Is this forbidden love? (Somdev)

somdev så på den yndige kvinde som måske var blevet hans kæreste nu? ha var ik rigtig sikker på det, men han var sikker på en ting, han var forelsket i hende, og ville altid være det, han mærkede hendes læber og kyssede blidt og kærligt igen, ''kasadra betyder det, du vil være min engel?'' spurte han nervøst og kærligt,han lod sin hånd flitte fingre med hende og ville ikke rigtige give slip på hende igen, hun betød utrolig meget for ham og han var helt klart klar til at binde sig til hende hvis hun ville binde sig til ham... han håbede hun ville være han engel som han ville beskytte for alt i verden, hun betød alt for ham....

Hans engel? Ordende fik det til at kildre i hendes mave og det varmede hende indvendigt. Men hun var ik så vild med engel, fordi de væsner kunne være ret så bidske. Kasandra havde oplevet en enkel gang hvor der var en engel der blev rasende. Hun håbede ik på at se det igen lige foreløbig. Desuden virkede det forkert, at en dæmon ville kalde hende for en engel. Var det ik meningen at de to racer skulle hade hinanden. Hun så ind i hans øjne med et skævt smil på læberne.
*Jeg vil ik være din engel,* Hun håbede lidt på at han kunne se i hendes øjne at hun ik var færdig med at snakke, for hun ville ik såre ham. Men en engel var ik lige det hun helst ville samlignes med. Hun kiggede ned på deres sammenflettede fingre og gav hans hånd et stille klem, *Men jeg vil være din!* Nu kiggede hun på ham igen med et glad smil.

somdev så på hende, han blev trist da hun sagde hun ik ville være hans engel, men lyste op af glæde da hun sagde hun gerne ville være hans, det gav en kilder i maven over at hun ville være den han ville forkæle rasten af livet, han smilede stille og så på ham med et smil på sine læber, og rørte hendes kinder blidt, han gik tæt på hende og kyssede hende på munden med et smil på sine læber, han stopper blidt deres kys og går sammen med et hende og smielr stillle og kysser hende hende på kinden og nyder det og smiler stillle...

Kasandra kunne ik lade være med at smile. Hun havde næsten lyst til at hoppe af glæde, da hun så hans smil. Den var måske lidt led, da hun sagde hun ik ville være hans engel, men hun havde brug for at vide hans reaktion. De ville sikkert ende med at få problemer senere, pga hun var elver og han en dæmon, men hun var lidt ligeglad.
Hun var dog stadig på vagt, da hun begyndte at gå mod elverbyen, og spejdede ud i skoven. Men hun kunne ik lade være med at holde sine øjne fra ham. Hun kiggede stille på ham, observerende. Hun kom i tanke om at hun egentlig ik vidste noget om denne mand som nu havde taget hendes hjerte, og hun ville gerne vide alt hvad der var værd at vide om ham.
Hun smilede til ham og sagde så, *Fortæl lidt om dig selv.* Hun klemte stille hans hånd, som hun havde gået og holdt hele tiden. Hun var bange for, at hvis hun gav slip, at han så ville forsvinde.

Somdev smilede, han så på sin vindunderlig kæreste ''tja, da jeg blev født, døde min mor, så jeg voksede op uden en kærlig mor, da jeg var omkring 5 begyndte min far at lære mig etikette om hvordan jeg skulle tale til en pige, som dig min smukke, han sagde altid hvis man ikke elsker vil man aldrig blive elsker, da jeg omkring 7 begyndte min far at holde mange fester hvor jeg bare var pynt til den fest jeg var ikke elsket, nogle år sener fortalte han mig det var min skyld min mor døde, han gjorde alt for at få mig til at ha det dårligt med mig selv, da jeg blev 17 fik jeg af vide af min far, at jeg havde en lillesøster men at hun var menneske, så tog min far væk, og jeg tog ud for at lede efter hende jeg havde kun et billede af hvordan hun så ud som baby, og jeg fandt hende efter århundredes søgen, sandt jeg min søde lillesøster, som er blevet voksen har fået kæreste og har fået et barn, mens jeg intet har vidt og kunne være der for hende, også ja så møder jeg mit livs kærlighed her idag, og får hende til at blive min kæreste'' sagde ha kærligt og kyssede hendes pande blidt og holde om hende med et smil...

Hun lyttede intenst til hans historie og blev lidt foraget over hvordan hans far havde behandlet ham. Det blev ik bedre da hun hørte at han ik havde vidst om sin lillesøster. Hun relatere lidt til det, men der havde det bare været hendes storesøster hun ik havde kendt. Men stadigvæk, det var da ingen måde at behandle sin søn på. Hun kom ubevidst til at klemme lidt hårdere om hans hånd, men løsnede grebet, da hun indså sin handling.
Hun så på ham ud af øjenkrogen, men var stadig på vagt overfor farer i skoven. De var trods alt ved at nærme sig byen. Da han sagde han havde fundet sin søster og hvordan han snakkede om hende, så kunne hun høre at der var noget i hans stemme, men hvad det var var hun ik sikker på. Hun kunne dog ik holde smilet væk, da han snakkede om hende. Hun stoppede og vendte fronten mod. Kysset på panden føltes som det var brandt fast, da hun stadig kunne mærke hans læber mod den.
Da han holdte om hende og hun så hans smil kunne hun ik lade være. Han læber så så indbydende ud. Hun lagde sine arme om hans nakke og trak ham ind til et kys. *Har du så stadig kontakt til din lillesøster nu?*Spurgte hun da hun trak sig lidt tilbage. Han skulle jo have lov til at svare. Hun sendte ham et smil.

den unge flotte dæmon smilede kærligt til sin dejlige kæreste, ''ja vi har stadig kontakten og har også sat til hende at hende og hendes familie og mere end velkommen til at flytte ind i min villa, det er du også hvis du har lyst smukke'' sagde han, ''eller du er i hver til fald altid velkommen lige meget hvad, står min dør altid ååben for min dejlige pige'' sagde han kærligt og kyssede hendes kind mens de gik vider da de måtte se at komme der hen, det var da også på tide han fik en kæreste syns han selv...

Kasandra kunne ik lade være med at sukke. Der kom det store problem. Han bor ude for skoven, og Kasandra kunne ik forlade skoven i længere tid, og hun kunne ik rigtig sige til ham at han skulle flytte herind, da det puttede ham i fare med hht. de andre elvere i skoven. Hun ville ik ødelægge stemningen, så hun trak stille i hånden og viste ham vejen mod højre. *Hvor er din villa henne?* Spurgte hun mens hun ledte ham via en skjult sti i udkanten af byen. Hun lyttede til træerne, for de ville kunne advare hende hvis der kom nogen gående imod dem.

somdev så ned, han så på sin elskede kasandra, ''i ashen wood forest'' sagde han blidt og nussede hendes kind blidt.. og hende shånd, han gik den var hun trak ha, hun smielde bare over at han havde fået en så dejlig kæreste som hende, hun var da vidunderlig det var der inden det kunne tage fra hende, han var da en heldig fyr, at kunne få hende,
somdev så på hende det lange hår den bløde hud, alt det han drømte om i en kvinde det var hun, det var helt ufatteligt at en dæmon som ham, ville finde den perfekte pige på en dag hvor han var meget sårede det undrede ham dog lidt...

Det var det hun havde frygtet. En skov et stykke væk fra hendes. Hun nød alle hans kærtegn og hans smil lyste hendes dag op. Hun ville ik tænke på deres adskillelse nu, hvor de var sammen, men hun vidste at de blev nød til at snakke om det på et tidspunkt. Hun løftede deres sammenflettede hænder op og kyssede hans håndryg stille.
Hun havde lyttet til træerne under hele turen, og nu hørte hun det hun havde håbet på at undgå. *Elvere er sjove væsner. Prøv at se den elver der, deres tøj bliver kun mere og mere mærkeligt.* Træer snakke for det meste kun om oplevelser der ligger tæt på og noget der sker nu. Derfor var det vigtigt altid at have ørene åbne, så hun kunne komme og hjælpe så hurtigt som muligt. Hun lyttede nu efter fodtrin, og hun kunne rigtigt nok høre at der kom nogen.
Hun trak Somdev om bag nogle buske og ned på hug. Der kom en af de unge piger gående forbi, hendes lange mørke hår var sat op og øre spidserne var blottet. Hun kiggede over på Somdev og ventede på at at den anden elver pige var gået. *Hvilken dæmonrace er du? Undrede mig bare lidt over det.* Hun sendte kun sine tanker til ham, så hun var sikker på at der ik var nogen der opdagede dem.

somdev ville give alt i verden for at kunne leve med hende, ''jeg er en blod dæmon'' sagde han blidt og nussede hendes hånd blidt, og lod sine læber stjefe hendes kind, ''jeg kan også flytte hjem til dig smukke?'' spurte han, han ville jo gerne være hos hende, så kunne han jo gi huset til sin søster. hun ville nok ha mere brug for det end han havde, så kunne hene og hendes lille familie jo flytte der ind og få et godt liv sammen der...

//sorry for det korte indlæg, har lidt problemer med nogle ting lige for tiden //

//Det er iorden. Jeg håber bare at tingene løser sig selv ^^//

Da den anden elver var væk kiggede hun på Somdev. Hun vidste ik meget om blod dæmoner, men det hun vidste passede slet ik med hans opførsel. Det forvirrede hende lidt. Var det ik meningen at blod dæmoner altid prøvede på at vise deres styrke og og var meget brutale. Nå, det havde hun ik tid til at tænke på. Hun lænede sin kind ind mod det kys han gav hende, men ellers trak ham med sig op og ud af busken. De var næsten hjemme hos hendes forældres hus. Mon hendes bror var hjemme? Hun kiggede på ham, inden hun begyndte at gå stille og roligt, sådan så han kunne følge med.
*Jeg ved ik lige hvor godt det er, for mit hus ligger tæt på byen og de andre elvere er ik så vild med andre racer.* Hun sukkede. Nogen gange hadede hun de andre elvere for deres arrogance. *Desuden så er mit hus ik ret meget et hjem, da der ik er nogen møbler der.* Hun skævede til ham og tog så hans hånd og gav den et klem. De kom hen til et træ, hvor der var nogle trapper op.
*Dig først, men vent uden for døren.* Hun ville gerne gå bag ham, hvis han nu skulle snuble eller noget andet, pga hans sår. *Jeg er lige bag dig.*Hun så stille på de bandager hun havde givet ham på. Hun skulle helt klart lige få det rettet når de kom op hendes værelse.

Somdev var meget glad for sin nyfunde kærligt, hun var det smukkeste han nogle sinde havde set, og hun havde også en smuk personlighed... hun var alt det en dæmon af hans kaliber kunne ønske sig, han så på hende, ''skulle jeg har taget blomster med til sviger familie'' jokede han sådan lidt i sjov og det kunne man godt høre på ham, han smilede mod hende, ''okay, men jeg er alså ikke god til at møde andres forældre smukke'' sagde han og ventede der oppe på hende med nervøsitet... han så ud over skoven og smilede, ''wow hvor er det en smuk udsigt men ikke så smuk som min smukke blomst kasandra'' sagde han kærligt med et smil på sine læber... han elskede hende virkeligt, og det håbede han virkelig også hun vidste.. for det ville sårede ham hvis hun ikke vidste det,

Kasandra gik stille op bag ham, mens hun hørte ham snakke. Hun smilede et skævt smil, da han lavede kommentaren om svigerfamilien.
*Hvis du er heldig så er familien ik hjemme.* Hun kom op på siden af ham og blinkede med det ene øje og trådte så frem til døren. Der var ik så megen støj inde fra huset, da hun åbnede døren. Hun drejede roligt hovedet og så tilbage til Somdev, den første fyr der fik hendes hjerte til at flakke når hun så på ham. Hun sendte ham et opmundrende smil og skubbede så døren helt op. Hun stillede sig i døråbningen og lod ham komme ind og lukkede døren efter ham. Da hunhavde lukket døren gik hun igennem den korte gang og havnede i stuen. Der sad Meric på den lille grønne sofa og ventede på hende. Hun sendte ham et smil og gik hurtigt gennem stuen og stod i døråbningen ud til køkkenet. Der sad hendes mor, far og lillebror og så på hende. Kasandra så alvorligt på dem og lavede så tegnene til at sige,
"Jeg går ind på mit værelse. I skal blive ud af mit værelse!" Hun så på sine forældre og ignorede lidt sin bror.
"Hvad er det din 'såkaldte søn' siger angående en dæmon? Du ved hvad vi mener om deres race." Hendes far så strengt på hende. Kasandra sukkede og vendte ryggen til dem, og gjorde det hun vidste de hadede mere end noget andet. Hun talte til deres sind. *1. Det er ikke vigtigt og 2. det kan vi snakke om senere.* Hun så efter Somdev og håbede på at han ik havde fulgt efter hende.

//Undskyld tiden og hvis deres er stave fejl. Har ik vænnet mig til min nye computer endnu.

Somdev havde gået efter hende, og hørt alt hvad de sagde men han var ligeglad så lange han kunne være med den kvinde han havde elsket fra først øje kast var han lykkelig som et lille spæd barn, ''hvor er dit værelse smukke?'' spurte han med et smil, han tog hendes hånd lidt han var utrolig glad for hende og havde ikke i sinde at lade nogle som helst tage hende fra ham,
Endelig var han forelsket i en pige smukker en solen selv, med de smukkeste øjne som skinede som to smukke stjerne i han liv, han var glad for at have hende hos sig, hun var hans livsglæde hvis hun ikke var kommet ind i hans liv var han nok ikke den glad dæmon som han var nu,
han var lykkelig og det var tydeligt at se, han så hende i øjnene og smilede mod hende, ''du den smukkeste pige i verden'' sagde han i hendes øre og smilede...

//det helt okay, og undskyld for det langsomme svar også at det ik er så langt... //

Kasandra så at han stod ik ret langt fra døren, men lige uden for synsvinkel af hendes forældre. Hun gik hen til ham og lod ham tage sin hånd. Hun smilede tilbage til ham, og hun følte sig hel igen. Hun lagde ik mærke til at da hun var adskilt fra ham da hun snakkede med sine forældre, at hun nærmest var gået i to, men hun mærkede det da han tog hendes hånd.
*Og du er den sødeste fyr jeg nogensinde har mødt* svarede hun igen, og hun sagde det kun til ham så de andre ik hørte det. *Kom* Hun trak stille i hans hånd så de stod ude i gangen igen. De gik ned af gangen og drejede så en gang. På væggene var der malede billeder af Kasandra og hendes familie, både samlet og enkeltvis. Der var også nogle få naturbilleder og væggene var samme farve som træet. Om hjørnet var der en trappe der gik op ovenpå, hvor Kasandras værelse. Hun gik lidt foran da trappen ik havde plads til to personer ved siden af hinanden, men hun gav ik slip på hans hånd. Da de kom op tog de døren til venstre, da den højre dør var til hendes lillebrors værelse og den nederste dør var til hendes forældre. Inde på værelset var der en stor seng der stod i midten af værelset og et vindue ovenover med et grønt stykker stof der dækkede. Der var også en lille komode ved siden af døren, hvor der var nogle bøger om medicin, naturen og dyrene.
*Der er ik så meget herinde, men der er nok. Lægger du dig ik lige på ryggen på sengen? Jeg vil gerne se til dine sår* Hun sendte ham et varmt smil og gav hans hånd et klem inden hun gav slip og gik over til komoden. Inde bagerst var der et lille first aid kit, som hun tog frem og lagde ovenpå og åbnede den.

//Det er helt iorden Det skal nok komme igen ^^//

Somdev smilede, ''det mere lyst end der hvor jeg bor hehe, jeg er glad for at jeg har mødt din min blomst'' sagde han kærligt med et smil på sine læber og slappede af og så på hende med et smil på sine læber og slapper af, han gjorder som hans elskede havde bedt hende om, lagde sig på ryggen på hendes seng, utrolig blød når man tænker over det, han smilede og tog selv forbiningen af og så på hende,og lå endnu engang i bar overkrop, hun smilede blidt og roligt mod hende, der var ingen tvinlt hun var den skønjomfru han havde ventet på i hele sit liv,
han havde ledt efter en han kunne leve og forkæle men først nu har han fundet hende og han er glad for han fandt hende... for nu kunne han rigtig forkæle hende, ''smukke hvilken blomst er din ynglings?'' spurte han kærligt til når han ville overraske hende på et tidspunkt, som en lille gave...

Hun kiggede over skulderen og sendte ham et glad smil og så at han selv tog forbindingen af. Hun valgte at snakke lidt, bare for at få sine tanker væk og tog så de ting hun havde brug for.
*Min mor var den der indrettede mit værelse, men jeg var aldrig tilfreds med det, så jeg rykkede selv om og efter jeg forlod dem, har hun bare ladet det stå* Hun satte sig på siden af sengen. *Min ynglings blomst er den sjældne drageblomst. Jeg har kun set den en enkelt gang, men den er smuk. Bagefter kommer der Guldstjernen. Den er lidt mere kendt, men meget lille og svær at se.*Hun så ned på ham med et smil, inden hun kiggede på sårene. De var brede og tydeligvis været dybe, men det var de ik så meget mere.
*Ufatteligt at han begyndte at gå rundt bagefter. han burde have mistet så meget blod at det havde slået ham ud i dage.* tænkte hun for sig selv. *Det her kan komme til at gøre ondt* Advarede hun ham, mens hun tog en serviet og puttede noget cream på som skulle rense og hjælpe med at hele og puttede det forsigtigt på hans sår.
*Har du nogen sinde været sammen med en anden pige?* Hun spurgte simpelthen fordi, at hvis det gjorde ondt så afledte det muligvis hans opmærksomhed.

somdev smilede, ''så må vi se om ejg kan få lavet noget ud fra det'' hviskede han med et smil.. hanlagde sig helt ned og bed sig i læben da hun rensede sårede, han så op i loftet det sklle nok gå alt sammen hun så på ham, ''mig... nej du min første pige'' sagde han glad o så på hende, ''har du været sammen med anndre fyre?'' spurte han kærligt med et smil på sine læber...

//jeg er virkelig ked af det korte indlæg //

Hun kunne ik lade være med at le lidt, da han sagde at han ville lave lidt om på det og sagde så *Så ville det være bedre hvis du prøvede på at få noget ud af mit hus istedet. Vi er kun her som en nødløsning, da jeg ik har de ting jeg skal bruge, hjemme hos mig.*
Hun kunne godt se at det gjorde lidt ondt på ham og sagde undskyld med sindet. Hun fortsatte dog med at rense det og da hun var færdig med at inspicere det, besluttede hun sig for, at det ik havde brug for sting. Hun lagde et lille lag creme over som skulle hjælpe med at få det til at hele og kiggede så på ham.
*Der har været nogle få fyrer, men det har aldrig været alvorligt eller langvarende. Jeg tror det er fordi, at jeg ik er særlig smuk af elver standard.* Hun sendte ham et smil og fjernede det til oversiddende creme med en serviet, fra sine hænder.

han ville sætte sig op men kunne ikke, ''du skal ikke hakke ned på dig selv smukke, du er den smukkeste pige jeg nogle sinde har set, og den smukkeste pige nogle ander nogle sinde vil se jeg er ligeglad med hvad din mor og far siger til vi er sammen, jeg har aldrig holdt af nogle andre så meget som jeg holder af dig, jeg vil gi mit liv for at søre for sin sikkerhed'' sagde han kærligt og tog hendes hånd og kysser hendes på håndryggen med et smil på sine læber... ''dit hår er smukt dine øjne er smukke dine læber er yndige din hud er silkeblød jeg elsker alt ved dig min smukke sommerfulg'' sagde han kærligt...

Hun lagde sin anden hånd på hans brystkasse, der hvor han ik var såret og sendte han et glad smil.
*Tak!* sagde hun med et glimt i øjet og kiggede ned på deres hænder som var samlet. Hun lænede sig frem og gav ham et let kys på panden, og sagde så til ham *Du skal sove lidt. Det hjælper helings procesen. Bare rolig, jeg bliver her.*
Hun gav hans hånd et klem og flyttede så sin anden hånd fra brystet op til hans kind.

han så på hende og kyssede hende, ''okay smukke'' sagde han kærligt med t smil og lagde sig til og sove, han lå der i længer tid og kunne ikke sove men s endelig efter noget tid slappede han af og faldt i søvn stille og så rolig og smilede da han drømte om kasandra...

Hun holdte ham i hånden og så ham falde i søvn. Hun gav hans hånd et lille klem og skubbede ham så lidt så hun kunne komme ned og lægge ved siden af ham. Hun smilede over det der var sket for hende. Hun havde ik regnet med at ville finde en fyr, og slet ik en fyr som Somdev. Hun indså at hun faktisk elskede ham. Hun ville gerne være sammen med ham resten af tiden. hun kyssede ham på munden og lagde sig så helt ned. Hun så på ham, men holdte også øje med døren, for hvis nu hendes forældre valgte at komme ind, og hun faldt så selv i søvn med et smil på læben og med Somdevs hånd i sin.

sener på dagen...

Somdev vågnede op og så på hende og holdte hende tæt på sig han ville ikke lade hende forsvinde ud af hans verden han kyssede hende på munden med et smil på sine læber og rørte hans kind med et smil...