne nå ud, inden helved ville bryde løs.
Hun så kort ned på hans læber, og derefter op i de mandelbrune øjne. "Er du sikker på, du heller vil holde øje med dem." Hviskede hun nærmest forførende.

Alex havde vel ret, Jacob var stærk nok til at klare sig selv og tøsen virkede ikke til, at have lysten til at slå ham ihjel. Snarer virkede hun bare til, at have lyst til at kysse ham hele tiden og være det hun kaldte en god hustru. Men de kunne ikke tage nogen chancer. Kunne de? Han satte sig ned sammen med Alex, kiggede ned i jorden, imens han tænkte, altså lige indtil hun placerede en hånd på hans lår og fik ham til at se på hende. Den forførende opførsel, fik hjertet til at banke hårdt i kroppen på ham og kinderne blev samtidig en smule røde. Hendes læber var så tætte på ham, de læber han altid havde drømt om og her sad han og gjorde et fjols ud af sig selv, ved at være nervøs. Han så ned på hendes læber.
"Nej," svarede han på, da hun spurgte indtil om han virkelig ønskede, at gå ud og holde øje med dem.
Sorry Jacob, men han var alene med drømmepigen og den chance ville han ikke miste.
Med hjertet bankende voldsomt i kroppen, lænede han den sidste centimeter frem og kyssede hende blidt, øjnene lukket i.