Login

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1161

Årstid | Efterår

Måned | Oktober

Latest topics
» Angående mit eventyrsemne!
Today at 7:42 by Assorian

» I slam til knæhøjde ~Yu-Sien
Yesterday at 22:31 by Fenrer Leidolf

» You have a bounty on you? XxX
Yesterday at 19:49 by Claan

» Utænkeligt samarbejde
Yesterday at 16:20 by Gil

» Et job for den rette - Gil
Yesterday at 16:08 by Gil

» Please dont hurt me ~ Sirtimm
Søn 22 okt - 23:14 by Lydia

» Fredsommelig ~ Kira
Søn 22 okt - 22:54 by Fenrer Leidolf

» The more the merrier
Søn 22 okt - 21:16 by Fenrer Leidolf

» Sensommer minder (fortids emne)
Søn 22 okt - 20:59 by Claan

Top posting users this month
Gil
 
Fenrer Leidolf
 
Lori
 
Claan
 
Sean
 
Gautham
 
Jazmin
 
Vetis
 
Kira
 
Jake
 

Statistics
Der er i alt 233 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Armelia

Vores brugere har i alt skrevet 151152 indlæg in 7787 subjects

Family above all - Nicolas

Vis foregående emne Vis næste emne Go down

Family above all - Nicolas

Indlæg by Gæst on Lør 7 nov - 20:04

@Nicolas



Hun havde igen slået en uskyldig ihjel. Hele hendes ansigt, hendes hænder.. de var dækket i blod. Man kunne knap nok se hendes tårer og fortabte ansigt for bare blod. Hun gik forvirret rundt i Terroville til hun fandt et hus der virkede til at være forladt. Hendes eget var i den anden ende af byen, og lige nu ville hun bare gerne vaske det af. Så hun brød ind i det store palæ (Nics hus xD ). Hun lukkede døren efter sig og sukkede udmattende, og snøftede. Let lod hun sin jakke falde til jorden og trådte af sine sko. Så gik hun ud af entreen og ind i stuen. Hendes skridt var meget forsigtige, og stille. Øjnene var søgende. Hun ledte efter et badeværelse, og fandt det til sidst hun kastede noget vand i hovedet og vaskede sine hænder. Derefter tørrede hun øjnene, og tog en dyb indånding.
"Du stærkere end det her. Du skal nok klare den." Sagde hun til sig selv, og nikkede så. Derpå gik hun ud igen. Lyden af skridt ovenpå gjorde hun frøs fast ganske kort. Hun havde været sikker på der ikke boede nogen, men hun havde nok taget fejl. Let klemte hun øjnene sammen og ønskede det var en ond drøm - men da hun slog øjnene op igen var hun her stadigvæk. Det gav nærmst et sæt i hende da hun så en mand lidt væk fra hende. Hun løftede hagen lidt.
"Undskyld jeg bare gik ind." Sagde hun så, hendes stemme var stadigvæk en smule sørgmodig. Hun havde det ikke godt lige nu, og hendes ansigt fortalte i storegrad den sandhed bedre end hendes stemme. Skylar var en smule bange, men manden så ikke vred ud på hende - tvært imod mindede hun ham om en der så et savnet familie medlem. Det var sådan Josette havde set ud da de så hinanden igen sidst.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen

- Similar topics

 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum