House of pain// Maiden//

S Domsville Terroville
O en masse Mennesker.
V Aner det ikke, men det lyder til at det regner udenfor..
T omkring kl, 19 i would guss
P [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Råbene fra oven lød tydeligt gennem huset, hvor længe det, havde været siden kunne Michael ikke engang huske. Det var sikkert omkring to dage, siden han var blive smidt her ned i denne del af huset, han var lige kommet tilbage. Men af en eller anden grund, havde folk ikke lærte om gæstfrihed. Michael sukkede derfor dybt, mens han prøvet og fjerne de reb han var blive hængt op i. De, havde jo taget alt fra ham på nær hans tanktop og hans bukser. Michael ville ikke blive her og blive det næste offer, ikke tale om. Men da Michael begynde og høre nogen komme gående ned, af selve trapperne. Fik han travlt han forsætte med og skære rebene over, ved hjælp af en kniv han, havde fundet på gulvet. En af dæmonerne, havde nemlig glemt det sidste gang. Michael lyttet dog fuldkommen, da han hørte dem komme gående ned af trapperne. "Så, hvem er den næste vi skal tag." Lød det fra den ene af dem, hvorefter en helt anden stemme svaret. "Jeg aner det ikke, vi tag bare den der er nærmest når vi kommer ned." Michael kunne godt efter høre begge grin, hvilket sikkert betød de var enig om. At tag den tættest på dem, når de lige kom ned. Michael fik endelig skåret rebene over, da det lød udenfor døren. Til at de var kommet ned, så stille som Michael kunne gøre det listet han sig gennem de sovende mennesker. Hvorefter han lagde sig op af muren til når døren gik op, hvorefter han holde vejret. Da de kom ind, de greb derefter den næste person som var tæt på dem, hvorefter Michael kigget efter dem da de gik igen. Han måtte finde en måde, hvor på han kunne få alle folk med ud. Men en lugt som der var anderledes lagde, Michael første mærke til nu. En varulv, var der en varulv herinde, hvordan i helvedes navn kunne han ikke ha opdaget det. Michael så på døren, hvorefter han åbnet den svagt, der var ingen ude foran nu. Michael begynde og gå rundt, hvor han hjælp folkene lige så stille med og komme op. Han skar os hurtigt, rebet over ved dem der havde det, det var ikke så sværte han hørte kort efter en kvindelig stemme bag sig.
//regner med det er Maiden der taler til ham :9//

Maiden vågnede langsomt op, det sortnede kort for hendes øjne, men da synet kom tilbage til hende, så hun at hun var endt i en fangecelle blandt en masse andre. Hun var bundet for hænder og fødder. Hun rullede let med øjnene, hvordan skulle dette dog stoppe hende på nogen måde. Hun lukkede roligt øjnene og inden længe var rebene om hendes ankle brændt i stykker. Men lige som hun skulle til at strække benene, kom der nogle af fangetagerne ind igen. Hun kiggede væk og lod som om intet var sket. Det hjalp. Da de forlod cellen igen, lukkede hun igen øjnene og brændte rebet om hendes hænder i stykker. I mellem tiden havde en anden fange skåret sig løs af rebene, og begyndte nu at skære de andre fri. hun kiggede på ham, og da lidt lys fra en sprække landede på hans ansigt blev hun overrasket." Andrew! hvad laver du dog her?" Hendes stemme lagde ikke skjul på hendes overraskelse over at se ham her. Han var far til hendes ældste datter, men de havde ikke rigtig noget forhold til hinanden, hun hadede ham ikke, også vidt hun vidste hadede han ikke hende. Dog var hun utilfreds over at han ikke besøgte sin datter oftere end han gjorde.
Selv begyndte hun at brænde de andre fri, ingen kom til skade for hun havde lært ilden så godt at kende at de kunne være hendes hænder og ikke ilden der satte dem fri fra rebene.
Hun gik over til døren og kiggede hurtigt ud, der var ingen at se. Hurtigt kiggede hun på Andrew igen, eller ham hun troede var Andrew."Er alle fri? for der er ingen at se lige nu, og hvis vi kan få dem ud nu, vil det være perfekt, så kan jeg se om jeg kan redde den stakkel de lige har taget med sig!"hun sagde det lavt for ikke at vække udnødigt opmærksomhed ovenfra.