I'm sorry, I don't remember - Andrea.

Andrea nikkede lettet efter krammet. Hun kiggede efter Nicolas da han forsvandt op af trappen og ud fra hendes syn. "Lets go in wolf mode." Mumlede hun for sig selv. "Hvis i får nogen problemer. Så spørg Nicolas, han er min højre hånd imens jeg er væk." Sagde hun og husfolkene nikkede - derpå forsvandt Andrea ud af døren og ud i skoven. Hun fandt frem til sin kælder i skoven - og gik derned, hvor hun lænkede sig fast.
Så snart fuldmånen stod op brækkede hver knogle i hendes krop for at skifte til sin ulveform.
Så snart månen stod ned kom hun til sig selv ude i skoven. Sluppet ud af kælderen var ganske normalt for hende. Heldigvis var det i skoven hun vågnede igen - for hun havde trods alt vågnet nøgen da hun skiftede tilbage. Så hun stod på benene igen og fandt frem til sin kælder for at finde nogle nye klæder. Derpå tog hun tilbage til slottet helskindet. Turen tog halvdelen af dagen - fordi hun var vågnet så sent - solen ville snart gå ned igen fordi vinterdagene var så korte. Så da hun kom tilbage var det allerede ved at være mørkt igen. "Så er jeg tilbage." Sagde hun til Nicolas da hun havde fundet ham. "Tak fordi du ville se efter hende." Smilede hun lettet til ham. Hun havde lidt skidt på sig, men overlevede det nok - trods alt var hun varulv.

Nicolas tænkte ikke over, at hun var væk længe. Elena kunne virkelig frarøve tiden. Det havde hun gjort flere gange nu. Han havde ikke oplevet, af nogen havde spurgt ham om hjælp. I hvert fald ikke noget, som var svært at svare på. Det var også noget magt hun havde givet ham. Men han kunne godt lide det. Følelsen af at tage beslutninger, der bogstavelig talt kunne betyde liv eller død. Nu havde han ikke haft chancen for sådan en beslutning, men bare idéen om den var fængende. Han havde lagt Elena i seng, og ventede nu bare Andrea. Han sendte hende et smil, da hun meddelte hendes tilbagekomst. ”Selvfølgelig.” Han gik hen til hende og sendte hende et kort elevatorblik, hvor han opdagede skidtet. ”Jeg må hellere smutte.” Han sendte hende et smil gav hende endnu et kort kram. ”Tak for gæstfriheden. Vi må ses igen.” Han gik ud af døren og forsvandt ud i natten.

//Out.