It is time to talk! (Assorian) //Overtagelsen af DP

Dragons Peak.
Sean havde brugt det sidste stykke tid på at flytte til byen, så han boede nu endelig i en større bygning i den øverste del af byen. Han havde dog på ingen måde pakket ud endnu...Hjemmet var midlertidigt og bare så han kunne blive i Dragons Peak, før han fik sit nye hjem, nemlig selve slottet i byen. Han havde været tålmodig, da Assorian endelig havde skrevet til ham og meddelt han var på vej til Dragons Peak og at de skulle mødes. Han havde selv grebet chancen og skrevet til Assorian at han ville vente på ham - Og at de først skulle snakke med dragerne. Selv hvis nogen spionerede på deres breve, var det jo ikke helt til at vide hvad de skulle snakke med dragerne om og derfor så Sean det ikke som en farlig ting at skrive og sende.
Nu var det dog aften. Han havde spioner i byen, der fortalte ham om alt der skete i den. Han dog ikke særlig nervøs. I den midterste del af byen, der underligt nok bestod mest af jungle, boede en ulveklan som ikke ville være et problem for dem. De ville acceptere deres nye by-herskere, mod lidt mere territorium. Og hvordan kunne man sige nej til det? Det øverste del bestod mest af rige folk, der boede i byen om vinteren eller sommeren. Kun i et kvarter boede der nogle fast. Og hvorfor blev byen mest brugt som ferieby? Måske fordi der aldrig skete noget politisk relevant. De fleste der var i byen var handlende og derfor havde Sean byen en del for sig selv, faktisk. Han havde dog også fundet ud af at det var en gruppe betydningsfulde handelsmænd der havde taget magten over byen. Jamen det ville være som at tage slik fra små børn!
Hos dæmonerne var rygterne løbet lidt i forvejen og der var allerede flere dæmoner i byen end der plejede at være. For Sean var det ikke det bedste der kunne ske - Det kunne gøre byen ualmindelig anspændt inden de begyndte og hvis byen allerede nu følte sig truet, ville de få svære ved at forhandle med disse stædige reptiler.
Han havde også skrevet til Luce...men af en eller anden grund havde han ikke set hende i lang tid og hun havde heller ikke svaret nu. De kunne ikke vente længere...De måtte klare det hele selv.

Han var iklædt noget afslappende, men fint tøj i dag. Trods alt gik de ikke i krig...Ikke endnu i hvert fald. Selv om det ikke ville være en krig, men en udslettelse, hvis de endelig gjorde. Dragerne udgjorde det største problem.
Han var iklædt nogle solide læderstøvler, nogle sorte bukser og en hvid skjorte. Ud over havde han en mørk kappe af finere stof. Om hofterne, dog, hang hans sværd. Uanset hvor han gik hen, var han altid bevæbnet. Med armbåndet dinglende om det ene håndled og en ring på den anden hånd, og med håret der for en gangs skyld ikke strittede til alle sider, forlod han sit hjem med få 'soldater' fra sin klan og gik mod den nederste del af byen. Bag ham gik også Elyas, hans nevø, for han skulle sættes ind i det hele så han bedre kunne hjælpe ham.
Til sidst stod han nede i grotterne. Selv her var der koldt, selv om der var mere læ. Krystallerne hang langs væggene og lyste dem op. De var store, så man sagtens kunne gå flere mænd side og side her. Han stoppede op et sted, hvor grotternes to 'hovedgrotter' mødte hinanden, for her havde han aftalt at vente på Assorian og så ville de sammen opsøge draconianerne og tage en snak. Et lille smil hvilede på ham.
Det blev godt. Han havde ventet så længe og nu skete det. Det blev godt.

Endelig, var tiden inde, inde til det helt store som har været underplanlægning i rigtig langt tid, nemlig overtagelsen af Dragons Peak han havde fået flyttet sine ting til Dragons Peak i en stor villa der ligger lidt væk fra Sean's nye hus, han synes ikke de skulle bo lige ved siden af hinanden det ville være et for stort mål for fjender. Asso var iklædt sin frakke og havde taget sine solbriller med også, han havde også sendt besked til sine to bedste soldater om at skulle følges med ham Aríy og Wilf som var taget med ham. Asso havde også sendt nogen spioner til Dragons Peak for lige, at få en idé til hvad de draconianere nu laver det er altid godt med lidt information om dem, om det skulle blive til krig eller ikke det vides ikke men skulle det ske var han klar, mere end klar og spændt.
Overtagelsen af byen ville være en.. måske lang process da det er jo drager og det er nogen ret svære nogen og det er ikke lige fordi en drage er nem at nedlægge.
Lige nu gælder det bare om at få draconianererne til at acceptere deres to nye herskere. Alt var på plads alliancen/klanen var samlet og det var bare spørgsmålet om hvornår de andre der var med i det, skulle komme til byen men det er først efter Sean og Asso har været der. Sean skulle udfra hans kodet besked være i grotterne og afvente ham så det var ikke med at spilde noget tid Aríy og Wilf havde begge to kampdragter på for en sikkerheds skyld, da de var kommet ind i grotten blev det koldt men Asso magiske frakke skiftede straks temperatur og han fik det varmt igen, han fik så øje på Sean "nå min ven, så er vi begge to her klar til at overtage Dragons Peak er du klar til vi går videre?" sagde han med et smil på læben, han var så klar på det her.

Han havde stillet sig op af klippevæggen, med armene over kors. Hans nevø stod nervøst ved siden af ham...En underligt dreng. På en gang både bange for sin egen skygge, men samtidig stærkere end han selv ville indse. Hans blik gled rundt i grotten, over de små hjem der til dels var hugget ind i klippen, dels var spredt ud over resten af grotten. En underlig lugt hang i luften, men det var der nok intet at sige til, velvidende folk jo boede et sted, hvor der kun var frisk luft nok til at folk ikke faldt døde om. Hans to mænd stod der også, afventende.
Han så Assy, før de tæt nok til at snakke. Han rettede sig op og mødte Assy med et lille smil, da han var kommet over til ham. Han rakte en hånd frem for et kammeratlig håndtryk, hvis Assorian ønskede det.
"Ja, vi er klar. Dette er min nevø, Elyas" præsenterede han og slog let ud med den ene arm.
"Og dette er Assorian, skyggevæsnernes leder" Elyas trådte frem og bukkede let for Assorian, men ellers gled der ikke så meget som et ord over drengens læber. Typisk. Sean viftede let i luften for at lade drengen vide at han kunne trække sig tilbage igen.
"Jeg er klar...Men først har vi nogle småting at indhente. Jeg vil vide præcis hvor vi står, inden vi går ind i dragens hule. Personligt har jeg mødt mange...Allierede. Dæmonerne står bag os, støtter os. Der er en ulveklan i junglen, men de vil lade os være i fred og bliver ikke et problem. Vampyrerne har meddelt at de syntes vores ideer er gode. I det hele, har vi mange allierede og byen står ikke en chance, hvis den endelig skulle gøre modstand. Hvad med dig?" spurgte han direkte. Der var ingen omkring dem, ud over deres egne mænd. Han havde med vilje valgt at mødes et stille sted, så de netop kunne få disse småting på plads først. Ud over de store allierede, havde han også flere venner. Men det var nok ikke så interessant for Assorian igen...Ud over hvad han havde lovet dem, selvfølgelig. Men taget i betragtning de var blevet enige om at Sean ville blive den officielle leder, ville det nok være klogt hvis Assorian fortalte ham, hvis han havde lovet noget bestemt til nogen, så han kunne give dem det bagefter.

Asso rakte ham hånden og gav et klem til Sean og vendte så hovedet mod Elyas "Hejsa Elyas jeg er Assorian men du kan kalde mig Asso som din onkel kalder mig også" sagde han og kiggede på ham med et smil på læben, han forstod ikke helt hvorfor han var med han var jo ikke mange år han var sikkert under oplæring og han ville få meget erfaring fra den her overtagelse, hvis det var derfor han var med.
Asso lyttede til det han sagde "super jeg har de faldne engles leder, Josette med på min side og.. jeg har faktisk også en kongelig med mig, Andrea og hendes mand, og så har jeg to med også som du kender ret godt to ved navn Caroline og Alítheia har jeg også med, så ja, de har ikke en chance" sagde han og grinte efter, de har ikke en chance. Det han synes som faktisk er lidt sjovt.. er at Sakref ikke aner noget som helst om hvad der sker Asso glædet sig til når han faktisk fandt ud af.. hvad der egentlig er, der sker "jeg tænkte lige på noget sjovt.. Sakref.. åh ha.. hvis han dog bare vidste hvad der foregik, det er så godt det her" sagde han med et smil på læben og et grin, Sean kunne sikkert godt se det sjove også fordi han er jo heller ikke just en der er helt vild med den kongelige konge.

Elyas sendte ham et lille smil.
"En fornøjelse" svarede han endelig, men hans stemme var lav. Han forstod endnu ikke helt hvad hans onkel ønskede af ham, selv om han var glad for at blive mere indviet i hans planer nu. Og dog virkede det at overtage en by ret...Vildt? Han kom jo oprindelig selv fra en anden dimension, jorden, og havde brugt de sidste par år skjult fra denne verden, hjemme hos sin onkel. At være ude, at være med nu...Det var lidt overvældende.
Seans blik gled kortvarigt over Elyas, som han ellers havde bedt om at holde mund og blot observere. Lidt efter så han over på Assorian igen og trak let på den ene skulder. De havde begge haft travlt, de havde ikke spildt tiden. Med det besvær det havde været at få kontakt med Assorian igen, havde han for et stund frygtet manden ville snyde ham, men heldigvis så det ikke umiddelbart ud til at manden havde et ønske om at dø.
Caroline...Alitheia...Hans smil voksede.
"Åh ja. Jeg er næsten mere glad for dine individuelle bekendtskaber end for din dronning, jeg intet kender til. Begge kvinder er dygtige. Jeg har også selv nogle personlige venskaber med, selv om jeg ikke tror du kender dem alle" Svarede han roligt.
"Personligt...Har jeg dog ikke lavet mange aftaler. De fleste følger mig, fordi de personligt holder med mig. Nephthys, en af mine veninder, har jeg lovet en plads som...Man kan vel kalde det min bodyguard og spion. Jeg har lovet at give hende sin familiestatus tilbage. Selicity, fra ulveklanen. Jeg har lovet dem lidt ekstra territorium mod at lade os herske i byen og de ikke blander sig. Fenris, familien Chase, vampyrerne...Har alle blot meddelt de er med, uden at kræve noget til gengæld" fortalte han og havde dermed sat Assy ind i det hele fra hans side. Også selv om det ikke virkede til Assy ville give lige så mange informationer...Hans mistænksomme blik gled over Assy et øjeblik.
"Hvis der ikke er mere at sige, så lad os komme videre" meddelte han så. I princippet var det jo ikke hans problem. De havde aftalt Sean ville sidde som det officielle overhoved af byen og derfor kunne han jo altid bestemme hvem der skulle have hvilke fordele bagefter. Han vendte sig om mod sine mænd og gjorde tegn til dem at de ville gå videre nu....

Han lyttede til det han sagde og glædet sig til, at skulle møde alle Sean's allierede, var de en ven af Sean må de være nogen personer som Asso ville kunne lide så ingen problemer der "Selicity siger mig noget.. men ikke de andre, dem vil jeg så til gengæld glæde mig til at møde" sagde han med et smil på læben - Asso begyndte så og fortælle om de små poster han havde givet til sine allierede Andrea, Alí, Caroline og Ramsay da han havde fortalt om det tog han sin lommelærke frem og drak lidt af den, den tørre luft der er i grotten gør en tørstig, Asso glædet sig til at arbejde sammen med Sean og havde ingen intentioner til at forråde ham, nej, det ville være som at skyde sig selv i foden "hov! jeg mangler mine manér i dag.. hils på mine to bedste snigemordere og soldater Aríy og Wilf jeg har personligt selv trænet dem og er klar til at hjælpe os hvis det er, de står også klar til at hjælpe dem, hvis de mangler det, jeg har ikke mere så jeg synes bare vi skulle se at komme videre min ven" sagde han og kiggede på ham og var klar til at komme videre.

Assorian var en mand der smed omkring sig med navne og betegnelser. Han var et vandfald af informationer, hvis man blot kom på hans gode side, men nevertheless fandt han en hvis fornøjelse i mandens selskab. Han gav blot mændene et blik, før han vendte sig om for at gå dybere ind i grotten. Han havde ikke tænkt sig at præsentere sine to mænd, de var ingen specielle, blot mænd der kunne styre et sværd eller en dolk skulle der blive brug for det. Mænd der kunne ofres, hvis der af en eller anden grund skulle komme kamp mellem dem og draconianerne, folk der kunne distrahere dem mens de selv kom ud. Ikke at han havde fortalt dem det.
"Godt, denne vej" svarede han roligt og begyndte at vise vej. De kom væk fra det rolige sted de var og bevægede sig ind mellem husene. Der var nu folk omkring dem, ligedele almindelige borgere og handlende, så vidt Sean kunne se. Et par soldater hist og her, for dem der havde råd til at købe sig til beskyttelse. Der var ikke mange hestevogne i grotterne, dog, da der ikke var så meget plads igen og hestene ofte blev skræmte i grotterne, med alle lydene der blev kastet frem og tilbage hele tiden. I stedet blev slaver pisket frem, med tunge byrder på deres rygge eller mens de skubbede en vogn.
Til sidst nåede de et større hus, der skillede sig lidt ud. Ikke bare fordi det var større end de fleste eller fordi der stod private vagter foran hoveddøren, men lige så meget fordi det lå tilbagetrukket fra selve byens liv, lidt for sig selv. Huset bestod af bjergets sandfarvede sten.
"Vi er her for at snakke med draconianernes repræsentanter. Mødet er aftalt og de burde vente os" bekendtgjorde Sean, før han slog let ud med hånden mod Assorian.
"Dette er Assorian, leder af skyggevæsnerne. Jeg er Sean McGivens, selvstændig men ikke mindre magtfuld" nåe ja, man havde vel kun den ros man gav sig selv?
Mændene så kort på hinanden, før den ene nikkede.
"I er ventet. Efterlad jeres våben i entreen og fortsæt" Sagde den ene, før han rakte ud efter døren og åbnede den for dem. Den ene vagt blev stående udenfor, mens den anden ville følge dem ind, for at sikre de smed deres våben og vidste hvor de skulle gå hen.
Sean så på Assy med et lille smil, før han gjorde tegn til at han skulle gå først ind. Damerne først...Som man sagde.

Asso fulgte med ham, hans mænd var lidt ligeglad med, at Sean ikke præsenteret sig, det eneste de skulle dog var at passe på Asso og ikke andet end det plus de kommer nok alligevel ikke til at have så meget med Sean, at gør så det var fint nok Asso havde gjort det samme, finder Asso dem ikke vigtige eller brugbar hvorfor så hilse? det er unødvendigt, han nød dog Sean's selskab han var en mand med magt og han var også flink når man lige kommer ind bag den facade han har. De kom ind mellem huse og der kom både rige folk, middelrige folk, fattige folk og til sidst men ikke mindst, slaverne, som både blev pisket i gang fordi de ikke var hurtige nok til at trække hestevognen af sted Asso fandt det lidt underholdende, det var nogle fine huse de kom forbi men ikke lige nogen han ville bo i dog.. men de var okay. De ankom til huset og Sean var så høflig og lade Asso gå ind først, han kunne godt se han drillede ham lidt, Asso elsker lidt små drillerier fordi var der ikke det så ville livet godt nok være ret kedeligt, han blinkede drillende til ham men også som et "tak".
Asso sagde til sine to soldater at de skulle sikre huset for, at der ikke lige var nogen der ikke skulle lytte med, vold måtte bruges hvis det var nødvendigt - Asso gik ind og lagde ikke noget i entréen det eneste han havde af våben var hans sværd men det kommer kun frem når han er i sin skyggeform så det var lidt svært at kunne lige det "kommer du med Sean?" sagde han fordi han stadig stod udenfor, Asso var klar til at snakke med draconianernes repræsentanter.

Han trådte ind efter Assy, tids nok til at se ham sende folk rundt i huset. Hans hånd gled ud og greb fat i Assorian, ikke en særlig blid bevægelse, men ikke mere voldsom end han var sikret Assorians opmærksomhed. Han var ikke van til at dele ledelsen med andre, men selv om Assorian i princippet havde lige så meget at sige, ville han ikke gå med til idioti.
"Kald dine mænd tilbage. Du bryder høflighedens regler. Kan du ikke se nogen bor i dette hus? Eller ønsker du også fremmede folk der ikke bare roder igennem dine ting, men tilmed er voldelige? Du vil ødelægge alle vores planer inden de overhoved er begyndt!" En snert af vrede hvilede i Seans stemme, hans øjne, disse grå sten, hvilede på Assorian og veg ikke før han havde fået sin vilje. Han slap ham kort efter, uanset om han havde givet et svar eller ej.
"Vi er her ikke for at slå ihjel, vi er for at forhandle. Opfør dig derefter" kommenterede han.
"Eller skal vi bare indrømme vi er idioter og gå igen?" hans øjenbryn gled sigende op i panden. Han ville aldrig tøve med at give udtryk for det, hvis han var utilfreds eller havde en ide om hvordan tingene skulle gøres. Denne handling forekom ham dog ikke bare overraskende...Men dum. De var på besøg hos draconianerne. Hvis de fandt disse mænd - uanset om de havde haft grund til at være voldelige eller ej - ville de stå med et forklaringsproblem...Og ødelagte chancer for at forhandle sig til noget som helst.
Han kom med et sidste utilfreds grynt, før han løsnede sit sværd fra bæltet og lagde det på egetræsbordet, der så ud til at være beregnet til det samme. Vagten stod lige ved siden af ham og så på Assorian med mistænksomme øjne. Han var gået ind sammen med dem og havde set mændene blive sendt af sted.
"Har vi problemer D'Herrer?" spurgte han sigende, men hans blik hvilede på Assorian. Seans blik gled over til Assy, før han trak på skuldrene. Det var op til Assorian at bedømme om der var problemer eller ej.

Han kiggede på ham og smilte "rolig nu det er bare et helt normalt kig i området her, hvem ved om Sakref nu har fået besked om det? og har sendt sine spioner, jeg vil bare sikre mig at der ikke er nogen der ikke ikke burde være her, og rolig, de er ikke sat til at bryde ind hos nogen, de går ude i det offentlige jord og kigger rundt i området, når jeg siger sikre huset, mener jeg området og ikke selve huset, det er kodesnak, det burde jeg nok have sagt til dig, at jeg og mine soldater snakker i kode, det beklager jeg" sagde han og rettede sin jakke igen og piftet en bestemt tone til sine soldater som betyder hold jer på afstand "nej vi har ingen problemer, blot en lille misforståelse" sagde han til manden der spurgte om der var problemer og prøvede og holde facaden oppe, han blev dog lidt sur men igen, han burde nok fortælle Sean at han bruger meget kodesprog men sådan er det, nu er det bare med at forsætte "skal vi gå ind?" sagde han til Sean og smilede til ham.

Den mand var som besat af Sakref. Personligt gav han ikke den mand så meget credit, at han gad tænke på ham konstant. Men måske skyldtes det Assorians forhold med datteren? En svigerfar som denne ville kræve man nok tænkte på ham konstant...
"Hvis du er bange for Sakref høre om vores planer og af en eller anden grund skulle finde interesse i dem, så gør som jeg har gjort for længe siden. Ødelæg det kort han lavede til dig, som giver adgang til hans slot. Jeg er overbevist om de fungere som de perfekte genstande til at følge os" kommenterede han kort for hovedet, men lod da emnet ligge ved det. Til alt held så det ud til at mændene gik udenfor huset og kigge, ikke indenfor, så forhåbentlig ville de ikke gøre en vært sur. En sur draconianerne kunne hurtig blive farlig, trods alt. Han smilte til vagten, klappede ham på skulderen - og undgik samtidig at forlade sine skjulte dolke, da de nu blev vist længere ind i huset.

Huset var rigt møbleret inden for draconianernes kultur. Der var farver, der var gamle trofæer, reoler med bøger. Faktisk virkede der varmt og behageligt. Og der var varmt...Men alle draconianere var varme, så det var måske ikke så underligt igen. De var blevet vist ind i noget der virkede som et arbejdsværelse, skønt de nu ikke længere var alene. Sean havde bedt sine to soldater om at blive i entreen, men havde ladet Elyas komme med.
inde i rummet, rundt om et rundt bord sad der flere draconianere. Flere af dem så ud til at være ældre. Tre ældre mænd, en der var yngre og en kvinde der så ud til at være midt i mellem. En af de ældre mænd rejste sig, da de trådte ind.
"Velkommen, velkommen! Jeg er Raimus og dette er mit hjem. Jeg ved ikke helt hvorfor vi har fortjent at mødes med skyggevæsnernes leder...Og Deres navn, Sean, som jeg er stødt på et par gange. Men jeg håber det hele kan foregå i god ro og orden. Sæt jer endelig. Tag for jer" Bad manden og slog ud med armen mod bordet. På bordet var sat nogle kander med frisk vand og et fad med frugt og tørret kød. Det var tydeligt de tilstedeværende allerede havde nydt nogle bider af kødet.
Sean smilte taknemmeligt og satte sig ned ved en ledig stol, med Elyas der satte sig lige ved siden af ham.
"Mit navn er rigtig nok Sean McGivens, dette er min nevø Elyas. Han er med for at observere og lære, intet andet" Sagde han og ville lade Assorian præsentere sig selv.
Raimus nikkede venligt til dem og skjulte sine hænder i sine alt for store ærmer.
"Disse folk er nøje udvalgt. Raida er general for vores lokale hær, Dumun for vores økonomi og handel. De andre har haft noget at sige på forskellige tidspunkter. Vi er her alle for draconianerne i byen og ingen andre. Vi taler altså ikke for hele racen. Men så vidt jeg forstod...Var det også kun byen der var i jeres interesse?" spurgte han høfligt ind.

Asso kiggede på ham og smilede "jeg har ødelagt det for længst.. jeg tænkte nok som du selv siger, at det er sikkert et kort til at spore os på så det brændte jeg for langt tid siden" sagde han og gik så videre med Sean godt at han endelig forstod hvad han mente, selvfølgelig ville han ikke gøre nogen sure overhovedet, specielt ikke en draconianer.. det var ikke lige det fedeste og gøre sådan en sur. Det var et meget flot hus, designet var også i top han kunne faktisk godt lide draconianernes design det var med flotte farver og så indretningen var også ganske flot Asso kiggede sig meget omkring inden de kom ind i den store sal hvor der sad nogen andre mennesker også, han tænkte dog på Rafaela han havde hørt at hun havde adopteret et englebarn og hvis hun nu skulle sætte Asso op til at skulle vælge mellem at acceptere barnet eller, at hun går, det var lidt svært, men han vidste godt hvad han skulle vælge.
Da de kom ind gættede Asso, at værten var Raimus han var nu meget flink Asso kunne godt lide den måde han snakket på og gav manden hånden "det er også mig en fornøjelse at møde dem Raimus mit navn er Assorian St. Clair Fáblo" sagde han til Raimus og vendte sig så til de andre "og mig en fornøjelse at møde jer alle sammen" sagde han til de andre der sad ved bordet. Han fik sat sig på plads og lyttede til det Raimus sagde og kiggede så over på Sean vil de have æren og fortælle om vores interesse?" sagde han og kiggede på ham, nu når det var ham der skulle styre byen af de to, Asso var jo kun general for Sean så hans synes, at det var ham der skulle fortælle og ikke Asso.

Han så fra Assorian med et tilfreds smil. Om han ville! Det var som juleaften. Han var født til den slags her, han kunne mærke det dybt i sine knogler!
Han tog den frihed først at skænke noget vand op til sig selv og Elyas, igen med den tanke at Assorian nok selv kunne tage hvis han var interesseret. Han tog et nip af vandet. Mest af alt var det for at vise draconianerne at han ikke frygtede noget fra deres side og at han kom i venskabets navn. Ud af sin øjenkrog bemærkede han at den yngste mand så ud til at slappe mere af...Ja, han havde nu nok tænkt det. Sådanne uforklarlige møder som dette...Det kunne få alle mulige tanker i gang.
"Nuvel. Assorian og jeg er lige flyttet til byen, men vores interesse angående byen har varet i længere tid. Ganske enkelt har vi fundet ud af at vi elsker jeres by! Den er skøn. Så mange niveauer, så mange muligheder. Faktisk har vi fundet ud af at vi gerne vil eje byen, overtage den og pådutte den nogle af vores egne ideer. Og lad os være ærlige...Byen ligger jo frit for den der kommer først" bemærkede han, men på intet tidspunkt virkede han truende. Alligevel bemærkede han hvordan der blev mere stille i rummet og alle draconianerne så ret betænksomme ud. Sandt var det at de nok ikke direkte ejede byen, men alle vidste også de havde et flertal der.
Sean foldede sine hænder foran sig og lod stilheden falde for en stund, så de kunne få lov at tænke lidt over det. Så fortsatte han.
"Lad mig slå fast. Vi vil tage byen med vold, hvis det kommer til det. Men jeg kan se byen er fyldt af fredelige folk og handlende. Vi er ikke ude på at skubbe jer ud af jeres hjem, vi er interesseret i at lave en aftale, der giver os begge det vi vil have. I få lov at blive boende i fred, have jeres handel og liv i grotterne. Vi få lov at få byen" Han slog let ud med armene, før han lænede sig tilbage i stolen. I endnu en stund var der stille, før Raimus vædede sine læber og lænede sig lidt frem. Hans blik gled over de andre draconianere et øjeblik, før han så tilbage på Sean.
"Det er foruroligende nyheder. Men jeg tror byen vil have godt af en mere stabil leder end de mest rige handelsmænd. Vi ønsker ikke krig...Men samtidig er det begrænset hvor meget vi kender til Dem, Sean McGivens. Og vi vil også gerne vide mere om hvilke planer De har for byen. Jeg ved De er tyv, morder, manipulator...Det er de ord der kommer dig i forkøbet. Sandheden er det var foruroligende, da det gik op for folk De havde allieret dem med...Ham" han gjorde en glidende gestus mod Assorian, før han sendte dem et forsigtigt smil.
Sean trak vejret dybt. Ja, alt andet ville have været dumt.
"Nuvel. Angående mig selv, kan jeg ikke svare. Jeg har altid ment man aldrig bør beskrive sig selv, for så hører man kun de gode ting" Han sendte Raimus et lille smil.
Men før han nåede at fortsætte, afbrød Raimus ham.
"I så fald...Hvad siger dine medrejsende? Assorian, Elyas, din nevø...Vær venlig at tale frit. Jeg er sikker på Sean ikke vil bære nag..."
Hvor snedigt. Han havde ikke snakket med Elyas om den slags. Han nåede at tage sig selv i at blive nervøs, da han nikkede en smule anspændt mod Raimus og dermed gik med til ideen. Hans blik gled over til Elyas og Assorian. Assorian skulle nok holde sig på måtten...Men hvad med Elyas?

Da Sean var færdig med at snakke viftede han lige et øjenbryn over til ham for, næsten på samme måde som at sige *jeg kunne ikke have sagt det bedre selv" og smilede så til ham. Asso tog så et glas med vand og drak lidt af det inden han begyndte "tja, jeg kan jo kun give min ven ret, vi er ikke ude på krig MEN vi har intet imod at gøre det, hvis det bliver nødvendigt, ja, Sean er lidt af en forbryder, men tro mig, jeg tror hellere i vil have ham end en psykopat der eksperimentere med sin egen datter og med det mener jeg, kongen af Doomsville Sakref Morladin, jeg har kun kendt Sean i lidt tid men jeg kan tydeligt se den lederskab han har i sig, hvis i giver os lov til at overtage byen, vil vi ikke kun både love jer at i beholder jeres frihed, nej, vi kan både love jer ekstra tryghed og et større rygte plus byen kommer til at tjene flere penge når vi har sat os her, mig og Sean er begge to store handlere og jeg vil lige understrege med handlere mener jeg IKKE tyve og alt det der" han tog en kort pause og drak lidt mere vand og forsatte så "i har vel hørt at skyggevæsenerne er en stærk race men også.. en meget aggressiv race men, der vil jeg sige til vores forsvar det er vi kun når noget går os på, vi kan være de mest loyale allierede og venner i kan få, hvis i altså accepterer det" sagde han og satte sig afslappet i stolen igen så de lige kunne sluge den inden han forsatte "vi vil meget gerne skabe et forhold mellem jer draconianere og os selv fordi det er jo opgringelig jeres sted, og vi er ikke ude på at skade det ellers noget som helst, men så er det jo bare.. om i så vil det samme?" sagde han lidt med en bestemmende stemme, at de virkelig skulle tænke over det før de tager en beslutning, det vil være et plus for dem, at få Sean til at styre byen og Asso som general fordi han har styre på krigsførelse og hvordan kan styre en hær, nu er det bare om at vente på hvad de siger til det.

Som ventet kom Assorian med de rigtige ord. Faktisk var han overrasket over hvor godt manden klarede sig, han havde slet ikke ventet så meget! Men det var alt det rigtige. Hans blik gled over til Raimus et øjeblik og kunne se ordene havde den ønskede virkning. Men så gik turen videre til Elyas. Drengen så ikke ud til at nyde den nye opmærksomhed mod hans person. Han var slet ikke af denne verden! Forhåbentlig kunne han finde ud af at udtale sig uden at ødelægge det hele...Selv om, oven på Assorians ord, så skulle han virkelig tale skidt...
Elyas tog forsigtigt en tår af sit glas, før han så prøvende over på Sean.
"Sean er min onkel og jeg kender ham kun fra det private liv og ikke fra hans arbejde" gjorde han klart, velvidende to dele kunne give to helt forskellige billeder af Sean.
"Men uanset hvor han er, er han en mand der sætter pris på orden. Disciplin. Kontrol, overblik. Og så er det nok ingen hemmelighed at han virker ret intelligent og har stor selvkontrol. Han tiltrækkes af magt..." Hans stemme døde hen, da han så Seans blik. Det meste var fine ord, men Elyas havde været på vej ud af et spor, han ikke burde og Seans hårde blik havde fået ham til at tie. Raimus så overvejende på Elyas, han havde uden tvivl opfanget stemningen mellem de to, hvilket var en stemning der godt kunne være lidt anspændt.
"Nuvel" Svarede han endelig.
"Du - er det i orden jeg siger du? - er jo dæmon. Vi kan forvente du gør dette for at sætte dig selv i en bedre position. Men det betrygger mig du ikke virker til at være en fuldstændig idiot...Ingen fornærmelse ment" forsikrede han roligt, men med et hurtigt blik mod Sean. Han havde hurtigt opfanget at Sean virkede til at være den der ledede denne gruppe og derfor var han automatisk gået ud fra Sean var og ville blive den der havde mest at sige. Sean vinkede let med den ene hånd som tegn på at han ikke tog det som en fornærmelse.
"Og nu...Hvad er Jeres planer for vores elskede by?" spurgte Raimus så og lænede sig tilbage i stolen igen. Sean havde en fornemmelse af de først nu var nået til sagens kerne.

Hvor meget burde de fortælle? For at undgå en mindre krig i byen senere, måtte han hellere være ærlig.
"Vi vil, som Assorian nævnte, sørge for at byen er sikker. Vi vil støtte op om uddannelser, om byens personlige sikkerhed og økonomi. Vi vil sikre en fortsat handel og stærke allierede. Vi har allerede dæmonerne, vampyrerne og de faldne engle på vores side....Fortvivl ikke. Selv om alle racerne er kendt for deres mere tvivlsomme side, ved vi begge at alle racer kan indeholde nogle loyale og ordentlige folk. Ja, selv Sunfurys kongelige støtter os. Det punkt I nok vil synes dårligst om er...At vi vil ligge beslag på hele den øverste del af byen for os selv. I får lov at passe jer selv...Vi vil også have lov at passe os selv. Den øverste del af byen vil gå til de mørke racer, der alle vil kunne finde sikkerhed og ligemænd der" Han trak lidt på den ene skulder og lod blikket glide rundt på de forsamlede. Et par af draconianerne så ikke særlig glade ud. Især den yngste sad og knugede sine hænder. Hans blik gled over på Raimus igen.
"Der vil være regler og disciplin, men det vigtigste for jer må vel være at være for jer selv? Især når vi ser på...Hvad der ellers kan ske..." Tilføjede han sigende og kunne ikke holde sig fra at sende manden et lille smil.

Pludselig slog den unge draconianer i bordet og rejste sig op.
"Raimus, du kan da ikke mene du vil gå med til det? Han er en gemen dæmon, han er et skyggevæsen...To racer der er kendt for deres ødelæggelse, deres ondskab og deres arrogance! De skal da ikke have vores ærede by, ødelægge den til deres egen glæde?!" udbrød han vredt og sparede ikke på gestikken, da han slog ud med sine arme. Kvinden rakte op og lagde en hånd på hans ene arm, hvilket tydeligvis satte en dæmper på den unge mand.
"Tilu, tag det roligt....Jeg kan meddele at økonomisk lyder det ikke til vi vil lide nogle nød, så længe handlen kan fortsætte normalt, eller måske ligefrem styrket. Vi lever næsten en hel race her...Selvfølgelig er vi bekymret. Men vi er ikke dumme. En krig mod så mange samlede racer vil ruinere os og blodet vil flyde...Raimus, jeg siger vi skal gå med til det og holde fred" bekendtgjorde hun roligt. Nogle af de andre draconianere nikkede, en af de ældre sad bare for sig selv og kiggede, uden at sige noget som helst. Vredt trak Tilu, den unge mand, sin arm til sig og satte sig tungt.
"Det kan I ikke mene...!" mumlede han lavmælt og sendte Raimus et vredt blik.
Spændt så Sean mod Raimus, som virkede til at være manden der skulle tage den endelige beslutning...

Asso sad og lyttede til hvad de forskellige nu sagde og han gav igen Sean et viftende øjenbryn ligesom det før, han kunne mærke på forsamlingen at der var.. lidt uro specielt ham der så ud til at være den yngste af dem så ud til at knytte hænderne, det var sikkert et spørgsmål om tid før han ville eksplodere, hvis ham den unge først begynder og tale ned på Sean eller Asso om deres baggrund mm. så ville han eksplodere. Han sad og lyttede endnu, indtil, den unge draconianer råbte op og rejste sig op og så gjorde Asso også lige efter ham "hør her kammerat nu synes jeg lige du fletter det næb der og SNAKKER ordenligt til os! vi er kraftedme ikke udepå og ødelægge jeres by medmindre det er DIN skyld at vi gør det så grov i kæften du er, vi kommer her og er helt ærlig, for en gang skyld, for at vise jer at vi intet ondt mener faktisk, nej, at vi kun er ude på, at lave en aftale der vil HJÆLPE alle i Dragons Peak så hvis du ikke klapper gællerne i er det DIN skyld at vi bliver sure og ødelægger ting! er vi enige?" sagde han og satte sig igen og prøvede og styre sit temperament "er der andre der har noget at sige og afbryde os andre, er det MEGET fornuftigt og så snakke ud, lige, nu" sagde han og kiggede rundt og ventede på at Raimus sagde noget igen.

Han kunne have valgt at blande sig. Assorian havde i princippet sagt ja til at være Seans mand og dermed under hans kommando og der var ingen tvivl om at folkene her ved bordet mente Sean var den ledende af den lille gruppe, der var kommet for at snakke med dem. Alligevel blev han bare siddende, rolig som en statue og observerede hvad der skete uden at sige noget, uden at gøre noget. Og hvad folk måske ville falde slående, var at både Raimus og Sean blot sad og kiggede på de to temperamentfulde folk i deres forsamling.
Sean havde ingen planer om at blande sig. Det var der flere grunde til. Den ene var han faktisk ønskede at vise disse folk at de ikke kun var bløde kattekillinger, men frådende tigre, hvis man strøg dem mod hårene. Han ønskede at vise de ikke ville finde sig i hvad som helst. Samtidig havde han intet imod den unge mands indsigelser. Kritik var sundt, han ville være blevet noget mistænksom - og forundret - hvis de blot havde accepteret det hele uden så meget som en indvending. Hans blik gled roligt over til Raimus, der et eller andet sted så ud til at være kommet til samme konklusion.
Den unge mand sendte et hadefuldt blik til Assorian og det var tydeligt han hungrede efter at sætte tænderne i ham, men kvinden fra før sad med en hånd på hans arm og holdt ham åbenbart i bero. Sean selv sendte Assorian et advarende blik. De ønskede ingen...uheldigheder...Lige nu. Alt gik så godt! Over alt forventning, ikke mindre.
I et stykke tid var der stille. Så lænede Raimus sig roligt frem og slog let ud med den ene hånd.
"Er der andre indsigelser?" spurgte han de tilstedeværende. Da ingen så ud til at ville sige noget, men alle virkede til at være i dybe tanker, sukkede han svagt.
"Alle der er for aftalen rækker hånden i vejret" sagde han så og rakte selv sin hånd i vejret. Kvinden fra før gjorde også. Lidt efter gjorde to af de ældre det også...Men den tavse, ældre mand og den vrede, unge mand gjorde ikke. Raimus' blik gled over forsamlingen et øjeblik, før han vendte sig mod Sean og Assorian igen.
"Tre mod to. Det er hermed vedtaget. Vi ønsker et samarbejde. Vi vil lade jer...Hvad skal man sige...Overtage byen. Til gengæld forventer jeg at Draconianerne kan leve i fred og at vores handel kan fortsætte. Intet blod mellem os." Slog Raimus klart. Sean nikkede og sendte manden et smil.
"Jeg er enig. Intet blod. Faktisk ville jeg ønske at have en repræsentant fra jer i mit fremtidige hof, så vi altid kan være i kontakt med hinanden" fortalte han. Raimus nikkede let som i erkendelse af forslaget, men svarede ellers ikke. Efter endnu et øjeblik, satte Sean hænderne i bordet og rejste sig afslappet op.
"Vi har ikke mere. Vi er yderst tilfredse med hvad vi har opnået i dag og ser frem til samarbejdet. Vi håber på at overtage resten af byen lige så nemt og uden blod, men for en sikkerheds skyld må I nok hellere holde jer lidt til jer selv den næste uge" Kommenterede Sean, før han vinkede Elyas op fra sin stol og sendte Assorian et blik der fortalte de var færdige og kunne gå nu.

Asso kiggede rundt men nok mest på den unge der sad og var sur endnu, Asso kunne så godt høre at det her lød til at gå godt også selvom det der skete ligefør det var lidt ligemeget nu. Da der blev afstemt sad Asso med det største smil på læben fordi der blev afstemt for det 3 mod 2.. det var perfekt det her han kiggede over på Sean og smilte, han kunne mærke at det her var godt og det kunne ikke blive bedre, nu var det bare med at flytte ordenligt over i slottet og få styre på det hele. Da Sean gjorde tegn til, at vi skulle gå nu rejste han sig op og gav hånden til Raimus "mange tak for jeres samarbejde, vi glæder os til at forberede byen og beskytte den" ville han lige understrege inden han kiggede over på ham den unge og gav ham et skævt blik *hva' så din nar der blev du lige jordet var?* tænkte han inde i sig selv og nikkede til de andre ved bordet og gik så over til Sean "nå.. ingen blodudgydelser i dag.. heldigvis, nå men tillykke Hr. Borgmester! så er jeg vel general nu sagde han med et smil på læben "nå min ven, hvor bevæger vi os hen ad?" sagde han og nød at de nu var hersker over Dragons Peak alt den planlægning og snak frem og tilbage med andre folk, de fik det de havde fortjent og han nød hvert eneste sekund af det.

Der var intet andet for dem at gøre end at flytte ind. Det slog ham nu, da de rejste sig, gav hånd til hinanden og uddelte de sidste høfligheder og et løfte om en skriftlig kontrakt på det hele. På vej ud så han over på Assorian med et lille, omend tilfreds smil. Elyas gik bag dem, tydeligvis i dybe tanker om de ting han lige havde været vidne til.
Sean var godt tilfreds. Men der var endnu meget at gøre, før de officielt kunne sige byen var deres, også selv om de havde klaret sig igennem den sværeste forhindring nu.
"Vi går til borgen. Derfra kan vi ordne resten. Assorian, du er nu officielt min General og dermed øverstebefalende I vores fælles hær. Det første jeg ønsker der skal ske er at vi skal have spredt soldater i hele byen, samtidig med at vi spreder budskabet om byens nyeste lederskab...." Han så betænksomt frem for sig, da han greb sit sværd i entreen og sikrede det sad fast om hans hofter. At mærke vægten der igen var befriende.
"...Jeg har faktisk allerede forberedt nogle posters, der skal sættes op i hele byen. Soldaterne skal sikre at byen forbliver i vores hænder. Uro skal holdes nede...Men brug helst ikke vold medmindre det er yderst nødvendigt. I stedet så fortæl folk at i morgen vil slottet åbne sine døre og alle der er bekymret for fremtiden kan møde op. Der vil jeg holde en offentlig tale og bagefter vil jeg tage imod folk, der er vigtige nok til at snakke med mig. Hvilket sikkert mest bliver handelsfolk der er bekymret for deres forretninger. Om ikke andet forventer jeg at du og dine soldater holder orden i byen og kontakter mig, hvis det ser ud til at nogen skulle gøre oprør. Både indefra eller udefra. Det er kun et spørgsmål om tid før Sakref må høre om det og jeg ved faktisk ikke hvordan han vil tage det" Smilte han og klappede Assorian på skulderen, da de trådte ud af huset igen. Seans egne to mænd trådte snart hen til dem. Men Sean satte ikke farten ned, i stedet gik han den hurtigste vej mod borgen, som han kendte. Ja, det var jo egentlig en borg og ikke et slot...Men nok om det. Han var så opstemt! Han kunne næsten ikke tro det...Det havde været så let! Han lod hånden glide igennem håret. Han havde forestillet sig dette så længe...Nu vidste han jo slet ikke hvad han skulle se til først! Han var faktisk lidt ligeglad med om Assorian ville gå med eller om han ville gå sine egne veje for at sikre de ting, Sean lige havde snakket om. Uanset hvad, skulle han selv til borgen.

Asso gik med Sean og gengældte hans tilfredse smil da han også selv var ganske tilfreds med det de havde opnået, nu var det bare med, at se og komme videre "jeg takker og bukker for titlen, Hr. Borgmester eller hvad nu selv de vil hedde.. det var lige den jeg kom i tanke om først, haha" sagde han med et smil på læben "lad os komme ind og få taget vores retmæssige  pladser på borgen!" sagde han og gik med Sean ud efter han havde fået sit sværd på sin plads igen. Da de var kommet ud piftet Asso igen og der gik ikke langt tid før hans to krigere var bag ham igen og de gik så alle sammen med borgen, imens de gik lyttede han til ham og da han var færdig vendte han sig mod sine to mænd "i hørte borgmesteren tag nogle de poster med og hæng dem hvor der er store folkemængder og spred budskabet og mød mig i borgen når det er gjort, afsted med jer" de bukkede for Asso og tog hver i sær nogle poster med og var så på vej ud i byen og hænge dem op og sprede budskabet "forbered på at der kommer folk i morgen og det med Sakref.. han kiggede op i luften og kom med en latter inden han kiggede på Sean igen "lad mig sige det her, han kommer ikke så meget som en spytklat ind i byen det kan din general forsikre dem om" sagde han og klappede selv Sean "og en sidste ting.. du kan stole på mig Sean jeg er med dig hele vejen" sagde han og smilede til ham, Asso kunne godt lide ham og så ham lidt som hans mester hvis man kunne sige det sådan, han så lidt op til ham og derfor ville han ikke gå imod ham, aldrig.

Han lod Assorians mænd om at sprede ordet og hive flere folk ind til opgaven, mens han beholdte sine egne i nærheden. Blot for en sikkerheds skyld. Hans blik gled over hans skulder et øjeblik for at se om Elyas fulgte med, før han så over på Assorian igen med et tilkendegivende nik. Han havde brug for loyale folk, lige så havde Assy. Når blot de stod sammen og kunne stole på hinanden, skulle det nok gå.
"Jeg tvivler på Sakref vil lade sig stoppe. Han er ikke forbudt adgang, byen er åben, men han skal komme i fred. Jeg vil ikke tolerere vold eller trusler fra hans side. Dette er vores nu. Tænk over det Assorian...Vi er mindst lige så stærke som ham nu. Vi har også en stor by, snart en god økonomi...En masse folk. Vi skal ikke løbe rundt i en andens by mere. Vi skal blot passe vores egen" kommenterede han. Det var en tanke han rigtig godt kunne lide! Hans by...Det lå godt på tungen. En svag latter gled over ham. De var ikke længere bare brikker i andres spil, nu var også også brikker i deres!
"Jeg vil ikke hedde borgmester. Borgmester er kun mester over by de bor i...Men vi har også alt jorden rundt om os. Jeg tror jeg kalde mig selv Hersker...Jeg er en Lord nu, Assorian!" pointerede han med et selvtilfreds smil, mens turen gik op af bjerget. De fulgte nogle tunneller, der ville føre dem op til toppen af byen. En stor by var, som bestod af så mange niveauer.
Bunden, der bestod af grotter, der gik hele vejen op igennem bjerget. Skoven, der voksede på bjergets sidder og plateauer, og endelig resten af byen på toppen af bjerget, smuk med søer og statuer.
"Vi burde næsten få lavet en statue af os selv, når alt er faldet til ro" kommenterede han en anelse drillende. Hans humør var godt - og hvorfor ikke? De ville indlede en helt ny tid for byen! Man havde vel lov til at hylde sig selv lidt. Folk kunne købes til at få denne pludselige gode ide i byen, så det virkede som om byen lavede statuerne af dem, til dem. Som en gave!

Borgen havde stået tom det sidste stykke tid og derfor fandt de heller ingen modstand, da de skubbede de knirkende døre op og trådte ind i det støvede, mørke indre. Borgen var kold, det var trods alt slutningen af vinter. Spindelvæv og støv lå tykt, men fordi borgen var lavet af sten som de fleste huse i denne by, så den ikke ud til at være alt for faldefærden. De trådte direkte ind i et stort rum, som tydeligvis fungerede som en form for entre, med plads til mange folk. Til hver side gik flere døre til andre dele af borgen og en dobbeltdør ligeud førte til...Ja, Sean gættede på en form for tronrum. Klart havde borgen brug for rengøring og blive sat stand. Han vendte sig om mod sine to mænd og kiggede lidt på dem.
"Vi har brug for lys. Og få fat i nogle folk der kan kvikke stedet lidt op. Du der...Find mænd til det. Du...Find nogle mænd og undersøg borgen fra top til kælder. Jeg vil kende til hver en krog!" kommanderede han. Hans to mænd bukkede og forsvandt for at udføre hans ordre. Så vendte han sig om mod Assorian og slog ud med armene.
"Jeg tror vi kan sige vi har haft en succes. Nu skal borgen bare sættes i stand, så kan jeg flytte ind og få anskaffet mig et kort over byen. Jeg har allerede så mange planer!" han klappede kort og vendte sig om mod borgen igen, før han valgte at gå ligeud, skubbede de to, store døre op og trådte ind i et endnu større rum. Der var højt til loftet og der var lavet mønstre i gulvet af drager. Søjler gik hele vejen op til loftet, pyntet og alligevel ganske stilfærdige og neutrale. Længst væk stod de rådne rester af en stol der engang havde været lavet af træ. En svag 'hmm' lys gled over ham, da han trådte ind i lokalet, med små støvskyer der stod op om hans fødder for hvert skridt. Rummet gav ekko.

//Skal vi springe frem til næste dag og sige de begge havde fundet et fungerende rum på borgen at tilbringe sin nat i - medmindre de har sidder og fejret det hele natten?

// du kan få et gæt.. om vi skal springe frem til næste dag

Asso lyttede til det han sagde "ja.. det har du faktisk ret i.. vi er lige så stor som Sakref og jeg kan sige dig.. jeg er klar hvis han skulle finde våbene frem" han standsede Sean "så er jeg klar på det" sagde han og smilede til ham og de gik videre. "Statuer? hvilken en pragtfuld idé hvor fik du den fede idé fra" sagde han og sendte et drillende smil igen. Da de var kommet et godt stykke fremme og så borgen gik det faktisk først op for Asso at det var nu, nu overtog de borgen og fik deres pladser, det var en ret fed følelse han havde alt det arbejde de havde gjort for det det var nået til næsten sin ende nu var det med at flytte ind i borgen og få det lavet om så det passer til dem begge to.
Da de kom ind i borgen fik Asso sig følelsen af.. at han var hjemme? det var ligesom hans hus i Firewood støvet til og det hele.. men selvfølgelig skulle det ikke være det her det her var jo en borg? desværre havde Asso ikke flere mænd til at kunne sende rundt så det var godt at Sean gjrode det i stedet for og de fik godt nok mange ting de skulle, hans mænd.
Succes? det er her mere end succes.. det er en Triumph! det gik som smeltet smør.. i morgen tidelig vil jeg sende mine mænd når de kommer tilbage efter nogen som kan sætte huset i stand.. og.. så synes jeg vi skal have to statuer" sagde han og klappede drillende Sean på skulderen "vigtigst af alt min ven så synes jeg at vi to skal fejre det her! jeg har taget de bedste whiskey, rom, og vodka med fra min kælder af i Firewood jeg har gemt dem til en speciel dag og det.. kan vi begge to nok blive enige om det her er" sagde han med et smil på læben og han fandt så et bord drinksene kunne stå på og han havde taget to fine glas op og åbnet de tre flasker af sprut "tag for dig! vi skal fejre det her, dig og mig buddy" sagde han og havde hældt det han kunne lide op, nemlig whiskey.

Selv hældte han et glas med rom op. Han hævede sigende glasset i en skål, men alligevel lod han næsen glide over glasset et split sekund, før han drak det. Både for at nyde drikkens aroma, men også for at bedømme om der var gift i. Han stolte jo på Assy, men man kunne aldrig være for forsigtig. Hvem vidste hvem der kunne have haft fingrene i disse flasker?
Den brændende fornemmelse og den velkendte smag. Det var gode sager! Selv om han yderst sjældent drak sig fuld og næsten altid kun i selskab med en kvinde af denne verden. Caroline.

Natten gik med lange samtaler, lidt flere glas og endnu flere planer der blev omdiskuteret, alt fra de praktiske vagtskemaer til hvilket udsmykning de skulle have i borger. De gik også lidt rundt i borgen og så sig omkring. Sean var hurtig til at vælge en side af borgen til sig selv, her ville han privat bo og her skulle hans familie kunne få nogle værelser når de kom forbi. Selv valgte han et stort værelse med udsigt over borgens gård på den ene side og ud foran borgen på den anden side. Så kunne han altid se hvem der kom. En balkon af sten gjorde det muligt for ham at træde udenfor på begge sider, hvilket passede ham mere end godt. Han kunne allerede nu se flere af sine mænds mørke skikkelser nede i borggården, som de nok var ved at fordele arbejdet. Rummet manglede selvfølgelig alt, kun rådne rester af de tidligere møbler. Men det passede ham perfekt selv at indrette det! Meget betænksomt satte han også beslag på et mindre værelse ved siden af sit eget. Sean havde været hurtig til at opdage der var en hemmelig dør mellem de to værelser, så han ønskede Nephthys skulle bo der. Af helt specielle grunde, der netop ikke havde noget med sex at gøre.

Han hundsede meget med sine mænd, før der endelig blev stillet nogle primitive senge frem og Sean sov et par timer. Imens var hans mænd travlt optaget af at opsætte en lille scene ude foran borgen. Borgen selv var ikke præsentabel endnu, så han ville ikke invitere folk indenfor. Næste dag begyndte folk naturligt - drevet af deres nysgerrighed, så meget som af muligheden for at møde disse underlige mænd - at sværme omkring borgen og scenen. I sidste øjeblik havde nogle unge piger samlet nogle af forårets første blomster og pyntet scenen lidt op.
Atter andre sørgede for lidt snacks og drikkevarer til de folk der dukkede op. De skulle jo helst se Sean som en fair hersker over Dragons Peak, så han ville gerne på deres gode side.

Sean selv var endelig stået op. Han var begyndt at blive sulten, men han kunne altid sende efter en kvinde senere. Lige nu fokuserede han på helt andre ting.
Han havde nogle helt nye læderstøvler på, der skinnede svagt i de lys, der var blevet sat hist og her i borgen og fra solens lys ind af vinduerne. Den blege forårssol, der lyste alt støvet op. Over alt rendte folk rundt for at gøre dit eller dat.
En ældre mand, der dog desværre ikke var hans butler, som var blevet i Doomsville på pension, fordi han nu var for gammel, stod ved Sean og fæstnede hans lange kappe. Kappen bar en mørkerød farve, der altid var blevet symboliseret som noget dyrt og ligefrem kongeligt. Langt kanterne var der mønstre af guld og om kraven hvilede noget blødt pels, så kappen var behagelig at have på. Ellers bestod hans tøj af noget mere praktisk, for han var sjældent typen der klædte sig underligt ud, foruden han ikke kunne vide hvordan folk tog imod ham. Det ville være idioti at forvente de allerede ville hylde ham, så helst noget tøj der kunne klare lidt aktivitet, hvis det blev påkrævet. Selvfølgelig stod der nogle af både Seans og Assorians mænd rundt om folkesamlingen, der var ved at blive stor, så de kunne gribe ind hvis der skete noget.
Nå, men som sagt havde Sean noget mere praktisk tøj på. Nogle fine, omend sorte bukser. En finere trøje i hvidt stof. Endelig havde han sin ring og armbånd på, foruden hans sværd ved siden. Alt i alt blev det faktisk ret pænt, selv om Sean allerede følte sig irriteret over pelsen om sin nakke, der kildede ham i øret.
Hans hår ved blevet redt på plads, så det strittede nær så slemt som normalt.

Endelig var det tid. Folk stod udenfor og hviskede, det lød som en vind gennem en skov, kun afbrudt af et højere udbrud hist og her. Sean bemærkede at folk faktisk virkede til at være nysgerrig og ikke nær i så dårligt humør som han havde frygtet...Men de ville nogle af dem nok blive inden længe. De rige havde selvfølgelig sikret sig stole op foran, mens resten måtte stå bag dem.
Med et smil til Assorian, inviterede han manden med op på scenen. Han havde allerede advaret Assorian om det...Og påpeget at han mente de begge skulle have lov at sige nogle ord. Intet af dette ville have været sandhed, var det ikke fordi de havde hjulpet hinanden.

//Jeg kunne skrive mere, men det bliver ret langt...I stedet vil jeg give dig tid til at forberede Assorian i dit indlæg xD

Åh hvor de sad hele natten lang sang en massevis af sange både nogen som den ene ikke kendte og nogen de begge to kendte det var rigtig hyggeligt. Asso følte han havde fundet en rigtig god ven i Sean og, at det kun kunne gå godt derfra med deres venskab, deres alliance som de også havde skabt med alle de andre glædet Asso sig også til at lære bedre og kende. Den ene drink blev til den anden og Asso ved at være lidt fuld men det gjorde ham intet han skal bare have lidt søvn også er det væk igen det var en rigtig god og vellykket aften de to havde da de fejret deres overtagelse, det her var dog kun starten men det var en god start, så ikke om det nok skulle gå som smurt.

Asso's mænd var dog ikke kommet tilbage men de havde sendt et røgsignal op som betød, at de var halvvejs færdige og ville vende tilbage om ikke så længe. Asso havde fundet hans sted på den anden side af borgen eller det er nemmere og sige modsatte side af Sean hvor han havde plads til familie og med familie mente han sin søster Camille, der var også rigeligt med plads til hans venner hvis de skulle have et sted at overnatte og hans kunne bruge nogen af de store værelser til træningsrum for sine lærlinge så de ikke skal deles om et rum kun + de får et lidt større værelse end dem de har nu. Hans mænd vendte tilbage og han gav dem ordre på, at finde de to rum der ville passe til hans lærlinge og to større rum som ville passe til deres træning OG de største rum der var til Asso og alle de andre værelser ville være gæsteværelser og de gik straks igen med at lede efter den del af borgen som var Asso's.

Efter den heftige nat vågnet Asso op på en lille madras han havde med da han ikke magtede og gå tilbage til hans villa han havde i DP han var dog lidt sulten men havde ikke lige noget mad kun nogen drikkevare som Sean havde sørget for det var dejligt af ham. Da folk var samlet og klar gjorde Sean tegn til ham, at det hele var klart han gik så over til ham "jeg er generalen lad mig præsentere for deres leder" sagde han med et smil på læben og klappede ham på skulderen inden han begav sig op på scenen, han vidste lige hvad han skulle sige, dog,  folk blev stille, de havde vidst godt hørt hvem han var og vidste sikkert, at han havde et kort lunte "ÆREDE folk i Dragons Peak ærede draconianere, ærede dæmoner, ærede mennesker og andre racer der lever i byen, tak fordi i kom her i dag i er sikkert nysgerrige i at høre hvem der er blevet leder for jer og i har sikkert hørt rygter om de to der er lederne, både gode og dårlige rygter men! nu vil jeg præsenterer dem, jeg er Assorian St. Clair Fáblo jeres general for byen's hær og lederne af skyggevæsenerne, ja, i hørte rigtig skyggevæsenerne og jeg kan forsikre dem om, at vores rygte som en race med fuld af ødelæggelse, det passer MEN kun hvis det er nødvendigt og det er det ikke i den her by med de fantastiske borgere som lever her, nej det kan jeg love jer for, vores "job" hvis man kan sige det sådan er at sikre Dragons Peak sikkerhed, forbedring, og vigtigst af alt! at den her by nu bliver den bedste by og leve i! vi er ikke ude på at skade nogen som helst af jer overhovedet, dog, vil vi bruge magt hvis det er at i er ude på at skade os, bare så vi lige får det på det rene, mit job her i byen er at passe på jer! faktisk fra folk udefra og styre hæren i byen! og stå for sikkerheden for jer allesammen har i noget i vil rapportere ind så find den nærmeste vagt omkring jer og han vil sende besked til mig og den sidste ting er at fra denne dag vil blive kendt som "DNDP dag" eller som kaldt "Det nye Dragons Peak" i den mening at det er en ny forandring for Dragons Peak nå.. nu vil jeg ikke stå og plapre mere om mig selv nu vil jeg lade ordet til min leder og jeres leder, tak for jeres opmærksomhed allesammen" der gik lidt tid og folk begyndte så og klappe så han tænkte at noget måtte han have sagt rigtigt så det var vel okay "din tur buddy, kom med dine vise ord" sagde han og klappede Sean på ryggen i mens han så gik bagved scenen og ventede på Sean's tale, han taler er nogen af de bedste man kan få og han glædet sig faktisk lidt til at høre den, han glædet sig så meget, at han tog sin lommelærke frem og drak en slurk whiskey.

Han lagde armene over kors og hans mørkegrå øjne fulgte Assy, da han gik op på scenen. Også Assy var blevet pyntet lidt op, så han var fin at præsentere. Talen var fin og det passede ham fint at Assy talte før ham selv, da han så ville fungere som en form for præsentation, et forspil før den rigtige kom. Hans blik gled over folkemængden, mens Assy talte og det slog at Assy var overraskende god til den slags. Men så igen, det var vel heller ikke for ingenting man blev leder af sin egen race. Det kunne kræve styrke, men det krævede også ord.
Da Assorian kom ned igen og klappede ham på skulderen, gengældte han klappet, før han gik op på scenen. Igen blev folk fuldstændige stille...Sean var en mere ukendt mand her i byen, var det ikke for alle posters i byen der råbte hans navn. Det var mest den kriminelle undergrund der kendte ham, men lige nu var det byens ærlige borgere der så op på ham med store øjne. Nogle nysgerrige, nogle skeptiske. Et lille smil gled over ham. Så slog han ud med armene, som ville han kramme dem alle og tage dem alle ind i sin favn. Kappe bølgede bag ham, da han før havde skjult hans krop.
"Dragons Peak! mit navn er Sean McGivens. Jeg er dæmon, jeg er en Incubuc og jeg er archdemon. Jeg har levet i denne verden i lang tid. Jeg kender alle dens kroge, jeg kender alle dens regler. Nogle af jer kender mig måske. Nogen fra mine antikvitetsbutikker, nogen fra kriminalitet. Jeg skammer mig ikke over mine forretninger og lad mig sige det som det er. Fra denne dag og fremefter går byen en ny skæbne i møde! Jeres elskede by er faldet i hænderne på mig. Jeg har udnævnt Assorian til min general. Hans soldater vil holde ro i byen, holde jer sikre. Jeg har udnævnt mig selv til jeres hersker- " Igen slog han lidt ud med armene, før han begyndte at gå frem og tilbage på scenen. Faktisk var disse storslåede taler ikke rigtig ham. Han var mere til de korte, kontante taler der fortalte folk hvad de skulle gøre.
"- og jeres ve og vel vil ligge mig tungt på sinde. I vil intet mangle så længe jeg vogter over jer og mine døre vil stå åbne for jer." Han faldt tavs. Hans blik gled ud over mængden og fangede den. Det gode ved at være Incubuc nu, var at hans tiltrækningskraft og udseende holdt folk fanget, selv hvis hans tale skulle ende med at være kedelig.
"Men vær også viis på at hvis I rejser jer imod mig, vil jeg knuse jer" Et smil bredte sig om hans læber, før han slog lidt ud med den ene arm.
"En anden annoncering! Denne bydel, Ruby of life, vil blive inddraget. Folk er velkommen til at blive boende, men vid at det er på eget ansvar! Denne smukke bydel vil gå til de folk, der altid bliver misforstået. Altid bliver jagtet. Altid bliver hadet. Folk, som i virkeligheden er stærkere end nogle af jer. Denne bydel vil blive et helligt sted for mørkets væsner! Dæmoner, skyggevæsner...Vampyrer...Faldne engle. De er alle velkommen her, de vil alle finde et hjem her" Total stilhed. Folk vidste ikke hvordan de skulle reagere, selv om det var tydeligt at flere af dem var begyndt at blive urolige eller hviske med hinanden. Af især de rige blev der sendt mange vrede blikke, for Sean gjorde deres hjem og nabolag til et hjem for...mørkets væsner! Hvad var dette galskab?
Sean tog sine hænder i vejret og skubbede dem fremefter, som om han overgav sig eller som bad han folk om at tage det roligt.
"Hør nu her, kære folk! Det betyder i virkeligheden ingenting! Resten af byen vil være sikker for jer. Handlen vil gå som altid, faktisk vil vi styrke den gennem vores alliancer. Denne by vil blive større og mere rig end nogensinde og det vil komme alle til gode! Det, kære borgere, lover jeg jer! Dette er mulighedernes tid! Og selvfølgelig vil alle have sikker adgang til min borg, til vores universitet" Lovede han dem med et smil. Det så ud til at gøre flere af dem mere rolig, selv om der endnu var utilfredse blikke i mængden. Han forstod dem godt, det var en stor omvæltning lige pludselig. Alligevel kunne han ikke lade være med at grine.
"For at vise min gode vilje er der gratis mad og drikke i byen i dag! Gå hjem! Fejr denne dag, Det Nye Dragons Peak! Fejr det i vores navn! Vi vil blive en by som ingen andre!" hans stemme hævede sig, til det punkt hvor folk begyndte at juble med. Ikke alle, specielt ikke blandt de rige i byen, men udsigten til mad og drikke, det at livet for dem der boede i de to andre distrikter (og som ofte hadede de rige) ikke ændrede sig...Det fik flertallet til at juble.
Sean sænkede langsomt sine arme og trådte ned fra scenen. Hans blik fandt Assorian, med et venskabelig glimt i dem.
"Assorian...Jeg har en ting mere at snakke med dig om. Ikke omkring byen, men af mere...Personlig karakter" Som altid havde han travlt, som altid arbejdede han med mange ting på en gang og hans ansvar som sin families overhoved slap ham aldrig. Han vinkede Assorian med sig over i et mere stille hjørne...