trouble and its my fault, dont come after me Fenris

Fenris fortsatte ned af en gågade i retningen af et større bolig. Hans blik faldt op på boligen, mens et lettende åndedrag dukkede frem fra hans læber. ''Hjem.. Kære Hjem.'' mumlede Fenris stille, mens han fortsatte med Melia i hånden og manden på skuldrene i retningen af hovede døren. Melia så ud til at virke fjern, men det var nok mere på grund af træthed og udkørthed end af situationen. Fenris måtte selv indrømme at gå turen virkede kedelig og langsomtlig.

Hans hovede drejede sig i retningen af hvor Panthea gik og smilede varmt. ''Så er vi her. Blot igennem døren her og vi er hjemme og i sikkerhed.'' Han spottede dog hendes mindre bekymrende ansigt og kommentar omkring jagt. Fenris sukkede kort og så tilbage på hende. ''Panthea.. Jeg tror vi alle er udkørt. Men hvis det er selve jagt og at dræbe lære jeg hende gerne op. Men vampyr delen. Det er dit område.'' Han så på hende med et lettere bekymring. Han vidste at hun ikke var glad for dette, men for Melia's skyld tænkte fenris at han ligeså godt kunne beholde pigen i live så godt som muligt. Han ville nødig slå folk ihjel, som var inde for dæmonisk blod.

Hans blik faldt i retningen af døren. ''Melia, vil du åbne døren?'' sagde han høfligt og Melia havde allerede trådt et par skridt frem af og åbnede op. En af tjenestefolkende dukkede op og skulle til at gribe fat omkring manden, som fenris havde på skuldren. ''Sæt ham ind i mit hobby rum. Det sædvandelig som altid.'' Fenris stemme var lettere glad, samt også spændt omkring hvordan han kunne starte ud med torturen.

Hans blik faldt tilbage på Panthea og han rækkede med de frie hænder til at modtage pigebarnet og bære hende. ''Skal jeg tag hende Panthea? så du kan komme ind og få et velfortjent varm bad.'' hans stemme var lettere varm og Melia havde sat sin hånd blidt på hans hvide skjorte og havde holdt fast om den. Hun virkede til nærmest at være trygh ved Fenris nærhver, mens hendes blik så op på Fenris. Afventende.

Panthea kiggede på huset da de kom hen imod huset det var enorm i hvert fald til forhold hendes lille hus nær parken. Panthea lod ham svagt tage imod Clara. Hun knugede den sorte kjole ind til sig som om var det et skjold der kunne værne hende imod alt det der var sket, normalt gemte hun sine sande følelser rimlig godt, men Fenris kendte hende vel bedre end så mange andre gjorde. Hun vidste at med Fenris skulle det nok gå og Panthea kunnne godt lærer hende det med at være vampyr. Rystede på hun skulle nok bare komme sig over det hele. Det havde nok også det at hun var blevet kidnappet ingen havde før kidnappet hende og havde de prøvet var de nok død. Hun skulle med ind Fenris hobbyrum, hun havde høne at plukke med den mand som var blevet båret der ind. Hun skulle nok klare det. Hun var en kæmper. Hun betragtede huset. Huset var skabt til en leder tænkte hun. Men tøvede en smule med bare at gå ind, hun var heldigvis vampyr hun havde ikke brug for at hvile, men da nævnte badet kunne alligevel ikke lade være med at smile. Hun trængte til bad, hun følte sig bedskidt efter alle de dræb hun havde begået. Hun lod svagt blik ramme tjeneren inden forsvandt ind til det han skulle med manden. Panthea kunne ikke huske om hun havde været på besøg, fordi det sket så meget i hendes liv efter deres brud, men det også lige meget, Panthea sikker på at alligevel ikke finde rundt i et hus så stort.
Panthea kiggede efter Melia og et svagt smil bredte sig på hendes læber ” hun kan vidst godt lide dig” sagde hun smilede, hun sikker på at Melia ville få det godt hos Fenris og hans familie, men den anden pige det var måske en side mønten. Panthea var sikker på at hun ikke kunne give pigen godt liv, men vis ikke man forsøgte hvordan skulle man så vide det ” jeg skal nok tage mig af Claras træning, men hun kan ikke blive hos mig når hun er trænet færdig” sagde hun og stod fast. Panthea betragtede igen Melia som holdte ham skjorten. Det tydeligt at Melia ikke brød sig om at Clara skulle bo ved hende i et stykke tid. Panthea måtte spørge dem om hvor gammel de var på et tidspunkt hvor hun ikke var så ustabil. Hun forsatte ind af døren og det hele virkede bekendt, men hun ventede alligevel på de andre. Da hun ikke kunne stedet. Hun ville helst ikke fare vild og det var hun sikker på at hun ville vis hun skulle gå alene.

Fenris så smilende på de andre.''Kom. Jeg viser jer piger til Alex's og Natasja's bade rum. Jeg er sikke på at mine søstre ikke har noget imod at i tager et bad der inde. Jeg finder nogle klude og nogle rober til jer, mens i kan nyde det varme vand.'' Fenris så ned på Melia og smilede varmt. ''Hvis du stoler på mig, kan du blidt stole på Panthea. Vi har kendt hinnanden i.. ja.. længere end jeg tør sige. Jeg stoler nok på hende med mit eget liv. Hun er en god og hjertefuld person, men hun viser det ikke så meget'' sagde fenris smilende til Melia, mens et mindre blink fra hans ene øje drillende så over på panthea. Melia så ikke just ud til at være særlig glad for ideen om at bade sammen med Panthea. Specielt ikke i det samme rum, men hvis det kunne få lugten og en mulighed for at komme ud af de stinkende klude. Var det måske det værd.

Fenris ledte dem i retningen af baderummet, mens han bar pigen. Han så over på dem og smilede blidt. ''Der er to badekar, fyldt med varmt vand. To tjeneste folk. En til hver af jer. I skal blot sige hvad i ønsker og de vil gøre sit bedste til at hjælpe jer. Jeg dukker nok lidt op senere, efter jeg har lagt hende her under service for nogle af de andre tjeneste folk. Vi skal også få vasket det stakkels Clara. '' Fenris stemme havde ændret sig bestemt. Hans ansigt og måden han næsten håndterede situationen omkring kidnapningen og det hele var ganske roligt. Næsten 'faderligt', men hvis man kendte ham godt nok. Kunne man nemt spotte en hvis grad af bekymring i hans øjne. Fenris holdte en mindre facade for at være positiv og give Melia og måske også Panthea en smugle håb og hvis han var heldig noget mod til at klare sig til fremtidens situationer.

Melia gav slip og nervøst så på Panthea. Hun nikkede høfligt til dem begge og stille sagde lavmældt. ''T...Tak s-skal i havde.. For alt.'' Hun bevægede sig ind i baderummet, som havde indrettet med 2 små bade steder og et stort bade sted. Melia stille tog sit eget tøj af, som var indesmurt i jord og så ganske jordslået ud. Hendes krop var fyldt med ar og små infiserede sår. Det var tydeligt at hun prøvede at være den 'stærke' blandt Clara og hende. Hun stille pev da hun steg ned i det varme vand, mens hendes tøj diskret blev fjernet fra gulvet. Hun stille nervøst så rundt. Det var tydeligt at Melia var usikker, men prøvede at bevare roen.

Fenris så halv bekymrende på Panthea, mens et lettere smil faldt på hans læber efter Melia havde gået ind i bade huset. ''Få varmen og noget rent tøj. Hvis du er sulten kan vi spise alle sammen. Bare rolig, jeg tror nok vi har en metode til at skjule din.. metode at få føde. '' Fenris prøvede stille at være rolig, mens han smilede varmt. Det var tydeligt at han prøvede at berolige Panthea og at han næsten virkede helt omsorgsfuld omkring hende.

Panthea lyttede til Fenris og nikkede, men rystede på hovdet igen ” jeg kan  lade som om jeg spiser det i spiser for så kan det være jeg ikke skærmmer hende sådan” sagde hun og et svagt smil bredte sig over hendes læber, vis ikke det var fordi han holdte Clara havde hun lagt sig ind i hans arme. Panthea forstod ikke hvordan han kunne være så stærk,  hun var den ældste, men hun opførte sig ikke sådan, men Fenris gjorde derimod og det imponerede hende.
Panthea fnøs kort da nævnte hende og hendes mangel på følelser, men så smilede hun og rystede svagt på hovedet, inden de blev ført videre Panthea havde hurtigt fanget pigens ubehag ved at skulle bade sammen med hende og pigen var ikke den eneste der havde det ubehag, men igen hun viste det ikke. Panthea vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til Melia for at få hende til at kunne lide hende bedre, men det var der vel ikke noget gøre ved og Panthea forstod hende godt. Det der sket med Melias ven, vis det sket med Pippin så havde hun også været mistroisk. Et svagt suk undslap hendes læber og hun satte sig igen ned på knæ så hun kunne se Melia i hendes øjne ” jeg ved godt det jeg gjorde noget ved din veninde ikke var okay, men jeg gjorde det for redde hende, for ser du det miste noget man kært det har jeg prøvet og det er ikke sjovt” sagde hun lukkede op for Melia der ikke mange der fået noget vide om Pippin, men det  var det hun havde fortrudt mest i sit liv var den dag Pippin døde, mast af flere kroppe som prøvede at få den sparsomme mad. Panthea kiggede på pigen da hun tog sit tøj af der var ar og hun var måske også smule tynd. Panthea lod sit tøj glide af sin krop, hun vidste ikke om hun skulle lukke mere op, men vidste jo ikke om det ville hjælpe og hun havde ikke lyst til at åbne op vis ikke det hjalp. Hun sukkede svagt ” ser du Melia jeg har også været slave, men det er ikke noget jeg stolt af faktisk har jeg aldrig haft nogen jeg rigtigt kunne stole på, før jeg blev til det jeg er” hun sukkede svagt vendte ryggen til Melia ” jeg ville havde været død vis min slavehandler havde fået det som han ville” sagde Panthea og håbede at det ville lukke pigen op.

Panthea bar ingen ar på hendes, men hendes krop  var tynd og spinkel på grund af mad mangel hendes ribben var synlige, hun ville gøre ikke pigen gernert ved at stirre på hende, så hun satte sig med ryggen til så hun undgik at se på Melia. Hun ville hjælpe, men lige nu vidste hun ikke om hun kunne. Da en af Tjenste folkene kom over til hende rystede svagt på hovedet det varme vand var rigeligt til hende. Hun lukkede svagt øjnene, men lyttede til omgivelserne, men sad stadig med ryggen og ville gøre det så længe Melia ønskede. Imens hun sad i badet forsvandt det håbløse og hun sukkede svagt i ren nydelse over badet. Det var lang tid siden hun sådan rigtigt havde haft et varmt bad. Hun håbede at Melia ville sige noget, men lige nu var der stille.

Melia observede Panthea. Hendes ord begyndte stille at give mening for hende og hun virkede stille mere og mere roligt i nærheden af hende. Specielt efter alt det hun havde fortalt Melia. Hun sank ned, så blot hendes hage blev dækket af vand overfladen og hun undslap et mindre suk ud af hendes læber af ren nydelse over varmen. Hendes øjne var lukkede og hun stille svagt svarede.''H.. Hvordan.. slap du fri?'' Hendes øjne faldt der efter på Panthea, mens hun så på panthea. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv, så hun prøvede stille og varsomt at stole på Panthea.

Fenris fortsatte ned af korridoren, hvor efter han bankede med foden ind imod døren og et par tjeneste folk dukkede op og åbnede døren for Fenris. Calara blev lagt på en briks, hvor hun stille blev vasket og rengjort. ''Put hende i noget pænt og praktisk rejse tøj. Hun skal kunne holde sig klar til sin overraskelse om 3 dage. '' Fenris stemme lød dominerende og kommanderende. Hans blik var ændret tilbage til sit samme jeg. Blot for at sikre at hans tjenestefolk ikke misforstod dette som en svaghed.

Han bevægede sig der efter ud af rummet og selv tog sig et hurtigt bad. Han næsten sprang ud af sit eget tøj og ned i det varme vand. Et par tjeneste folk skyndte sig over for at samle hans tøj op, men før de kunne nå at stille hans sværd på position, havde fenris allerede nået at få sæbet sig ind og få hoppet ud af badet. Duften af rosen blade, blandet med lavendel fyldte hans krop, som var det et tynd lag. Han smilede lidt over det, hvor efter han gik over og blev tørt af forskellige tjeneste folk. Han tog fat om sit sværd og fik et par pæne posebukser på. En mørk skjorte og et belte, som sværdet blev sat på. Han tjekkede klingen for at se om tjeneste folket havde fjernet blodet. Der var stadig ikke en plet, mens et lettere tilfreds smil faldt på hans læber. Han fortsatte videre ud af baderummet og gik halv hurtigt tilbage foran udgangen for baderummet hvor Panthea og Melia ville opholde sig. Han havde taget en træ stol med hvor efter han satte sig udeforan indgangen og stille lukkede øjnene og slappede af.

Panthea smilede da hun havde fået Melias opmærksomhed, hun vendte sig forsigtigt om så hun betragtede den unge pige ” havde det ikke været for en mystisk kvinde, der havde enorm styrke havde ikke jeg kunnet sidde sammen med dig og snakke” sagde hun og rejste sig hun stod lidt og så gik hen til pigens badkar satte sig på hug ved siden af. Hun begyndte at fortælle om hvor manden havde stukket hende flere gange med en kniv og så stoppede det og den mystiske kvinde stod foran hende selvfølgelig var der nogel ting som hun ikke fortalte, hun smilede ” kvinden blev ikke bare min skaber, men også den mor jeg aldrig havde haft” hviskede hun i pigens øre ” jeg gjorde det virkelig kun for redde hende, fordi jeg ved hvor ked af det du ville blive” sagde hun og lod svagt sine finger kærtegne pigens hud. Hun ville såre denne pige som allerede havde været så meget i gennem. Panthea sad på hug i et stykke tid inden hun rejste sig. Hun gik for finde håndklæde da de tjenstefolk kom igen for ville tøre hende rystede hun igen på hoved, hun kunne godt tørre sig selv, men af en eller grund fik ikke lov fordi vedkommende nægtede hun sukkede kort og ville havde skældt ud vis ikke det var fordi Melia sad i badet. Hun lod sig blive tørt og fik sit tøj på, hun håbede kunne finde dens mandes fært snige sig ned og give pigerne en form for hævn. Hun vidste godt at hun ikke måtte slå ham ihjel, men der var så mange måder at påføre ham smerte på at hun ikke kunne tælle dem på en hånd ” bliv her jeg og høre om Fenris har tøj du kan få på” sagde hun og brugte det som en undskyldning.
Panthea kom dog ikke så langt i sit fortagene for Fenris sad uden for ventede på dem ” har du noget tøj Melia kan få på?” spurgte hun og trak vejret tungt, hun kunne dufte at han havde været i bad, mon han havde hørt hende diskutere med en af hans tjenstefolk om hvem der skulle tøre hende. Hun ville sige det var nok hendes egen skyld fordi hun vant til at nogen tørede hende. Hun følte sig frisk og ubekymret, men hun ville egnetlig gerne havde fat i manden, men kastede det til side. Hun var glad for at han havde tvunget dem til at bade sammen hun følte at nu hvor Melia så småt var begyndt stole på hende kunne det kun gå fremad. Hun lagde hovedet på skrå det kunne godt være at hun skulle have spurgt dem i bade rummet, men hun var ikke vant til folk kom gjorde ting for hende ” jeg tro så småt hun er begyndt at stole på mig” sagde hun kunne ikke skjule en lettelse, det betød vis mere end først havde troet det gjorde.

Melia lyttede til Panthea, Mens hun stille vendte sig rundt, så hendes bryst var dækkede af kanten. Hun så op på Panthea og lyttede høfligt til hvad hun talte. Hun nød varmen fra vandet, mens øjnene stille lukkede i. Hun så næsten ud til at være klar til at gå til køjs. Fenris's blik faldt dog på Panthea og stille smilede kort. Han stille rakte hende de to kåber, mens blikket faldt omkring Panthea og hendes håndklæd. ''Glæder mig til at lege med vores medbragte madpakke. Han bliver sjov.''

Fenris's øjne var næsten som et lille barn, som ventede spændt på at åbne sin julegave. Han ventede dog høfligt og så der efter væk fra Panthea og på en af tjeneste folkende der gik ind i en af rummene, med nyt sengelagn og en pude. ''Jeg tænker at Melia sikkert nok at udkørt, så en bid mad bliver nok lagt til hende på værelset. Håber lidt at hun har det okay. Vil du sove og være frisk til efter solned gang? eller vil du havde fat i vores legetøj? For hvis jeg skal være ærlig..'' Fenris stille knækkede fra den ene side af nakken, til den anden med hovedet, mens et større smil faldt på hans læber. ''Jeg kunne godt bruge et godt knald fra ham her og han er ganske underholdende, så når du vågner efter at havde fået en lur til næste solnedgang. Så kan du få lov til at lege med ham. Bare rolig. Jeg skal nok prøve, at give ham mulighed for at gå.. Måske.'' Det var tydeligt at Fenris lidt ville lege med denne mand, men samtidig ville han sikre sine gæster havde det de behøvede.

Melia havde stille rejst sig fra badet og blevet tørret. Hun bevægede sig stille ud til Panthea og Fenris, med håndklædet omkring sig. Hun så ud og observerede lidt, mens hun stille spurgte ud fra bade kammeret. ''ehm.. er.. Er fenris der ude?''

Panthea smilede hun følte sig ikke pinlig ved at have håndklædet omkring sig desuden havde han set det hele, da Melia sagde noget kiggede hun på pigen og smilede svagt tog den mindste af dem fra Fenris og rakte den til hende imens hun nikkede ” Fenris er her” sagde hun og tog sin egnen smed håndklædet vel vidende at Fenris kunne se det hele, måske det ville gøre ham mere vild når han skulle lege med sit offer. Panthea kiggede lidt tænksomt ud i luften og et svagt smil bredte sig imens hun tog den på. Hun gik hel hen til ham og lod svagt hendes læber finde hans øre så hun kunne hviske ” giv pigerne deres hævn og fortæl mig om det når du færdig” hviskede hun og lod svagt en hånd glide ned af hans kind, hun havde hvisket så Melia ikke kunne høre det hun vendte sig imod Melia ” skal jeg ikke putte dig i seng så kan jeg fortælle dig mere” sagde hun og hjalp hende færdig med lukke den. Panthea rystede svagt på hovedet søvn var ikke noget en levende død som hende havde brug faktisk kunne ikke sove, men det var også lige meget hun ville bruge sin tid oppe os Clara når
Melia sov. Hun håbede at dette her ville gå godt og at Clara ingen men ville have.
Panthea følte småt noget der ikke havde været der før og hun vidste ikke hvad hun skulle kalde det, men hun sikker på følelsen var noget pigerne vække i hende. En beskytter trang. Hun ville ikke lade nogen gøre disse piger ondt, hun ville rive hoveder af dem der prøvede.
Panthea rakte sin hånd frem imod pigen og et varmt smil, som ellers aldrig plejede at være på hendes læber bredte sig over dem. Det var som pigen stolede mere på hende og det var hun glad for. Panthea smilede derefter til Fenris.

Fenris stod blot og observerede. En del af ham nød ganske vidst synet. Han morede sig lidt over deres tidligere adskillese. Sidste gang de så hinnanden nøgen, endte det ikke helt godt. Måske var det noget, som skæbenen havde lagt for Panthea og Fenris? Deres forhold var lidt underligt, men de havde afsluttede det og de havde jo som sådan aftalt at ligge som venner. Fenris så der efter tilbage på Melia og der efter på Panthea, som så ud til at få klædt på. Han sagde ikke det store, da han blot var der for at sikre de havde det fint. Fenris lyttede til hvad Panthea hviskede i hans øre, mens et lettere smil faldt på hans læber.

''tænker at Clara skulle havde ham, som sit første offer. at diagere vrede og had imod sit bytte er blandt de bedste træk til sit første mord.'' hviskede han stille tilbage til hende, mens blikket faldt på hendes ansigt. Panthea virkede en smugle ændret. Måske var det en mindre moderlig kærlighed for pigerne? Hvor sødt. Men indtil videre lagde Fenris det kun på en teori plan og aldrig helt ville ligge mere i det, da han jo som sådan ikke havde nogle konkrette beviser.

Melia så ud til at modtage kjolen og der efter drejede om bag hjørnet. Hun kendte jo ikke helt Fenris. Så hun ville ikke helt vise sit nøgne jeg til ham og angående Panthea var de jo begge to piger? Samt hun havde allerede set hende. Hun tog kåben på og der efter trådte frem. Kåben var lille nok til at dække hendes krop, mens det gik hele vejen ned over hendes knæ. Hendes blik faldt på Panthea, mens hun så over på Fenris. Hun tog imod hendes hånd og et mindre smil faldt på hendes læber.

Fenris rejste sig op og stille gik i retningen af deres værelser, mens en mindre kommentar kom fra hans læber. ''Denne vej piger.'' Fenris fortsatte videre ned af korridoren, mens hans blik faldt et par få gange tilbage på pigerne for at se om de fulgte med.

Panthea betragtede ham nikkede svagt, det var en god idé, han kunne nærmest selv være vampyr vis ikke det var fordi han var dæmon, men han tænkte næsten som en og det imponerede hende en smule, men det ville hun ikke sige til ham han blev bare høj af den ros. Hun gav Melias hånd et klem da hun lagde den i hendes, for at forsikre hende om at der intet ondt ville ske hende mere. Panthea fortrød ikke mere, hun var glad for at havde gjort noget. Hun kunne lide pigerne og hun sikker på hvad end de skulle i verden var det ikke som slave. Hun begyndte at gå da han vidste dem vejen ind til værelserne som de skulle bo på. Det hel virkede så mærkligt at være her, hun ville egentlig bare være hjemme , men nu var hun her og der var ikke noget hun heller ville end være sammen med dem alle sammen. Desuden var hun vel sikkere her end vis hun var der hjemme. Panthea ville ikke kunne forsvare sig vis de havde sølv og hvidløg med.
Melia virkede til være tryg ved hende igen og det var godt, hun kunne godt forstå at hun ikke ville klæde om foran Fenris. Panthea havde heller ikke gjort det vis hun ikke det var fordi hun kendte ham. Hun lod svagt en hånd glide igemme fugtige hår ” hvad med i morgen aften?” spuurgte hun ville vide om de skulle forsætte med at jage disse væsner eller hvad de var. Hun kunne ikke rigtge finde ud af det. Men pigerne ville være sikker her ville de ikke? Hun klemte igen svagt Melias hånd. Hvad end det var pigerne vækkede i hende var det ikke noget slemt. Panthea var stadig ked af at hun var blevet nød at forvandle en så ung en pige som Clara, men hun ville overleve. Panthea skulle nok sørge for at begge piger både levende og død blev til noget stort om det var det sidste hun gjorde.
Turen op til værelserne føltes lang for hende fordi hun enten var begravet i et minde her fra eller tanker, hun anede ikke hvad fremtiden ville bringe, men hun håbede at den ville se lys ud for dem alle sammen selv Fenris, som hun sometider hadede lige så meget som hun kunne lide ham. Han var en de eneste som havde den effekt på hende, hun vidste ikke hvorfor, men det sådan hun havde det med ham. Hun følte at hun forstod ham bedre efter denne episode med de sortklædte vidste hun at han havde en grund, vis bare han fortalt hende det havde det måske ikke behøvet at ende sådan, men sket var sket og de var venner hun følte ikke en adkavet hed i mellem dem og det var rart.

Fenris fulgte med Melia og Panthea ned af gangen og så kort tilbage på dem. Panthea's kommentar angående imorgen aften fik hans tanker til at glide lidt rundt. Han vidste at de folk nok snart ville prøve på noget, men han ville ikke risikere at hans fader blev mistænktsom.

Dette ville blot resultere i at han enten ville torturer Fenris i måske.. 20 år hvis han var i godt humør. Fenris stille åbnede døren ind til værelset og så på panthea. ''Vi kunne bruge dagen på at slappe af og mentalt forberede os på den tredje dag? Vi har alt tid i vore hænder. Lige nu kan vi slappe af og nyde selskab og en god omgang.. underholdning. Bare rolig Panthea. Du skal nok få din runde med ham imorgen aften.'' Fenris smilede blidt, mens han holdte døren åben for Panthea.

Melia's øjne faldt dog halv undrende på Panthea da hun gav et blidt klem. følelsen af hendes hænder på hendes virkede underligt, men hun havde trods alt lagt en større mængde tillid til hende. Hendes ansigt så på Fenris og Panthea, mens følelsen af at Panthea klemte hårdere i hendes hånd fik hende til at undre sig en smugle. Hun fulgte blod med dem stille ned af korridoren, mens da de kom ind til værelsen gik hun ind. Der stod på værelset et glas vand og 2 skiver brød, med tørret kød klar til nattens mad. Melia så over på Fenris, som en slags 'tilladelse' til at spise. Det var jo lidt hans hus, men fenris nikkede blot anerkende og Melia begav sig over til maden, som blev spist hurtigere end hun kunne smage føden.

Det var noget hun ikke havde fået i langt tid. Tørret kalvekød, med hjemme bagt brød og et glas rent vand. Noget som ikke engang var beskidt!? Helt ubevidst havde hun kun spidst halvdelen, så Clara kunne få resten. Hun lagde sig der efter over på sengen og lagde sig til at sove. På den ellers spidste fad, lå der nu en lille potion, godt soteret og klar til at blive serveret. Melia's mave rumlede efter mere, men hun ville fortrække at Clara fik resten. Hendes tanker faldt stadig ikke helt omkring vampyrismen, men måske ville hun senere forstå det.

Panthea slap Melias hånd da Melia fik øje på maden til hende, Panthea lagde mærke til at hun lod noget blive til Clara, men det var nu spild, men hun ville ikke sige det til pigen. Melia virkede til være den der beskyttede og det gjorde Panthea glad. Hun lod svagt sin arm falde til siden ” jeg ved det, men måske du bare skal gøre det” sagde hun fordi hun bange for at gå for vidt, selvom han fortjente det som den lille ussel mand han var, men det var jo op til Fenris, det var jo hans fange og han skulle bestemme hvem der skulle se ham eller ej. Hun betragtede Melia inden hun gik ind. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre, men gik til sidst hen til sengen. Hun smilede svagt, pigen var vidst på vej til drømme land hun så så fredfyldt ud som hun lagde der, måske hun skulle bruge lidt tid på Melia nu og når Clara vångede kunne give hende alt sin opmærksomhed. Panthea flyttede en stol over til Melias seng satte sig på den hun ville beskytte hende imens hun sov for ærligt så havde hun behov for søvn. Hun undrede sig lidt at han ville vente vis det var hende havde hun taget afsted i morgen for spørge om de sorte klædte, men han havde vel også ret i at de havde brug for hvile vis de skulle være i stand til at gøre noget. Måske de skulle det.
Da Melia var gået over i sin seng vendte hun sig over imod Fenris ” gå du bare jeg skal nok tage mig af det her, men hvor ligger Clara for hende vil gerne se til hende, inden jeg går til ro” sagde hun lagde hovdet anelse på skrå hun anede ikke hvordan skulle forklare det var sket, men hun havde brug for tænke og det kunne hun bedst alene. Så at hun måske kunne bruge par timer inde hos Clara imens Melia sov. Hun var glad for at hun havde fundet da hun gjorde for ellers havde hun nok aldrig kunnet befri dem.
Panthea kunne ikke tro at slaverhandler gik efter børn, noget så uskyldigt, men det havde de gjort, men aldrig mere skulle Clara og Melia være slave, men hvad med alle de andre. Hun sukkede svagt Panthea kunne ikke redde hele verden selvom hun gerne ville. Hun rejste sig op igen og gik hen imod Fenris. Hun spredte sin arme og gav ham et kram ” jeg ved ikke hvad jeg skulle havde gjort uden dig” sagde hun stille for ikke at vække Melia. Uden ham havde hun ladet den pige død, det var hun næste sikker på, men Panthea havde brug for et kram og den eneste som stadig var vågen var Fenris.

Fenris stod blot og observerede Panthea. Hendes første spørgsmål der dukkede op, så han blot i retningen af den korridor de havde gået ned af. ''Efter du passere badestedet dig og Melia badet i. Så skal du blot fortsætte et lille stykke videre og anden dør til venstre. Jeg binder et hvidt stykke stof på dør håndtaget så du kan genkende den. Ellers.. spørg tjeneste folkene og sig at du har min tilladelse. Hvis de beder om sikkerheds gæste ord så sig blot 'Alex, Natasja, Abbadon og Vánagandr' Da dette vil sikre at de ikke vil hidkalde vagterne, for mistanke om indbrud.'' Han smilede varmt, hvor efter han stille så over på Melia som allerede sov. Han burde måske havde fortalt hende dette også, men han tænkte at han ikke ville ligge større bekymringer på hende. Han var for at være lidt ærligt. En smugle stolt over hende. Hun holdte sig godt til rette, med dette. Hans blik faldt dog der efter imod tallerken og han gik der efter over og løftede den op.

Han så over på Panthea, som så ud til at give ham et kram. Han satte fadet ned igen uden at lave den største larm og der efter lagde hænderne omkring hendes ryg. Hendes ord fik ham lidt til at smile stolt. ''Det er det man har venner til. Trods alt er du den første jeg ville tillade at kalde 'ven' '' Han nussede hende blidt på ryggen, mens han stod lidt og ventede høfligt på hvornår hun ville give tegn til at rykke væk fra hinnanden.

Panthea smilede og gav slip hun lyttede og nikkede ganske kort hun ville vente lidt med gå hen til Clara, det hele virkede så dejligt at kunne stå i hans arme uden nogle former for romantiske følelser skulle blande sig faktisk havde hun nogen, men hun kunne kaste dem til side og være hans ven. Det næste overraskede hende smule, men hun nikkede ” i lige måde” sagde hun stadig hviskende, han var den ven hun stolede allermest på og turde at vise sin sande følelser frem for. Hun skulle lige havde lidt tid vende sig til at være venner uden nogen former for fordele. Panthea gav slip og regnede med at så snart han var gået ville hun sætte kursen imod Clara. Clara var hendes skabning ikke bare skabning, men Pantheas krop var så ung, at de måtte finde ud af at kalde hende noget andet end mor, men stadig en form af familie. Panthea vidste ikke rigtigt hvad skulle stille op med navnet, men det måtte hun se på sammen pigerne når de begge vågnede hun var fast besluttet på at beholde dem begge. Hun ville lave lille familie med de to.

Pigerne mindede hende om Pippin, hvilket mange unge børn og væsner gjorde, men især de to og faktisk mindede Melia om hende selv. Panthea havde været beskytteren i hendes og Pippins forhold, men desvære havde hun ikke kunnet redde ham, men hun var meget ældre nu og hun var ikke slave så hun var sikker på at hun kunne redde dem. Hun var så sikker at hun ville beholde dem. Hun måtte bare finde et større hus på et tidspunkt, men nu måtte de klare sig med hvad de havde. Panthea gik hen satte sig på sin stol igen og lignede en mor der ville beskytte dem. Hun sad igen begravet i sine tanker. Det var gået hurtigt fra ikke at ville havde dem, til at nu ville hun give dem det bedste i deres liv. Panthea havde altid vidst at hun aldrig skulle være mor, især efter hun blev forvandlet hvilket hun havde affundet sig med. Men nu hun havde chancen og ville ikke slippe den.

Fenris stille havde fortsat lagt sit smil på læben. Han lod hende gå over til Melia og der efter smuttede med maden og drikkelsen, som Melia havde efterladt til Clare. Han videre ud af rummet og stille forsigtig lukkede døren efter sig. Han ville ikke røbe sin ømhed for pigerne. Hans blik så kort op på lofted, mens han stille kunne mærke tårene være klar til at springe. Han gik over og gav den første tjeneste person tallerken og drikkelsen. ''Giv dette til Rex og Mali. '' Hans stemme var rolig, mens han fortsatte videre og fandt et mindre stykke hvid skjorte, som havde allerede fået et par skrammer, som han skar et stykke stof af og bandt det til døren.

Hans blik faldt på døren ind til Clara og åbnede den forsigtig. Han spottede den rene og klare grønne kjole hun havde på. Det fik hende til at se elegant og fremragende. Et mindre smil faldt på Fenris, hvor efter han fortsatte videre. Døren bag ham ind til Clare blev lukket efter sig og hans tanker faldt omkring Panthea og Melia mon ville klare sig?

Dette var anderledes. Han bekymret sig om bytte? Hvorfor var dette relevant? Panthea havde vist sit værd. Så måske er hun værdi til at blive en del af familien? Han mærkede hvordan tårene nu pressede sig på, så han skyndte sig ind på sit værelse og lukkede døren efter sig. Han lagde sig på sengen og stille lod tårene falde ned af kinden på sig. Han sagde intet, men et par enkelte snøft kunne nemt høres. Han hadet at han havde stadig en svaghed for 'familie' Dette måtte han nu erkende er lagt sit præg på ham. Han rejste sig der efter fra sin seng efter en time ca. var gået.

Han gjorde sig klar til sin nats underholdning. Det korte og lange blev brugt på utallige skrig og smerte fra manden's side. Fenris grinte og latter kunne nemt høres fra hans værelse. Blandet med skrig og gråd fra manden. Efter flere timer var gået ændret skrigende til stønnen og gråd om tilgivelse. Lyden af piske smæld og gisp fra manden hørtes efter flere timer. Da der ca. var gået 6 timer blev værelset stille, mens man kunne høre en mand der gispede efter sit vejretrækning.

Panthea sad i et stykke efter Fenris var gået, hendes blik stirrede stift ud i det blå, faktisk tænkte hun ikke så meget på hvad der skulle ske efter alt dette var overstået, hun var sikker på at de nok ikke ville se hinanden igen. En mærkelig følelse som hum egentlig ikke havde lyst til have, men de var forskellige steder i deres liv og hun skulle jo også træne Clara. Hun sukkede svagt. Det hele havde ændret sig nu hvor hun vidste hvorfor han gjorde som han gjorde, men de blev nød til at bare at være venner som havde et ansvar for de piger. Hendes hjerte føltes tungt da hun rejste sig, men hun kunne ikke gøre noget ved den andet end at lade tiden gå sin gang. Panthea kunne heller ikke love at hun havde villet blive vis de skulle kunne få noget, Panthea gik når hun kedede sig i sine forhold, men hun kunne om nogen forstå ham og ville gerne hjælpe hans familie til noget bedre, men hvad holdte dem fra at komme igen der ville altid være nogen som ville prøve især når deres far havde så magtfuld en rolle. Var der noget Panthea havde lært så var det alle ville have noget, selv Panthea ville have noget, men det betød ikke at hun nødvendigvis ville dræbe for at få det. Det eneste hun ikke ville have ud var hendes fortid og vis nogen truede hende med den ville gøre alt for at holde dem hemlig selv dræbe.
Hun åbenede forsigtigt døren gik ud af den, det hele virkede malpalceret det med hendes vrede og jalousi, men hun ikke kunne lave om på det og hun vidste at alt havde en ende.
Hende og Fenris kunne starte på frisk som venner. Hun gik stille næsten lydløs ned af den tomme gang. Hun hendes blik var fjern og koldt hun forsatte ned forbi badrummet og videre. Panthea så det hvide stof og åbende døren. Et forskrækket blik mødte hende da hun åbenede døren.

En af tjenste pigerne var der inde og havde holdt øje med Clara, hendes grønne øjne søgte Pantheas og hun gispede svagt og det tydeligt at pigen troede Panthea var en som ikke skulle være der. Hun lignede en der ville skrige, men ikke kunne. Faktisk så troede Panthea at pigen ville besvime fordi hun næsten var mere bleg end Panthea var. Pigen spurgte om gæste ord. Panthea blev en smule forvirret, hvad var det nu Fenris havde sagt ” Alex” mumlede hun og ledte efter det andet ord også kom hun tanke om at det var hans familie som de ord hun skulle bruge og kiggede på pigen ” Alex, Natasja , Abbadon og Vánagandr” sagde hun og pigen virkede lettet over at hun var gæst. Hun gik hen til Clara betrragtede hende. Ligesom Melia virkede hun fredfyldt, men det ville kun vare i tre dage også ville helvede bryde løs og det der Panthea skulle være der for Clara. Pigen så ud til at ville gå og det var hun glad for. Panthea gik hen fandt stol og satte sig på den. Hun vidste at Clara ville have svær tid foran sig låst fast i en krop så ung som Claras måtte ikke være sjovt. Hun fandt svagt Claras hånd og gav den et klem ” jeg vil altid være der for dig” sagde hun lukkede sine øjne.

// siden vi springer videre til Dag; 3 skriver jeg blot når folk vågner op //

Fenris stille stod op om aften. Han havde stille vænnet sig til selskabet med Panthea og Melia. Han havde brugt den første dag for Melia til at hun kunne bruge tiden på at slappe af og mentalt, samt fysisk blive forberedt til denne dag. Han satte hende under muligheden for at arbejde, som en af hans personlige tjenere. Dette var sjældent, da Fenris næsten aldrig havde nogle personlige tjenere. Hans blik faldt omkring sin lille lege kammerat. Manden havde været under 'tortur' da fenris havde brugt de fleste aftener på at lege med ham.

Mandens bagerste partie var, hvis ikke blødende. Fenris havde sidste nat gået lidt for hårdt til værks. Fenris begyndte der efter at tjekke op på manden, som blot så op på ham. Hans arme var lænket fast og hans mund bundet med noget stof for at han ikke skulle skrige. Manden's øjne faldt i skræk da han spottede fenris, mens et lettere smil var på Fenris læber. Han gik over til manden og brugte en smugle tid på at tjekke op på hvordan manden's krop var. Det så ikke ud til at være det slemme. Blot mange blå mærker. Han gik der efter ud af rummet og lukkede døren efter sig.

Specielt efter at havde pakket største delen af hans udstyr væk. Han ville nødig skræmme pigerne. Han gik i retningen af det rum hvor Clara skulle vågne op af. Han ventede dog ude foran døren. Melia havde blevet bedt om at hjælpe til i køkkenet og havde fortalt hende at Clara først ville vågne op imorgen. Fenris tænkte at give Clara en enkel nats forberedelse til at kunne mentalt og fysisk holde til udfordringen og der efter kort tale med Melia. Han sad udeforan og kiggede rundt for at se om Panthea var i nærheden.

Han bankede høfligt på døren, med en varm stemme. ''Må man komme ind?'' Han afventede høfligt, mens han stod og ventede. Fenris havde lagt sin påklædning, som mest af alt bestod af en skjorte, et par rejse bukser og hærded læder støvler. Han havde bedt et par tjeneste folk under vejen til Clara's rum at medbringe hans fange. Han tænkte at blod ville være godt at havde til hende. Specielt efter hendes 3 dages lur.

Panthea havde siddet inde ved Clara det sidste stykke tid, hun var vånget med vildt udtryk i øjnene og man kunne tydeligt se at Clara kæmpede med den brændende fornemelse i halsen, hvilket måtte være svært kæmpe med når man nu var så ung som Clara . Hun rejste sig op gik lidt nervøst hen til Clara ” hør her jeg ved du er sulten, men du ikke springe på nogen i dette hus uden jeg giver dig lov” sagde hun greb pigens hånd fik hende til at rejse sig. Hun hørte Fenris stemme og det sammme gjorde Clara. Clara havde nemt fået sin hånd fri og var på vej hen imod døren. Panthea stoppede hende ved gå imellem Clara og døren ” hørte du ikke hvad jeg sagde” sagde hun advarende, men pigen lyttede og trak sig tilbage. Hun gik hen til døren og åbende den på klem ” du kan komme ind, men det er under eget ansvar” sagde hun  åbende døren. Det var godt Melia ikke var her. Hun åbende døren helt, men sørgede for at stå imellem Fenris og Clara. Hun vidste ikke helt hvad skulle sige nu hvor Fenris var her, men det var mere fordi hun måtte holde øje med Clara, Panthea kunne ikke lade hende spise af nogen anden end manden. Hun gik hen og greb pigens hænder for at kunne stoppe hende vis hun prøvede på noget. Panthea kunne derfor lade sit blik falde på  Fenris igen ” er han klar?” spurgte hun og klemte en smule hårde om Claras hånd.
Panthea havde svært ved at styrrer hende, hvilket gjorde det farligt for Fenris at være sammen med dem, men Panthea vidste at han kunne forsvare sig, hun gik hen forbi Fenris og ud på gangen. For se om der var nogen der ude Clara kunne angribe. Hun var dog ikke sikker, men hun kunne ikke lugte nogen da hvor hun stod. Så hun regnede med det var okay.
De sidst tre dage havde hun skiftetvis været ved Clara og Melia, men til sidst var det nok mest Clara, men hun var vel den eneste der kunne gøre noget. Da hun havde tjekket udenfor værelset gik hun ind igen. Hun stod lidt og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre med pigen vis de mødte nogen, men det kunne de vel se til den tid. Hun betragtede ham og et skævt smil bredte sig på hendes læber ” hvordan har Melia det?” spurgte hun da hun ikke havde set hende i dag. Melia havde hun følt var begyndt at stole på hende. Hun var klar til at gå og det kunne hun også mærke at Clara var. Panthea havde været i huset  sinden episoden og var måske også selv en smule sulten,  men hun kunne holde sig i et stykke tid i nu, men det varede ikke længe før Panthea faktisk skulle jage vis hun skulle holde sulten i skak. Panthea smilede en smule opmuunterene til Clara.
Clara kiggede op på Panthea med et blik sagde at hun ikke kunne vente mere og Panthea ville heller ikke holde dem tilbage, men måske Fenris og hende skulle have snakke først, men hun turde ikke lade Clara være alene så hun gav ingen udtryk så gik bare fremad og regnede med Fenris ville følge efter og vise dem hvor de skulle hen.
Hun ville ikke virke som hun havde travlt, men jo mere de ventede jo mere svær blev Clara at styrer. Panthea måtte sørge for at Fenris på den ene side af hende og Clara på den anden. Panthea glædede sig lidt se manden død, hun var endda glad for at det var Clara der skulle gøre det for så fik sin hævn på en måde. Panthea havde faktisk dræbt den største svin af dem alle nemlig manden far kroen.

Fenris spottede stille hendes stemme og kiggede kort ind til at spotte en ny født vampyr. Han vidste at dette vil blive en udfordring og stille hviskede. ''Vi har en fri adgang fra rummet her til mit hobby rum. Jeg har tænkt mig at vi lænker manden til vægen foran Clara, så hun har et let bytte til at starte med. Clara. Hvis du kan høre mig. Melia har det fint. Vi vil føre dig til et sted hvor du kan spise i fred. Hvis du er mere sulten, må vi først sikre at du kan holde din tørst tilbage. Jeg ved du er sulten, men hold fokus og sikre at dit fokus på dit bytte og jagten vil være færdig. Mig og Panthea er her for at guide dig. Panthea er din skaber og jeg er den der har ført dig til min faders hjem. Du er i sikkerhed. Men du må holde dig i ro. Okay?'' Hans stemme var rolig og han holdte manden op. Han havde altid en afstand på 2 meter fra Clara, så Panthea havde afstand til at reagere. Han førte dem stille afsted, mens Fenris åbnede døren og gik i retningen ind til hans hobby rum forbi hans eget værelse.

Hans værelse var fyldt med forskellige malerier. Oven over hans seng, lå et billede der bestemt trådte sig ud blandt de mange illustrationer.

Største delen var tegninger og forskellige malerier af mænd og kvinders kroppe og indre organer på kroppen. Der iblandt musklerne og nerverne. Han gik hurtigt ind og lænkede manden til vægen så hurtigst muligt. Fenris der efter lagde hånden på sit våben skaft, så han var klar til at forsvare sig, hvis Clara valgte at angribe ham. Dog hvis hun smagte hans blod ville hun jo blot blive mere... indebrændt efter sex. Så måske var det en god ting? hvem ved. Fenris tænkte ikke så meget over den tanke og sikret sig mere på at holde sikkerheden iorden blandt dem. Men også at sikre Clara ikke stak af.

Han så tilbage på de andre. Hobby rummet var stort nok. Fyldt med forskellige kæder og et par låse. Hans blik faldt i retningen hvor han forventede Clara og Panthea stod og prøvede at forbeholde sikkerheds afstanden på de ca. 2 meter. Han så over på Panthea og Clara, mens han stille smilede varmt.

''Dette er dit første bytte. Manden som var blandt dem der lagde dig og Melia i fangeskab. Han er dit første bytte. Husk at sikre at du ikke forspiser. Jeg ehm.. gætter lidt det er ligesom os dæmoner. Så jeg går kun ud fra dette. Hold din sult tilbage. Sikre at nyde blodet langtsomt så du ikke ehm.. Drikker det for hurtigt og sikkert nok kaster det op igen.. tror jeg.. ehm.. Panthea du har mere styr på dette end jeg'' Fenris stille smilede varmt og stod stille tilbage. Hans blik forblev på hende, mens han afventede Clara fri tilgang til sit bytte.

Billedet over sengen:

Panthea sørgede hele tiden for at have godt fast i Claras hånd for at hun ikke skulle smutte og gå helt amok, med hvem end der var nærheden. Hun smilede svagt. Tanken om at manden ville møde sit endeligt gjorde hende glad. Panthea havde svært ved at tilgive og havde man først gjort hende til en fjende så havde en fjende resten af livet. Hun lagde ikke så meget mærke til omgivelserne før de nåede et værelse med et ret så utroligt billed imellem de mere bizarre. Hun forsatte uden at komentere på Fenris værelse forsatte hen imod hans hobbyrum. Manden så ud til havde hygget sig med Fenris han havde blå mærker hist her på hans krop. Da han så Panthea blev hans øjne smule store, måske han troede at det var hende som skulle dræbe ham. Hun elskede se frygten i sine offer, men det var nu ikke hende der skulle dræbe ham. Hun tog Clara med hen til ham og blottede hans, hals, hun lod svagt fingerne glide ned over den for vise Clara hvor hun skulle bide ” du bider ved halsen ved pulsåren og så suger du, jeg vil råde dig til drikke til hals ikke føles tør og øm” sagde hun og slap Claras hånd. Manden kiggede på Clara som nærmede sig, manden gik fra være bange til at være rædselsslagen. Panthea trak sig en smule væk og idet Claras tænder borede igemmen halsen ændrede Pantheas øjne en smule farve, men hun bed tænderne hårdt sammen. Hun kunne godt vente. Hun kiggede ned i jorden og lukkede øjnene ganske kort og hun havde igen styr på sig selv.
Det heldigt at hun var så gammel som hun var, for det betød nemlig at hun kunne styrer sig bedre end de unge. Hun skulle ud jage i aften hun blev nød til det. Panthea så hvordan Clara sugede livet ud af manden hun sikker på at hun ikke ville stoppe end til han var død og ganske rigtigt, manden var død og Clara kiggede på Panthea ” mere” sagde hun tog nogle skridt imod Fenris. Panthea blottede svagt sine tænder gik ind foran ham ” hvad var det jeg sagde” sagde hun og kneb øjnene sammen. Clara skulle være ekstrem modig eller mere dum for at gå op imod en ældre vampyr som Panthea. Clara trak sig endnu en gang væk. Hvad skulle de gøre når Panthea ikke var der, når hun skulle ud og jage måske hun skulle tage pigen med, men der var så mange mennsker der ude som ville være i fare vis ikke pigen tog sig sammen og holdte sulten i skak.
Panthea tog igen pigens hånd i et hårdt greb, hun trak hende med udenfor lukkede døren for at tage en snak med Clara ” du bliver nød til at styrer dig jeg ved hvor svært det, men du bliver nød til det, for ellers kan jeg ikke tage dig med på jagt” sagde hun halvt hviskende velvidende at Clara hørte som om de snakkede sammen som normale mennesker. Derefter åbnede hun døren så Fenris kunne komme ud.

Fenris stod blot og blev mere facineret. Hans tanker faldt omkring hvordan Clara begav sig i nærheden af sit bytte og borede sine tænder i sig. Do så han der efter på Panthea, som så ud til at blive.. sulten? Han gik om bag hende og hviske hende i øret, mens han lagde sin hånd tæt på hendes kind. ''Drik hvis du har brug for det. Jeg har brug for dig at være i 100% tilstand. Eller i hvert fald nok til at gå på jagt.'' Hans blik var bestemt og hans stemme var lavmældt og hviskende, så han ikke forstyrrede Clara. Hvis Panthea ikke ønskede at drikke gik han blot tilbage til der hvor han stod. Blot for at sikre at Panthea havde bedre fri adgang til Clara.

Hvis Panthea drak fra Fenris ville han nok smile en smugle, men ikke sige det største. Et sår på hånden var ikke så slemt, men at lade en ven drikke og være helt klar i hovedet var bedre end en sulten og afhungred. Hvis hun drak fra hans hånd og havde taget det hun havde brug for, ville Fenris gå tilbage til der hvor han stod og blot observere.

Da clara vendte sig rundt og så på Fenris, med ordne 'mere' smilede han lidt og så over på Panthea, mens 2 cm klinge blev trukket op fra sværdet. Sværdet nu afslørede en sølv belægget klinge, mens blikket forblev tilbage på klara. Han var klar i tilfælde af at Clara ville angribe, men lod Panthea tag commandoen.

Da hun hev Clara ude foran døren satte han sværdet helt i skeden igen og gik der efter over og satte sine hænder på på hans hals. Han var død, hvilket passede ham fint. Han havde allerede udtrukket alt den information han havde brug for fra ham. Han drejede blikket tilbage på døren der blev åbnet og stille gik i retningen af døråbningen, med hånden på sværdets skaft. Hans blik faldt på Clara. ''Jagt skal nok komme. Du klarede det flot Clara.'' Et let smil faldt på Fenris's læber, mens han der efter så på Panthea. ''I begge to ser ud til at være sulten. Lad os gå på jagt i en af byerne, som ligger i udkanten af Doomsville City. eller skal vi tag TerrorVille District? Kroen Det Vilde Svin er fyldt med folk der har oplevet ulykken.. så det passer fint hvis vi begiver os der ned og får nogle folk der. '' Hans stemme var rolig, mens blikket der efter faldt på Clara. ''Clara, Melia er her stadig. Hun er lidt bekymret for dig, men sig til hende at du havde spist. Hun er i øjeblikket i køkkenet, men jeg taler med hende for at sige at du har brug for at gå en tur. Vi bliver nød til at sikre at du kan stille vænne dig til at være blandt.. ja.. blod dunke som mig fx.'' Et lettere smil faldt stadig på Fenris's læber og han virkede halvt, som om at den måde han talte til Clara var en mindre grad af 'faderlighed' eller måske bare en andelse bekymring?.

Panthea rystede på hovedet da han tilbød hans blod, hun kunne styrer det, hun var stærk, men han havde også ret vis ikke hun snart fik noget blod ville hun blive svag. Hvilket hun hadede, svaghed var for hende ikke en mulighed. Panthea hadede svaghed undtagen når den kunne logge nogen i en fælde, det var derfor at hendes spinkel krop var så god til nare folk med, desuden var hun også en god skuespiller folk opdagede som regel først hendes skuespil for sent. Hun lyttede til det han ellers sagde smilede ” det lyder som en god idé” sagde hun mærkede den nagende fornemmelsen i hendes hals. Hun skulle jage, men hun kunne nu også vente vis det var, med  det han sagde næst,  kunne hun ikke undgå og se overrasket ud. Panthea jagede normalt alene så alt det de skulle sammen var nyt for hende. Panthea vidste godt hun skulle have Clara med, men Fenris overraskede hende at han ville med, velvidende at han kunne blive Clara næste måltid. Hun smilede svagt nikkede et elegant nik, hun havde meget se til og havde næsten glemt hvor meget det krævede at være ny vampyr. Hun vidste med samme at hendes arbejde var lagt ud for hende og det ville blive en lang tur for Clara og Panthea. Hun havde aldrig i sit liv troet at det skabe nogen ville kræve så meget arbejde. Det var næsten som at have kæledyr. Panthea ånede lettet op, da han havde fjernet sit sværd. Lige som hun beskyttede Fenris fra Clara, ville hun ikke tøve med at beskytte Clara imod Fenris. Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle kalde følesen, fordi hun  ikke så sig som en mor for Clara og Melia, men måske mere deres beskytter.
Panthea kunne se på Clara at hun blev glad for at høre om Melia, men Clara vidste også godt at det var for farligt at se hende som hun var nu, men bare det at høre hun okay fik Clara til slappe mere af. Hun havde ikke regnet med at være vampyr ville være så svært, Panthea fik det til at se så nemt ud. Trangen og den brændende hals var svær for hende at kæmpe med. Hun gav Panthea hånd et hurtigt klem da de begyndte snakke om jagt. Clara havde aldrig jaget noget i hendes og frygten bredte sig stille i hende krop, men Clara vidste også at hun blev nød til at lærer det. Clara. Hun kiggede undskyldende op Fenris da han begyndte snakke om blod poser, hun vidste at han også havde ret. Hun kunne dræbe dem alle på sin vej bare fordi hun var sulten.

Fenris smilede lidt og der efter gik i retningen af køkkenet. Hans blik var fast i retningen imod køkkenet. Han efterlod dog rummet Clara og Panthea stod i med sætningen ''Jeg for hyret et par tjeneste folk til at skygge os og 'rengøre' når vi er færdige. Der efter går jeg ned til Melia og fortæller vi går en tur og at jeg hilser fra ig Clara og forsikre hende at du har det fint. Vi kan mødes i nærheden af Det Vilde Svin eller udeforan hoved døren her til hjemmet. '' Fenris havde fortsat ned langs korridoren, mens blikket lagde sig på Melia da han nåede til køkkenet.

Hans blik faldt omkring hvordan Melia stille lavede aftensmad. Hendes fokus havde ændret sig en smugle. Men hun så ud til at havde genvundet former. Fenris måtte selv indrømme at hendes form, som før var spinkel og magre. Havde stille ændret sig til en fremragende og næsten halv sund krop. Der var stadig meget at arbejde med Melia, men det måtte ligges til dag timerne, mens han arbejdet om natten for at hjælpe Panthea og Clara.

Han stillede sig over ved siden af hende og smilede varmt. ''Melia. Jeg har nogle gode nyheder.'' Mela så straks på Fenris og havde et større håb af et udtryk på hendes ansigt. Hendes øjne faldt undersøgende rundt i rummet. Hun havde en slags fornemmelse af at det ville være om Clara, mens hun der efter rettede blikket på Fenris igen. ''Clara er vågnet, men hun har taget en gå tur. Der er mange til hun stille skal få styr på. Når hun har fået styr på dette, så vil vi genforene jer og snakke sammen. Men lige nu må jeg hjælpe hende med at få styr på de sidste detailjer. Derfor beder jeg dig om at vær toldmodig. Hun er igang med en svær.. processe. Så... Jeg ville blot hilse fra Clara og sige fra hende. At hun har det godt. Hun er vågen og hun glæder sig meget til at se dig igen. Hun har også selv været bekymre..'' Fenris nåede ikke at tale færdig, før Melia stille omfagnet ham. Han mærkede på sin skuldre hendes tåre der faldt på hans. Hun snøftede og lød lettende, som var det noget hun havde gået og tænkt meget over.

Fenris nussede hende på ryggen og holdte hende tæt hos ham. Hans anden hånd strøj ned af hendes hår, mens han stille hviskede. ''Så så Melia. Du er en stærk pige. Du skal nok klare den okay? Mig og Panthea er her for at hjælpe.'' Han fortsatte med at holde om hende i et lille stykke tid, før fenris stille lagde hænderne på hendes skuldre og bukkede sig i øjenhøjde. ''Jeg vil bede dig om at være stærk. Ligesom Clara har været stærk for dig, må du være stærk for hende okay? Du skal nok klare den.'' Han kyssede hende blidt på panden og der efter rejste sig op og gik i retningen af døren. ''Når jeg kommer tilbage, vil jeg fortælle dig lidt mere om det. Men vær en god pige og vent her. Bare rolig. Du er i sikkerhed. På mit værelse er Mali og Rex. Mine to personlige kæledyr, som allerede nu har du duften af dig og en mindre del af mit spyt på din pande, som de kan genkende. Du vil blive beskyttet af Rex. Oh.. og du skal ikke være bange for dem. Rex er en kæmpe bamse og Mali er en fluffy pels boldt.'' Hans stemme var stadig en afart af faderlighed, mens han stille fortsatte videre ud af køkkenet og i retningen af hoved døren for at se om Panthea og Clara stod der.

Panthea syntes det var meget at gøre ud af det, men det var vel bedre at sikker end ikke at være det. Hun kiggede på Clara, hun måtte teste hende og derfor gav slip på hendes hånd efter Fenris var gået, hun var nød til at stole på at hun kunne stole på Clara, men Panthea kunne alligevel ikke lade være med at tro hun ikke var klar til det, men hun skulle jo lære det og det kunne vel lige så godt være nu som det kunne være senere. Hun gik imod døren ” kom med” sagde hun til Clara, men da de kom ud gangen tog Clara igen hendes hånd, Panthea gav den et klem og smilede svagt. De gik ned af de tomme gange, Pantheas tanker røg igen ud i rummene og hvordan kunne hun overhovedet havde tænkt sig at dette ville gå, men hun måtte bare stole på at Clara kunne få det til at virke. Panthea stoppede for hun kunne ikke helt huske hvordan man kom hen til døren. Hun valgte den rigtige dør og åbnede den. Hun havde brug for luft og alt det nye med at de skulle jage sammen gjorde det også svært for hende for hun var vant til at jage alene. Panthea stod og nød den friske luft og det var først gang siden hun havde forvandlet Clara at hun havde været udenfor.
Panthea betragtede Clara som så ret spændt ud, hun lignende en der ikke kunne vente, men de blev nød til at vente på Fenris, et svagt smil satte hun sig på hug hun bredte sine arme så Clara kunne omfavne hende og Clara fattede hurtig en hentydning og lagde sig ind i hendes arme ” jeg ved det er svært, men når vi skal ud i aften bliver du nød til holde igen” sagde hun og lod svagt en hånd glide gennem hendes hår så hun følte sig tryg. Panthea havde aldrig troet at hun kunne lide børn. Hun sad med Clara et stykke tid før hun rejste sig ” du skal nok klare det” sagde hun og et svagt smil bredte sig over hendes læber. Lige som Panthea nok skulle klare dette her .Hun kunne godt mærke at hun havde været alene længe, måske det var på tide at være lidt mere sammen med nogen så længe at de ikke spurgte om hendes fortid kunne vel godt sammen med folk vis ikke de var for mange. Panthea rejste sig op smilede svagt, hun var sikker på at Clara nok skulle klare sig. Det hele virkede stille og rart nogen ville nok sige at det var for stille, men for Panthea var det altid rart med stilhed, for hende havde altid været sådan efter at hun blevet vampyr.
Hun blev lidt utålmodig, hun syntes at Fenris var langsom, hun rakte ud efter Claras hånd og overvejede om de skulle begynde at gå velvidende at han nok skulle finde dem. Hun havde nu også bestemt at hun ikke ville gå så stærkt at han ikke kunne følge efter. Hun havde mindre fast greb i Clara, Panthea blev nød til at stole på hende. Hun begyndte at gå, men stoppede da hun ikke huske hvor de skulle mødes. Hun kunne ikke huske om det havde aftalt om det var kroen. De skulle eller hvor det var, men de fandt de vel ud af så satte kursen imod kroen.

// stopper vi her, for at lave en pæn afrunding også starter Del 3? og beklager for det korte svar :l//

Fenris skyndte sig igennem korridoren. Han havde godt nok vidst at han brugte noget tid, men han havde ikke forvented så lang tid. Han havde fået en af tjeneste folkene til at sætte hans vandre taske klar ved døren. Den blev dog først lagt der efter at Clara og Panthea havde forladt huset, da tjenestefolkene var lidt... bange for at være den nye vampyr's næste middag, samt også at de nok også ville blive Fenris's middag, hvis han fandt ud af at de havde lagt op til samtale med Clara. Fenris fortsatte kurs mod hoved døren og samlede sin rejse taske op, som stod klar. I tasken lå der det værse han havde tænkt at bruge på jagten. Han kom ud af døren og så sig kort omkring.

Duften var ingen steder af Panthea eller Clara. Så de havde nok allerede forladt stedet hurtigere end han havde forvented. Så han tænkte at de ville mødes på Kroen 'Det Vilde Svin' Han fortsatte videre ned af gyderne, mens blikket faldt rundt for at tjekke mulighederne for at spotte Clara og Panthea. Han syntes at spotte en kvinde i mørke klæder dreje om hjørnet, med en i hånden, men var ikke sikker. Han fortsatte og prøvede halv hurtigt gå gang at nærme sig det par.