I have important news! (Carmilla)

Når man ikke kunne få fat i den mand, som oprindelig havde haft ideen, måtte man jo finde noget at bruge tiden på. Hvad angik Sean, havde han slet ikke kunne skubbe ideen ud af hovedet og havde allerede samlet sig en del allierede og loyale folk. Ja, han kunne snart ikke se hvem der ville have styrken til at holde dem tilbage, når de indtog Dragons Peak...Men det betød ikke man skulle undervurderer mulige fjender. Desuden var det meningen at en del af byen skulle fungerer som et sikkert sted for mørkets væsner...Og det blev det vidst aldrig helt uden vampyrerne. Han havde altid personligt haft et godt forhold til vampyrerne, ja, vampyrer og dæmoner imellem normalt. Han havde ikke hørt noget om at det skulle være blevet forringet efter den nye leder havde sat sig på tronen, men om det var takket være Caroline eller ej, vidste han ikke. Han vidste bare at han et eller andet sted beklagede hun ikke var lederen længere. Ikke at de ikke kunne tage ud og lave ballade når som helst...Det kunne de stadig.
Han stod af hesten og gav tømrerne til en af hans tjenere, han havde taget med for dette formål. Han var iklædt nogle varme støvler, et par sorte bukser og en praktisk trøje, omend stadig af finere stof, end selv middelklassen havde råd til. Om hans skuldre hang en mørk kappe og endelig hang der også et sværd ved hans side, ganske flot. En gave fra familien Chase var det jo, selv om han efterhånden var ved at løsrive sig fra den familie igen. Skulle bare lige bruge deres støtte lidt endnu...
Hans mørkegrå øjne gled op over palæet et øjeblik, før hans ene hånd gled igennem det mørkebrune hår. Han havde planer og vampyrerne kunne hurtigt blive en del af dem, hvis de var interesserede. Det ville han vel finde ud af snart.
"Pas hestene, jeg ved ikke hvor længe dette vil tage" bad han tjeneren, der selv var iklædt varmt tøj. Luften var rigtig nok kold og den lette vind pustede til hans kappe og hår. Hans næse og kinder havde taget en let, rødlig farve.
Han tilbagelagde de sidste meter, til han endelig kun banke på døren. Han var kommet tidligt om aftenen, i håb om denne lederskikkelse endnu var hjemme. Han havde jo trods alt ingen besked sendt. Hans fingre gled let over hans ring. En ring der havde samme mærke som hans armbånd og kappenålen. Et par vinger, hvoraf den ene side var fra en dæmon og den anden fra en engel. Vel nærmest hans eget, private symbol nu. Hans blik gled ned over gaden, mens han ventede på nogen ville reagerer.